Næsten gratis strøm på Fyn - men så eksploderer prisen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er det meste af torsdagen billig strøm på Fyn, og det fortsætter hele eftermiddagen, hvor prisen på den rene el ligger på 13 øre for en kilowatttime.
Hertil skal lægges transport og afgifter, men der er tale om meget billig el.
Prisen stiger dog voldsomt sidst på eftermiddagen fra klokken 17 og ud på aftenen. Klokken 20 topper prisen på el på Fyn med 1 krone og 23 øre - altså næsten en tidobling på få timer.
Med andre ord er det en god idé at få vasket tøj eller opvasken i eftermiddag.
Du kan følge priserne på el på Fyn time for time her.