Kommuner har travlt med at sende sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder. Opgaven er at overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution.

Det er også tilfældet i Odense Kommune.

Fra den 1. juli skal alle etårige i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

En rundringning foretaget af Ritzau viser, at der i Københavns Kommune er 92 børn, i Odense 91, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn, der er omfattet af reglerne. Mange bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup.

Hjemmebesøg kan hjælpe

Rådkvinde for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) siger, at kommunen har valgt at bruge sundhedsplejerskerne som nøglepersoner, fordi de i forvejen er velkomne i alle hjem.

- Sundhedsplejersken er allerede en primær person i familiernes liv. Hun taler med forældrene, og måske tager hun dem med på et besøg i den nærmeste institution, siger hun.

Tvungen vuggestue, eller mere officielt obligatoriske læringstilbud, retter sig mod etårige i udsatte boligområder, som ikke allerede benytter et dagtilbud.

De skal ifølge en aftale indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier".

Tvang er ikke vejen frem

I Aarhus Kommune er rådmand Thomas Medom (SF) enig i, at det er fornuftigt, at alle skal i vuggestue, fordi der er børn, der begynder i skolen uden at tale ordentligt dansk.

Men tvang kommer der ikke noget godt ud af, mener politikeren. Heller ikke over for forældre, som i forvejen befinder sig langt væk fra danske normer.

- Nogle har i forvejen en frygt for kommunen, og det prøver vi at komme i møde ved at lade sundhedsplejersker tale med familierne, siger Thomas Medom.

Vuggestuen bliver gratis, men overholder forældrene ikke kravet om de 25 timer, så skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen.

Så vidt håber rådkvinde i Odense Susanne Crawley ikke, det går.

- Min ambition er, at vi aldrig kommer til at bruge tvang og trusler, sådan som loven lægger op til. Vuggestue og dagpleje er et velfærdsgode, som skal baseres på frivillighed, siger hun. 

Hvad har pizza med dressing, jetjagere, kolde Albani og Egeskov Slot med hinanden at gøre?

De er alle ingredienser i et nyt bud på en fynsk nationalsang, "Flad ud, fynbo", der blev udgivet i slutningen af sidste uge.

- Sangen handler simplethen om det at være mig og at være fynbo. Den tager udgangspunkt i min opvækst. Så det er egentlig det, fortæller en fåmælt Futte Fynbo til TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk.

Til daglig lyder Futte det borgerlige navn Rasmus Rudbæk.

Siden udgivelsen har nummeret fået over 100.000 visninger, 10.000 interaktioner og omkring 3.000 kommentarer på sociale medier som Facebook og YouTube.

- Modtagelsen har været fuldstændig overvældende. Det er dejligt at se alle de madammer, der skriver til mig inde på Futtes Facebookside, siger Futte Fynbo på syngende fynsk.

Sangen fik især fat i internettet, da fynske medier og den velrenommerede "Polle fra Snave"-karakter Harske Hubbi bragte omtale af sangen.

Tilbage til verdenstoppen

Ifølge Futte Fynbo-karakteren er det vigtigt, at fynboerne har en sang, der samler dem.

- Der er ikke kommet noget godt musik fra øen siden Rock Nalle, siger han.

- Fynsk musik er ikke prioriteret. Det vil Futte lave om på, så vi kan komme tilbage til den verdenstop, vi har hungret efter så længe.

Rapperen lover, at det sidste kapitel ikke er skrevet i historien om "Kerteminde-bossen" Futte Fynbo.

- Jeg ser mig selv som den grimme ælling, der voksede op og blev en hakket makker. Jeg er kommet for at blive, siger han.

Teksten i "Flad ud, fynbo" indeholder flere finurlige referencer til fynske traditioner og regional livsstil. Derfor har Bemærk bedt Futte Fynbo om at brække teksten ned for vores brugere: