Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På trods af tilfælde på Tåsinge, hvor havørne er blevet forgiftet, er der fremgang i bestanden.
Rekordmange havørne kan ses på vingerne i år.
Der er rundt regnet kommet 138 havørneunger til fra de 121 reder, hvor de voksne ørne har haft succes i ynglesæsonen.
Særligt på Fyn har havørnene i år haft en stor fremgang. Der er kommet fem nye ynglepar på Fyn, hvor antallet dermed er steget fra 24 til 29 par. Det er primært i Faaborg-Midtfyn Kommune, at den store fremgang har fundet sted.
- Der har været en generel stigning over hele landet, men specielt her på Fyn har der været en ekstra stor stigning, siger Lilly Sørensen, der er lokal koordinator for de fynske havørne.
Havørnene blev udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, men blev i 1996 etableret på ny som dansk ynglefugl.
Rekordmange havørneunger fløjet fra reden i år
Danmarks natur har nu fostret over 1.000 havørneunger på to årtier. Rekordmange unger kom på vingerne i 2019.
Havørnen har haft et gyldent år i Danmark.
I år fløj 130 unger ud fra de 80 havørnereder, hvor forældrene havde held med parringen.
På Fyn er der 27 reder, men flere af dem har ikke været i brug i år, fortæller Ole Friis Larsen, der ansvarlig for havørne under Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, til TV 2/Fyn.
- I år er der 26 havørneunger, der er fløjet fra reden på Fyn. Ungerne kommer fra 17 reder. Der er omkring 20 ynglende par på Fyn, men det er ikke ensbetydende med, at der kommer unger ud af anstrengelserne, siger Ole Friis Larsen.
De i alt 130 havørneunger er det højeste antal flyvefærdige unger på én sæson, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark i 1996.
DOF har registreret mindst 1069 udfløjne havørneunger siden da. Det oplyser Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn.
Virkeligheden har overhalet ornitologernes drømme.
Projekt Ørn blev oprettet i 1992. Da var det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.
- 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger, siger Kim Skelmose.
Stor opbakning
Trods havørnens lange fravær - den danske bestand var fordrevet i 1917 - er Danmark som skabt til den imponerende rovfugl.
Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7.300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.
- Ørnene etablerer sig fortsat nye steder fra år til år. Vi tror, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, siger Kim Skelmose.
Det spiller også positivt ind, at der er stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.
Der foregår stadig ulovlig jagt og bevidst forgiftning af ørne, men det bliver opdaget med det samme, hvis der sker noget mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Skelmose.
Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tætbefolket land som Danmark. År for år er de blevet mere tillidsfulde og er flyttet tættere på mennesker.
FAKTA: De danske havørne
"Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem.
En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996.
Læs mere:
* Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.
* Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.
* Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.
* Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.
* Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) alle ynglepar af ørne.
* Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
* Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.
* Havørnen bevæger sig via Østjylland ind i det midtjyske landskab ved Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene.
* Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne, vurderer DOF.
* Desuden kan der ventes flere ynglepar i de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med reservatet Vejlerne som kerneområde.
Kilde: Projekt Ørn (Dansk Ornitologisk Forening)
- I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt med publikum helt tæt på, siger Kim Skelmose.
Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
Artens indvandring op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft sine ynglepar.
For Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, er forklaringen på succesen simpel.
- Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den.
Havørnens succes er en blandt flere. Vi har også fået bestanden af eksempelvis odder og rød glente på fode igen, påpeger Carsten Rahbek.
- Men mange andre arter er forsvundet fra Danmark uden at vende tilbage, og 20 procent af de danske arter er truede, siger professoren.
Og på de 24 år, der er gået, er der kommet 1224 havørneunger. Et tal, der er langt over forventningen.
Da projektet blev lanceret, var målet, at man i 2040 skulle have 75 par havørne. I dag har vi 134 ynglepar, hvoraf 121 par havde succes med at sende yngel afsted i år.
- Der er generelt flere reder på sydhavsøerne. Så det er lidt en forsættelse af det. Men det er også fordi, at vi har søerne, hvor de trives rigtig godt. De finder deres føde i vand, så det er heromkring, at de skal findes, siger Lilly Sørensen og forsætter:
- Det er dejligt, at det kan lykkes sådan noget.
Men på trods af stigningen i antallet af havørne, så har de også mødt udfordringer på flyveturen.
Havørne forgiftet med carbofuran
Fyns Politi oplyste i en pressemeddelelse i slutningen af september, at fire havørne var blevet forgiftet.
De fire havørne blev fundet døde på Tåsinge, hvor de formentlig havde været døde et par uger, da de blev fundet.
Fyns Politi: Havørne blev dræbt med nervegift
De fire havørne, der blev fundet døde på Tåsinge, blev forgiftet. Det har Center for Diagnostik, DTU, Danmarks Tekniske Universitet nu slået fast.
Mandag er det konstateret, at de fire havørne, der i sidste uge blev fundet døde på Tåsinge, er blevet forgiftet. Fuglene har formentlig været døde et par uger, da de blev fundet.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, Henrik Kalckar er rystet efter oplysningen er kommet frem.
- Jeg bliver enormt trist og tænker, at det er vanvittigt, siger han til TV 2 Fyn.
De fire havørne blev sendt til obduktion hos DTU i København, hvor det altså er konstateret at ørnene har haft nervegiften carbofuran i blodet.
“Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet”
Ifølge formanden for Dansk Ornitologisk Forening kræver det nu, at der sker stramninger på området.
- Vi savner klare signaler fra myndighederne om, at det her tages alvorligt. De ord kan vi sige med større vægt, fordi vi nu har vished om, at det er en kriminel handling, der ligger bag, lyder det fra formanden.
Faunapoliti
Ifølge Henrik Kalckar findes der et såkaldt faunapoliti i andre lande, der udelukkende beskæftiger sig med kriminalitet begået mod dyreliv.
Det efterlyser han i Danmark.
- Nu må det være på tide at få en enhed hos politiet som helt specifikt arbejder med faunakriminalitet, siger han.
- Og så ønsker vi at strafferammen bliver sat op og bliver benyttet. Vi vil have en mentalitetsændring og ønsker ikke at den slags kan foregå, uddyber Henrik Kalckar.
Forkert naturopfattelse
For ornitologformanden er det svært at sige, hvorfor havørnene blev dræbt.
- Få mennesker har en opfattelse af naturen, hvor det er sådan en nyttehave. Man luger de ting væk, som man ikke bryder sig om, og det kan man bare gøre fordi, at det er mennesket i centrum, og det er os, der bestemmer, siger han.
Han er dog i tvivl, om der skal gøres en indsats for at udbrede viden om havørne.
- Jeg synes, vi gør meget, og vi er jo frivillige, siger formanden.
Hvert år afholder foreningen blandt andet ørnens dag.
- Det er en af de måder, hvor vi forsøger at komme ud over rampen og fortælle, at der er noget særligt, fortæller Henrik Kalckar.
Til gengæld er han overbevist om, at de kommer fugleforgiftningerne til livs.
- Ligesom vi syntes, det var okay for år tilbage at sidde og smøge den i bilen med ungerne på bagsædet. Så jeg tror, vi kan ændre os forbavsende meget.
Tidligere fundet døde rovfugle
Cabofuran er et stof inden for pesticidgruppen carbamater, og det bevirker, at musklerne lammes. Stoffet er yderst kraftigt, og det optages meget hurtigt via dyrets slimhinder.
Konklusionen fra laboratoriet er, at giften slog fuglene ihjel. Cabofuran har været forbudt i EU siden 2008, oplyses det pressemedelelsen.
Der blev tidligere i år fundet både en rød glente i det samme område - fuglen var død og også her viste undersøgelserne, at den var blevet forgiftet med Carbofuran.
Fyns Politi efterforsker lige nu sagerne og vil meget gerne høre fra borgere, der måtte have relevante oplysninger. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har mandag ikke mulighed for at komme med yderligere kommentarer.
De viste sig at være forgiftet med giftstoffet carbofuran. Et giftstof, der ellers har været forbudt i EU siden 2008. Sagen blev på daværende tidspunkt anmeldt til Fyns Politi.
- Selvom der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium, siger lederen, Kim Skelmose, af DOF’s Projekt Ørn i en pressemeddelelse.
Ambitionerne har fået vinger
Kerneområderne for havørnene er Lolland, Falster, Sydøstjylland og Sydfyn. Men dog ses en tendens, hvor ørnene fordeler sig mere og mere i hele landet.
Unik naturoptagelse: Havørn æder hare
Kim Clausen og hans syvårige søn fik sig noget af et unikt syn ved morgenbordet, da en hare pludselig blev angrebet af en havørn.
Det har været et forrygende år for havørnene på Fyn, hvor hele 26 havørneunger er fløjet fra reden i år. Om det lige præcis var grunden til, at en far og en søn så en ved morgenbordet, vides ikke, men de fik sig noget af et syn.
- Se far, der løber en hare, siger Kim Clausens syv-årige søn og peger ud af vinduet.
Kim Clausen og hans søn sidder ved morgenbordet i deres hus i Bøjden. Kim Clausen kiggede ud af vinduet, og så rigtig nok også haren løbe afsted.
- Hov, der kom en fugl, siger sønnen.
Helt elektriske
Men det var ikke en hvilken som helst fugl. Det var en havørn, der dykkede og satte kløerne i den løbende hare.
Havørnen satte sig ned og begyndte at æde haren lige for øjnene af dem.
- Så var vi godt nok lidt elektriske over at kigge på det, fortæller Kim Clausen.
Kim Clausen havde en kikkert stående ved siden af vinduet, som han filmede seancen igennem, mens de begge kiggede imponeret på.
FAKTA: De danske havørne
"Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem.
En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996.
- Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.
- Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.
- Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.
- Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.
- Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) alle ynglepar af ørne.
- Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
- Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.
- Havørnen bevæger sig via Østjylland ind i det midtjyske landskab ved Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene.
- Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne, vurderer DOF.
- Desuden kan der ventes flere ynglepar i de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med reservatet Vejlerne som kerneområde.
Kilde: Projekt Ørn (Dansk Ornitologisk Forening)
Danmark er som skabt til den imponerende rovfugl. Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7.300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.
Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
I toppen af artiklen kan du se videoen, hvor havørnen æder en hare og efterfølgende tager sig et bad.
Derfor er ambitionen også derefter. En bestand på 160 til 180 ynglepar er realistisk, når vi i Danmark har så ideelt et landskab for havørnen, forklarer Lilly Sørensen.
- Det er svært at sige, hvad maksimum er, men vi har høje forventninger. Det er svært at sige. Det kommer også an på, om ørnene kan enes om området, siger Lilly Sørensen.
Se hele indslaget om de mange fynske havørne herunder.
Korte videoer
kopieret!
Der er fortsat fuld støtte til Alex Vanopslagh som partiformand for Liberal Alliance fra de fynske kandidater i partiet, efter partiets statsministerkandidat i et opslag på Facebook søndag aften indrømmede, at han har taget kokain en eller to gange, mens han har været partileder.
Det oplyser seks ud af partiets otte kandidater på mail til TV 2 Fyn. Heriblandt partiets eneste nuværende folketingsmedlem på Fyn, Katrine Daugaard, der i en mail skriver:
- Jeg støtter naturligvis fortsat min formand og jeg værdsætter hans ærlighed, som viser et mod og en etik, som mange andre på Christiansborg kunne tage ved lære af.
På Facebook skrev Alex Vanopslagh:
- Ja, jeg har prøvet at tage kokain i min første tid som partileder. Det er sket en eller to gange højest i festligt lag – og naturligvis aldrig, mens jeg var på arbejde. Siden jeg var igennem min stressygdom (i 2021, red.), har jeg ikke rørt andet end et glas vin, skrev han.
Også viceborgmester i Kerteminde Malte Jäger, byrådsmedlem i Assens Pia Offer Madsen samt kandidaterne Gustav Wilde, Thomas Estrup og Tonny Vest skriver, at de støtter deres partiformand.
Ingen af dem sætter dog ord på hvorfor. Både Malte Jäger og Pia Offer Madsen afviser direkte at kommentere yderligere.
TV 2 Fyn har endnu ikke fået svar fra kandidaterne Araz Khan og Martin Lissner.
Ville gøre kokain lovligt
Alex Vanopslaghs indrømmelse kom efter nogle dages pres. Det begyndte, da Alex Vanopslagh i DR-podcasten ‘Genstart’ trak et forslag om at tillade salget af kokain på apoteker tilbage. Et forslag han selv stod bag i 2023.
Efterfølgende spurgte flere medier, heriblandt Ekstra Bladet, partiformanden, om han selv havde indtaget kokain i sin tid som partiformand. Det ville han ikke svare på. Det ændrede sig dog søndag, da han lagde opslaget på Facebook. Her skrev han blandt andet:
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke har levet et ungdomsliv efter at jeg skulle være partileder en dag. Jeg har aldrig fremstillet mig selv som et englebarn. Jeg har som så mange andre unge begået fejl og også festet igennem. Men jeg er selvfølgelig en helt anden person i dag end dengang jeg var 20 år. Jeg er også en anden i dag, end før jeg blev ramt af stress.
Her er, hvad kandidaterne svarede:
Spørgsmål: Støtter du fortsat din partiformand?
Tonny Vest: - Alex har min fulde opbakning.
Thomas Estrup: Ja!
Malte Jäger: Ja. Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Pia Offer Madsen: Ja. Jeg har ikke flere kommentarer.
Gustav Wilde: Ja, selvfølgelig støtter jeg stadig Alex.
Katrine Daugaard: Jeg støtter naturligvis fortsat min formand og jeg værdsætter hans ærlighed, som viser et mod og en etik, som mange andre på Christiansborg kunne tage ved lære af.
- Da jeg blev syg af stress, bestemte jeg mig for at ændre mange ting i mit liv for at kunne løfte det ansvar, jeg blev betroet. Heriblandt hvordan jeg passede på mig selv, min kost, min træning og min søvn. Det har også ført til, at jeg lever et ualmindeligt kedeligt liv. Jeg er som regel den første til at gå hjem fra julefrokosten. Og jeg drikker mig sjældent meget beruset, fordi det ødelægger min søvn, og jeg vil gerne passe godt på mig selv.
- Og endnu vigtigere er, at jeg jo er far for mine to drenge. Og så er jeg blevet bevidst om, at jeg er blevet et forbillede for mange unge mennesker. Det skal jeg leve op til nu.
Alex Vanopslagh overtog posten som formand for Liberal Alliance efter folketingsvalget i 2019, hvor Anders Samuelsen trak sig.
Ved folketingsvalget i 2022 førte han partiet til det bedste valgresultat i partiets historie med 7,9 procent af stemmerne og 14 mandater. Meningsmålinger har siden peget på, at partiet kan blive det største borgerlige parti.
I februar skulle en langelandsk mand for retten under tiltale for flere tilfælde af hensynsløs kørsel, men retssagen blev udsat på ubestemt tid. Den var ikke klar til at blive gennemført lød det.
I mellemtiden har Anklagemyndigheden sendt flere tiltaler afsted mod manden, viser en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Manden er berygtet blandt lokale for at sprede frygt og uro med hensynsløs og farlig kørsel. Ifølge anklagerne mod ham er der tale om decideret livsfarlig kørsel, som i et enkelt tilfælde har kostet en hund ved navn Eddie livet.
På et tidspunkt truede lokale med at begå selvtægt mod manden, men alt tyder på, at han i stedet får sin rettergang ved Retten i Svendborg.
Forsøgte at stikke af
I de nye tillægsanklageskrifter står det blandt andet beskrevet, hvordan manden lagde hindringer i vejen for politiets arbejde, da en patrulje den 15. januar i år mødte op på mandens adresse, for at konfiskere hans bil. Her skal han have stillet sig i vejen for betjentene, og blokeret deres adgang til bilen.
Da betjentene ikke lykkedes med at få ham til at flytte sig, lagde de ham i håndjern. Det var dog ikke nok til at stoppe manden, som ifølge anklageskriftet forsøgte at stikke af, mens han var iført håndjernene.
Et andet tillægsanklageskrift beskriver, at manden med vilje har kørt sin bil over i modsatte vejbane og delvist ud i rabatten, hvorefter han påkørte hunden Eddie, som døde af påkørslen.
Hund påkørt med vilje
Jan Clausen, som så hunden blive kørt ihjel, har tidligere fortalt til TV 2 Fyn, at han, ligesom politiets anklagere, er overbevist om at det var med vilje.
- Det er et syn, jeg aldrig nogensinde glemmer. Jeg ser det tit for mig. Den er fuldstændig flad, den lille hund. Det er et grimt syn, sagde han.
Chihuahuaen Eddie havde forvildet sig gennem hegnet i hækken og var endt på den gale side, hvor den sad inde i rabatten og kiggede på trafikken.
- Han kører langsomt i den rigtige side, og idet han ser Eddie, kører han helt ind til hækken i modsatte side og direkte mod hunden. Så fortsætter han i den forkerte vejbane, og først da han kommer op over bakken, trækker han til højre og fortsætter med høj fart gennem Skrøbelev, fortæller Jan Clausen.
I alt er manden tiltalt for fire tilfælde af hensynsløs og farlig kørsel, samt for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde og slutteligt for at forsøge at stikke af, mens han var anholdt.
Det er endnu uvist hvornår retssagen skal starte ved Retten i Svendborg, og foreløbigt uvist hvordan manden forholder sig til anklagerne mod sig. Sagen er dog ikke rejst som en tilståelsessag, hvorfor det ventes at han som minimum vil nægte dele af anklageskrifterne.
TV 2 Fyn har tidligere været i kontakt med manden, der bliver beskrevet i de mange sager. Han har ikke ønsket at stille op til interview, men fortalte til TV 2 Fyns reporter, at han ikke kan genkende kritikken af hans kørsel.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Dagligvarevirksomheden Coop tilbagekalder flere typer kød grundet mistanke om forekomst af salmonella.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Coop.
Konkret drejer det sig om Coop 3-stk mørbrad af gris, Coop grillraket med gyros hvidløg og Coop bbq marineret mørbrad med flødekartofler.
Produkterne er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen og 365Discount.
Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, lyder det.
Opdatering
Flere afgange er aflyst. Nu gælder det også afgangen fra Odense klokken 07.31, fra Ringe klokken 07.56 samt fra Svendborg klokken 08.22.
Der er aflysninger på Svendborgbanen mandag morgen. Det oplyser Go Collective, der driver strækningen mellem Odense og Svendborg.
Der er tale om afgangen fra Odense til Svendborg klokken 06.31 samt afgangen klokken 07.22 fra Svendborg til Odense.
- Vi henviser til næste afgang. Aflysningen skyldes fejl på Banedanmarks signaler. Vi beklager de gener, dette kan medføre, oplyser Go Collective.
Mængden af salt, der er blevet brugt på de danske veje i løbet af vinteren, kan gøre træerne i vejkanten sårbare over for sommersolen.
Det fortæller lektor ved Københavns Universitet (KU) Morten Ingerslev til DR.
Selv om sne og frost forsvinder i takt med plusgraderne, så trænger vejsaltet ned i jorden, og det kan være medvirkende til at svække træerne.
Særligt nye planter og træer vil være sårbare over for salten i jorden.
Morten Ingerslev fortæller til DR, at årsagen til den eventuelle svækkelse af vejsidetræerne kan skyldes manglende vand i jorden.
- I stedet for at træet drikker vand, trækker saltet vandet ud af planten. Det kalder vi osmotisk stress, siger Morten Ingerslev til DR.
Mandag morgen viser vejret sig fra sin kedelige side med perioder med regn, der passerer over øen. I de vestlige egne kan vejret på karakter af vinterligt nedbør, men det er tvivlsomt om det når hele vejen til Fyn i den form. Vær dog opmærksom på glatte veje fra morgenstunden.
Dagen starter med temperaturer på tre til fire grader, og op over middag stiger temperaturen til omtrent syv grader, mens regnen ventes at være drevet over i eftermiddagstimerne.
I aftentimerne aftager vinden og skyerne fortrækker og giver plads til sol. Det betyder dog også at temperaturen falder hurtigt, og giver temperaturer på to til tre grader frem mod midnat.
Knap 100 hustande skal mandag og tirsdag forberede sig på nogle timer uden fjernvarme, oplyser Fjernvarme Fyn i driftsmeddelelser.
Mandag er der Kronhjortløkken i det nordvestlige Odense der står for skud, hvor 61 husstande ventes at være uden varme mellem 8.30 og 14, mens et fjernvarmerør repareres.
Tirsdag mellem klokken 8 og 12 vil 36 husstande på Niels Juels Allé, Prins Haralds Allé og Svinget være uden varme. Her er det også en reparation af et fjernvarmerør der er årsagen.
De berørte kunder vil blive kontaktet på SMS af Fjernvarme Fyn.
Halvdelen af marts er gået, og foreløbigt har det været en meget varm indledning på foråret.
Frem til søndag middag ligger middeltemperaturen på 5,4 grader. Til sammenligning har årets første forårsmåned en gennemsnitlig temperatur på 3,3 grader.
Hvis marts stoppede nu, ville det faktisk være nok til at sende måneden op blandt de ti varmeste martsmåneder herhjemme.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at det varme forårsvejr er kommet i den første halvdel af måneden, som normalt ellers er koldere end den sidste halvdel.
Undervejs er det da også blevet til ekstraordinært høje temperaturer for årstiden.
Varmeste martsmåneder
| Temperatur | År |
|---|---|
| 6,1 | 1990, 2007 |
| 6,0 | 1938 |
| 5,8 | 2014 |
| 5,7 | 2012 |
| 5,4 | 1989, 2019, 2025, 2026* |
| 5,2 | 1961, 2024 |
Meget varme dage for årstiden
Forårsvarmen havde især fat for en uges tid siden, hvor årets hidtil højeste temperaturer blev målt.
Allervarmest blev det mandag 9. marts, hvor temperaturen i Sønderjylland kravlede op på 16,2 graders varme. Faktisk er der her tale om den syvende varmeste dag målt i dansk vejrhistorie så tidligt på året.
På TV 2 Vejr defineres en forårsdag ved, at temperaturen mindst ét sted i landet kommer op på 15 grader eller derover.
Det var allerede tilfældet fredag 6. marts – cirka to uger før normalt.
Derudover blev der hver dag fra 2. til 13. marts registreret tocifrede varmegrader et eller andet sted i landet.
En helt usædvanlig lang periode på den her tid af året, hvilket vidner om, hvor vedvarende varmen har været.
Ifølge meteorolog Sebastian Pelt har den varme start på foråret været meget mere ekstrem end det kolde vejr, vi oplevede i løbet af januar og februar, som ellers gav os den koldeste vinter i 13 år.
Meget lidt nedbør
Udover varmen, har de første to ugers tid af foråret også budt på meget lidt regn over Danmark.
Samlet set er det blot blevet til 11,4 millimeter regn.
Ganske vist er marts med et gennemsnit på 46,4 millimeter en af de tørreste måneder, vi har herhjemme.
Men selv i dette lys er der indtil videre kun faldet knap 25 procent af det normale for hele måneden.
Hvis prognoserne for den kommende tid får ret, ender årets marts med at blive noget mere nedbørsfattig end ellers.
Efter et mindre regnvejr mandag, ser vi nemlig ind i mindst en uge med stort set tørvejr.
Forårsvarme i hele Europa
Det varme og tørre vejr over Danmark skyldes først og fremmest højtryk, som har domineret en stor del af Centraleuropa med sol og forårsvarme.
Kortet herunder viser temperaturafvigelsen fra det normale for hele Europa den første del af marts. Især har Central-, Øst- og Nordeuropa haft meget varmt forårsvejr.
Men derudover ligger der også et klimasignal i, at vi har haft så varmt forårsvejr, som vi har haft.
Ligesom resten af årets måneder er marts også blevet varmere over de seneste årtier.
I den gamle klimanormal, der strækker sig fra 1961 til 1990, var middeltemperaturen i marts 2,1 grad. Nu er den 3,3 grader, og over de sidste ti år er den endda på 4 grader.
Det er selvsagt med til at øge sandsynligheden for forårsvarme – også i starten af måneden.
18-årige Bardia står udvisning om to måneder
At komme til Danmark var en drøm, der i 2022 gik i opfyldelse for dengang...
At komme til Danmark var en drøm, der i 2022 gik i opfyldelse for dengang 15-årige Bardia Boveyri. I sidste uge modtog moren et brev, der har sendt chokbølger gennem familien. - Hver aften ligger jeg og tænker over, hvad vi kan have gjort forkert - men jeg kan ikke finde på noget, siger Bardia.
57.244 personer har søgt om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 i år.
Det fremgår af en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det er 569 flere ansøgere end i 2025, og det svarer til en stigning på en procent.
Årets tal viser, at der er en lille stigning af ansøgere til de store velfærdsuddannelser: folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Særligt socialrådgiveruddannelsen har fået flere ansøgere med 1428 mod 1210 sidste år. Det svarer til en stigning på 18 procent.
Antallet af ansøgere til uddannelsen er dermed det højeste sidste 2022, hvor 1583 søgte ind.
Er der en grænse for valgstunts?
I går lagde Morten Messerschmidt og DF ud for billig benzin, mens...
I går lagde Morten Messerschmidt og DF ud for billig benzin, mens Enhedslisten delte saftevand ud som symbol på forurenet drikkevand. Synes fynboerne, at der er grænser for, hvad partierne kan tillade sig for at lokke vælgere til?
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her