Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To nye fynske kommuner er kommet på myndighedernes observationsliste efter en stigning i antallet af smittede med coronavirus.
I Statens Serum Institut seneste tal for smittespredningen fremgår det, at de tre fynske kommuner Faaborg-Midtfyn, Odense og Kerteminde fortsat er på sundhedsmyndighedernes observationsliste.
I de to sidstnævnte kommuner ligger incidenstallet nogenlunde stabilt, mens det i Faaborg-Midtfyn Kommune med 38 smittede er gået fra 64,1 fredag til 73,8 lørdag.
Politiet holdt øje med festglade fynboer: Sådan gik det
Politiet var massivt til stede i Odense, hvor coronasmitten har spredt sig i løbet af den seneste uges tid. En meget rolig nat, siger politiet.
Politidirektør Arne Gram havde på forhånd bebudet, at politiet ville være massivt til stede i det odenseanske natteliv i denne weekend, og at betjentene havde bødeblokken med, hvis coronaretningslinjerne ikke blev overholdt.
Bødeblokken blev der dog ikke brug for fredag aften på Fyn. Patruljerne fra Fyns Politi melder om en fredelig nat i Odense.
- I var gode til at respektere de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, så tak for det, lyder det fra vagtchefen på Twitter natten til lørdag.
Rolig nat
Vagtchef hos Fyns Politi Ehm Christensen bekræfter lørdag morgen over for TV 2 Fyn, at det har en været en stille nat med kun nogle enkelte anholdelser i andre sammenhænge.
Han beskriver fredagens natteliv som “meget roligt”.
- Vi har rådgivet og vejledt omkring de nye covid-19-retningslinjer, skriver vagtchefen på Twitter.
Ifølge Ehm Christensen har politiet igen denne weekend været ude at få folk til at skrue ned for den høje festmusik, men det er ikke i samme omfang som tidligere weekender og weekenderne hen over sommeren, hvor antallet af anmeldelser var rekordhøje.
Borgmester: Pas på i byen
I løbet af de seneste syv dage har der været 98 nye tilfælde med coronavirus i Odense. Det giver et incidenstal på 48,0.
Fakta
Incidentstallet dækker over, hvor mange nye smittede der er per 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge.
Er tallet over 20 i en kommune, kommer den på sundhedsmyndighedernes observationsliste.
Hvis en kommune har et incidenstal på over 20, bliver den sat på sundhedsmyndighedernes observationsliste, og det har Odense været i en uges tid nu. Smittetallene i Odense er dog igen faldende.
Tidligere på ugen understregede borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at selv om smittetallet var faldet en smule, skulle alle borgere fortsat gøre sig umage med at overholde coronaretningslinjerne.
- Budskabet er, at vi skal passe på og følge retningslinjerne. Vi har som myndigheder etableret et stærkt samarbejde, og vi er til stede i byen, og byens restauranter og cafeer har indrettet sig, så alle kan benytte det trygt og sikkert, sagde Peter Rahbæk Juel torsdag.
Politidirektør: Vi er massivt til stede
I samme ombæring meddelte politiet, at der ville være flere patruljer til stede i gadebilledet.
- Vi vil være massivt til stede både synligt og usynligt i bybilledet og nattelivet. Vi har mulighed for at give bøder, og det vil vi gøre, hvis vi finder det nødvendigt, forklarede politidirektør Arne Gram torsdag.
Selv om smitten falder i Odense, står det værre til i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her er incidenstallet 64,1, og det baserer sig på 33 nye tilfælde med coronavirus de seneste syv dage.
Politiet vil igen lørdag aften og natten til søndag holde øje med det fynske natteliv.
Professor Hans Jørn Kolmos undrer sig over antallet af smittede i kommunen.
- Det er mærkeligt. Man kunne forstå, hvis det var Odense, hvor der er mange unge mennesker og uddannelsesinstitutioner, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge professoren afhænger situationens alvor dog meget af, hvor smitten kommer fra.
“Hvis vi venter, er det for sent”
- Hvis mange af de smittede for eksempel kommer fra én skole, er det meget lokalt. Men hvis smitten er fordelt ud over hele kommunen, så er det bekymrende, siger han.
Smitten i Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt andet konstateret blandt 16 ansatte på er seniorcenter i Kværndrup.
To nye kommuner på listen
Incidentstallet indikerer, hvor mange nye smittede der er per 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge. Er tallet over 20 i en kommune, kommer den på sundhedsmyndighedernes observationsliste.
Til forskel fra fredag har også Svendborg Kommune og Langeland Kommune passeret 20. Svendborg har i løbet af de seneste syv dage registreret 12 tilfælde, mens Langeland har konstateret 3.
“Vi har selvfølgelig ikke håbet på det, men vi har ventet, at det ville ske”
I Svendborg Kommune er man ikke overrasket, fortæller sundhedschef Anne Højmark til TV 2 Fyn.
- Vi har selvfølgelig ikke håbet på det, men vi har ventet, at det ville ske. Det er lidt det, der sker, rundt omkring i landet lige nu, siger hun.
- På mandag vil vi indkalde til kriseberedskabsmøde, så vi kan finde ud af, hvad vi kan gøre, og hvad andre kommuner har gjort.
Rigspolitichef bekymret
Det er ikke kun på Fyn, at der ses en stigning i antallet af smittede. Hovedstadsområdet er også fortsat hårdt ramt. I kølvandet af de nye tal holdt Rigspolitiet pressemøde i København om den nuværende coronasituation.
Systemet bremser: Private virksomheder vil hjælpe med at udføre coronatests
Flere virksomheder har rettet henvendelse til myndighederne for at få lov at hjælpe med at udføre podninger – men de møder modstand i systemet.
Coronavirussen er i den seneste tid for alvor blusset op igen, og behovet for at få testet personer både med og uden symptomer, har ikke været større i flere måneder, hvilket har ført til lange ventetider.
Det har fået flere virksomheder til at tilbyde deres hjælp med at få udført testene. En af de virksomheder er Odense-virksomheden Amplexa, der normalt lever af at lave genetiske tests.
- Så det her med coronatests ligger jo lige til højrebenet for os. Vi har et laboratorium, vi har eksperter, fortæller Hans Atli Dahl, der er teknisk direktør hos Amplexa Genetics.
Men det er ikke uden udfordringer for virksomhederne at komme igennem med deres tilbud. Allerede i marts tilbød Amplexa deres hjælp til myndighederne.
“Hvorfor er det ikke etableret før? Vi har haft de her systemer kørende, og vi kører for alle mulige andre”
Svaret blev dog et ’nej tak’.
- Det havde de ikke brug for. De klarede den selv, siger Hans Atli Dahl.
Politisk hjælp
Så nu har Amplexa gået andre veje for at få lov til at teste på offentlige steder. Efter en dialog med Venstre i Odense Kommune er der nu åbnet for muligheden for, at virksomheden kan komme til at hjælpe med at teste de fynboer, der mistænker, at de kan være smittet med covid-19.
- Vi er allerede i gang med at kigge på, hvilke arealer de kan få, siger Venstres by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt.
Ideen om at lade private hjælpe, er politikerne i Odense Kommune enige om er en god en af slagsen.
- Jeg synes, det er rigtig dejligt at se, hvordan de private virksomheder både i den her situation og i mange andre situationer har tilbudt deres hjælp, siger Cæcilie Crawley Larsen, som er byrådsmedlem for Socialdemokratiet.
Amplexa tester allerede for andre private virksomheder, og selv om det nu ser ud til snart at være muligt at stille testtelte op på offentlige steder, er der fortsat udfordringer forbundet med det for virksomheden. Private virksomheder har nemlig ikke mulighed for at indrapportere deres testresultater til myndighederne.
Det forstår Hans Atli Dahl intet af.
- Hvorfor er det ikke etableret før? Vi har haft de her systemer kørende, og vi kører for alle mulige andre. Vi kører på Færøerne, vi kører på Grønland, siger Hans Atli Dahl.
Spørgsmål til ministeren
I juni blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) stillet et spørgsmål om, hvorvidt private laboratorier må indrapportere til en database indeholdende covid-19-smittede personer. Den 21. august kom der svar på spørgsmålet, og her lød det blandt andet:
”Der er imidlertid en teknisk udfordring i, at private laboratorier ikke er tilkoblet den danske mikrobiologidatabase, hvortil positive svar automatisk overføres elektronisk.”
- Her har vi en virksomhed, der gerne vil hjælpe til i kampen mod den her virus. Jeg tænker i den grad, at det ikke skal være et teknisk system, der skal stoppe det. Derfor må ministeren komme i gang og finde en løsning på det, siger Christoffer Lilleholt.
Også Cæcilie Crawley Larsen håber på en snarlig løsning.
- Jeg har arbejdet med de her sundhedssystemer, lige siden jeg blev færdig som læge, og der er masser af eksempler på, at de ikke taler sammen med hinanden og ikke taler sammen med de andre sundhedssystemer i resten af Danmark. Så derfor kan jeg sagtens forestille mig, at det er rigtigt. Og jeg vil sige, at hvis Magnus Heunicke har sagt, at han vil prøve at løse det, så så er det kæmpestort, fordi mange af de her ting har man måske prøve at løse gennem flere år, uden at det er blevet til noget, siger socialdemokraten.
Men problemet er stadig ikke løst. Og tilbage sidder en frustreret Hans Atli Dahl, der ikke kan få lov at hjælpe Danmark i en svær tid.
- Det svarer lidt til, at det sner om vinteren og alle veje er sneet til. Vi sidder her med sneplove og folk, der kan køre, og så siger staten, at ’vi har styr på det’. Men der er ingen, der kan flytte sig rundt i landskabet, siger Hans Atli Dahl
TV 2 Fyn har fredag forsøgt at få en kommentar fra både Magnus Heunicke og Sundhedsstyrelsen. De havde ikke mulighed for at komme med en kommentar.
Her udtrykte rigspolitichefen, Thorkild Fogde, bekymring for smitten på landsplan.
- Smittetrykket er voksende, og det breder sig. Der er behov for, at der bliver skruet ned for tætheden. Vi ser for mange kramme og for lidt ansvarlighed, siger han.
- Hvis vi venter, er det for sent.
Nyborg, Middelfart, Assens og Ærø er fortsat under et incidenstal på 20. Ærø har slet ikke registreret nogen smittede.
Korte videoer
Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.
I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.
Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.
- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.
I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.
Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.
- Er det sådan, en OB-makker er?
En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.
I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.
Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.
- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.
Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.
- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?
Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.
Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.
- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.
Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.
Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.
Er du spilafhængig?
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.
Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.
Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Kilde: StopSpillet
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.
Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.
Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.
Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.
- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.
I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.
Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.
- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.
- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.
Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?
Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.
Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.
Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.
- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.
Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.
- Det er vildt
Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.
De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.
Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.
Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.
- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.
Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.
- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.
Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.
Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.
Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.
Togene plejer at køre en gang i timen.
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.
DSB henviser til andre afgange på strækningen.
Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.
Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.
- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne
Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.
Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.
Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.
- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.
Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.
Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.
- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.
Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.
Mødte op til smadret møbel
En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.
- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.
Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.
- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.
Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.
Artiklen fortsætter under billedet…
- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.
Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her