Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
CO2-fangst bliver af mange udråbt som en nøgle til at nå vores klimamål. En ny rapport fortæller om, hvor stort potentialet er på Fyn.
Fang CO2'en i stedet for at sende den ud i atmosfæren.
Den strategi udpeges af mange som en vigtig løsning til at få vendt sorte tal i klimaregnskabet til grønne. For vi skal have CO2-udledningen ned. Det har vi både forskere og klimamål, der slår fast.
På Fyn har blandt andet Odense Kommune i deres klimaplan frem mod 2030 peget på CO2-fangst som et centralt redskab i at sit klimamål.
“- Det, der er vanskeligt, er at få det op at køre i så stor skala”
Nu kortlægger en ny rapport, hvor på Fyn der er størst potentiale i at sætte arbejdet med CO2-fangst i gang.
Nedenfor kan du se, hvor på Fyn det kan blive til virkelighed, og hvad der skal gøres, før udviklingen når dertil.
Sådan kan CO2 fanges
Faktisk er man på Fyn allerede i lille skala i gang med at fange CO2 på Vandcenter Syd i Odense. Ligesom man for eksempel på Amager Bakke i København også har sat et testprojekt i gang på forbrændingsanlægget.
Begge steder er grundkonceptet, at man sender en væske ned gennem det rør eller den skorsten, som den CO2-holdige røg stiger op igennem. Væsken suger CO2 til sig på sin vej nedad, og CO2'en fanges derfor i væsken, som lander i en beholder.
Herefter skilles CO2'en fra væsken og kan enten lagres eller bruges til at fremstille eksempelvis brændstof. Men netop hvad man skal gøre med CO2'en efter fangsten, er et af de spørgsmål, der skal undersøges nærmere, før vi ser CO2-fangst i stor skala.
Teknologien findes altså allerede.
- Det, der er vanskeligt, er at få det op at køre i så stor skala, forklarer Michael Wognsen Frederiksen, der er direktør i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune.
Han har været med til at stå i spidsen for rapporten, som kortlægger potentialet for at fange CO2 fra fynske anlæg og virksomheder.
Her kan der fanges CO2 på Fyn
Mens Dan Jørgensen var Klima-, Energi- og Forsyningsminister satte han nemlig seks såkaldte klynger i gang med at undersøge rundt i landet, hvorhenne der var gode muligheder for at fange CO2.
De er nu færdige med de første undersøgelser.
I den fynske klynge har man peget i alt 21 steder ud, som har et potentiale for CO2-fangst.
Ud af dem er syv kilder inden for el- og fjernvarmeproduktion, tre kilder er fra affaldsforbrænding, fire fra industrivirksomheder og endelig er der syv anlæg inden for biogasopgradering.
De 21 anlæg og virksomheder udledte tilsammen knap 2,3 millioner ton CO2 i 2021.
Ud af de to millioner stammer knap 1,2 mio. ton CO2 fra det, man kalder biogene udledninger. Altså for eksempel biogas eller træmasse.
To af de største kilder på Fyn er Fjernvarme Fyn i Odense og Fortum Waste Solutions i Nyborg.
- Det er jo klart, at det største potentiale findes der, hvor den største udledning er. Vi står lige nu ved affaldsforbrændingen på Fjernvarme Fyn, og det er jo en kilde til næsten 400.000 tons om året, fortæller Michael Wognsen Frederiksen.
En stor opgave
Før vi vil se CO2-fangst i stor skala i samfundet, er der en række ting, der skal undersøges nærmere og tages politiske beslutninger om.
Det handler blandt andet om, hvor og hvordan det vil kunne betale sig at sætte gang i storskala CO2-fangst. Og det handler om, hvad der skal ske med CO2'en, når den er fanget:
Skal den lagres - og i så fald hvorhenne? Skal noget af CO2'en bruges til power-to-X, altså til at fremstille brændstof - og er der i så fald nok efterspørgsel på brændstoffet til, at det kan betale sig?
- Der er et stykke vej endnu, men der arbejdes meget seriøst for det både fra Folketingets side og også fra en række kommuners og energiselskabers side. Der er et stykke vej, men det er ikke sådan, at det er fuldstændig vanvittigt langt ude i fremtiden, vurderer Michael Wognsen Frederiksen efter arbejdet med rapporten.
Her står udviklingen lige nu
Danmarks undergrund er blevet undersøgt for at se, hvor gode muligheder der er for at lagre CO2 i jorden. Mulighederne er gode, lyder det fra Geus.
En række steder tester allerede CO2-fangst i begrænset skala og samler viden og erfaring ind.
Seks rapporter har undersøgt, hvorhenne i landet man vil kunne fange hvor meget CO2, og hvordan mulighederne ser ud for infrastruktur til transport og lagring eller videre bearbejdning.
Tre aktører er med i opløbet om at vinde et større udbud om økonomisk støtte til at arbejde med CO2-fangst og lagring i Danmark. Udbuddet her er en central del af Folketingets klimaplaner, men har været udskudt flere gange.
På Fyn bliver rapporten fremlagt for kommunerne, som så skal tage stilling til, hvordan man vil bruge den viden, som er samlet ind om mulighederne i vores landsdel, og hvordan vi kan samarbejde med andre steder i landet.
For at skynde på udviklingen har man fra Christiansborg besluttet at indføre en CO2-afgift, der fra 2025 kan koste virksomheder penge. Det presser blandt andet Fortum Waste Solutions, fortæller virksomheden til TV 2 Fyn.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her