Der har været en overflod af støtte til nødhjælp, siden Rusland invaderede Ukraine, og derfor er der lige nu mere brug for penge, end for varmt tøj og mad.
Hundredetusindvis er på flugt fra Ukraine, efter Rusland torsdag indledte et angreb på landet.
Ifølge FN er mere end 400.000 personer flygtet ud af landet, og der forventes at komme endnu flere. I hele Danmark er der iværksat indsamlinger i form af penge til nødhjælp og indsamlinger af tøj, medicin, mad og meget mere.
TV 2 Fyn har samlet et overblik over, hvem man kan gå til på Fyn, hvis man gerne vil donere til eller støtte de ukrainske flygtninge.
Mest behov for penge
Ruslands beslutning om at gå ind i Ukraine har mødt international fordømmelse, og nødhjælpen er strømmet til Polen, som grænser op til Ukraine.
Derfor er der i høj grad fyldt op af ting som tøj, sko og langtidsholdbar mad ved grænsen til det krigsramte land. I den polske grænseby Przemysl, hvor man har en stor nødhjælpslejr, er der faktisk kommet så meget, at man på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod mere. Det oplyser byens borgmester på Facebook.
Samme besked lyder fra Jakob Knudsen, der er formand i den frivillige forening Hjælp Ukraine, der de seneste dage har samlet ind til flygtningene.
- Det er gået helt amok. Vi har fået 1.000 kubikmeter med tøj og soveposer og alt muligt andet. Så det giver ikke mening med mere lige nu, siger han.
- Hvis man skal støtte, så er det bedste at give penge til nødhjælpsorganisationerne, som ved, hvordan de bliver brugt bedst.
Invasion af Ukraine koster dyrt for fynske landmænd - og forbrugerne
Krigen i Ukraine påvirker det fynske landbrug, der bliver ramt af dyrere afgifter og mangel på eksempelvis gødning og korn. Det kan i sidste ende have betydning for forbrugeren herhjemme.
De fynske landmænd går en meget usikker tid i møde på grund af situationen i Ukraine.
I hvert fald hvis man spørger formanden for den fynske landbrugsforening L&F Centrovice Torben Povlsen.
- Priserne kommer til at stige, fordi omkostningerne stiger hele vejen rundt. De råvarer der ligger i køledisken vil stige, og det får betydning for forbrugerne, siger Torben Povlsen.
De fynske landmænd bliver helt konkret ramt af dyrere afgifter og mangel på korn og gødning fra Rusland og Ukraine.
Og det kan i sidste ende gå ud over forbrugeren der står nede ved køledisken i supermarkedet.
For krigen i Ukraine kan både påvirke import og eksport af diverse råvarer i supermarkedet. Det gælder både korn og kødet i køledisken.
Ifølge Torben Povlsen bliver infrastrukturen slået i stykker og samhandlen på tværs af verden.
- Jeg frygter, at vi får yderligere problemer med den frie verdenshandel og den frie bevægelighed. Vores økonomi kommer til at lide under det her, fordi vores råvarer stiger, siger formanden for L&F Centrovice.
“Det betyder, at priserne kommer til at stige, fordi omkostningerne stiger hele vejen rundt. De råvarer der ligger i køledisken vil stige, og det får betydning for forbrugerne”
Bekymringer og konsekvenser
Torben Povlsen er bekymret for, hvilke konsekvenser krigen vil få for afsætning og indkøb, når han tænker tilbage på Ruslands overtagelse af Krim-halvøen i 2014. Dengang fik det store konsekvenser for det fynske landbrugs økonomi.
- Nu er jeg mere bekymret for, at det (krigen i Ukraine red.) vil få konsekvenser for indkøb af korn og foderstoffer fra Rusland og Ukraine, siger Torben Povlsen.
Det er særligt mangel på gødning, der kommer fra Østeuropa, som kan give store økonomiske konsekvenser for det fynske landbrug. Ifølge Torben Povlsen kommer det også til at få betydning for resten af Fyn:
- Vi får en væsentlig del af vores gødningsproduktion fra Ukraine. Det er jo én af de ting, der kommer til at influere hos fynsk landbrug, men også resten af Fyn. For vores energi kommer også til at stige, siger Torben Povlsen.
For prisen på gødning er allerede steget, og det mærker formanden for L&F Centrovice også.
- Energien er steget betragteligt, og det samme er vores gødning. Vores gødning er blevet to en halv gange prisen af normalprisen på gødning, siger Torben Povlsen.
- Det betyder, at priserne kommer til at stige, fordi omkostningerne stiger hele vejen rundt. De råvarer der ligger i køledisken vil stige, og det får betydning for forbrugerne.
Samme besked lyder fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.
- Vores kolleger i Ukraine appellerer til velmenende donorer – vi har brug for penge og specialiseret, forberedt nødhjælp. Usoliciterede varer (ting, der ikke er anmodet om, red.) risikerer at blokere veje, toldbehandling og frivillige kræfter, der lige nu skal bruges til livsreddende nødhjælp, skriver han i et twitter-opslag.
Blandt de danskere, der er gået i aktion, er fynske Gitte Jul. Sammen med en anden buschauffør satte hun mandag kursen modl Polen med en række nødhjælpsartikler.
En reporter og en fotograf fra TV 2 Fyn er taget med på turen, hvilket du kan læse mere om her.
Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Mange samler penge ind
Selvom der mange steder er kommet en overflod af tøj, betyder det ikke, at der ikke er måder man kan hjælpe længere.
En lang række velgørende organisationer har iværksat indsamlinger til fordel de flygtninge, der er ramt af krigen.
Hotline skal give krisehjælp til ukrainere på Fyn
Ukrainske statsborgere bosiddende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn kan få krisehjælp over telefonen.
Region Syddanmark har oprettet en krisehotline for ukrainske statsborgere bosiddende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.
Det er et tilbud om akut krisehjælp til herboende ukrainere, som er berørt af krisen i Ukraine, forklarer regionsformand Stephanie Lose (V).
- Der er mange borgere i vores region med ukrainsk baggrund, og det er naturligt, at en del af dem er under en meget stor følelsesmæssig belastning. Derfor kan det ikke udelukkes, de har brug for hjælp.
- Det er baggrunden for, at vi har oprettet en hotline, sådan som vi også har gjort i andre ekstraordinære situationer, siger formanden for regionsrådet.
Den nye krisehotline med telefonnummer: 99445060.
Den er bemandet af medarbejdere fra regionens psykiatriske akutmodtagelser.
Bemandet hotline
Regionsformanden understreger, at alle borgere - uanset nationalitet - altid og uden henvisning kan møde op på de psykiatriske akutmodtagelser i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense.
- Det er ikke fordi, de får mere hjælp, hvis de ringer på vores nye hotline frem for at henvende sig via de psykiatriske akutmodtagelser.
- Men vi har erfaring for, at hvis vi laver en hotline med et dedikeret telefonnummer bemandet med folk, der ved, hvad det drejer sig om, og med mulighed for at stille tolkning til rådighed, så er man lidt mere tilbøjelig til at opsøge hjælpen, siger Stephanie Lose.
Sidst regionen oprettede en lignende krisehotline var, da minkerhvervet blev pålagt at aflive deres dyr.
Det skabte frustrationer hos minkavlere og deres familier, og det var baggrunden for, at Region Syddanmark søsatte en hotline.
Hotline skal næppe stå alene
Efterfølgende gjorde flere af landets fem regioner det samme.
Ifølge Stephanie Lose er der et betydeligt antal ukrainske statsborgere i Region Syddanmark, som er beskæftiget blandt andet inden for landbruget.
Initiativet med den nye hotline er ifølge regionsformanden kommer næppe til at stå alene, vurderer regionsrådsformanden, som også er formand for Danske Regioner.
- Vi ser allerede på andre måder at hjælpe på. Eksempelvis ved at stille ledige arealer til rådighed til at huse eventuelle flygtninge, hvis kommunerne har brug for kapacitet, ud over det de selv kan levere.
- Og så ser vi på behovet for at bidrage med sundhedsfaglig bistand til dem, der kommer hertil. Man kan jo heller ikke udelukke, at der vil komme sårede hertil med brug for hjælp, siger Stephanie Lose.
Hos Salling Group har man iværksat en indsamling mandag. Det betyder, at man ved kassen i Bilka, føtex, BR, Netto og Salling Stormagasiner samt i Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. kan yde et bidrag til krigens ofre.
Hos Folkekirkens Nødhjælp vil pengene fra den årlige sogneindsamling 13. marts gå blandt andet til flygtninge fra Ukraine.
Nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Red Barnet tager også imod donationer, der går til flygtningene.
Korte videoer
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.
Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.
Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.
Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.
Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.
Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.
- Perfect storm
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.
- Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.
- Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en "perfect storm", der giver høje elpriser, lyder det.
Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.
Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU's minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her