Specialskoler føler sig tvunget til at bryde reglerne

Børn på specialskoler og særligt børn med autisme har svært ved at klare mange og lange skoledage. Derfor føler mange forældre og skoler sig nødsaget til at lave "underhåndsaftaler" om børnenes skoletid.

Et viskelæder der kører over papiret, en ventilation der summer i baggrunden, lugten af sidekammeratens makrelmad. Alt det kan autistiske børn ikke sortere fra. Det gør det ekstremt svært at lære noget, og derfor bliver børnene nemmere udmattede og frustrerede. 

quote Vi er lovbrydere, men vi gør det af hensyn til barnet og for barnets skyld, så jeg tror faktisk, at rigtig mange ledere og medarbejdere har det okay med det. 

Gert Andersen, Formand, Specialskoleledernes faglige klub

- Gynger og musik regulerer hjernen, så vores elever kan godt starte undervisningstimen med at tage sig en gyngetur, for at komme helt ned i gear, fortæller Torben Juel Sørensen, som er skoleleder på Nyborg Heldagsskole. 

Kreative løsninger er et must, når man underviser børn og unge med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder samt psykiske problemer, som de gør på Nyborg Heldagsskole. Her kender de godt til problematikken med lange skoledage, og derfor tilpasser de også antallet og længden af skoledage det enkelte barns behov. 

- Vi tager altid udgangspunkt i barnet, det er nummer et, og så nærmer vi os loven, alt det vi kan, siger Torben Juel Sørensen.  

 
 
Foto: Morten Grundholm

Mange bryder loven

Landsforeningen Autisme har foretaget en helt ny rundspørge for TV 2/FYN, hvor 784 forældre til autistiske børn har deltaget. Her angiver cirka 45 procent, at deres barn er på nedsat skoletid. Og det er de færreste tilfælde, hvor kommune har været inde og blåstemple det. Blandt cirka 37 procent af svarpersonerne har de en særlig aftale med skolen om kortere dage eller nedsat tid. 

- Vi er simpelthen nødt til det, eller ser vi dem ikke, siger Gert Andersen, formand for Specialskoleledernes faglige klub og tilføjer: 

- Det er jo klart, når vi arbejder med de her børn, der er særligt udfordrede. Vi er godt bekendt med, at mange har svært ved at komme i skole og have den lange skoledag, så i stedet for at de bliver hjemme under dynene, så er det helt klart, at vi er ude i en gråzone, hvor vi laver aftaler med forældrene, psykologerne, og nogen gange sagsbehandlerne for at få dem i skole. 

De, som svarer 'andet', har i undersøgelsen angivet en uddybende forklaring. Langt de fleste skriver, at de har en aftale med skolen, men derudover er der flere, der svarer, at deres barn slet ikke går i skole eller hjemmeundervises. 

-  Man skal gå ind og kigge på, hvilke udfordringer de her børn har og lave fleksible timeplaner. Og det skal bare være i orden, at man kan gøre det. Som det er i dag, skal de have alle fag, alle timer og op til prøver i alle fag. Det er ikke muligt, det kan simpelthen ikke lade sig gøre, forklarer Gert Andersen. 

Skærpede sanser

De fleste forældre kender nok til, at deres børn ikke vil i skole, men udfordringerne er helt andre for børn med en diagnose som autisme. 

- Deres sanser fungerer simpelthen anderledes end vores andres, de kan ikke sortere det, der er vigtigt at fokusere på, fra alt det andet, forklarer Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme og tilføjer:

- Forandringer, der kan virke bittesmå for os, kan ødelægge deres dag. Og vi taler om et splitsekund.  

Opfordring til ministeren

Der er ikke taget hensyn til specialskolerne i folkeskolereformen, og formanden for specialskoleledernes faglige klub mener, at det er på tide at tilpasse reformen den virkelighed, der er ude på skolerne og særligt specialskolerne. 

- Vi er med på, at børn skal blive så dygtige som de kan, og der er rigtig mange af børnene, som kan opfylde folkeskolereformen, men vi har bare en gruppe af børn, som har det rigtig svært, og dem synes vi, at man har glemt lidt i det her spil, siger Gert Andersen og tilføjer: 

- Det er en klar opfordring til, at vi nu skal sætte os sammen og få kigget på det her. Vi har haft møder både med ministrer og embedsfolk, og lige i øjeblikket har de sagt, at det er som, det er, og det må vi indrette os efter. 

Om undersøgelsen