kl.
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag klokken 12 tudede skibe verden over for at hylde de søfolk, der under coronakrisen stadig trækker i arbejdstøjet og ikke kan komme hjem.

I et opslugende øjeblik, fredag klokken 12, tudede skibe i Fyns, Danmarks og resten af verdens havne højt i kor.

Et af de steder var i Spodsbjerg havn, hvor Langelandsfærgen sammen med en lodsbåd hylede sammen. Lyden fra de to skibes tuden stod for en stund, som en klar hyldest til søfolkene der under coronakrisen hver dag trækker i arbejdstøjet.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Familie savner far: Søfolk er stadig strandet på skibe i udlandet

Der er stadig ingen udsigt til, at fynske søfolk kan komme hjem. Coronakrisen umuliggør vagtskift. Rederier efterlyser test af søfarende.


Op imod et par hundrede fynske søfolk, der arbejder på danske skibe i udlandet, er i øjeblikket nægtet hjemrejse.

Alle vagtskifter på skibene er suspenderede på grund af coronaudbruddet. Lukkede landegrænser og nedlukningen af den internationale flytrafik gør det umuligt at gennemføre sikre besætningsskift.

Det betyder, at de ansatte på skibene i flere uger har været afskåret fra at komme hjem til Danmark.

“Indtil videre er alt usikkert. Vi aner ikke, hvornår han kan komme hjem.”

— Ægtefælle til fynsk søfarende

TV 2/Fyn er i løbende forbindelse med en række fynske søfarende og deres familier, som er ramt. Det begynder nu for alvor at gøre mentalt ondt.

- Min mand og vores to drenges far skulle have været hjemme i marts, men indtil videre er alt usikkert. Vi aner ikke, hvornår han kan komme hjem, lyder det fra en af de ramte familier.

Familien ønsker ikke at stå offentligt frem, da de ikke vil fremstå som en familie, der brokker sig.

- Vi bakker op om rederiets beslutning om at suspendere vagtskiftet, der er ikke andet at gøre. Det er det sikreste for ham at blive, hvor han er. Så må vi tackle situationen så godt, vi kan.

Berøringsangst

De øvrige søfarende, som TV 2/Fyn har kontakt med, giver udtryk for det samme. De er meget berørte af situationen, men på grund af loyalitet over for deres arbejdsgiver vil de ikke stå frem med brok.

- Der er berøringsangst omkring emnet lige nu. Den maritime branche og alle de søfarende er ramte på flere måder. Pas på jer selv derhjemme, skriver et fynsk besætningsmedlem til TV 2/Fyn via Messenger fra et skib i Det Sydkinesiske Hav.

Ifølge foreningen Danske Rederier har danske skibe i udlandet 10.000 besætningsmedlemmer, der skulle have været afløst på nuværende tidspunkt, men som i stedet må blive på skibet. Af dem er omkring 1.700 danske, og op imod 200 fynske søfarende.

- Behovet for at afløse de søfarende på havet stiger dag for dag. De har været væk meget længe, og så snart det er muligt, skal vi have skiftet besætningerne. Men det kræver, at vi er helt sikre på, at de nye besætninger er smittefri, siger Anne Steffensen, direktør i Danske Rederier.

Rederier: Test vil give sikkerhed

Derfor anmoder Danske Rederier nu Sundhedsstyrelsen om at prioritere test af søfolk, der står klar til at rejse ud for at afløse.

- Når det på et tidspunkt bliver muligt at lade danske søfolk rejse ud og afløse, så vil det have afgørende betydning at have sikkerhed for, at vi ikke sender smittede personer ud af Danmark og bringer smitten ud på skibene, siger Anne Steffensen til TV 2/Fyn.

Det løser vel ikke problemet, for vedkommende kan vel også blive smittet undervejs på rejsen ud til skibet?

- Der er naturligvis ingen garantier. Det er rigtigt, at personen kan risikere smitte undervejs på rejsen ud til den havn, hvor afløsningen sker, men så har vi gjort alt, hvad vi kan. Og det vil formentlig kunne gøre rejsen mere sikker, hvis den danske søfarende kan medbringe et officielt kort fra de danske myndigheder om, at vedkommende er blevet testet og erklæret uden smitte, siger Anne Steffensen.

Fagforening: Søfarende er nøglepersoner

Konkret anmoder rederierne sammen med fagforeningerne Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening om, at Sundhedsstyrelsen snarest udarbejder retningslinjer for test af de søfarende, samtidig med retningslinjer for isolation, monitorering og transport. Det skal være med til at gøre det muligt at foretage sikre besætningsskift.

- De søfarende er nøglepersoner, og de løser en kæmpe opgave i disse uger. Vi skal tage hånd om vores folk på havet, og derfor er vi nødt til at have sundhedsmyndighederne til at få øjnene op for behovet for test og retningslinjer, siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at man er i dialog med rederierne og fagforeningerne.

- Sundhedstyrelsen er opmærksom på de problematikker, der knytter sig til håndtering af covid-19 i de erhvervsgrupper, der har brug for at bevæge sig over landegrænser. Vi er i den forbindelse i dialog med relevante myndigheder og de berørte aktører, blandt andre Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime.

Nødvendigt med åbne grænser

Rederiet Maersk støtter forslaget om test af besætningsmedlemmer, men ifølge Maersk er der ikke udsigt til, at de søfarende kan blive afløst og komme hjem foreløbig.

- Vi har i Maersk foreløbig sat datoen 12. maj som et tidspunkt, hvor vi overvejer muligheden for at genoptage vagtskifte. Men desværre ser det ikke ud til, at landegrænserne åbner, eller at der bliver åbnet for international flytrafik. Begge dele er vi afhængige af for at kunne gennemføre besætningsskift sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Signe Wagner, chef for ekstern kommunikation i Maersk til TV 2/Fyn.

“Så længe der er mulighed for at skaffe mad og andre forsyninger til skibet, er jeg nogenlunde rolig.”

— Ægtefælle til fynsk søfarende

Hos de ramte familier på Fyn forsøger de at holde humøret oppe trods alt:

- Så længe der er mulighed for at skaffe mad og andre forsyninger til skibet, er jeg nogenlunde rolig. Det værste er uvisheden og savnet. Vi taler i telefon sammen, når der er mulighed for det, men vi har to børn, der savner far. Vores søn er kommet hjem fra efterskole, og han har faktisk ikke set meget til sin far i meget lang tid nu. Da han var på efterskolen, var min mand på havet på en af sine normale lange vagter, og nu kan han så ikke komme hjem.

Sejler i lav sigtbarhed

Hos Danske Rederier er direktør Anne Steffensen imponeret over, hvordan de ramte søfolk og deres familier tackler situationen.

- De er hverdagens helte. De arbejder videre, mens de er strandet på skibene på ubestemt tid. For nu at bruge et maritimt udtryk, så sejler de i et område med lav sigtbarhed, siger Anne Steffensen.

TV 2/Fyn arbejder på at få kontakt til flere fynske søfolk, som ikke kan komme hjem på grund af de aflyste besætningsskift. Hvis du kender nogen eller selv er en af de ramte, er du meget velkommen til at skrive til mamu@tv2fyn.dk.

- Det er en alletiders idé, så søfolkene kan mærke, at vi også tænker på dem, siger Poul Jørgensen, der er bådmand på lodsbåden i havnen.

For selvom coronakrisen stadig har sit tag i Danmark og i resten af verden, så skal søfolk stadig passe deres arbejde, så forsyninger kan komme rundt.

Hårdt ikke at kunne komme hjem

Siden coronakrisen brød ud, blev vagtskifte på skibe suspenderet. Det betyder, at op imod et par hundrede fynske søfolk i øjeblikket ikke kan rejse hjem

“Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet”

— Christian Rasmussen, overstyrmand, Langelandsfærgen

Lukkede landegrænser og nedlukning af international flytrafik gør det nemlig umuligt at gennemføre et sikkert besætningsskift.

- Det er hårdt, at søfolkene ikke kan komme hjem. Både for dem og for deres familie, siger Poul Jørgensen.

Til ære for netop de søfolk, der ikke kan komme hjem, og som hver dag fortsætter deres arbejde, tudede hornene derfor.

Alle bidrag til hyldest tæller

Christian Rasmussen er overstyrmand på Langelandsfærgen, men før sin tid på færgen mellem Lolland og Langeland sejlede han selv verden rundt.

Han kan derfor godt sætte sig ind i den situation, som søfolkene på havene befinder sig i lige nu.

- Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet, siger Christian Rasmussen.

Gå tilbage Del
kl.

Museum ønsker genåbning: Klemmer og papir skal guide gennem kanoner og ubåde

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har plads nok til, at man bør undersøge en forsvarlig åbning, mener museumsleder, der med kanoner og fly vil minimere coronakuller.


Museumsleder Peer Henrik Hansen viser sikkert rundt. Han ved lige, hvor på museet de gamle koldkrigsgenstande gemmer sig.

Han stopper ved en grønmalet luftværnskanon på fire gummihjul. Den står i en af museets hangarer.

- Hvis man fjerner luftværnskanonen, så man kan lave lave masser af plads, forklarer han og forestiller sig, at man kan gøre det samme med mange andre af museets genstande.

“Jeg tror, at der mange, der ligesom mig, er ved at være godt kulleret. Vi skal have noget adspredelse”

— Peer Henrik Hansen, museumsleder, Langelands Museum

Siden 11. marts har museet ligesom det meste af Danmark været lukket ned. Og det kan mærkes. Museumslederen vurderer, at man har misset omkring 400.000 kroner i billetindtægter. Men det er ikke det værste:

- Vi er sat i verden for at folk kan have glæde af os. Det kan de ikke længere, da vi er lukket ned, konstaterer Peer Henrik Hansen.

Derfor har han sammen med de andre ansatte brugt coronakulleren til overveje, hvordan en mulig genåbning kan strikkes sammen. Det skal gøres ved at udnytte museets store grund og skabe større afstand mellem besøgende.

- Vi har 11 hektar, der er særdeles velegnede til rigeligt med gæster i løbet af en dag, vurderer han.

Allerede nu er man begyndt at gøre klar til et system, der skal sikre at maksimalt ti personer opholder sig i samme del af museet. Derfor er man begyndt at indrette et system, hvor gæsterne via tøjklemmer og blåt papir kan sikre sig, at man er færre end 10 mennesker samlet på en gang.

- Jeg tror, at der mange, der ligesom mig, er ved at være godt kulleret. Vi skal have noget adspredelse. Og der er det godt, at vi har et sted som det her (Koldkrigsmuseum Langelandsfort, red.), der kan få folk til at tænke på noget andet, forklarer han.

Opbakning fra Venstremand

På Christiansborg har man også bemærket, at det langelandske museum har rigelig med plads.

- Der er rigtig god plads. Derfor giver det god mening at starte med at åbne op der, siger fynskvalgte Erling Bonnesen, der understreger, at det kun må ske, hvis det er sundshedsmæssigt forsvarligt.

“Jeg ved, at hele kulturdanmark tripper for at kunne åbne igen. Jeg er også selv utålmodig,”

— Kulturminister Joy Mogensen (S)

Derfor har Erling Bonnesen (V) bedt kulturminister Joy Mogensen (S) tage stilling til, om museet snart skal genåbnes.

Er det realistisk, at ministeren kommer til at pege på, at Koldkrigsmuseet skal åbne før andet?

- Det er i hvert fald en rigtig god idé. Nu ligger papiret på hendes skrivebord, så jeg siger: kom igang, forklarer Erling Bonnesen.

Kulturminister Joy Mogensen har ikke ønsket at stille op til interview. Hun skriver i et skriftligt svar til TV 2/Fyn, at hun vil invitere flere museer til en snak om, hvordan man kan genåbne forsvarligt:

- Idéerne vil blive båret videre til et fælles overblik, som regeringen og partilederne i Folketingets partier kan træffe beslutninger på baggrund af. Det er vigtigt, at vi tager de næste skridt på en ansvarlig måde – i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Jeg ved, at hele kulturdanmark tripper for at kunne åbne igen. Jeg er også selv utålmodig, skriver ministeren.

Og selvom der i Spodsbjerg Havn kun lød tuden fra to skibe, så betyder det stadig noget i det store billede, mener Christian Rasmussen.

- Der er nok ikke så mange, der kan høre, at lige netop vi tuder i dag. Men derfor giver vi stadig vores bidrag til hyldesten. I store havne hvor alle skibe tuder, der betyder det rigtig meget, siger Christian Rasmussen.

Det er den internationale skibfartorganisation ISC, der stod bag initiativet til den verdensompændende hyldest.

I dag kl.
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tre gange om dagen.


Eller 1.089 gange i hele 2025.


Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.


Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.


- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.

- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.

Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.

- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.

Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.

Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.

- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her