Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Møbelgiganten Ikea har næsten 400 medarbejdere i Odense, hvoraf 65 procent er ansat på deltid.
I Ikea i Odense er Mette Marie Jensen i gang med at fylde op med grønne planter. Hun er under oplæring og arbejder her i 30 timer om ugen.
- Jeg ville gerne have en fuldtidsstilling, men der skal først lige blive en stilling ledig, siger hun.
“Som faglært skal man kunne leve af sit arbejde. Så er det ikke nok med 15 timer ”
To ud af tre ansatte i varehuset i Odense er ansat på deltid. Det bekymrer fagforeningen HK Handel, der har tegnet overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
-Jeg ville da ønske, det kunne blive til flere fuldtidsstillinger, som man kan leve af, siger Pia Thurøe, der er sektorformand for HK.
Ikea-ansatte får fyldt oven på jule-lønnen
En god stemning blandt de ansatte er en af årsagerne til, at Ikea i Odense har haft et godt år. De ansatte kan se frem til en bonus.
Ifølge Ikeas årsberetning har den svenske møbelgigants varehus i Odense virket som en magnet på de handlende. Og ikke tidligere har varehusets ansatte skubbet så mange varer igennem butikken som i år.
Det betyder, at medarbejderne kan se frem til en bonus på 18 procent af en månedsløn. Hvor meget det er i kroner og ører, kommer an på den enkeltes løn og arbejdstimer.
En af årsagerne til succesen er, at de ansatte har arbejdet passioneret. Samtidig er det lykkedes at forbedre den såkaldte "kunderejse"; før, under og efter et besøg i varehuset, siger varehuschef Namik Catkafa og tilføjer:
- Derudover har vi haft stor succes med Klik & Hent-servicen, som vi var de første i Danmark til at lancere tilbage i februar. Den har uden tvivl bidraget til både vækst og større kundetilfredshed, og der er blevet købt alt fra servietter til køkkener via Klik & Hent, så vi ser en stor fremtid i den service.
Men det er ifølge en pressemeddelelse ikke kun kunderne, som har været positivt stemte. Også tilfredsheden blandt medarbejderne er steget. Således har Ikea Odense oplevet den største stigning i medarbejdertilfredsheden siden varehuset åbnede det nuværende varehus 4. november 2009.
- Medarbejderne både knokler og spreder god stemning i varehuset hver dag. De har virkelig ydet en ekstraordinær indsats og gjort vores varehus til en unik arbejdsplads, som jeg er meget stolt af. Derfor er det fuldt fortjent, at vi kan belønne alle med en bonus, siger Namik Catkafa.
Han er chef for cirka 350 medarbejdere på adressen på Ørbækvej, hvor omsætningen er vokset med 1,6 procent og antallet af besøgende er steget fra 1,7 millioner til 1,9 millioner i forhold til sidste periode.
Ifølge Ikea skyldes det varehusets åbningstider, hvor man har åbent fra kl 10 til 20 stort set alle årets dage. Desuden skal varehuset fyldes op og gøres klar til kunder, som betyder skæve arbejdstider.
Så for at få fordelt de skæve tider, har man valgt at ansætte flere medarbejdere på deltid. Ideen er at sikre den rigtige work-life-balance for medarbejderne, men også en diversitet i medarbejderstaben. Bland de mange deltidsansatte findes der nemlig mange både yngre og ældre medarbejdere, både studerende og seniorer, som ikke ønsker at arbejde fuld tid.
- Jeg synes, det er fint i forhold til at vi lukker ret sent. Hvis det kun var fuldtidsjobberne, der tog de vagter, så ville vi komme sent hjem mange aftener, siger Mette Marie Jensen.
Hun er startet i et 12-timers job ved siden af et studie, hun nu har droppet.
Som udgangspunkt kan man blive ansat i koncernen uden diplomer eller uddannelser, for Ikea har sit eget globale uddannelsessystem, My Learning, som bliver skræddersyet efter de svenske værdier.
Ikeas værdier
- Sammenhold
- Omtanke for mennesker og miljø
- Omkostningsbevidsthed
- Enkelthed
- Forny og forbedre
- Anderledes - med mening
- At give og tage ansvar
- Lede ved at være et godt eksempel
Svenske værdier
Værdierne er justeret af stifteren Ingvar Kramrads sønner og gælder for medarbejderne over hele verden.
Den svenske møbelgigant har 355 varehuse i 29 lande. De fem ligger i Danmark med yderligere et på vej på Fisketorvet i København og et planlagt i Esbjerg.
Her i landet havde den koncernen et forrygende regnskabsår i 2016. Færre kunder brugte flere penge og samlet set blev der handlet for 3,95 milliarder kroner. Det er en stigning på 6,4 procent.
Det er især salget af køkkener og køkkenudstyr, som trækker resultatet op for Ikea. Det gælder både salg til private, men også det såkaldte kontraktmarked rettet mod professionelle kunder.
Lederambitioner
I Odense arbejder de fleste i salgsafdelingen med cirka 100 medarbejder. Det gælder også Mette Marie Jensen, der startede med 12 timer ved siden af et studie. Studiet har hun nu droppet og er under oplæring i salg.
Hun har været i virksomheden i otte måneder og håber på senere at kunne tage den halvanden-årige ledertrainee-uddannelse i Ikea.
- Vi deltidsansatte har ligeså meget at skulle have sagt som de ansatte på fuld tid. Men de ved mere, fordi de er her hver dag, mener hun.
På landsplan skiftes hver tredje af de deltidsansatte ud hvert år. I Odense er det hver fjerde deltidsmedarbejder, og det er et tal, Ikea ønsker at nedbringe.
I HK Handel har de en god dialog med varehuset, men håber på, at flere bliver ansat i fuldtidsstillinger i Ikea.
- Man skal kunne leve af sit arbejde, og så er det ikke nok med 15 timer, siger Pia Thurøe fra HK Midt.
Korte videoer
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Vinduer og døre blæst ud af lejligheder - Nu holder politiet pressemøde
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Politiet kan kontaktes på 114.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.
Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.
Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.
Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her