Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ét sted på Fyn kan man blive husejer for under 100.000 kroner, og i juli blev et hus solgt for bare 75.000 kroner.
Det behøver ikke at koste en formue at blive husejer. Det viser en ny opgørelse fra Boliga, der samtidig også viser store forskelle i huspriserne fra kommune til kommune.
På Fyn kan man flere steder erhverve sig et hus for under en halv million kroner.
Det billigste hus på hele øen finder man i Assens, hvor et 93 kvadratmeter stort bindingsværkshus på Skovvangsvej 30 står udbudt til bare 99.000 kroner.
Ifølge ejendomsmægler Jesper Struckmann, der er indehaver af BilligtHus Mægler, som står for at sælge huset, så er der interesse for boligen.
- Der er fornuftig interesse for det lige nu. Det er jo ikke et hus, man bare lige kan flytte ind i. Det er også derfor, det er så billigt, som det er. Sådan er det med alle vores boliger. De er billige, men skal være klar til at lægge nogle kræfter i, siger han.
Billigt Hus Mægler specialiserer sig i samarbejde med partnervirksomheden Juul Bolig i at opkøbe billige huse og sælge dem videre. Juul Bolig køber dem, og Billigt Hus Mægler står for at sælge dem.
Artiklen fortsætter under billedet.
Af alle de boliger, der er til salg i Danmark lige nu, er kun ét hus billigere. Det er et hus i Hjørring, som koster 80.000 kroner.
Huspriser, pension, opsparing ...: Hvordan påvirker coronakrisen din privatøkonomi?
Coronakrisen rammer blandt andre boligejere og folk med pensionsopsparing. Og så burde den give en lavere rente, men det gør den ikke.
Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en helt utrolig dyb krise.
Det siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, og ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) tegner dette kvartal til at blive et af de sorteste kapitler i dansk økonomis historie.
Men mærkeligt nok mærker de færreste danskere det ikke direkte på portemonnæen lige nu og her.
- De fleste mennesker har deres job eller pension, de lever af, og det kører jo videre, og en liter mælk koster stadig det samme, siger Las Olsen til TV 2.
- Der er selvfølgelig rigtig mange mennesker, der oplever det på egen krop, men der er endnu flere, der ikke gør, tilføjer han.
De kommer dog til at mærke det, for en stor del af konsekvenserne kommer hen ad vejen.
Las Olsen giver her sine bud på, hvilken betydning coronakrisen kan få for danskernes privatøkonomi.
1. Lavere indkomst
Først og fremmest er der den helt åbenlyse, håndgribelige konsekvens.
Der er de mennesker, som bliver ramt af for eksempel arbejdsløshed, tab af virksomhed, tab af indkomst, mindre overarbejde, mindre bonus og mindre at lave for provisionslønnede.
- Der er en masse mennesker, der simpelthen får en direkte lavere indkomst i sådan en krise her, siger Las Olsen.
2. Mindre lønstigninger
For personer, der beholder deres job igennem krisen, kan krisen også komme til at smitte af på lønsedlen.
De skal nok regne med en periode, hvor reallønnen stiger mindre, end vi har været vant til.
- Det er typisk noget, man ser efter en krise, siger Las Olsen.
3. Færre penge til andre ting
I denne krise har staten taget en meget stor del af regningen, og staten er jo os alle sammen. Det betyder ikke, at vi på den anden side af krisen er nødt til at sætte skatten op for at få pengene ind igen, eller at staten er nødt til at skære meget hårdt på velfærden.
- Det er ikke sådan, det hænger sammen. Staten kan sådan set sagtens låne pengene og vente længe med at betale dem tilbage. Og renten er jo lav, siger Las Olsen.
Det giver altså ikke en umiddelbar regning. Men det betyder, at der er lånt nogle penge, som ikke bliver brugt på andre ting. Det kunne være grøn omstilling, infrastruktur eller hospitaler. Det kunne også være skattelettelser eller andre ting, vi alle sammen kunne have fået en bedre privatøkonomi af.
4. Lavere huspriser
Vi skal nok forvente på kort sigt, at der kommer et ordentlig dyk i huspriserne, og der vil sikkert også være meget få handler i en periode, hvor det er svært at få solgt sit hus.
- Meget af det vil nok rette sig igen, men det er nok ikke det hele, for vi er blevet fattigere. Der ér færre penge i omløb, også til at købe huse for, og det betyder altså noget for priserne, siger Las Olsen.
Har man for eksempel et hus, der var to millioner kroner værd, men nu kun er 1,9 millioner værd, så er det penge, man ikke kan gå ud og låne for eller få ind ved at sælge sit hus.
Det kan dog ramme meget forskelligt, afhængigt af hvor man bor.
Har man for eksempel en ejerbolig i københavnsområdet, hvor priserne er steget voldsomt de seneste seks-syv år, er risikoen nok større for tab, end hvis man bor i et gennemsnitligt parcelhus til to millioner kroner.
- Der er selvfølgelig også forskel på at miste fem procent af fire millioner og fem procent af to millioner, siger Las Olsen.
5. Ny på arbejdsmarkedet
Der er dem, der mister arbejdet, og dem, der beholder arbejdet. Men der er også dem, der nu skal til og ud på arbejdsmarkedet, og de kan få det svært.
Erfaringen viser nemlig, at det er hårdt at skulle finde sit første ”rigtige” job på et tidspunkt, hvor der er krise og høj arbejdsløshed.
- Én ting er, at mange bliver fyret, men der er normalt rigtig få, der bliver ansat i sådan en situation, siger Las Olsen.
Og for at gøre ondt værre kan det forfølge én i nogle år efterfølgende, at man skal arbejde sig op til at få det samme i løn og den samme karriere som dem, der kommer ud på et mere heldigt tidspunkt.
6. Lavere benzinpriser
En af de få ting ved krisen, der kan siges at være lidt positivt for privatøkonomien, er, at olieprisen er faldet kolossalt.
Det skyldes til dels coronakrisen, som gør, at der bliver brugt mindre benzin og olie i verden, og derfor falder prisen. Men oveni er der også kommet en priskrig blandt nogle af de store olieproducenter
- Det har givet et stort fald i olieprisen, og det er jo penge direkte ned i lommerne på dem, der køber benzin og fyringsolie. Så det kan jo godt siges at være en fordel alt andet lige, siger Las Olsen.
7. Pensionsopsparing
I løbet af marts stod det pludselig meget klart, at coronakrisen også var et stort økonomisk problem. Det fik aktiekurserne til at falde drastisk, og det gav pensionsopsparingerne et ordentligt chok.
Det betød, at personer, der havde en stor del af pensionopsparingen placeret i aktier, pludselig havde markant færre penge at leve af.
Det har dog siden rettet sig en hel del igen, blandt andet fordi man i hele verden har gjort en stor indsats for at afbøde de økonomiske problemer.
Aktierne var også steget meget i årene forinden, og sådan er det med aktier, at de kan både give store gevinster og store tab.
- Det ved man godt lidt, at derfor har de, der er tæt på pensionen, forhåbentlig også lidt færre aktier i deres investeringer. På den måde er det forhåbentlig ikke blevet alt for hårdt. Men det er klart, at der er blevet tabt mange penge også på den konto.
8. Opsparing
Det samme som gælder for pension, gælder også for danskere med en opsparing: Har man investeret i aktier, har man fået et ordentligt tab. Har man investeret i obligationer, har man også fået et tab, men et væsentligt mindre tab.
- Men vi er alle sammen blevet fattigere, det gælder også for de fleste med investeringer, med mindre man har investeret virkelig heldigt, siger Las Olsen.
9. Rentefald udebliver
Her skulle der faktisk have været en positiv effekt, men det er der så ikke.
Normalt siger man, når man står i en dyb økonomisk krise, at så får man i det mindste et rentefald. Og så sparer blandt andre husejerne penge.
Men det har vi ikke fået i denne krise, tværtimod har vi fået en lille rentestigning.
- Og det er jo sådan lidt den omvendte verden, men det hænger altså sammen med, at det her også er en lidt mærkelig krise, siger Las Olsen.
Normalt vil en økonomiske krise, som eksempelvis finanskrisen, hænge uløseligt sammen med manglende efterspørgsel på varer. Men det er ikke tilfældet i coronakrisen. Her er det et spørgsmål om, at verden har lukket økonomien ned.
- Nu vil vi egentlig gerne købe noget stadigvæk, men vi kan ikke få lov, og det er en anden slags dynamik, siger Las Olsen.
Dertil kommer, at stater over hele verden griber ind og derfor skal låne en masse penge. På den måde konkurrerer staterne med boligejere og boligkøbere, og det er også med til at holde renterne oppe.
Fyns billigste bolighandler i 2020
Faaborg-Midtfyn
Perlestræde 2, Horne - 75.000 kroner
Langeland
Vindebyvej 18 - 100.000 kroner
Middelfart
Bryggervej 12 - 100.000 kroner
Assens
Voldtoftevej 14, 100.000 kroner
Kerteminde
Bregner Bygade, Bregnør - 145.000 kroner
Svendborg
Blanchestræde 6 -160.000 kroner
Nyborg
Kogsbøllevej 89 - 180.000 kroner
Nordfyn
Norupvej 137, Norup - 190.000 kroner
Ærø
Tværby 7 - 200.000 kroner
Odense
Tanggårdsvej 2, Stige - 400.000 kroner
Kilde: Boliga.dk
En generel tendens i undersøgelsen viser ikke overraskende, at husene i hovedstadsområdet er væsentlig dyrere end i resten af landet. I landets husmæssigt dyreste kommune, Frederiksberg, hedder prisen på det billigste hus 7.195.000 kroner.
- Det er et meget tydeligt eksempel på, hvor stor forskel der er på de højeste og laveste priser i landets kommuner. Markedet på Frederiksberg er for de få, da der ikke er så mange villaer i kommunen, og heller ikke er mulighed for at udstykke nye grunde. Derfor er husene også meget eftertragtede med nogle meget pengestærke købere, hvilket afspejler sig i prisen, siger Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker i NyKredit, til Boliga.dk.
Boligas opgørelse har også kortlagt de billigste huse, der er blevet solgt i år. Her er det et hus i Horne ved Faaborg-Midtfyn, der kan udpeges som det billigste på Fyn. I juli blev det 107 kvadratmeter store hus solgt for bare 75.000 kroner.
Sydfynsk ø solgt for millionbeløb
Den sydfynske ø Siø har skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den tidligere ejer Jørgen Pedersen har solgt Siø til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.
Siden sommeren 2015 har Siø været til salg. Prisen lød i første omgang på 39 millioner kroner for den 132 hektar store ø, men salget trak ud, og derfor blev prisen i januar 2017 sat ned med seks en halv million kroner, skriver Fyns Amts Avis.
Nu er øen solgt, oplyser indehaver af Landbrugsmæglerne, Svend-Åge Bruun til avisen, men han vil ikke ud med, hvor meget øen er blevet solgt for.
Siøs sælger, landmand Jørgen Pedersen, vil heller ikke ud med, hvad han har fået for øen, men til Fyns Amts Avis siger han, at Siø er solgt til den fynske erhvervsmand og landmand, Kurt Poulsen.
- Næ, det vil jeg ikke svare på. Det er sagen uvedkommende. Men efter nogle forhandlinger har vi fået enderne til at hænge sammen, siger Jørgen Pedersen til avisen.
Kurt Poulsen bekræfter over for Fyns Amts Avis, at han har købt Siø med tilhørende 20 hektar jord på Tåsinge.
Siø, med tilhørende gård og stuehus, blev overtaget ved årsskiftet, og derudover følger i alt syv udlejningshuse, gårdens stuehus og to lejligheder med.
Siø har været i familien Pedersens eje siden 1921. Hver dag passerer mange mennesker øen på vej til eller fra Langeland. I droneoptagelserne øverst i artiklen har du mulighed for at se, hvordan den lille ø ser ud fra luften.
Fyns billigste huse til salg
Assens
Skovvangsvej 30 - 99.000 kroner
Faaborg-Midtfyn
Bystævnevej 5 - 195.000 kroner
Nordfyn
Møllevej 2 - 195.000 kroner
Langeland
Lohalsvej 10, Stoense - 245.000 kroner
Nyborg
Kullerup Byvej 13 - 295.000 kroner
Svendborg
Skovmarksvej 9 - 300.000 kroner
Ærø
Abildvej 3 - 325.000 kroner
Kerteminde
Fynshovedvej 391 - 325.000 kroner
Middelfart
Bubbelgårdvej 5 - 395.000 kroner
Odense
H.C. Lumbyes Vej 200, Lumby - 675.000 kroner
Kilde: Boliga.dk
Landets billigste hus ligger på Bækkevej 58 i Brørup og blev i februar solgt for 50.000 kroner. Også på listen over allerede solgte huse placerer Frederiksberg sig i den helt dyre ende. Her blev det billigste hus solgt for 8.250.000 kroner.
- Forskellen på top og bund er så vanvittig stor, at det kan virke helt absurd for nogen, at man kan købe et hus til 50.000 kroner. Det er nok langt fra samme kvalitet som villaen til otte millioner på Frederiksberg. De billigste salg i de billigste kommuner er ofte i en stand, som kræver en del arbejde. Men det understreger stadigvæk, at du kan få rigtig meget for pengene, hvis du kigger væk fra de store byer, siger Mira Lie Nielsen til Boliga.dk.
Man kan se hele listen over solgte huse her, mens man finder listen over huse til salg her.
Korte videoer
kopieret!
Søndag aften foreslog Venstre at fordoble antallet af danske værnepligtige og samtidig opføre nye kaserner på Fyn og i Østjylland.
Men det viser sig nu, at planerne om massiv militær tilstedeværelse på Fyn er langt mere konkret end blot et enkelt partis forslag midt i en valgkamp.
Igennem det seneste halve år har Odense Kommune nemlig været i tæt dialog med Forsvaret om mulighederne for at overtage et ekstraordinært stort, sammenhængende areal på Fyn på 800 hektar. Et areal, der svarer til over 1.100 fodboldbaner.
Det bekræfter borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S) over for TV 2 Fyn.
- Det er meget store arealer, der har været dialog omkring. Op til 10 gange så stort som det areal, Novo Nordisk købte af Odense, så det er kæmpearealer, vi taler om, siger Peter Rahbæk Juel.
En grund, der er 10 gange så stor som Novo-grunden - som i øvrigt er Odense Kommunes største salg til dato - og som er på størrelse med hele Kerteminde by.
Betyder det, at der kommer en kaserne til Fyn?
- Det er jo til syvende og sidst Forsvaret, der skal afgøre det. Jeg kan bare bekræfte, at vi har været i en seriøs dialog med Forsvaret igennem det sidste halve års tid om forskellige lokaliteter af meget, meget stor størrelse.
Så stor størrelse, at der sagtens kan ligge en kaserne eller hvad?
- Ja, der kan ligge en del mere end bare en kaserne på et areal af den størrelse.
Redaktionen har rakt ud til Forsvarets Etablissements- og Terrænkommando, der har ansvaret for forsvarets øvelsesarealer og bygninger.
Men her er meldingen:
- Vi har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.
“Vores embedsfolk har været inde over nogle snakke om en eventuel kaserne til Fyn. Der er tale om nogle administrative sonderinger”
Flere værnepligtige
I Venstres udspil lød det søndag, at Danmark i 2035 skal have 13.000 værnepligtige. For at få plads til dem, skal Hæren blandt andet etablere en kaserne på Fyn, hvis der kan findes et egnet areal.
Hvad arealet, som Odense har været i dialog med Forsvaret om, helt præcis skal bruges til, hvis en reel handel går igennem, kan borgmesteren ikke udtale sig om.
Han oplyser heller ikke, hvor det pågældende areal ligger. Men siger, at et salg af sammenhængende areal på 800 hektar ikke kan begrænses til en enkelt kommune.
- Det at skulle indplacere et areal af den størrelse vil nok kræve lidt mere end en kommune. Vores opgave har været at vise, hvad der er af forskellige muligheder i Odense og på Fyn.
Så det jeg hører dig sige er, at hvis det her går igennem, så vil flere fynske kommuner blive berørt?
- Det afhænger jo helt af, hvad Forsvaret beslutter. Vi har været optaget af at hjælpe dem og efterkomme de behov og informationer, de har haft brug for, siger Peter Rahbæk Juel.
- Vi har snakket kaserne
Såfremt arealet rækker ind i flere fynske kommuner, så er Nordfyns Kommune et godt bud. I hvert fald bekræfter Nordfyns Borgmester Mette Landtved-Holm, at Forsvaret har sonderet mulighederne i kommunen.
- Jeg kan bekræfte, at Forsvaret har haft drøftelser med nogle af vores topembedsfolk sammen med embedsfolk fra Odense Kommune, siger Mette Landtved-Holm.
Hun understreger, at sonderingerne stadig ikke har nået et politisk niveau.
- Vores embedsfolk har været inde over nogle snakke om en eventuel kaserne til Fyn. Der er tale om nogle administrative sonderinger. Hvor stort skal området være? Hvad kan lade sig gøre? Og hvorhenne?, siger Mette Landtved-Holm.
Borgmesteren er positivt stemt over for en kaserne med tilhørende øvelsesterræn. Men ikke for enhver pris. For så store arealer, som Forsvaret efterspørger vil uvægerligt komme med en pris i form af eventuelle ekspropriationer, mener hun.
- Det giver god mening med en kaserne og et øvelsesterræn, som er koblet op på Forsvarets Dronecenter, som jo ligger ved lufthavnen her i kommunen. Men som borgmester er det også vigtigt for mig, at man ikke bare lægger øvelsesterrænnet heroppe hos os og placerer kasernen i en anden kommune. Vi vil også gerne have de arbejdspladser, en kaserne måtte give, siger Mette Landtved-Holm.
Forventer arbejdspladser
Der er ifølge Peter Rahbæk Juel stadig ikke lukket nogen aftale. Men såfremt Forsvaret beslutter at erhverve sig det 800 hektar store område, så vil det betyde flere fynske arbejdspladser, mener borgmesteren.
- Ja, det vil det helt bestemt. Jeg tror ikke, at Forsvaret vil erhverve sig så stort et areal bare for at have det liggende. Det er, fordi de skal bruge det til noget i forhold til de planer, de har.
Beredskab Fyn rykkede ud, efter der kom en anmeldelse om en bil, der påkørte en borgers hus på Odensevej i Ringe.
- Borgeren ringer og siger, at vedkommendes hus er blevet påkørt og er ved at styrte sammen, siger vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn og tilføjer, at Fyns Politi rekvirerede Beredskab Fyn.
Anmeldelsen kom klokken 12.23 som “redning, sammenstyrtning”. Det var borgeren selv, der indgav anmeldelsen.
De nærmere omstændigheder omkring påkørslen kan vagtchefen ikke uddybe.
Vagtchefen oplyser, at der blev sendt en ambulance til stedet, men at udrykningen blev annulleret, eftersom ingen personer er kommet til skade.
Fyns Politi har afsluttet sagen.
Konflikten i Mellemøsten kan nu mærkes i danskernes pengepunge.
Brændstofpriserne er allerede steget ret markant, og det samme kan ske med priserne på strøm og fødevarer, spår eksperter.
I denne liveblog bliver du opdateret om, hvad udviklingen betyder for dig.
Den 29. marts er både dagen, hvor vi overgår til sommertid, og dagen, hvor der er masser gratis is at hente.
7-Eleven og Frisko går på dagen sammen om at uddele 50.000 gratis is fordelt på nogle af kædens butikker - også en fynsk.
På Overgade 6 i Odense er der altså mulighed for at få fat på en fra klokken 11 til 15.
Uddelingen har været tilbagevendende i 14 år, og Frisko lover, at der er både klassikere og nyheder at finde i fryseren.
Der uddeles én is per kunde, og den odenseanske butik har op til 10.000 is.
Her kan du følge trafikken på Fyn med løbende opdateringer.
Det er en decideret dårlig idé at indføre et sprøjteforbud på de landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer.
Det siger Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
Debatten om drikkevand har fyldt meget i valgkampen. SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har krævet, at der skal indføres et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder.
Også Moderaterne, Socialdemokratiet og De Konservative ønsker et sådant forbud.
- Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.
Ikke kun landbruget
Hun siger, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, siger hun.
Ifølge hende er det også kilder fra levende organismer, menneskeskabte kilder og medicinrester.
Hvis man skal være helt sikker på, at der ikke kan findes noget i drikkevandet, skal man også forbyde veje, bygninger, industriel aktivitet ved og sætte tag over områder med vandboringer, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.
Professoren siger, at de seneste mange års fokus på sprøjtemidler har betydet, at meget er ændret.
Hun siger, at de pesticidrester, der nu kan findes i grundvandet, ikke er et problem, fordi de er giftige, men fordi der er kommet et princip om, at der slet ikke må findes pesticidrester i grundvandet.
Professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at diskussionen om et generelt sprøjteforbud er skudt langt over målet.
Han påpeger, at der stort set ikke er nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko, og at et sprøjteforbud først vil have en effekt om 30 til 40 år.
Onsdag rettede SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kritik mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring drikkevandet. Det gjorde hun, fordi Socialdemokratiet sammen med røde partier i 2022 gik til valg på et sprøjteforbud, der endnu ikke er blevet til virkelighed.
kopieret!
I dag har Claus Oxfeldt fra Venstre svaret på fynboernes spørgsmål. Læs eller genlæs spørgsmålene og hans svar her.
Dermed er vi også nået til sidste parti i rækken. Du kan finde alle tidligere livechats via overblikket herunder og læse kandidaternes svar på fynboernes spørgsmål.
På OB’s officielle sociale medier har de haft de store ord fremme i denne uge.
Den finske midtbanespiller Anssi Suhonen er med et glimt i øjet blevet kaldt “den finske Messi” efter sin indskiftning mod FC København, hvor han spillede en stor rolle i fynboernes sejr med fine driblinger og mange stærke aktioner.
Men selv tager Anssi Suhonen det med et smil - og en god portion jordforbindelse.
- Det er alt for tidligt. Jeg holder fødderne på jorden, gør mit arbejde og fortsætter, siger OB’s finske midtbanespiller.
Ophavsmand bag scoring
Suhonen kom på banen i pausen i søndagens 2-1-sejr over FC København og satte hurtigt sit præg på kampen med flere udfordrende driblinger og offensivt initiativ.
Blandt andet var han manden bag det hjørnespark, der førte til OB’s udligning, ligesom han var med til at presse gæsterne gennem hele anden halvleg.
Og netop indskiftningen blev et lille gennembrud for den 25-årige finne.
- Jeg ville bringe energi ind på holdet og hjælpe med at vende kampen. Vi var bagud 1-0, men jeg synes, hele holdet gjorde det rigtig godt i anden halvleg, siger han.
Har savnet spilletid
Suhonen kom til OB i januar, og han lægger ikke skjul på, at han stadig er i gang med at finde sin plads i OB - og at mere spilletid er nøglen.
- Jeg har måske brug for lidt tid til at vise mig mere frem. Jeg har brug for mere spilletid, og så tror jeg, det går i den rigtige retning, siger han.
Den offensive midtbanespiller er kendt for sin evne til at udfordre én-mod-én - noget, som OB-fansene for alvor fik at se mod FCK.
- Jeg kan godt lide at gå én-mod-én. Når jeg gør det, får jeg plads og kan finde mine medspillere. Det gjorde jeg også i Hamburg, og det vil jeg fortsætte med her.
Målgaranti i Odense: OB tangerede egen rekord i sejr over FCK
Det endte som en festlig eftermiddag i Odense søndag, hvor OB vandt 2-1 over FC København på et par sene scoringer af Julius Askou og Rasmus Falk.
Og de fynske mål gav ikke bare en sejr. Målene betød også, at OB tangerede sin egen rekord for scoringer på hjemmebane på stribe.
Ifølge tal fra danskfodbold.com, der er DBU's officielle statistikere, har OB således scoret i sine seneste 16 Superliga-hjemmekampe i træk.
Stimen begyndte i foråret 2024, hvor OB på trods af nedrykningen scorede i sine sidste fire hjemmekampe. Og målformen er altså fortsat i denne sæson med OB-mål i alle sæsonens 12 hjemmekampe.
Dermed har OB tangeret sin egen klubrekord i Superligaen. Den lød på mål i 16 hjemmekampe i træk, og rekorden blev sat helt tilbage i 2009, hvor OB lå i toppen af Superligaen. Så det er en 17 år gammel rekord, der er blevet tangeret. Dengang sluttede den gode målstime i december 2009, hvor OB tabte 0-2 på hjemmebane mod FC København, men i 2026 lykkedes det altså at komme på måltavlen mod de danske mestre.
OB’s næste hjemmekamp er mod FC Fredericia, og her kan fynboerne altså sætte en ny rekord, hvis man scorer for 17. hjemmekamp i træk i Superligaen. Hjemmekampen mod Fredericia spilles 6. april, men inden da har OB en kamp på udebane mod Vejle på fredag.
Vil spille - men er tålmodig
Selvom Suhonen gerne vil spille en større rolle, forsøger han samtidig at balancere ambitionerne med tålmodighed.
- Jeg er fodboldspiller - jeg vil spille hver kamp. Men jeg arbejder videre, og så må vi se. Hvis jeg starter, så starter jeg. Hvis jeg kommer ind, så kommer jeg ind, siger han.
Midtbanen i OB er præget af hård konkurrence, og det er noget, Suhonen er fuldt bevidst om.
- Det er svært at spille 90 minutter hver weekend. Men jeg fortsætter med at arbejde, og så må vi se, hvad der sker.
Tror på europæisk mulighed
Med sejren over FC København har OB fået et vigtigt løft ind i slutspillet, og ifølge Suhonen er der stadig noget at spille for.
- Vi har mulighed for at spille os i Europa via syvendepladsen, så det går vi efter. Samtidig skal vi udvikle vores spil uge for uge, siger han.
Næste opgave er Vejle fredag, hvor OB skal forsøge at bygge videre på den stærke præstation.
- Vi skal spille hurtigt med bolden og få dem til at løbe meget. Så får vi plads til én-mod-én-situationer, og så kan vi skabe chancer og score mål, fastslår han.
OB møder Vejle på fredag klokken 19.00 på Vejle Stadion.
Opdateret klokken 13.27
Der er åben for personlige henvendelser på politigården fra klokken 14.
Opdateret klokken 13.05
Fyns Politi skriver i en pressemeddelelse, at reparationsarbejdet trækker ud, og at der fortsat er lukket for personlig henvendelse. Fyns Politi forventer at kunne genåbne i løbet af eftermiddagen.
En gerningsmand har kastet med sten på Politigården i Odense torsdag formiddag.
- Det må man ikke, og derfor er han blevet anholdt. Vi tager en snak med ham om opførslen, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel og tilføjer, at manden bliver sigtet for hærværk.
Nogle ruder blev smadret, og politigårdens ekspedition holder midlertidigt lukket, indtil ruderne er udskiftet.
Mads Boel kan ikke uddybe, hvad der lå til grund for hærværket. Han kan heller ikke komme gerningsmanden nærmere.
Politiet forventer at genåbne ekspeditionen ved middagstid torsdag og opfordrer borgere til at ringe 114 ved behov.
Ingen personer kom til skade ved hændelsen.
Mere end 17.000 har torsdag skrevet under på, at den 18-årige gymnasieelev Bardia Boveyri og hans familie skal have lov til at blive i Danmark.
Antallet af underskrivere er dermed steget markant siden onsdag, hvor tallet lød på omkring 10.000.
- Jeg er virkelig taknemmelig, siger Bardia Boveyri til TV 2 Fyn.
- Jeg vil gerne takke alle de mennesker, der vil hjælpe mig og min familie. Danskerne er de mest hjælpsomme mennesker i hele verden, lyder det videre.
Skal forlade Danmark senest 5. maj
Bardia Boveyri og hans familie fik fra den ene dag til den anden at vide, at de skal forlade Danmark senest 5. maj.
Den 18-årige gymnasieelev og familien kom til landet i 2022, fordi her var alvorlig mangel på sygeplejersker, som hans mor er uddannet inden for.
Men da den danske regering i efteråret 2025 meddelte et akut stop for sygeplejersker fra tredjelande, startede en længere proces for Bardia Boveyris mor om at finde et nyt job, der kunne overholde kravene for at få opholdstilladelse i Danmark baseret på arbejde.
Selvom hun i dag arbejder som sosu-assistent, er det ikke nok til at opfylde kravene.
Blev lokket til Danmark for at hjælpe - nu står 18-årig gymnasieelev til at blive smidt ud af landet
Det var en vaskeægte drøm, der i 2022 gik i opfyldelse for dengang 15-årige Bardia Boveyri.
For selvom begge hans forældre havde velstillede jobs som henholdsvis advokat og chefsygeplejerske i Iran, valgte de for tre år siden at flytte med deres to børn til Danmark.
Formålet var, foruden at hjælpe et land i massiv sygeplejerskemangel, at sikre en god fremtid for deres to børn i et land, der ikke var præget af uro.
Siden har begge forældre fundet arbejde i Danmark, og Bardia Boveyri går nu i 2.g på Odense Katedralskole og drømmer om at blive tandlæge.
Eller, sådan så hans fremtid i hvert fald ud indtil sidste uge.
For her modtog moren et brev, der har sendt chokbølger gennem familien.
- Hver aften ligger jeg og tænker over, hvad vi kan have gjort forkert - men jeg kan ikke finde på noget, siger den nu 18-årige.
Han skal nu, sammen med sin familie, forlade landet senest den 5. maj i år.
Forsvandt fra vigtig liste
Da Bardia Boveyri i sidste uge modtog nyheden om, at hans familie er blevet sendt ud af Danmark, var han målløs:
- Det ramte os virkelig. Vi var i chok, fortæller den 18-årige elev med rystende stemme.
Han har de seneste tre år følt sig stolt over sin families bidrag til det danske samfund - ikke mindst, hvad angår hans forældre:
- De har gjort deres bedste siden første dag i Danmark, og de har intet kriminelt gjort.
Men det er netop hos forældrene - nærmere specifikt hos moren - at årsagen til hjemsendelsen skal findes.
For i august 2025, efter Bardia Boveyris mor Mehrnoosh Emadi havde fundet job som sygeplejerske, meldte den danske regering pludselig ud, at den ville indføre et akut stop for sygeplejersker fra tredjelande.
Og det betød, at den 18-åriges familie fra den ene dag til den anden mistede sin gyldige opholdstilladelse i Danmark - medmindre moren kunne finde et job som social- og sundhedshjælper, der stadig var på positivlisten.
Hvad er positivlisten for faglærte?
Positivlisten for faglærte er en liste over erhverv på mindst faglært niveau, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Hvis du er tilbudt en stilling, som er på positivlisten for faglærte, kan du ansøge om dansk opholds- og arbejdstilladelse efter denne positivliste.
Positivlisten for faglærte bliver opdateret to gange årligt – den 1. januar og den 1. juli.
Kilde: nyidanmark.dk.
Så det gjorde Mehrnoosh Emadi - og hun lykkedes, inden tiden løb ud, med at få en fuldtidskontrakt som SOSU-hjælper på et plejehjem i Kolding.
Dermed var alt godt, troede familien. Men i Danmark er et job på positivlisten ikke i sig selv nok til at give opholdstilladelse.
- Vi har ingen chance fået
I det hjemsendelsesbrev, familien modtog den 5. marts fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, lød begrundelsen, at morens nye arbejdsplads ikke lever op til en særlig uddannelsesforpligtelse.
- Og det var vi slet ikke klar over, var nødvendigt - for hun havde jo fundet præcist det job, hun blev bedt om, konstaterer Bardia Boveyri.
Læreplads-AUB - en særlig uddannelsesforpligtigelse
Hvis man vil søge opholdstilladelse i Danmark baseret på arbejde, gælder der foruden kravet om et job på positivlisten for faglærte også et krav om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af Læreplads-AUB.
Læreplads-AUB dækker over en række samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever og lærlinge.
Det er ikke nok, at arbejdsgiveren lever op til Læreplads-AUB-pligterne i det år, der ansøges. Arbejdsgiveren skal enten have opfyldt uddannelsesforpligtelserne i hele det seneste opgjorte bidragsår, altså på nuværende tidspunkt 2025, eller i to ud af tre af de seneste tre opgjorte bidragsår, altså på nuværende tidspunkt 2023, 2024 og 2025.
Det er kun arbejdsgiveren selv, der kan se, om virksomheden overholder disse pligter.
Kilde: nyidanmark.dk.
Reglen om uddannelsesforpligtelse står på styrelsens hjemmeside. Er det ikke jer, der skulle have været mere opmærksomme?
- Forestil dig, at du får job på et velanset plejehjem, og de giver dig en fuldtidskontrakt - det stillede vi ikke spørgsmålstegn ved. Vi havde på ingen måde forestillet os, at der kunne være en sandsynlighed for, at min mor slet ikke måtte arbejde der.
Ifølge Bardia Boveyri er situationen kun med til at understrege, hvor komplekst det danske system er, når det gælder udenlandsk arbejdskraft.
- Min mor har jo fundet arbejde af flere omgange og gjort præcist det, systemet har bedt hende om hver gang. Jeg forstår ikke, hvorfor det stadig ikke er nok, lyder det fra den 18-årige gymnasieelev, der også undrer sig over en anden ting:
- I brevet, der giver os afslag på opholdstilladelse, får vi bare at vide, at nu skal vi hjem - vi har ingen chance fået for at finde noget andet.
Sindssygt, siger politiker
Sagen har også sendt chokbølger gennem Bardia Boveyris gymnasie. Her har elever startet en underskriftsindsamling for at stoppe hjemsendelsen.
Folketingskandidat for Radikale Venstre Anastasia Milthers synes også, at hjemsendelsen af familien rammer helt skævt.
- Jeg synes, det er så vildt, at man med så kort aftræk kan sende dem til Iran. Iran er altså ikke noget rart sted at være, siger hun.
Især det faktum, at familien blev lokket til Danmark for at hjælpe i et presset sundhedsvæsen, og at moren rent faktisk har taget arbejde på et plejehjem, gør det endnu mere absurd, mener hun.
- Systemet er super rigidt, og her mener jeg, det modarbejder sig selv. Jeg bliver så vred, og der bør være en undtagelse her. Jeg synes, ministeren bør skride ind, for det her er så sindssygt.
Personligt har hun gjort sine egne partifæller på Christiansborg opmærksomme på sagen og håber, at der bliver skredet ind, inden hjemsendelsen bliver effektueret.
TV 2 Fyn har rakt ud til flere regeringsmedlemmer, som lørdag ikke er vendt tilbage.
- Som at slette tre år i mit liv
Tilbage står Bardia Boveyri nu med en klump i maven ved tanken om at skulle forlade Danmark.
- Al den energi, jeg har brugt de sidste tre år på at lære dansk, bestå min eksamen, bestå mine optagelsesprøver, så jeg kunne komme på gymnasiet, og alt det jeg sidenhen har kæmpet for at få gode karakterer på gymnasiet. Det føles, som om det nu er for ingenting, for det vil være som at slette de tre år i mit liv, hvis vi skal rejse herfra.
For da han forlod Iran, havde han netop afsluttet 9. klasse - og hvis han tager tilbage til Iran nu, er det derfra, han skal starte i uddannelsessystemet.
Dertil kommer, at der lige nu er krig i hjemlandet, og den mest realistiske fremtid for den 18-årige og hans familie ser ud til at være asylansøgning i Danmark.
Sådan er artiklen dokumenteret
Familien har i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen fremsendt flere forskellige dokumenter til TV 2 Fyn, som dokumenterer deres fortælling. Dokumentationen tæller blandt andet morens ansættelseskontrakt på plejehjemmet i Kolding, brevet om, at familien skal forlade Danmark, et certifikat på morens danskkundskaber, planen for de første fire ugers praktik som sygeplejerske på OUH og ændringsmeddelelsen om familiens gyldige ophold i Danmark. Desuden har familien også fremvist et infobrev om vejen til at blive autoriseret som sygeplejerske i Danmark.
Men så vil Bardia Boveyri næsten hellere vende hjem til et land under militært angreb.
- For mig er det næsten den værste mulighed at søge asyl - jeg kan ikke lide det, siger gymnasieeleven og uddyber:
- Du skal indkvarteres på et asylcenter, du mister dine venner, og du sætter dit liv på pause i al den tid, du venter på svar. Det er næsten lige så slemt som at skulle tilbage til Iran.
Det er en skuffet og frustreret 18-årig, der nu står tilbage:
- Jeg kan uden tøven sige, at danskerne er nogle af de bedste mennesker, jeg har mødt i hele mit liv. Men nogle dele af systemet skal være bedre. Vi tog til Danmark for at hjælpe - så skal Danmark også hjælpe os.
Siden da er støtten til den unge iranskfødte mand vokset massivt. Odense Katedralskole, hvor Bardia Boveyris går i 2. g, har kastet sig ind i kampen for Bardia Boveyri og hans familie.
- Det er en hjertesag for alle os her på Odense Katedralskole, sagde rektor Lone Bjørndal Thomsen til TV 2 Fyn onsdag.
Artiklen fortsætter under billedet …
- Føler mig meget heldig
Bardia Boveyri fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke havde regnet med, at så mange mennesker ville bakke op om sagen.
- Vi troede, at måske mellem 2.000 og 3.000 ville skrive under. Jeg føler mig meget heldig. Mange skriver til mig privat, at de støtter mig, siger han og henviser til sin fars pludselige død og begravelsen, der fandt sted i slutningen af februar:
- Jeg tænker mindre på de dårlige tider. Når alle de mennesker støtter mig, føler jeg mig mindre ensom.
Flere fynske folketingspolitikere har allerede forholdt sig til sagen og kaldt Boveyri-familien for mulige “utilsigtede ofre”.
Efter fars død modtog 18-årig det værst tænkelige brev - kan være utilsigtede ofre, erkender politikere
Forestil dig, at du er 18 år, der er krig i dit hjemland, og nu sendes du hjem dertil med to måneders varsel.
Forestil dig så, at du også lige har mistet din far, som netop er blevet begravet i det land, du nu skal forlade.
Det er den situation, gymnasieeleven Bardia Boveyri fra Odense lige nu står i.
- Jeg er fuldstændig chok, fortæller han.
For ikke nok med, at hans familie i sidste uge modtog et brev om at skulle udrejse fra Danmark senest 5. maj. Blot to uger tidligere var Bardia Boveyris far gået pludseligt bort af en hjerneblødning.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen erkender i et interview med TV 2 Fyn, at det lyder til, at udlændinge-lovgivningen har ramt de forkerte mennesker i dette tilfælde.
Vil I ikke have os?
Som TV 2 Fyn i går kunne fortælle, kom den 18-årige gymnasieelev til Danmark med sin familie i 2022, fordi her var alvorlig mangel på arbejdskraft inden for sygeplejerskefaget.
Men da den danske regering i efteråret 2025 meddelte et akut stop for sygeplejersker fra tredjelande, startede en længere proces for Bardia Boveyris sygeplejerskeuddannede mor med at finde et nyt job, der kunne overholde kravene for at få opholdstilladelse i Danmark baseret på arbejde.
En situation, familien langt fra har været alene om at stå i.
Ifølge flere organisationer har flere end 1700 iranere de seneste år fået opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med efterspørgslen på sygeplejersker fra udlandet - hvoraf en stor del nu enten allerede er sendt tilbage i Iran eller står med det ene ben ude af Danmark, fordi det ikke længere giver opholdstilladelse at arbejde som sygeplejerske.
Derfor kan Bardia Boveyri ikke lade være med at føle en dyb skuffelse over Danmarks håndtering af udlændinge.
- Jeg synes, det er et uretfærdigt system. Et system, hvor de ikke giver os nogle muligheder. Danmark siger i starten, at vi kan komme ind og få job, men derfra er det, som om de gør alt, hvad de kan for at få os ud igen, siger han og tilføjer:
- Vi tog til Danmark for at hjælpe - så skal Danmark også hjælpe os.
Far netop begravet i Odense
Men det er ikke kun beslutningen om udrejse i sig selv, der gør den 18-årige elev ked af det.
- Mine venner i Danmark er jo blevet som min familie, og jeg kan ikke bare forlade dem. De er altid bag mig, og jeg har det så svært med tanken om at skulle starte et nyt liv efter alle de ting, vi har lavet sammen, og efter alle de minder vi har fået sammen.
- Og så har vi lige begravet min far her i Odense – vi kan ikke bare forlade ham, siger Bardia Boveyri med bevæget stemme.
Dertil kommer, at gymnasieeleven lige nu står til at skulle tilbage til et land, der i øjeblikket er under massive militære angreb og dagligt rydder medieforsider verden over.
Og som den 18-årige ellers har opfattet danskerne - som et af de mest hjælpsomme folk, han nogensinde har mødt - er han aldeles uforstående over for, at konklusionen fra det danske system alligevel er endt med at hedde udrejse senest i maj.
Der står i jeres udrejsebrev, at I grundet den aktuelle situation i Iran har fået forlænget jeres udrejsefrist, så den ikke er på 30 dage, men varer til 5. maj. Så styrelsen har vel alligevel imødekommet jeres situation?
- Det kan man sige, men den krig kommer til at vare meget længere, så det er overhovedet ingen hjælp, siger han og henviser til hans iranske venner i Australien, der har fået forlænget deres visum på ubestemt tid på grund af nuværende krig i Iran.
- Det er crazy, at fristen i Danmark er så kort - det havde jeg ikke troet om det her land. Andre lande tænker åbenbart meget mere over menneskenes situation.
Sådan er artiklen dokumenteret
Familien har i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen fremsendt flere forskellige dokumenter til TV 2 Fyn, som dokumenterer deres fortælling. Dokumentationen tæller blandt andet morens ansættelseskontrakt på plejehjemmet i Kolding, brevet om, at familien skal forlade Danmark, et certifikat på morens danskkundskaber, planen for de første fire ugers praktik som sygeplejerske på OUH og ændringsmeddelelsen om familiens gyldige ophold i Danmark. Desuden har familien også fremvist et infobrev om vejen til at blive autoriseret som sygeplejerske i Danmark.
Utilsigtede ofre?
Udrejsebrevet og familiens situation har også sendt rystelser gennem det politiske landskab kort før det forestående folketingsvalg. Folketingskandidat Araz Khan fra Liberal Alliance er ikke sen til at skyde med skarpt efter regeringen.
- Ansvaret påhviler regeringen helt og aldeles. De lovede iranerne at de kunne komme hertil og få job som sygeplejerske. Det løfte har de ikke holdt, og det står vi med konsekvenserne af i dag, hvor en familie bliver ramt på deres opholdsgrundlag, siger han.
Han mener samtidig det må være op til den nuværende regering at løse det problem, som er opstået. Selv har han ikke noget bud på, hvad løsningen skal være.
Folketingsmedlemmet Thomas Skriver Jensen (S) erkender, at som sagen er belyst i pressen, virker det som en utilsigtet konsekvens, at en familie som Bardia Boveyris sendes ud af Danmark. Sager som disse vil han kigge nærmere på, om der eksisterer en løsning på. Han står dog på mål for det, som han selv kalder en stram udlændingepolitik.
- Det vil altid være sådan, når man trækker en streg i sandet, at så vil der altid være nogen som lige er på den anden side, og der er vi som politikere nødt til at komme med det menneskelige blik, og sørge for at de afgørelser der bliver truffet er retfærdige, siger Thomas Skriver Jensen.
Venstres Marlene Ambo-Rasmussen er enig i, at reglerne ser ud til at ramme utilsigtet i den konkrete situation, og fortæller til TV 2 Fyn, at hun vil grave list dybere i den gældende positivliste og undersøge om den skal justeres.
- Som jeg ser det, er det her en familie som vil Danmark og vil integrationen, og så er der situationen i Iran som gør, at jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er sikkert at de vender hjem, siger hun og fortsætter:
- Men der er en grund til, at reglerne er der. Der er blevet strammet op på vores udlændingepolitik, og det var der brug for, så den kommer jeg ikke til at bakke op om at rulle tilbage.
Bardia Boveyri erkender, at nogle indvandrere ikke har bidraget positivt til det danske samfund, men kan ikke se, at hans egen familie skal falde i den kategori.
Hvorfor tror du, man har så stram en lovgivning?
- Måske, fordi nogle mennesker har misbrugt det. Men man skal ikke lade det gå ud over alle andre – det gør vi jo heller ikke i gymnasiet. Mennesker er forskellige og opfører sig forskelligt, og jeg føler, jeg bliver straffet for noget, andre udlændinge har gjort forkert, siger han.
Bardia Boveyri oplyser til TV 2 Fyn, at hans mor har klaget til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og at hendes sag er udskudt til en foreløbig ukendt dato.
Han oplyser videre, at han og hans niårige bror skal klage separat til SIRI, og at de er ved at udfærdige en klage.
- Som det ser ud nu, skal min lillebror og jeg fortsat forlade Danmark 5. maj, siger Bardia Boveyri, der håber, at Udlændinge- og Integrationsministeriet involverer sig i sagen.
Daginstitutioner bliver markant billigere
Onsdag meddelte Odense Kommune, at børnepasning i vuggestuer, dagplejer og...
Onsdag meddelte Odense Kommune, at børnepasning i vuggestuer, dagplejer og børnehaver bliver markant billigere fra maj 2026.
Pendlere, som tager bussen til og fra busterminalen i Rudkøbing, kan se frem mod, at terminalen får en stor opgradering.
Der bliver nemlig opført nye bænke, legeredskaber, bede og beplantning, bedre skiltning og vejvisning samt trafikdæmpende print på vejbanen, skriver FynBus i en pressemeddelelse.
- Vores mål er at skabe knudepunkter, der understøtter skift mellem transportformer, sammenbinder mobilitetsløsninger og inviterer borgere og besøgende ind i den kollektive transport, siger regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og næstformand for FynBus’ bestyrelse Kim Johansen.
Også busterminalen i Otterup står foran en stor opgradering.
Forbedringerne forventes gennemført i 2026.
Sådan bliver de nye busterminaler i Rudkøbing og Otterup
Rudkøbing:
Busterminalen skal omdannes til et velkomstcenter, der indbyder til ophold og vil inspirere flere til at tage bussen - både som pendler og til ture ud på Langeland og andre steder i det Sydfynske øhav.
Bygningerne på plads A og B opgraderes med formidlingsmateriale, males og istandsættes med mere tidssvarende faciliteter.
Nye bænke
Nye fritstående legeredskaber
Bede og beplantning
Bedre skiltning og vejvisning
Trafikdæmpende print på vejbanen mellem plads A og B
Otterup:
Banepladsen omdannes, så det bliver en mere indbydende og moderne busterminal med bedre ventefaciliteter og aktuel trafikinformation.
Nye busbaner
En tydeligt skiltet holdeplads, hvor man kan stige af og på flextrafik
Nye lyse og trygge ventefaciliteter i glas
Infoskærme med busafgange i realtid
Overdækket cykelparkering
Området gøres mere åbent, bl.a. ved at fjerne buske
Pakkebokse fra flere udbydere
Kilde: FynBus
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her