Selvom Simone Agerholm flyttede ind i en af de ombyggede lejligheder i det tidligere Langeskov Rådhus 1. november sidste år, var det først midt i december, at hun kunne flytte adresse og få officiel bopæl i sin nye lejlighed. Lejemålene blev nemlig først godkendt til ibrugtagning midt i december.

En brandrådgiver, der var udpeget af Grønnely, gennemgik brandsikkerheden, og derefter godkendte kommunen ibrugtagningstilladelsen. Men blot tre uger efter kom Sikkerhedsstyrelsen forbi, og ved et tjek i to af de 30 lejligheder blev der fundet i alt 11 ulovlige elinstallationer, der forøger risikoen for stød og brand.

- Jeg føler, at Kerteminde Kommune har forhastet det lidt. De har gået uden for og kigget på nogle tegninger. De har jo ikke været inde i lejlighederne, og de stolet på det, så det synes jeg overhovedet ikke hænger sammen, siger Simone Agerholm.

Foreningen Danske Lejere forstår heller ikke, hvordan der kan blive givet ibrugtagningstilladelser til lejemål, hvor elinstallationerne er ulovlige, og hvor lejerne klager over stribevis af fejl og mangler i deres lejligheder.

- Jeg synes, at det naivt, og jeg bliver dybt overrasket over, at kommunen faktisk ikke har tjekket brandsikkerheden, og at man bare har kigget på en papirvirkelighed, der bare er faciliteret af Grønnely, siger driftsleder hos Danske Lejere Jørgen Dyrholm Jensen.

- Når man nu ser det der kommer fra sikringsstyrelsen, så er det åbenlyst, at man ikke burde have givet den ibrugtagningstilladelse, og de lejere der på det tidspunkt siger, ok nu er vi trygge, de bliver virkelig snydt,

Byrådsmedlem: Beboere er blevet svigtet

TV2 Fyn har den seneste tid beskrevet, hvordan lejerne i både Gilleleje, Langeskov og i flere andre af Grønnelys ombyggede ejendomme i resten af landet, må leve i boliger, der er opført på rekordtid af østeuropæisk arbejdskraft, og er præget af byggesjusk med graverende fejl og mangler i forhold til både el, vand og varme.

Henrik Madsen er nyvalgt medlem for De Konservative i Kerteminde Byråd. Han forstår godt, at lejerne er frustrerede over, at de ikke har fået hjælp fra Kerteminde Kommune.

- Jeg repræsenterer jo et meget erhvervsvenligt parti, og jeg må desværre give lejernes organisation ret her, vi har nok desværre været lidt for venlige i den her sag, jeg tilhører også et parti der går ind for en stram retspolitik, og det er altså den retssikkerhed, som de borgere har, der vægter tungere end noget som helst andet, og der må jeg desværre sige, at der står nogle mennesker tilbage, som er blevet svigtet, siger Henrik Madsen, der er medlem af Kertemindes Erhvervs- og Vækstudvalg.

Ikkeeksisterende tilsyn

Udover at være nyvalgt byrådsmedlem er Henrik Madsen også selv bygherre. Han har opført 15 lejeboliger på en grund i Langeskov. NJ Gruppen har været totalentreprenør på byggeprojektet, og som bygherre har Henrik Madsen selv erfaringer med, hvordan en kommune skal håndtere en byggesag.

- Der er måske mange, der tror, at kommunen er meget med når byggeriet pågår. Men faktum er, at på landsplan er reglerne for mange år siden lavet om, så opfølgning og tilsyn, det er ikke eksisterende, og de ibrugtagningstilladelser, der bliver givet, de bliver givet administrativt, og det gør de ud fra samme principper som resten af samfundet bygger på, nemlig tillid og dokumentation. I tilfældet med Grønnely kan man sige, at begge principper er jo blevet brudt, siger det konservative byrådsmedlem.

Danske Lejere oplever ligeledes, at lovgivningen ikke giver kommunerne mange muligheder for kontrol af useriøse bygherre. Jørgen Dyrholm Jensen kalder den nuværende lovgivning for en forfejlet erhvervsvenlighed.

- Sådan som regelsættes er sat op, er der ikke lagt op til, at kommunerne skal kontrollere alting. Det er den her erhvervsvenlighed, man har sat op. Man kontrollerer ikke systemet på samme måde, som folk, der går på bistand. Dem har man mange flere ressourcer til at kontrollere, siger han.

- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver, eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse, fremfor dem, der viser pli og ordentlighed, i forhold til hvad de foretager sig, lyder det fra driftslederen i Danske Lejere.

Retsstilling svækket

Kerteminde Kommune havde ifølge Henrik Madsen 701 byggesager i 2021, og derfor finder han det urealistisk, at den kommunale forvaltning i Kerteminde, skulle have ressourcer til at tjekke om bygherrerne overholder regler og autorisationer i deres boliger.

- Jamen, det hviler jo dybest set på det princip, der siger, at vi handler på tillid og dokumentation, og det kan man godt anfægte i det her tilfælde, hvor den retsstilling borgere har, den er svækket. De står jo tilbage og har kun civile søgsmål, som værktøj, for at opnå deres tilfredshed og deres sikkerhed, og det synes jeg er det værste, siger Henrik Madsen.

Han håber nu, at Kerteminde Kommune har lært af sagen, og vil gøre det anderledes næste gang kommunen skal sælge en bygning.

- Jeg står her, fordi jeg tænker, hvad kan vi gøre anderledes i den her sag, og det handler om at gå helt tilbage til udbuddet, hvor man har handlet den her ejendom, og sige, kan vi der være en lille smule bedre, blive skarpere til at udvælge og tjekke. Der er jo tradition for at tjekke det selskab, der står bag, men skulle vi dybest gå endnu dybere og tjekke de mennesker, de ejere, de bestyrelser og den kreds der står bag. Det kan man spørge sig selv, siger han.

Udtaler sig ikke

TV2 Fyn ville gerne have set grundlaget som Kerteminde Kommune har brugt til at udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse af byggeriet i Langeskov, men forvaltningen har afslået at give aktindsigt i denne sagsbehandling, da den ifølge Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen i kommunen ikke er færdigbehandlet.

TV2 Fyn har også bedt vi om et interview med vicekommunaldirektør Claus Lade. Det afviser han at deltage i, og har fremsendt denne kommentar:

- Kerteminde Kommune har politianmeldt Grønnely og ønsker ikke at udtale sig om sagen før der forelægger et resultat af politiets undersøgelser. Vi udtaler os principielt ikke, når der er verserende politisager.

TV2 Fyn har også anmodet om et interview om sagen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sikkerhedsstyrelsen, der konstaterede de mange ulovlige elinstallationer i Langeskov, undersøger nu, om Grønnely har benyttet uautoriserede håndværkere på byggeriet i Langeskov.

Indtil denne sagsbehandling er afsluttet, må Simone Agerholm og de 29 andre lejere leve med farlige elinstallationer, ustabil varme og papirtynde vægge, der gør, at man kan høre alt, hvad naboerne siger og gør.

- Jeg synes, at det er useriøst, at Kerteminde ikke har tjekket tingene, siger hun.

For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.

- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.

Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.

- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.

Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.

- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:

- Siden har jeg intet hørt fra dem.

Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.

- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.

Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.

Ufaglærte østeuropæere

Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.

Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer. 

Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.

I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:

”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”

Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.

- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.

Flyttede ind i svinesti

Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.

- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.

Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.

- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.

Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.

- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.

Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.

Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.

Groft og voldsomt

Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.

I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål

I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.

Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.

- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.

- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.

Ulovligheder i Gilleleje

Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.

- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.

Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.

- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.

Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering

Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.

”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.

Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.

– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.

- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.

Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.

Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.

- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.

Arbejder om natten

Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.

- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.

Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.

- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.

TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.

- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.

Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.

- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.

Da Mikkel Møller Kristensen med sin kæreste flyttede ind i sin nye lejlighed ved siden af det tidligere rådhus i Langeskov, kom det som noget af en overraskelse, at han slet ikke havde tilladelse til at bo der. 

Firmaet Grønnely havde nemlig ladet lejerne flytte ind, uden at den nødvendige ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune var på plads. 

- Vi har ikke kunne skifte adresse, søge boligsikring, og der har også været problemer med at få forsikring, siger Mikkel Møller Kristensen. 

Men onsdag havde beredskabet i Kerteminde Kommune besigtigelse af ejendommene sammen med selskabet Grønnely.

- Vi har kigget på nogle af de udeståender, der var i forhold til brand. Det drejer sig blandt andet om nødvendige åbninger i lejlighederne, og om der var det nødvendige terræn, så man kunne komme videre med sikkerhedsgodkendelsen. Konklusionen er, at Grønnely har fået lavet de ændringer, der skal til i forhold til brand, og derfor kan vi nu give ibrugtagningstilladelse, fortæller udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune, Claus Lade. 

At tilladelsen efter at have boet ulovligt i halvanden måned nu endelig er på plads bliver modtaget med lettelse af Mikkel Møller Kristensen.

- Det er da glædelig, at det nu er slut med pinen. Nu da vi bor lovligt, kan vi komme videre med vores dagligdag og få ordnet alt det praktiske omkring adresser, boligsikring og forsikringer, siger han. 

I Kerteminde Kommune er der også tilfredshed med, at lejerne nu bor lovligt.

- Jeg er rigtig glad for det på lejernes vegne. Det har betydet uro og uløste praktiske forhold, siger Claus Lade. 

Bolig- og udlejningsfirmaet Grønnely købte i 2020 det gamle rådhus og det tidligere Rema 1000 for fem millioner kroner for at omdanne bygningerne til seniorboliger. 

Projektet med seniorboliger blev dog aldrig realiseret, og i dag bor der både unge, børnefamilier og ældre i de 30 lejligheder.

Ombygningen fandt sted i foråret og undervejs boede de øseuropæiske arbejdere i ulovlige skurvogne på byggepladsen. De blev fjernet efter en politianmeldelse fra 3F Østfyn.

Kerteminde Kommune har også meldt Grønnely til politiet for at lade lejere flytte ind uden tilladelse. Strafansvaret i denne politisag er endnu uafklaret.