Artiklen er mere end 30 dage gammel
Onsdag var der for fjerde gang på fem uger brand i et af Bygrowsers gartnerier. Senest gik det ud over 24.000 kvadratmeter i Hundslev.
Flemming Rhude sad i sin stue sidst på eftermiddagen onsdag, da en grå røg begyndte at bevæge sig hen over huset. Først troede han, at det var sne, der var på vej.
Så kom den sorte røg.
Fjerde gang på fem uger: Voldsom brand i gartneri
En kraftig brand i et gartneri i Hundslev gjorde onsdag, at politiet spærrede for trafikken mellem Marslev og Kerteminde. Det er fjerde gang på fem uger, firmaet bag gartneriet oplever brand i et drivhus.
Politi og brandvæsen rykkede onsdag ud til en kraftig brand i Hundslev, der ligger sydvest for Kerteminde.
Fyns Politi valgte i forbindelse med branden at spærre for trafikken på Odensevej i begge retninger onsdag eftermiddag, og bilister skulle derfor finde andre ruter.
Vejen var spærret mellem Marslev og Kerteminde.
Søg væk fra røgen
Der er tale om brand i flere drivhuse, skriver politiet på twitter.
Branden udvikler en del røg, og derfor opfordrer man til at søge væk fra røgen eller indenfor. Beboere i området opfordres til at lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen.
Under kontrol
Sent onsdag eftermiddag var der fortsat kraftig røgudvikling, men politiet oplyser på twitter, at branden er under kontrol. Det forventes dog, at det vil brænde nogle timer endnu.
Hvis borgere i Hundslev oplever alvorlige luftvejssymptomer, skal man ringe 112, skriver politiet. Oplever man mindre symptomer, opfordres man til at kontakte vagtlæge eller egen læge.
Der er ikke meldinger om tilskadekomne ved branden.
Fjerde gang på fem uger
Drivhusene, der er i brand, tilhører firmaet By Growers, der har flere gartnerier på Fyn. Det er nu fjerde gang på fem uger, at gartneriet oplever brand i et af deres gartnerier.
Det fortæller Nicolai Abildgaard, der er en af By Growers' tre ejere.
Af de 27.000 kvadratmeter, der er ild i, forventer man at kunne redde omkring 3.000 kvadratmeter, oplyser han til TV 2 Fyn. Han er til stede ved de brændende drivhuse.
- Det er fandme et trist syn.
For lidt over en måned siden var det brand i et af By Growers' andre gartnerier på Anderupvej i nærheden af Stige. Derudover har der været to andre brande. Der er ikke ved nogen af brandene fundet indicier, der viser, at brandene skulle være påsatte.
Alligevel fylder det hos ejeren, at man endnu engang er ramt.
- Man kan ikke lade være at tænke, at nogen vil os noget, siger han til TV 2 Fyn.
Direktøren fortæller, at opgaven for beredskabet blandt andet har været, at gødning og syre blev sikret, så det ikke var skyld, at branden skulle udvikle sig yderligere.
Han fortæller, at det fortsat er for tidligt til, at han har overblik over, hvor stort tab, branden vil forårsage.
Røgen kom fra Flemming Rhudes nærmeste nabo, nemlig By Growers 27.000 kvadratmeter store gartneri i Hundslev, der stod i flammer og sendte sort aske rundt i området.
- Alle de træer her er nyplantet, og de er sorte allesammen. Og det pampasgræs plejer at være hvidt. Det er også helt sort nu, siger Flemming Rhude og går rundt i sin baghave, der kun er adskilt fra gartneriet med en mark.
Sørgeligt syn
På den anden side af marken går Nicolai Abildgaard, der er salgsdirektør og medejer af Gartneriet By Growers A/S, rundt og kigger på resterne af gartneriet. Flammerne fik kål på 24.000 kvadratmeter.
Og den store brand er altså endnu en i rækken af brande hos By Growers, der for fjerde gang på fem uger har haft ild i deres gartnerier. Det første brød i brand i Stige 12. december og igen 25. december, så opstod en mindre brand i Otterup og senest altså branden i Hundslev onsdag eftermiddag.
- Det er et sørgeligt syn. Vi har drevet gartneri i 20 til 30 år og har aldrig oplevet det før. Så det er lidt vildt med fire brande på fem uger, siger Nicolai Abildgaard.
Se billederne: Forhøjet vandstand på Nordfyn
Selv om vandstanden er næsten en meter højere end normalt i Bogense og Odense Fjord, er der styr på situationen mandag formiddag.
I forlængelse af nattens kraftige blæsevejr har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, varslet forhøjet vandstand på Nordfyn og i Odense Fjord mandag morgen og formiddag.
Ifølge DMI’s målinger ligger vandstanden 87 centimeter over normalen mandag formiddag, og det vækker ikke bekymring på havnen i Bogense.
- Vi er ikke bekymrede over de varsler, der er kommet til i dag. 90 centimeter over daglig vande betyder ikke alverden for os. Hvis vi når 1,20 meter over daglig vande, begynder vi at slukke for noget strøm og sådan noget, siger havnefoged Thomas Fløjborg-Lading.
Herunder kan du se billeder fra havnen og marinaen i Bogense.
Så høj er vandstanden i Odense Fjord
Tidligere meldinger har ellers spået op til 1,30 meter vandstand over normalen på Nordfyn og i Odense Fjord.
På Stige Ø i Odene Fjord ligger vandstanden 99 centimeter over normalt mandag formiddag.
I Bogense forventer man en rolig dag trods blæst og forhøjet vandstand.
- Det ser ikke ud, som om det bliver så voldsomt den her gang, siger Thomas Fløjborg-Lading.
Med sin gartnerierfaring har han et bud på, at det må være nogle elinstallationer, der har forårsaget branden.
- Drivhuset rummede cirka en million plastikpotter, der stod på borde. Falder en lampe ned på noget, der er så brandfarligt, ja så brænder det. Så vi ved, at risikoen er der, siger han.
Politiet har dog ikke fastslået en årsag til branden, der først skal igennem en brandteknisk undersøgelse, som bliver foretaget inden for et par dage.
“Vi står foran vores absolut største sæson med foråret på vej”
- Vi ved ikke, om der er årsagssammenhænge mellem de fire brande, det må undersøgelserne vise, siger vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
Påsat?
Mellem brændt træ, glasskår og et tykt lag aske kan Nicolai Abildgaard ikke lade være med at tænke over rækken af brande, der har ramt virksomheden.
- Vi er godt klar over, at det ikke er den første brand, så det er klart, at vi alle begynder at tænke vores. Men brandteknikeren var hurtig til at få manet det til jorden og fik sagt, at der med sikkerhed ikke er tale om påsættelse, siger han og tilføjer, at det altså heller ikke er nogen internt, der skulle have påsat for branden:
- Men jeg har fuld forståelse for, at folk måske tænker sådan. Derfor er det også vores opgave at stå frem og sige, at vi heller ikke selv forstår, hvordan det kan ske.
Dårligt tidspunkt
Nicolai Abildgaard kan ikke lade være med at blive berørt, når han kigger på det sorte gartneri, hvor branden ikke kunne have ramt blomstervirksomheden på et værre tidspunkt.
- Vi står foran vores absolut største sæson med foråret på vej. Godt nok er vi forsikret, men vi står med genopbygning på den anden side af 80 millioner, fastslår han.
Energipriser på himmelflugt: Nu har Kristoffer slukket for varmen
Kristoffer Filskov bruger kun gasfyret på badeværelset. Resten klarer husets brændeovn. Og mange gør angiveligt som ham. Brændeleverandører melder om massiv efterspørgsel.
- Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på.
Omkring jul modtager Kristoffer Filskov fra Ryslinge en gasregning på 3.500 kroner. Og det var mere, end han vil være med til.
Derfor varmer parcelhusets gasfyr nu kun badeværelset op. Resten klarer stuens brændeovn.
“Jeg har sagt til ungerne, at hvis de fryser, så må de tage en ekstra trøje på”
- Vi har slukket for varmen. Naturgaspriserne stiger. Det hele stiger. For os er det et spørgsmål om at have råd til både at have varme på og til at leve som familie, siger Kristoffer Filskov, der bor i parcelhuset i Ryslinge sammen med sin kone og tre børn.
Så nu står husets brændeovn for husets varme.
Ekstraregning for gas, el og olie-kunder
- El, gas og olieprisernes himmelflugt betyder ifølge beregninger fra klima- energi- og forsyningsministeriet ekstraregninger på henholdsvis 7.000 for oliefyr 12.000 for de der har varmepumpe og 20.000 for gasfyrs-ejere i denne fyringssæson.
- Det er dog de hårdest ramte husstande. Isoleringsgrad, husstørrelse og antal medlemmer i husstanden spiller ind.
- Se hele ministeriets beregning her.
Mangel på brænde
Og der er angiveligt flere forbrugere, der tænker som Kristoffer Filskov.
Ved Faaborg driver Ditlev godsejer Ditlev Berner 600 hektar skov. Og selvom det meste af træet afsættes til byggematerialer og flis, så oplever han også øget efterspørgsel på regulært brænde.
- Ja, der kommer flere henvendelser fra folk, der gerne vil købe brænde til brændeovnen. De forsøger at holde varmeregningen nede ved at supplere med brændeovnen, siger Ditlev Berner.
TV 2 Fyn har talt med en række store leverandører af brænde. De melder om massiv efterspørgsel. Flere beretter også om prisstigninger på mellem 30 og 40 procent.
Og for at gøre ondt værre har de samtidig svært ved at få nok brænde hjem. Det skyldes blandt andet problemer med leverancer fra Ukraine, hvor meget brænde kommer fra.
Brændeovne upopulære hos myndighederne
- I september indgik et flertal i folketinget en aftale, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at forbyde ældre brændeovne i afgrænsede byzoner.
- Ældre brændeovne udleder ifølge aftalen fem gange så mange partikler som nye brændeovne.
- Se hele aftalen her.
I Ryslinge er forsyningsproblemet helt konkret.
- Vores normale brændeleverandør kunne ikke levere, så vi har købt træbriketter i stedet. Det er ikke lige så godt som rigtigt brænde, men billigere. Og til at få fat i, siger Kristoffer Filskov.
Men har du tænkt over, at sådan en brændeovn også kan udgøre en sundhedsriciko på grund af røgpartikler?
- Ja, det har jeg. Men lige nu gælder det faktisk for mig om, at vi har et hus, der er varmet nogenlunde op. Og så må vi tage det andet bagefter.
Flere køber brændeovn
Men sundhedsrisiko og brændemangel har angiveligt ikke givet os mindre lyst til den levende ild.
- Vi sælger mere, end vi plejer at gøre. Det er masse-ovne syd for grænsen og pejseindsatser herhjemme og i Skandinavien, siger Lars Borch, administrerende direktør i Lotus Heating Systems A/S.
“Efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke”
Efterspørgslen på brændeovne er eksploderet hos brændeovnsproducenten i Langeskov.
- Vi sælger til hele Europa, og vi har oplevet en kraftig stigning på samtlige af vores eksportmarkeder. Faktisk tocifrede vækstrater, siger Lars Borch.
Og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:
- Siden corona startede, hvor folk har været meget hjemme i deres private hjem, så har de fundet ud af, at det er rart at have en brændeovn. Men efterspørgslen efter vores brændeovne er steget endnu kraftigere i forbindelse med specielt gaspriserne stigning. Det kan vi tydeligt mærke, siger Lars Borch.
- Heldigvis er ingen mennesker kommet til skade, men jeg synes jo bare, det er et trist syn at se gartneriet på den måde.
Tilbage på den anden side af marken forstår Flemming Rhude godt, at der er bedrøvelse over endnu et nedbrændt gartneri.
- Det er uheldigt. Og jeg tror, de har så mange kunder, at det vil få en voldsom påvirkning. Der er ikke nogen grund til at tænke, at det skulle være dem selv, slutter naboen.
Korte videoer
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Der er tre dage til folketingsvalget endelig skal afgøres.
Og i dag kom Socialdemokratiet så med et nyt udspil om danskernes børne- og familieliv.
Et forslag om, at småbørnsforældre på fuldtid skal have en betalt mulighed for at gå ned i tid i en periode - for så til gengæld at arbejde fuldtid før og efter, de har små børn.
Men forslaget har ikke udelukkende mødt støtte i dag. Blandt andet folketingskandidat Amanda Heitmann (V) bed ikke på forslaget.
- Det kommer fem minutter i valg, og det undrer mig, at man har ventet helt til nu, fortæller hun indledende.
Sympatisk, men…
For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.
- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.
Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).
- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.
Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.
- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.
Skal give fleksibilitet
Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).
- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.
Og hos hende er en særlig ting i fokus.
- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.
- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.
Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.
I anledning af FN’s internationale dag mod racisme, var en gruppe demonstranter lørdag mødt op i det centrale Odense for at gøre opmærk på emnet.
En af de fremmødte var Christian Ivan Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem i Racismefri By. Han kom i dag med et helt særligt budskab.
- Jeg mener, der er en voksende hetz imod muslimer her i det danske samfund, og derfor vil vi gerne oplyse om det.
- For os er det en form for oplysningskampagne, hvor vi tager fat på de statistikker, der er. Hvordan ser integrationen ud, og hvordan står det til, forklarer han.
Ifølge Christian Ivan Jacobsen er der lørdag demonstrationer i både København, Aarhus, Aalborg, Odense og Grenaa.
Lørdag eftermiddag kunne Middelfart Boldklub notere sig for det fjerde nederlag i træk i Betinia Ligaen. Det skete efter et hjemmebanenederlag på 1-0 mod Hobro IK.
Og skulle håbet om at forblive i landets næstbedste række holdes i live, så var en sejr næsten nødvendig denne weekend.
I stedet for befinder Middelfart Boldklub sig nu 13 point fra sikkerhed, imens de går ind i nedrykningsspillet som nummer sjok.
Med andre ord skal der ske mirakler i de 10 sidste kampe, men matematisk set er det stadig muligt for fynboerne at holde sig i Betinia Ligaen.
De skal kæmpe om overlevelsen mod AaB (28 point), B.93 (28 point), Aarhus Fremad (27 point), Hobro IK (25 point) og HB Køge (20 point).
Skæver du i øjeblikket til din plads i køen? Holder øje med, hvornår det mon bliver din tur til at logge ind hos Skat og se din årsopgørelse?
Måske har du endda svedige håndflader, mens ventetiden snegler sig afsted?
Allerede fredag morgen forsøgte så mange at logge ind på Skattestyrelsens hjemmeside, at et køsystem blev aktiveret.
Og det endda selvom det hed sig, at det først var på mandag, at man kunne se, om man skulle have penge tilbage i skat.
Først på aftenen åbnede Skattestyrelsen døren på klem, traditionen tro, og køen voksede nærmest eksponentielt for hvert minut. Fredag aften stod der således flere end 350.000 i kø for at få adgang til at se sin årsopgørelse.
Men hvad får hundredtusindvis af danskere til at sætte sig i en digital kø for at se et tal, de lige så godt kunne se i næste uge? Ifølge Danmarks eneste forsker med speciale i neuroøkonomi, Jon Sigurd Wegener, handler det om dopamin, risiko og magtesløshed:
- Det kan psykologisk minde om gambling, siger han.
Et element af risiko
Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.
Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.
- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.
Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.
- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.
Dyrt købt ro i maven
Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.
Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?
- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.
Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.
Små beløb og store følelser
I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.
Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.
Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.
- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.
Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.
- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.
Prisbelønnet forfatter: -Jeg skulle have været død mange gange
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i...
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i igen. I dag er den prisbelønnede forfatter og underviser Mikael Josephsen ædru, taknemmelig og mere produktiv end nogensinde.
Den fynske fodboldtræner Nils Nielsen fra Ærø har i spidsen for Japans fodboldkvinder sikret en stor international triumf.
Japan vandt lørdag finalen i Asian Cup over værtsnationen, Australien, og tog dermed sin tredje titel i den asiatiske fodboldturnering.
Maika Hamano, der på klubplan spiller for engelske Tottenham, stod for kampens eneste mål på Stadium Australia i Sydney, hvor Japan vandt 1-0 foran 74.357 tilskuere.
- Jeg føler mig lettet. Jeg synes, at det var en 50-50-kamp, ligesom jeg forudså, siger Nils Nielsen efter kampen til AFP.
- Det er meget svært at spille mod Australien i Australien, og jeg må sige, at de kan være stolte.
- I sidste ende er jeg bare glad. Pigerne kæmpede med alt, hvad de havde, tilføjer den danske træner.
Lang trænerkarriere
Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.
Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.
Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.
Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.
For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.
Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.
I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.
Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.
Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.
Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.
Endnu en folketingskandidat kan nu skrive sig på listen, som en af dem der har valgplakater, som er blevet udsat for hærværk.
Denne gang er det gået ud over Malte Jãger (LA), der har fået påsat et klistermærke med teksten "RACISME FY FOR SATAN!".
- Jeg synes, det er virkelig langt ude, at vi lever et sted med nogle, der har så lidt forståelse for vores demokrati, fortæller han til TV 2 Fyn.
Og han er langt fra den eneste, der har oplevet lignende tilfælde.
Kim Aas"hole" i opråb efter hærværk på valgplakater
Da folketingsmedlem Kim Aas (S) fredag kom tilbage til Ringe mødte et uønsket syn ham.
På flere af hans valgplakater var der nemlig blevet tegnet med en sprittusch, hvor der var skrevet “hole” i forlængelse af hans efternavn.
- Point for både ordspil og vedholdenhed for der står nu “Hole” på samtlige mine plakater i Ringe, så der rundt omkring står Aas-Hole, skriver han selv i et opslag på Facebook.
Dog er han alligevel noget ærgerlig over, at hans plakater nu er ramt af hærværk.
Hærværk
For Kim Aas skriver selv, at han er klar over, at drillerier følger med, når man hedder Aas, men alligevel kommer han med en opsang.
- Det er selvfølgelig helt fair at være uenig i min politik eller at mene, jeg er helt galt på den. Det er jo selve pointen med demokrati.
- Det bliver bare lidt fattigt, når uenigheden ender med sprittusch på plakater i stedet for en samtale. Demokratiet har brug for debat ikke hærværk, fortsætter han.
Derfor er Kim Aas også gået videre med sagen.
- Sagen er anmeldt til politiet, så hvis nogen skulle have mødt en person i dag med lidt tuschrester på fingrene, så må I gerne sende mig en besked, afslutter han.
Ingen undskyldninger
LA-kandidaten forklarer selv, at han er gået til valg på en stram udlændingepolitik, men han mener ikke, at det på nogen måde betyder, at han er racist.
- Min politik har intet med racisme at gøre, jeg fører blot en stram udlændingepolitik.
- Der er kæmpe problemer med familieklaner, og det skal vi gøre noget ved. De skal ikke skabe utryghed ved, at de bekriger hinanden, forklarer han videre.
Unikt indblik: Odenses mest kriminelle familieklan er drevet af ære, had og hævn
Multikriminelle klaner er et af de varmeste politiske emner op til folketingsvalget. En meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for TV 2 Fyn viser, at Indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet er det tredjevigtigste emne for fynboerne ved valget.
Familieklanerne ernærer sig ved kriminalitet, lever efter andre regelsæt end de lovbestemte, og penge og ære vægter højere end sikkerhed og respekten for samfundet.
En række lovforslag og politiske udspil viser med al tydelighed, at klanerne er et samfundsproblem politikere er optaget af. Skal de udvises? Behandles på lige fod med bandemedlemmer? Kan man sanktionere hele familier? Det er spørgsmålene som lige nu melder sig.
Men hvem er de kriminelle familier, hvad er deres historik, og hvad er egentlig forskellen på dem og etablerede bandegrupperinger?
På baggrund af interviews med fem anonyme kilder med indgående eller god indsigt i Odenses kriminelle underverden, kan TV 2 Fyn nu give et indblik i de kriminelle klaner, som for offentligheden er omgærdet af stor mystik. To af kilderne er selv en del af den kriminelle underverden på Fyn.
Store familieforetagender
Klanerne er mange på Fyn, og mens nogle er dødelige rivaler, har andre sørget for giftemål på tværs af familierne og dermed sikret samarbejder og reduceret risikoen for at de falder hinanden i ryggen.
Magtforholdene mellem familieklanerne er også dynamisk. Mens én arabisk familie for bare ti år siden sad tungt på den kriminelle underverden i Odense, er det i dag en anden arabisk familie, der har overhånden.
Det er ikke bare kernefamilien der involverer sig i kriminaliteten: Det er brødre, onkler, fætre og venner af familien, mens konerne sørger for at holde deres mænd på dupperne med krav om at holde æren i behold, når der opstår intriger.
Der er en forventning om selvtægt internt mellem klanerne. Man går ikke til politiet, men klarer i stedet problemer med vold, afpresning og aftaler.
Den mest magtfulde familie
I Odense har der i mange år været en skarp opdeling mellem somaliske og arabiske familier. Den familie, som lige nu vurderes at være den mest magtfulde i byen, har palæstinensiske rødder.
Den palæstinensiske familie har haft styrende roller i bandemiljøet, eksempelvis i banden Black Army. De seneste år har familien dog udliciteret flere og flere af de “beskidte” opgaver, mens de ældre familiemedlemmer trækker i trådene i baglandet.
Derfor nævnes navn ikke
TV 2 Fyn vurderer, på baggrund af interviews med personer, som har dyb indsigt i Odenses kriminelle underverden, at den palæstinensiske familie er den mest magtfulde kriminelle familie på Fyn.
En offentliggørelse af navnet skaber dog en risiko for, at ikke-kriminelle familiemedlemmer og andre personer med samme efternavn fejlagtigt bliver set af offentligheden som kriminelle.
Derfor har TV 2 Fyn ud fra en samlet etisk vurdering ikke valgt at offentliggøre navnet.
Specifikke sager med domfældelse nævnes heller ikke i artiklen, da enkeltpersoner hermed vil kunne knyttes til familien.
Familien er dødeligt uvenner med de somaliske kriminelle i Odense, hvilket giver udslag i konflikter, der ofte har et ganske blodigt udfald. Årsagen til uvenskabet skal findes i årtiers nag til hinanden, og har ofte rod i racisme mellem dem.
Men det er ikke bare ære og racisme der adskiller familierne - narkomarkedet og muligheden for at tjene penge er motoren, der driver det hele.
Her bliver især unge teenagere brugt som stikirenddrenge for både narkosalg og til at udføre det beskidte arbejde, når der opstår konflikter.
Et friskt eksempel på dette er den unge mand, der står tiltalt for i 2025 at køre en bil gennem glasfacaden på en McDonalds i Odenses centrum. Målet var ifølge politiet at dræbe en anden ung mand, der kort forinden havde stukket et nært familiemedlem til bilens fører ned med kniv.
Mens man i bander ofte ville få prøvemedlemmer til den slags, er der noget andet på spil i familieklanerne. Her hævner man angreb på sine familiemedlemmer og forsvarer familiens blod og ære.
Tidligere på året stod en bande med stærke bånd til en somalisk familie i Vollsmose angiveligt bag eksplosionen, som ramte en boligblok i Korsløkkeparken. Her var målet et medlem af en rivaliserende bande
Årevis som hårdkogte
Det er ikke kun i nyere tid, at den føromtalte palæstinensiske familie har gjort sig bemærket som en utryghedsskabende gruppering i Odense.
På baggrund af aktindsigter i domme kan TV 2 Fyn datere familiens forbrydelser mere end 15 år tilbage med flere domme for lovovertrædelser som vold af særligt rå eller brutal karakter, knivstikkeri, trusler, hærværk, våbenbesiddelse, indbrud, tyveri, fareforvoldelse for andres liv og førlighed og narkobesiddelse.
Blandes i banderne
En kriminel familieklan er ikke det samme som en bande, selvom klanerne ofte blander sig i bandemiljøerne. Som lovgivningen er på stående fod, bliver familieklanerne heller ikke betragtet som en bandegruppering, og straffes derfor ikke efter bandeparagrafferne.
Den overvejende forskel er ikke kriminalitetsformen - den er ligeså hensynsløs og brutal i familierne som i banderne.
Men i familierne er medlemmerne ofte opvokset med kriminalitet som den eneste logiske karrierevej, og sådan har det været i generationer - også inden familierne fandt vej til Danmark.
I banderne er medlemmerne oftest mere eller mindre frivilligt blevet en del af en kriminel gruppering, som de ikke er født ind i.
Det store spørgsmål er så, om man kan slå alle i en familie over en kam.
Et oplagt eksempel er bandelederen Osman Ali Osman, der tidligere på måneden blev udvist af Danmark. Hans bror har også flere ubetingede udvisninger på CV’et, og selvom brødrene har en lang karriere som ledende figurer i skiftende bandegrupperinger, er det ingenlunde hele familien som har pletter på straffeattesten.
Sådan er det også med den palæstinensiske familie, der lige nu vurderes til at være den mest magtfulde i den fynske underverden. Her er der talrige familiemedlemmer, som har pletter på straffeattesten, men der er også flere med en ren straffeattest.
Odense er “Wild West”
Den fynske underverden er berømt blandt kriminelle i hele landet for at være det rene vilde vesten.
Her holder alliancer ikke længe, folk falder hinanden i ryggen, og hævnaktioner bliver så langstrakte, at ingen til sidst kan huske hvad konflikterne startede med.
Odense er placeret geografisk på en måde, hvor det giver mening for banderne at etablere sig, når de skal distribuere narkotika rundt i landet.
Efterhånden som paragraffer er blevet indført, der giver mulighed for at udstede geografiske forbud, har de kriminelle dog spredt sig på øen.
Især Kerteminde og Nordfyns kommuner er blevet yndede steder at bosætte sig, lyder det.
Nationalt set er der op mod 100 familier, som vurderes at være kriminelle klaner. Heriblandt vurderer Rigspolitiet at der er en hård kerne på 17 familier i toppen, som er de mest hårdkogte. Af disse 17, vurderes det at de fleste har bopæl i Fyns politikreds.
Fyns Politi oplyste i 2024, at der er cirka ti kriminelle familier på Fyn, som har karakter af at være et kriminelt netværk. De holder alle til i og omkring Odense.
Det vil politikerne gøre
Den 16. februar præsenterede justitsministeren en række indsatser mod kriminelle familieklaner på et pressemøde i Korsløkkeparken. Indsatserne er en del af et lovforslag som endnu ikke er vedtaget. Hovedpointerne i lovforslaget er:
Kriminelle familier skal betragtes som bander i lovgivningen.
Kriminelle familier skal overvåges systematisk af politiet.
Børn i kriminelle familier skal hjælpes bedre af det offentlige i præventivt arbejde.
Hårdere straffe mod bander og bestillingskriminalitet.
Bedre mulighed for at straffe personer der muliggør kriminaliteten.
Undersøgelse af kriminel infiltration i det offentlige.
Geografisk opholdsforbud skal udvides til nabokommuner.
Almene boligorganisationer skal underrettes om kriminelle beboere.
Ifølge Malte Jãger hænger valgplakaten på billedet i Allégade i Odense, hvor en af hans bekendte lykkedes med at pille klistermærket af.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her