Politiker lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstremand Per Sehested-Blad lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får til dette års kommunalvalg.
"En stemme på mig er 50 kroner til plejehjem uanset valgets udfald."
Sådan skriver kommunalpolitiker Per Sehested-Blad (V) i sin annonce i ugeavisen onsdag.
Her lover han at oprette en plejehjemsfond og sætte 50 kroner ind for hver personlig stemme han får.
- Jo flere stemmer jeg får, jo flere penge. Hvis man kan hjælpe andre, så synes jeg ligeså godt, man kan gøre det, siger han.
Ikke en ulovlig annonce
Selvom Per Sehested-Blad lover noget meget specifikt i annoncen, er den ikke ulovlig. Heller ikke, selvom han giver lovning på penge.
250 nye arbejdspladser: Stort industriområde på vej ved Fynske Motorvej
Assens Kommune vil tiltrække nye virksomheder ved Fynske Motorvej. En virksomhed har allerede budt ind. Planen er et 46 hektar stort nyt industriområde.
Bilister på den vestfynske del af Fynske Motorvej vil snart få en ny udsigt. Et nyt stort industriområde skal efter planen etableres ved afkørsel 55 ved Aarup.
En større lager- og logistikvirksomhed har ifølge Assens Kommune købt 23,6 hektar jord langs motorvejen, og kommunen vil opkøbe yderligere 22,5 hektar, som senere skal udbydes til andre virksomheder.
Kommunen oplyser i en pressemeddelelse, at virksomhedens opkøb af jord er gennemført via ejendomsudviklingsselskabet Base Erhverv.
- Det er helt fantastisk, at en så stor virksomhed har set de fordele, der er ved at placere deres virksomhed i Assens Kommune på en så central placering på Fyn, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).
Assens Kommune ønsker dog ikke at oplyse, hvilken virksomhed det drejer sig om.
- Den store købsaftale betyder, at vi får cirka 250 arbejdspladser inden for kommunegrænsen. Det er til gavn for alle os, der bor, lever og arbejder i kommunen, da flere arbejdspladser også giver mere økonomi og vækst til gavn for kommunen, siger borgmesteren.
Syv skarpe til borgmesteren
Hvorfor vil du ikke afsløre identiteten på virksomheden, der flytter til kommunen?
- Det er et anliggende mellem Base Erhverv og virksomheden. De ønsker det hemmeligholdt, og det respekterer jeg, siger Søren Steen Andersen.
Flytter virksomheden væk fra en anden kommune, eller er det en ny virksomhed?
- Det kan jeg ikke udtale mig om.
Hvad dækker din udmelding om 250 arbejdspladser konkret over? Hvilke jobs drejer det sig om?
Jeg kan bare sige, at det er en lager- og logistikvirksomhed.
Vil de 250 job kunne søges af lokale borgere i Assens Kommune, eller bliver de besat af medarbejdere, der flytter hertil fra et andet sted?
- Det bliver nok en kombination af begge dele.
Assens Kommune skal ud at købe mange hektar jord. Hvad kommer det til at koste?
- Der er sat penge af Assens Kommune til opkøb af jord. Prisen for jorden i det konkrete tilfælde kan jeg ikke sige noget om, det er et anliggende mellem kommunen og dem, der skal sælge jorden.
Hvilken pris vil erhvervsarealerne efterfølgende blive udbudt til, når Assens Kommune sælger dem?
- Det kan vi ikke sige noget om endnu. Det vil afhænge af markedsniveauet, og hvad der konkret bliver brug for størrelser på grunde og byggemodning. Men det vil ikke være noget, som kommunen tjener penge på.
Kan du forstå, hvis nogen undrer sig over, at Assens Kommune har råd til at investere i nye industriområder, mens der samtidig er udfordringer med kommunens grundlæggende service på velfærd?
- Nej, jeg er sikker på, at alle borgere kan forstå, at det er nødvendigt at investere i nye arbejdspladser, fordi det kan give flere skatteindtægter, der så kan bruges til velfærd.
Det nye store industriområde vil komme til at ligge tæt på et nuværende industriområde ved Grønnemose på den anden side af motorvejen.
I dette område blev der i 2017 lavet en ny stor rundkørsel for at afhjælpe trafikproblemer. På samme sted er der planer om en ny servicestation, og fastfood-kæden McDonald's er i øjeblikket ved at opføre en ny restaurant på stedet.
Assens Kommune indkalder nu medlemmerne af det politiske udvalg for Miljø, Teknik og Plan til et ekstraordinært møde i næste uge for at sætte gang i arbejdet med at lave et kommuneplantillæg og en ny lokalplan.
- Det er en lovning på noget, som vedkommende formentlig ikke kan holde. Havde det været kommercielt, havde det været noget andet. Så havde det været i strid med markedsføringsloven, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Ugeavisen i Odense, og de ser ingen grund til ikke at bringe annoncen.
- Det er en ekstraordinær annonce. Men det er ikke en annonce, der bevæger sig ud over grænsen for, hvad vi vil bringe, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør hos Fyens Stiftstidende.
Donerer uanset hvad
Lovningen på de 50 kroner per stemmer har Per Sehested-Blad tænkt sig at overholde.
For at oprette en fond, skal der minimum 50.000 kr. til. Derfor donerer Per Sehested-Blad beløbet uanset hvad.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Jeg donerer pengene uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, siger han.
Asiens rigeste mand vil masseproducere Henriks opfindelse
En del af maskinen er opfundet i Henrik Stiesdals egen kælder på Fyn, og den skal gøre grøn brint billigere end nogensinde før.
Det hele begyndte i en kælder i Odense, og nu kan en fynsk opfindelse snart få afgørende betydning for Indiens grønne omstilling.
I spidsen for den fynske virksomheden Stiesdal A/S står vindmøllepioner Henrik Stiesdal, der sammen med sine cirka 75 medarbejdere har udviklet brintelektrolysemaskinen ’HydroGen Electrolyzer’.
Og nu skal den masseproduceres på en ny ”gigafabrik” drevet af indiens største industrivirksomhed, Reliance Industries.
- Vi vil gerne ud og gøre noget ved klimaet. Vi har en ambition om, at vi skal være årsagen til, at verden sparer en vis mængde CO2 i 2030, og der er det her jo virkelig stort for os, fordi det gør, at vi kommer ud og får en plads på markedet, siger Henrik Stiesdal til TV 2 Fyn.
Står bag hundredvis af opfindelser
Ifølge Reliance Industries administrerende direktør Mukesh Ambani, der siges at være Asiens rigeste mand, er samarbejdet et vigtigt skridt for at sætte skub i Indiens grønne omstilling.
- Det er jo rigtig, rigtig stort. Det betyder rigtig meget for os at kunne sige til vores folk: "Det virker altså. Vi er kommet så langt, så den her kæmpestore spiller gerne vil lege med os". Det er jo bare fedt, siger den fynske opfinder.
Ser man på Henrik Stiesdal er han da også den rette mand til jobbet, når der kommer til grøn energi. Han har gennem tiden fået tilnavne som vindmølleindustriens 'grand old man' og ’Mr. Wind Power.’
Fynboen står bag flere hundrede opfindelser og patenter og har modtaget en lang række priser for sine bidrag til udviklingen af blandt andet vindmøller.
I dag er Henrik Stiesdal direktør i virksomheden Stiesdal A/S, som han selv har grundlagt. Men han insisterer fortsat på selv at have tingene mellem hænderne.
Derfor har han også selv opfundet en del af det nye elektrolyseapparat i sit eget hjem.
- Det er jo noget andet end vindmøller, så jeg var på udebane. Og det duede ikke, for jeg måtte forstå, hvad vi snakkede om, så jeg satte en forsøgsopstilling op hjemme i kælderen for at blive fortrolig med det, fortæller han.
- Det er trædestenen fra grøn el til grønne brændstoffer
Langt de fleste har faktisk selv eksperimenteret med den slags elektrolyseapparat, Henrik Stiesdal nu skal masseproducere i Indien.
Elektrolyse, hvor man sætter strøm til vand for at spalte det til grunddelene ilt og brint, er nemlig en del af fysikundervisningen i folkeskolen.
Når brinten så brændes af igen, er det eneste restprodukt vand og energi. Så bruger man strøm fra vindmøller og solceller til at producere gassen, får man et grønt brændstof.
Ifølge Henrik Stiesdal kan det blandt andet bruges til at erstatte fossile brændstoffer, hvor el ikke er en mulighed – eksempelvis i lastbiler, oceangående skibe og en række industriprocesser.
- Det er trædestenen fra grøn strøm til grønne brændstoffer, grøn plastik og grøn gødning. Alt det starter med brint, fortæller han.
Derfor har Stiesdal A/S med hjælp fra eksperter på DTU brugt deres viden fra vindmølleindustrien til at udvikle et elektrolyseapparat, der skal gøre brinten billigere end nogensinde før.
Eksempelvis har eksperimenterne i Henrik Stiesdals kælder resulteret i en måde at gøre apparatets elektroder mere effektive.
- Det er ikke rocket science, men vi har fået det lavet, så det er så effektiv som muligt og så billigt som muligt, fortæller han.
Og så kommer den grønne omstilling ”helt af sig selv”, mener opfinderen.
Da det er frit for folk, hvem de vil stemme på, så mener han ikke, at der er noget forkert i at love penge for stemmer.
- Hvis folk ikke ved, hvem de skal stemme på, så kan de ligeså godt stemme på mig, og hvis man synes, det er useriøst, så kan man bare lade være, siger han.
Bedre livskvalitet til ældre
Idéen med plejehjemsfonden opstod, fordi Per Sehested-Blad selv har oplevet problemer med ældreplejen i familien.
- Derfor kom jeg til at tænke på, hvad man kunne gøre, siger han.
Plejehjemmene i Odense vil efterfølgende kunne søge om penge i fonden til at skabe bedre livskvalitet hos de ældre.
- De fortjener at have en interessant hverdag fyldt med oplevelser og stimulering. Jo flere stemmer, jo flere midler, skriver kommunalpolitikeren i annoncen.
Hvis alle odenseanere stemmer, er der omkring 162.000 stemmer kommunalpolitikeren kan hente. Og det ville kunne blive til 8,1 million til de ældre.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her