Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ti velbevarede skeletter, en grav med brændte knogler og et bronzesværd fundet i gravhøj ved Kerteminde. Fundene er kommet på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2017.
Området langs Kerteminde Fjord viste sig igen i 2017 at være en arkæologisk guldgrube. Først dukkede der et usædvanligt velbevaret bronzesværd op, og så blev der fundet flere skeletter på stedet. Og så fandet arkæologerne også ti skeletter fra bronzealderen. Skeletter, der viser sig at være utroligt velbevarede.
Det var tilsyneladende en mand og en kvinde fra den lokale elite, der blev begravet i højen i den ældre bronzealder.
Manden var lagt i graven med et sværd, en dragtnål af guld og en klapstol. Hans knogler blevet brændt - en praksis som er meget usædvanlig på vores breddegrader i den periode.
Fundet af graven, bronzesværet og de ti usædvanligt velbevarede skeletter er nu medtaget på Slots- og Kulturstyrelsen top-ti liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2017.
Fundet ved et tilfælde
3500 år gammelt sværd fundet ved Ladby
Et halv meter langt bronzesværd graves forsigtigt fri af bakkerne ud til Kerteminde Fjord.
I Ladby er endnu et fortidsminde dukket frem af sorten muld. Et bronzesværd, der skulle have været gravet fri, da TV 2/FYN var på stedet, men der var mere end blot et sværd i jorden.
- Det viser sig, at der er bevaret rester af den skede, som sværdet har ligget i, og det er enten noget bark eller nogle helt tynde træstykker. De er bevaret på grund af det metal, der ligger nedenunder, fortæller Malene Refshauge, museumsinspektør og arkæolog, Østfyns Museer.
Sværdet er omkring 3500 år gammelt, og da arkæologerne først begyndte at afdække det, viste det sig også at være større end antaget. Hele 50 centimeter.
Det gamle stikvåben skal give ny viden om forhistorien ved Kerteminde fjord og om de gravhøje, der engang var på stedet. Og skeden er med til at gøre sværdet til noget helt særligt.
- Selvom det kan være svært at se, er det et superinteressant fund, for det kan give os mere viden, end hvis der bare lå et bronzesværd, siger Malene Refshauge.
Sværdet skal graves frit med jord omkring sig og derefter pakkes ind i gips, for det er vigtigt for arkæologerne at sikre det for eftertiden.
- Det hører til sjældenhederne, at man går sådan et fund, lyder det fra Malene Refshauge.
Det hele begyndte i september 2016, hvor to fritidsarkæologer fra Nyborg gjorde et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde, da de gennemsøgte marken med deres metaldetektor.
I en hidtil ukendt bronzealdergrav fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.
Gravemaskine ramte kranie
Det fik arkæologerne fra Østfyns Museer til at rykke ud med alt fra rendegraver til små spartler. Og kort efter dukkede der flere fund frem af jorden.
- En rendegraver var i gang med at lave søgegrøfter, så vi kunne afdække gravhøjens omkreds og forløb. Pludselig kom gravemaskinen nærmest til at skalpere et skelet. Og kort tid efter afdækkede gravemaskinen endnu et skelet, fortalte Malene Refshauge Beck dengang til TV 2/Fyn.
Begravet i oldtiden
Skeletterne er sandsynligvis begravet i oldtiden, måske samtidig med høvdingen. Der er lagt store sten omkring de døde, og der var rester af lidt træværk, nærmest som kistesider.
Hvad er det? Her gemmer der sig en historisk overraskelse
En noget usædvanlig "patient" blev torsdag røntgenfotograferet i Rudkøbing.
En sarkofaglignende gipstingest med flere overraskelser i blev i dag fragtet i bagagerummet på Ida Hovmands bil til OUH's røntgenafdeling i Rudkøbing.
Inde i den hvide gips lå et halvt meter langt bronzesværd, der er over 3.000 år gammelt.
Sværdet blev fundet af to amatørarkæologer på en mark i Ladby. Fredag i sidste uge forsøgte museumsfolk fra Østfyns Museer så at grave det frit, men opdagede, at der var mere end bare et sværd i den fynske muld. Også rester af skeden fra sværdet var bevaret - og derfor blev det hele beseglet i gips, indtil det kunne blive røntgenfotograferet i Rudkøbing.
Og røntgenbillederne afslørede, at det gamle bronzesværd var helt. Og så kunne museumsfolkene tydeligt se ornamenteringen omkring skæftet.
- Jeg er vild begejstret. Nu ved jeg, hvordan vi skal gribe det an, når vi åbner for sarkofagen, fortæller konservator Ida Hovmand til TV 2/FYN.
Og så gemte jorden på endnu en overraskelse. Her lå nemlig en fibel, der er en dekorativ sikkerhedsnål fra samme tid som bronzesværdet.
Det gamle stikvåben skal give ny viden om forhistorien ved Kerteminde fjord og om de gravhøje, der engang var på stedet.
- Det er en begravelsesform, som vi kender fra den tidsperiode, siger Malene Refshauge Beck.
De to skeletter blev gravet fri og sendt til nærmere undersøgelse på museet.
Begge grave havde ligget i en høj og kunne dateres til den ældre bronzealder - 1500-1300 før kriste fødsel.
Østfyns Museer undersøgte graven med sværdet, og den viste sig at være helt speciel. Den døde var blevet brændt, og herefter havde man lagt de brændte knogler i en egetræskiste sammen med et fornemt udstyr bestående af bronzesværd, en dragtnål af guld, en lille guldbarre og en klapstol.
Dermed kunne det fastslås, at manden og kvinden, der var begravet i højen, havde en høj social status i bronzealderens samfund, og at de sandsynligvis hørte til en lokal høvdingeslægt.
Begravet ved foden af gravhøj
Arkæologerne stødte i 2016 endvidere på to meget velbevarede skeletter ved foden af højen, som C14-dateringer viste var fra samme periode som de rige grave i højen.
Skeletterne vælter frem i Ladby
Først dukkede der et usædvanligt velbevaret bronzesværd op, og nu er der også fundet flere skeletter på stedet. Hvad der begyndte med et bib fra en metaldetektor, har vist sig at være en arkæologisk guldgrube.
For en uge siden gjorde to amatørarkæologer fra Nyborg et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde. I en hidtil ukendt bronzealdergrav ved Ladby fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.
Og nu er der dukket flere fund frem af jorden.
- En rendegraver var i gang med at lave søgegrøfter, så vi kunne afdække gravhøjens omkreds og forløb. Pludselig kom gravemaskinen nærmest til at skalpere et skelet. Og kort tid efter afdækkede gravemaskinen endnu et skelet, fortæller Malene Refshauge Beck, museumsinspektør og arkæolog, Østfyns Museer.
Arkæologerne er nu gået i gang med små skovle og børster for forsigtigt at afdække de to skeletter.
- De er sandsynligvis begravet i oldtiden, måske samtidig med høvdingen. Der er lagt store sten omkring de døde, og der er rester af lidt træværk, nærmest som kistesider. Det er en begravelsesform, som vi kender fra den tidsperiode, siger Malene Refshauge Beck.
De to skeletter skal nu ind til nærmere undersøgelse på museet. Bronzesværdet er nu også gravet op og sendt til nærmere undersøgelse ved en konservator.
Se video fra Vikingemuseet Ladby
Det var hårdt arbejde for arkæologer fra Østfyns Museer at redde sværdet op i hel tilstand efter flere tusinde år i jorden. Se videoen her:
I september 2017 gennemførte Østfyns Museer så en større udgravning af gravpladsen ved foden af højen, og her fandt de rester af mindst ti personer – mænd, kvinder og børn – der er blevet begravet for 3.500 år siden.
Deres meget få gravgaver bestod af smykker med perler af muslingeskal, dyreknogler og dyretænder. Der var desuden muslingeskaller i mange af gravene, hvilket kan skyldes, at de døde blev dækket af tang ved begravelsen.
En stor ære
- Det er en stor ære at komme på Slots- og Kulturstyrelsens officielle top ti for året arkæologiske undersøgelser. Fundet ved Kalvehavegård er unikt, fordi det giver os helt nye muligheder for at forstå samfundet i ældre bronzealder. Der eksisterer nemlig kun meget få bevarede skeletter fra perioden, og vi ved stort set ingenting om bronzealderens mere jævne folk, siger Malene Refshauge Beck, der er arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer.
- Kalvehavegård-udgravningen indeholder både rige højgrave og fattige grave uden for højen, så nu kan vi måske få svar på en hel række spørgsmål om livet i bronzealderen, som ellers har ligget ubesvaret hen, siger Malene Refshauge Beck.
Knogler skal analyseres
Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget penge til, at antropologer i løbet af vinteren 2018 kan analysere knoglerne fra bronzealderpladsen ved Kalvehavegård og dermed finde yderligere viden om fortidens mennesker på Østfyn.
De vigtigste arkæologiske fund i 2017
Hvert år opgør Slots- og Kulturstyrelsen de vigtigste arkæologiske fund. Se her, hvilke ti opdagelser der er på listen i år:
- Gravhøj med brændte knogler og velbevarede skeletter fra bronzealderen, Kerteminde (Østfyns Museer).
- Tunnel ved Christiansborg, København (Københavns Museum).
- Skibssætningen Høj Stene, Vejerslev mellem Randers og Silkeborg (Moesgård Museum).
- Skat med blandt andet 1460 gram guld, Fæsted mellem Rødding og Ribe (Museet på Sønderskov).
- Kulthus-ofringer, Vasagård ved Aakirkeby (Bornholms Museum).
- Rensdyrgevirer, Tyrsted syd for Horsens (Horsens Museum).
- Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing (Arkæologi Vestjylland, Ringkøbing-Skjern Museum).
- Vikingetidsgrav ved Rubjerg, Løkken (Vendsyssel Historiske Museum).
- Tollerup Hovedgård ved Roskilde (Roskilde Museum).
- Marksystemer fra bronzealderen, Vesterskov syd for Silkeborg (Silkeborg Museum).
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Korte videoer
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her