Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Innovative fynboer har givet deres støtte i Knæk Cancer-ugen på nye og alternative metoder, der ikke er set før.
Optakten til det store Knæk Cancer show er skud i gang.
Hele ugen har budt på spændende og nye indsamlingsmetoder fra fynboerne.
Oscar Hjelt Kopp Pedersen på otte år og Mads Christian Wiingreen på ni år sidder med kastanjer spredt ud over hele bordet. De to har fundet deres helt egen måde at bidrage til Knæk Cancer.
Håber på rekord: Skoleklasse laver loppemarked for Knæk Cancer
6.B på Hjalleseskolen i Odense arrangerede tirsdag et loppemarked for at samle penge ind til Knæk Cancer. Sidste år samlede klassen over 10.000 kroner ind - en rekord de håber på at slå i år.
Eleverne fra 6.B på Hjalleseskolen i det sydlige Odense havde tømt skabe og skuffer for legetøj, bamser, blade og meget andet godt, for at sælge det på et loppemarked i skolens store frikvarter. Pengene, der kommer ind ved loppemarkedet, går til Knæk Cancer-indsamlingen.
Det er tredje år, at 6.B laver loppemarked og indsamling til Knæk Cancer, fortæller Malene Frøslev von Qualen, der er klasselærer for 6.B.
- Det begyndte i fjerde klasse, hvor jeg overtog klassen. Jeg har altid selv samlet ind til Knæk Cancer, og så tænkte jeg, at det kunne være et rigtigt spændende klasseprojekt, fortæller Malene Frøslev von Qualen.
Eleverne har taget projektet til sig
Eleverne har taget projektet til sig, selv om det indebærer, at de skal sælge deres eget legetøj og andre gode ting.
- Jeg syntes, det er godt, for det gør godt for andre mennesker, siger Lilja Krogsbjerg Thrane Beck fra klassen.
Frederikke True har taget mange film og mange ting til lidt mindre børn med til loppemarkedet. Og for hende gør det ikke noget at skulle sælge sine egne ting:
- Jeg syntes, at det er rigtigt sjovt, fordi jeg ved, at der er mange børn, som kommer til at få glade af det.
- Det er fedt, at vi kan gøre en forskel, og at pengene går til et godt formål, siger Sarah Finnegan fra 6.B.
“- Knæk Cancer betyder for mig både noget godt og noget dårligt på samme tid. Cancer er en dårlig sygdom, men det er godt, at folk kan donere nogle penge til Knæk Cancer”
Taler om kræft i klassen
I tiden op til Knæk Cancer-ugen har eleverne talt om kræft i klassen, og nogle af eleverne har også oplevet sygdommen tæt på.
- Eleverne syntes et det er fedt initiativ, og flere af elever har endda haft kræft tæt ind på sig, siger Malene Frøslev von Qualen.
Derfor betyder Knæk Cancer også noget personligt for eleverne.
- Knæk Cancer betyder for mig både noget godt og noget dårligt på samme tid. Cancer er en dårlig sygdom, men det er godt, at folk kan donere nogle penge til Knæk Cancer, siger Rida Hussein.
- Jeg håber der bliver solgt mange ting, siger Ida Magaard.
- Og det er fedt, at vi er sammen om det, tilføjer Jonathan Rich.
Hver en krone giver mening
Sidste år samlede klassen over 10.000 kroner ind - en rekord de håber på at slå i år. Men selv hvis det ikke lykkedes, er projektet alligevel en succes, lyder det fra klasselæreren.
- Målet er at vi får solgt en masse til den her gode sag, og at børnene for en god oplevelse. Vi håber selvfølgelig på at slå rekorden fra sidste år på 10.800 kroner, men alt har ret, og hver en krone giver mening siger Malene Frøslev von Qualen.
De to har nemlig begge haft kræft tæt inde på livet.
- Vi gør det, fordi min mor har haft kræft, og Oscars morfar er død, siger Mads Christian Wiingreen imens hans fingre ihærdigt vikler garn om kastanjen, der senere skal blive til en edderkop.
De to drenge laver kastanjedyr, som de sælger ved at gå rundt og stemme dørklokker.
- Det er rigtig sjovt, og så slapper man af imens, man laver dem, starter Mads Christian Wiingreen inden han afbrydes af Oscar:
- Ja, og så støtter man en god sag siger Oscar Hjelt Kopp Pedersen og kigger smilende op fra sit kastanjedyr.
Idéen udspringer fra efterårsferien, hvor de lavede kastanjedyr i Storms Pakhus. Og selvom arbejdet går til et godt formål, bidrager aktiviteten også på det personlige plan.
- Det giver kvalitetstid med børnene og en ro. Vi får også snakket om nogle andre ting, mens vi laver dem. Vi får snakket om livets gang og døden på en anden måde, siger Camilla Hjelt Pedersen, der er mor til Oscar.
Pengene skal ringes ind til Knæk Cancers-showet på lørdag. Indtil videre har de to drenge, sammen med to andre piger samlet 3.000 kroner ind.
Du kan støtte Knæk Cancer gennem drengenes kastanjedyr på her.
Mændene skal med
Et andet event, der skal bidrage til Knæk Cancer-puljen er Fishing For Life i Aarup. Selvom eventet tager udgangspunkt i fiskeri, er der et helt særligt formål med arrangementet.
- Vi prøver på at ramme mændene, da vi tror, de har sværere ved at tale om sygdommen end kvinder. Her fisker 95 procent mænd. Og det er særligt dem, der skal blive bedre til at acceptere, at det er okay at være syg og blive ramt af kræft. Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det, siger Martin Kristiansen Hjort.
Derfor så Martin Kristiansen Hjort en oplagt mulighed for at udvikle et event, der inddrager mændende mere.
Men selvom formålet med arrangemenet er at få mænende på banen, er der fiskekonkurrencer og sammenvær med præmier for alle.
19-årige Freja:
- Jeg var bange for, min søster skulle dø
Kræftsyge børn og unges søskende lever ofte i jalousi, ensomhed og skyldfølelse.
Når unge og børn får kræft, påvirker det også de raske søskende, uanset deres alder. Deres kendte hverdag bliver ændret, og ifølge Kræftens Bekæmpelse vil de raske søskende ofte føle sig forskelsbehandlet og blive vrede over situationen. Sådan var det også for dengang 18-årige Freja Christiansen:
- Da min storesøster fik kræft, følte jeg, at jeg blev glemt i det. Jeg gik meget med det alene og følte mig også ensom, fortæller hun.
Freja var bange for, hendes søster skulle dø
Frejas søster, Emma Christiansen, fik sidste år konstateret lymfekræft i en alder af 20 år.
- Da min søster fik konstateret kræft, strejfede jeg tanken om, at hun måske kunne dø. Jeg tænkte på: "Hvad nu, hvis jeg ikke har min søster om et halvt år?" Men jeg vidste hun var stærk, så hun skulle nok klare den, siger Freja Christensen.
Emma Christensen blev erklæret sygdomsfri i januar i år og går til kontrolforløb hver tredje måned.
Freja, der nu er 19 år, lukkede sig meget inde i sig selv og brugte meget tid med sin kæreste under søsterens kræftsygdom.
“Hvad nu, hvis jeg ikke har min søster om et halvt år?”
- Det er en forståelig reaktion og sådan rammes de fleste, siger Gitte Bowman Bak.
Raske søskende har brug for opmærksomhed
Søskende til kræftramte børn kan blive meget bekymrede for den syge bror eller søster, og de kan ofte mærke forældrenes utryghed. Børn kan også blive misundelige på broren eller søsteren, føle sig forskelsbehandlet og blive vrede over situationen.
Søskende til kræftramte børn har behov for:
- At blive fortalt om sygdom, behandling og ændringer i hverdagen
- At vide, at de får det at vide, hvis der sker ændringer med sygdommen og behandlingen
- At vide, at det er i orden at stille spørgsmål
- At vide, at det er almindeligt at føle bekymring, jalousi og vrede
- Opmærksomhed fra deres forældre og andre voksne, for eksempel bedsteforældre, forældrenes netværk, børnenes netværk, pædagoger, lærere og så videre
- Alenetid med forældrene
- At bevare en så normal hverdag som muligt med skole og fritidsaktiviteter
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Og fordi børn ofte er meget loyale, vil de i høj grad forsøge at skåne forældrene ved ikke at give udtryk for deres egne bekymringer. Derfor kan søskende komme til at gå meget alene med deres tanker og gøre sig alt for medgørlige. Det er vigtigt at være opmærksom på både som forældre, venner til barnet, skole og andre pårørende.
- Det er vigtigt at være opmærksom på de raske søskende. Ofte spørger folk, hvordan den kræftramte har det, men de færreste husker at spørge til, hvordan det raske barn har det, fortæller Gitte Bowman Bak, der er psykolog og rådgiver for Kræftens Bekæmpelse.
Ofte vil forældrene fokusere på det syge barn, og derfor føler den raske søster eller bror sig glemt.
Gitte Bowman Bak opfordrer samtidig til at søge hjælp i form for rådgivning.
Tilbud til raske søskende
'Børn, unge og sorg', klik her for at besøge deres hjemmeside
- Ring til Kræftlinjen på 80301030
- Skrive med andre på www.cancerforum.dk
Bruge apps – fx vores nye ”Sammenholdet” der hjælper pårørende med at holde styr på opgaverne omkring kræftpatienten /www.cancer.dk/sammenholdet/om-sammenholdet/ - De lokale kræftrådgivninger på Fyn, som ligger i Odense og Svendborg
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Fishing For Life byder også på aktioner med den nye signeret OB- og Astralistrøje i weekenden.
- I stedet for at sidde foran tv'et på lørdag, kan man komme ud og hygge sig. Alle har jo kræft tæt inde på livet, så vi vil gerne støtte en god sag, hvor alle kan være med, siger Martin Kristiansen Hjort.
Overblik:
Lyscermoni Flakhaven, Odense:
Fra klokken 15 på lørdag kan man købe lysposer for 50 kroner, hvorpå man kan skrive en hilsen eller lave en tegning. Pengene fra salget går til Knæk Cancer. Meningen med lysposerne er ifølge Knæk Cancer at vise støtte til dem, der er ramt af kræft, og vise at dem, man har mistet, ikke er glemt. Dagen byder på forskellige underholdning, og det hele kulminerer i en lysceremoni klokken 21.30.
Nyborg går sammen:
Konceptet er at lave undertøjsbutikken Pigernes Magasin om til en pop-up restaurant. Hele butikken ryddes, og der dækkes op til 70 spisende gæster. De får en tre retters menu med vin ad libitum. Undervejs i middagen er der underholdning og mulighed for at deltage i auktioner over sponsorerede gevinster. Eksempelvis et weekendophold på Als kro og badehotel.
Når middagen er veloverstået - så går alle mod KinoVino. Her er der koncert for i alt 220 personer.
Fishing For Life, Aarup:
For kræftramte og pårørende: Fiskekonkurrence med præmier. For alle: Heste/pony ridning, ansigtsmaling, Live musik, stand-up komiker, madboder, kosmetolog, hoppeborg, spejderlejr. Søndag d. 28/10 – Fundraising fiskekonkurrence med sponsoreret præmier.
Odeon, Odense:
Laver forskellige arrangementer i weekenden, hvor programmet blandt andet byder på yoga og strik.
Korte videoer
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret og politiet mistænker en kriminel handling ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Opdateres…
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her