Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den forhenværende læge Svend Lings fra Kværndrup er blevet tiltalt af Fyns Politi for at have hjulpet en patient til selvmord. Det fortæller Svend Lings selv i en mail til Ritzau.
Svend Lings er medlem af foreningen Læger for aktiv dødshjælp, og han stod sidste år frem i tv-dokumentaren "Jørgen vil dø" og fortalte om, hvordan han havde udleveret en mængde af medicinen Fenemal 100 milligram til en patient, selv om han vidste, at det skulle bruges til selvmord.
Rettelse
Det er den sag, der nu har medført en tiltale fra Fyns Politi for overtrædelse af straffelovens paragraf 240 med krav om fængselsstraf. Sagen kommer som tillæg til den sag, der allerede er berammet ved retten i Svendborg 3. september, hvor Svend Lings er tiltalt for sammen med en anden læge at assistere en mand, der forsøgte at begå selvmord.
Fynsk læge lægger detaljeret manual i selvmord på nettet
Læger for aktiv dødshjælp har offentliggjort en liste med 300 almindelige medikamenter, som kan bruges til selvmord. Den detaljerede liste viser både fremgangsmåde og dosis.
En liste med flere hundrede almindelige medicintyper, der kan bruges til selvmord er nu offentliggjort. Det er en gruppe af læger, der går ind for aktiv dødshjælp, der står bag. Blandt lægerne er den pensionerede læge Svend Lings fra Kværndrup, der er formand for gruppen.
- Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp. Vi føler ikke, at samfundet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Nu forsøger vi at give dem et redskab, så de kan hjælpe sig selv, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Ville hjælpe med selvmord
Svend Lings er sammen med en anden fynsk læge tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Begge læger kæmper for retten til aktiv dødshjælp.
“Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp.”
Ifølge anklageskriftet havde den 83-årige pensionerede speciallæge Frits Schjøtt fra Svendborg i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på et sovemiddel, som han gav videre til Svend Lings, der gav det til en person, der ville begå selvmord. Selvmordet lykkedes dog ikke.
Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han har fortalt, at han har hjulpet mindst ti mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Ifølge Svend Lings er den offentliggjorte liste over medikamenter også en mulighed for at undgå selvmord, hvor der er fare for andre, som for eksempel ved personpåkørsler.
- Der er så mange muligheder alligevel, som er så pinefulde. Og alle medikamenterne på listen er receptpligtige, siger han til TV 2/Fyn.
Føler sig tvunget til at vise liste
Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Ifølge Svend Lings har gruppen af læger ikke ønsket at offentliggøre listen med medicin til selvmord, men han mener, at så længe aktiv dødshjælp ikke er lovligt, så bliver nogen nødt til at gøre noget.
- Vi ønsker ikke den her fremgang, men det er politikerne, som ikke har gjort noget ved det. Det er utilfredsstillende, at lidende mennesker skal overlades til sig selv. Vi vil have aktiv dødshjælp lovliggjort, siger Svend Lings.
Læger for aktiv Dødshjælp har lagt et forslag om en ændring af straffelovens §240 ind på Borgerforslag.dk.
Forslaget har lige nu fået omkring 1.500 underskrifter. Der skal 50.000 til, før det tages op i Folketinget.
Straffeloven § 240
Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Risiko for at gøre det lettere for andre at begå selvmord
I Livslinien, hvor man rådgiver folk til at undgå selvmord, kritiserer man manualen.
- Vi synes, at der er forkert, og det er i direkte modstrid med det, som vi arbejder med på Livslinien, som handler om, at vi forsøger at hjælpe folk til at vælge livet til, siger Jeppe Kristen Toft, direktør i Livslinien til Ritzau.
Ifølge ham vil sådan en manual, som foreningen har lagt ud, "givetvis gøre det lettere for folk" at begå selvmord. Det finder direktøren forkert og stridende mod etiske retningslinjer.
- Vi støtter WHO's etiske retningslinjer for, hvordan selvmord skal omtales i medierne, og en af de allervigtigste pointer er, at man ikke skal informere om metoder, siger han.
Vi må leve med risikoen
Svend Lings understreger, at listen er tiltænkt kronisk alvorligt syge mennesker, der ikke ønsker at leve mere.
Kunne man ikke risikere, at det ville gå ud over en 17-årig, der har et svagt øjeblik? Det kan jo få en fatal udgang?
- Den risiko er der måske. Listen rummer jo udelukkende receptbelagte medikamenter. Det er ikke noget, man bare lige kan få fat i, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Men der er vel stadig en risiko?
- Ja, men sådan er det med alting her i livet. Hvis man vil foretage sig noget væsentlig, så indebærer det altid en risiko.
Den er I villig til at tage?
- Det er noget, vi må tage med.
Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.
Den anden læge i sagen er den pensionerede psykiater Frits Schjøtt. Han blev sammen med Lings tilbage i april anklaget for at have udskrevet medicin til en manden
Manden tog dog medicinen på en forkert måde og døde ikke.
Hjulpet flere patienter
Svend Lings medvirkede i februar 2017 i en tv-dokumentar om aktiv dødshjælp. I den forbindelse fortalte han i TV2-udsendelsen, at han havde hjulpet flere patienter med at dø.
Det må man ikke, og det fik Fyns Politi til at interessere sig for Svend Lings. Først på sommeren dukkede to politifolk op med en ransagningskendelse.
De tiltalte ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 240 om at hjælpe andre til selvmord og forlod stedet med ringbind, papirer samt computer og mobiltelefon. Også hans lager af piller blev beslaglagt.
Svend Lings har på intet tidspunkt lagt skjul på, at han har gjort, hvad han er anklaget for. Det samme gælder Frits Schjøtt. De mener blot, at de har handlet moralsk rigtigt.
Retssagen mod dem er imidlertid rejst som en domsmandssag. Det vil sige, at der ud over en juridisk dommer skal medvirke to lægdommere. Sagen er altså ikke rejst som en tilståelsessag, men som en sag, hvor de tiltalte nægter sig skyldige.
Sagen bliver behandlet 3. september ved Retten i Svendborg.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Fynske læger: - Dødshjælp er en moralsk forpligtelse
To fynske læger er blevet tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Lægerne kæmper begge for retten til aktiv dødshjælp.
Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Alligevel har de to læger Svend Lings fra Kværndrup og Frits Schjøtt fra Svendborg brudt loven ved at medvirke til, at en person kunne begå selvmord. Svend Lings kæmper for, at aktiv dødshjælp skal være lovligt.
- Jeg håber, at straffeloven bliver ændret, så det bliver lovligt at yde hjælp til selvmord, slår den nu pensionerede læge Svend Lings fast.
De to læger er tiltalt efter straffelovens §240 og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til Frits Schjøtt og Svend Lings. Ifølge anklageskriftet har Frits Schjøtt i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på sovemidlet Fenemal for at give det til Svend Lings, der gav det videre til en person, som ville begå selvmord. Selvmordet mislykkedes dog.
“Når livet kun er lidelse, sorg, smerte og elendighed og noget, som man ønsker at slippe af med, så må man da som læge hjælpe patienten så godt man kan.”
- Jeg vidste godt, at man ville komme efter mig på et tidspunkt, for vi har ikke lagt skjul på noget, forklarer Svend Lings om den sag, hvor han har givet en person, der ønskede at begå selvmord, dødbringende medicin.
Også Frits Schjøtt var klar over risikoen for at blive tiltalt, da han valgte at udskrive medicin, men han fortryder ikke, at han handlede, som han gjorde.
Kan du ikke se afstemningen i din browser, kan du klikke her.
- Jeg havde halvt om halvt ventet det, men da jeg så så det, tænkte jeg "det var fandens". Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg fortryder det ikke et sekund, siger Frits Schjøtt.
Kæmper for aktiv dødshjælp
De to læger argumenterer for, at deres assistance til selvmord er sket i en højere sags tjeneste. Ifølge de to læger bør aktiv dødshjælp nemlig være tilladt.
Ifølge Svend Lings er der fire grunde til, at han kæmper for, at aktiv dødshjælp bliver lovliggjort:
- For det første medfølelse med de lidende patienter. For det andet så skal folk have lov at bestemme selv. For det tredie, fordi vi føler os moralsk forpligtede til at hjælpe, når et håbløst lidende menneske beder om hjælp. Og for det fjerde, fordi vi mener, at det bør være en menneskeret, forklarer Svend Lings.
Og Frits Schjøtt er enig.
- Når livet kun er lidelse, sorg, smerte og elendighed og noget, som man ønsker at slippe af med, så må man da som læge hjælpe patienten, så godt man kan, siger Fritz Schiøtt.
Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.
Etisk Råd er delt
I Etisk Råd er spørgsmålet om aktiv dødshjælp også blevet diskuteret. Men medlemmerne af rådet er langt fra enige. Det fynske medlem af rådet, Bolette Marie Kjær, mener, at det er en farlig vej at gå, hvis man tillader aktiv dødshjælp. Det vil starte en glidebane, mener hun.
- Som jeg ser det, er det etisk meget betænkeligt, at en læge også kan få den rolle. En læge og en læges gerning ligger i omsorg, og når det kommer dertil, også palliativ (smertelindrende, red.) behandling, men det ligger ikke i en læges rolle, som jeg ser det, at vedkommende også har det redskab på paletten, at man kan slå et menneske ihjel, forklarer Bolette Marie Kjær.
Det stik modsatte synspunkt har Thomas Søbirk Petersen, som også sidder i Etisk Råd. Ifølge ham er aktiv dødshjælp en værdig afslutning på dødssyge patienters liv, som ikke længere ønsker at leve.
- Jeg mener, at der er to stærke grunde til fordel for aktiv dødshjælp. Hvis vi giver den her lille mulighed, så kan vi hjælpe folk, der har meget kort tid igen, og som har smerter, vi ikke kan afhjælpe. På den måde kan vi mindske deres lidelser. Og for det andet, så mener jeg også, at vi skal respektere folks egne ønsker, siger Thomas Søbirk Petersen.
Borgerforslag om aktiv dødshjælp
Retssagen mod de to fynske læger er endnu ikke berammet i retten. Men de tager begge sagen med ophøjet ro. Uanset hvad udfaldet af den kommende straffesag bliver, vil de to læger arbejde videre for at få lovliggjort aktiv dødshjælp. Lige nu arbejder de på et borgerforslag, som skal få politikerne i Folketinget til udskrive en folkeafstemning, så befolkningen får lov at tage stilling til forslaget om aktiv dødshjælp.
- Det her handler ikke så meget om døden. Det handler om at mindske lidelse på denne jord. Vi dør allesammen før eller siden, slutter Svend Lings.
Se mere i aften
Tirsdag aften bliver spørgsmålet om aktiv dødshjælp debatteret i programmet "Til sagen" på TV 2/Fyn, hvor Alternativets sundhedsordfører, Pernille Schnoor, debatterer med socialdemokraternes medlem af Sundhedsudvalget, Erik Christensen.
Korte videoer
En cyklist og et letbanetog har fredag morgen været involveret i et uheld.
Det bekræfter vagtchef Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Ifølge vagtchefen er ingen umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Opdateres...
Der er snefygning flere steder på Sydfyn, og ifølge P4 Trafik er det en stærk medvirkende årsag til, at flere biler er kørt fast i sneen.
Derfor opfordres bilister til, hvis man skal ud at køre på de mindre landeveje, at køre i god tid og huske en skovl.
Også TV 2 Vejret skriver, at man skal være opmærksom på snefygning i de syd- og østlige egne.
For selvom store veje er ryddet for sne, så kan sneen alligevel finde ud på vejene fra vindstødene.
Vinden er jævn til hård fra øst, og det får luften til at føles som syv til 10 minusgrader mod huden.
Da Rikke Stokland tog en danseuddannelse i sine tyvere, begyndte hun for første gang at føle sig fri.
Sådan rigtig fri.
Fri fra sin indre kritiker og fri fra sin egen konstante stræben efter at være perfekt.
I dansen oplevede hun, at det ikke gjorde noget at lave fejl. Tværtimod gjorde det hende til en bedre danseinstruktør.
– Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv, men det kan være ret svært at praktisere.
– Når instruktøren, den med autoritet, kan lave fejl, så er det nemmere også selv at acceptere sine fejl, forklarer Rikke Stokland, der fortæller, at hun blandt andet er rimelig højre-venstre-udfordret, når hun underviser sine dansetimer.
I stedet møder Rikke Stokland sine fejl og sin uperfekthed med omsorg, og det har været livsændrende for hende. Derfor holder hun nu oplæg om det uperfekte liv på Word Festival 2026.
Perfekt i 20’erne
Da Rikke Stokland var i starttyverne, var mantraet dog et helt andet.
Her var målet netop at være så perfekt som mulig, så alle omkring hende kunne lide hende.
– Jeg har været en ung kvinde, der har løbet rigtig stærkt for at passe ind. På sådan en måde, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu hakker en hæl og klipper en tå, så kan folk nok bedre lide mig på den her perfekt tilpassede måde.
– Det var hårdt, at det aldrig var godt nok. Jeg kunne altid blive en bedre veninde, jeg kunne altid blive dygtigere i skolen, jeg kunne altid tabe mig, jeg kunne altid mere og bedre, siger Rikke Stokland.
Word Festival
TV 2 Fyn er mediepartner på dette års Word Festival der løber af stablen fra fredag den 30. januar til og med søndag den 1. februar 2026.
Det er tredje år i streg at festivalen afholdes og dette år bliver det under temaet, Tro Håb og Kærlighed at forfattere og kulturpersonligheder fra hele Danmark møder op for at holde oplæg, samtalesaloner og debatter.
Festivalen bliver skudt i gang klokken ti på Odense Hovedbibliotek med fællessang.
Du kan høre Rikke Stoklands oplæg, Det er ikke dig: Det er kulturen, på lørdag klokken 17:30 i Den Fynske Opera.
TV 2 Fyn bidrager med journalist Signe Ryge, der afholder tre samtalesaloner om Tro, Håb og Kærlighed på hospice, i en hjemmepasser-familie og i parforholdet.
Du kan se hele programmet her.
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
Fra firkantet til afslappet
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
En dag besluttede hun derfor, at hun hellere ville føle sig forbundet til mennesker end at søge deres accept, og her var dansen en stor hjælp.
– Jeg tog en danseuddannelse, hvor jeg arbejdede sammen med rigtig mange kreative mennesker, der godt kunne lide min personlighed, når jeg slappede af og var lidt mere skør, fortæller Rikke Stokland.
Her oplevede hun blandt andet, at der kunne grines af de fejl, man lavede.
Den erfaring tog hun med sig hjem til Danmark, hvor hun blev danseinstruktør.
– Jeg kan stå i situationer, hvor jeg tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i mit S som danseinstruktør lige nu? Hvad ville den version af mig sige? Og så kan jeg mærke, at kroppen går fra at være firkantet til afslappet, siger Rikke Stokland.
Alligevel hænder det, at Rikke Stokland kommer til at give sine gamle vaner plads.
– Jeg mærker det stadig i dag. Det er ikke fordi, jeg bare er 100 procent fri, men jeg er blevet bedre til at stoppe op, tage en dans og give djævlen på min skulder et los væk.
Hun håber, at hun kan blive ved med at holde fast i sin uperfekthed og møde sig selv med omsorg i stedet for en hammer, når hun kommer til at lave fejl i fremtiden.
Man kan høre Rikke Stoklands oplæg om at bryde med perfekthedskulturen og mange andre oplæg til Word Festival, der løber af stablen denne weekend i Odense.
Snart er der en økonomisk håndsrækning på vej til de odenseanske borgere, som kæmper med blandt andet misbrug og psykiske lidelser.
Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer, efter et stort flertal i Folketinget i dag har indgået endelig aftale om en værdighedsreform.
En reform, Odense Kommune kalder et “millionløft” til byens mest udsatte borgere, og som ifølge kommunen blandt andet betyder, at man fra 1. februar vil have penge til at ansætte tilstrækkeligt personale til at kunne udvide åbningstiden i byens stofindtagelsesrum ved Østergade.
Derudover vil Odense Kommune også prioritere at bruge en del af pengene på det såkaldte Sådan lyder det fra Søren Windell, der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune.
Det er regeringen, SF og Det Konservative Folkeparti, der er blevet enige om aftalen om værdighedsreformen.
By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune oplyser fredag i en pressemeddelelse, at de nu sætter ind mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
I første omgang sker det ved at gennemgå kolonihavernes bygninger i Biskorup Haveforening. Haveforeningen er i følge kommunen én af to, der endnu ikke er undersøgt for overbebyggelse.
De senere år er de odenseanske kolonihaveforeninger været mere forbundet med kriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed frem for små grønne oaser.
Derfor afsatte Odense Kommune i forbindelse med Budgetforliget 2026 i alt ni millioner kroner til at “kolonihaveindsats”.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
I en fynsk gruppe på Facebook kan man nu finde anonyme opslag, hvor man forsøger at hverve "agenter" til at hjælpe med at afsløre svineproducenter i dårlig behandling af dyr.
Her kan der ses tekster som: "Vi har nu rettens ord for, at det er ok at besøge stalde og hænge de svin ud, der behandler dyr dårligt. Skal du med på vognen og knalde nogle svin?"
I et af opslagene fremgår det, at gruppen har hvervet 40 nye såkaldte agenter på under et døgn. TV 2 Fyn har ikke kunnet verificere, om dette er korrekt, eftersom opslagene er anonyme, og det har derfor heller ikke været muligt at skabe kontakt med dem, der har lavet opslagene.
Venstres fynske folketingskandidat Amanda Heitmann er "i chok" over, at man opildner til civil ulydighed.
Ved du noget?
Hvis du ved noget om sagen, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os på redaktionen@tv2fyn.dk - vi behandler din mail med fortrolighed.
Den 26. januar ophævede Østre Landsret forbuddet mod at bringe skjulte optagelser i TV 2’s dokumentar om svineavl.
Optagelserne er en del af dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer fra landbrugets top”, der blev sendt på TV 2 i november.
I dokumentaren har aktivister filmet i fire stalde hos landbrugets top. Ifølge eksperterne er der forhold hos alle fire landmænd, der er i strid med dyrevelfærdsloven.
Langt over rimelighedens grænser
Og at anonyme aktivister efter den ophævelse af forbuddet nu går ud og forsøger at hverve andre aktivister, er under al kritik, siger Amanda Heitmann.
- At man har sådan nogle hemmelige undercovergrupper, som aktivt rekrutterer medlemmer for at ty til selvtægt, er virkelig chokerende, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hun peger på, at hun i facebookgruppen “Os der bor i Nordfyns Kommune” er faldet over tre opslag, der dels forsøger at rekruttere nye medlemmer, og dels fortæller om, hvor mange medlemmer man har hvervet.
- Jeg er i chok over, at vi er kommet til, at man opildner til civil ulydighed. Den private ejendomsret er ukrænkelig, og det gælder alle. Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man tyr til selvtægt, siger Amanda Heitmann og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet …
- Griseproducenter er nødt til at have vagter ansat om natten, for at der ikke er nogen, der bryder ind på deres gårde.
Derfor mener Amanda Heitmann også, at debatten er kørt helt af sporet og på ingen måde gavner grisenes velfærd.
- Det her handler ikke om en faglig debat, om hvordan vi udvikler dyrevelfærden i Danmark. Det her er langt ud over rimelighedens grænser.
Føler sig jagtet
I en kronik udgivet hos Jyllandsposten og på Landbrug & Fødevarers hjemmeside har langelandske Ulrik Bremholm, formand for Danske Svineslagterier, Jeppe Bloch, formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, og H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, beskrevet, hvordan de føler sig jagtet efter TV 2-dokumentaren er blevet vist.
Blandt andet beskriver de, hvordan deres medlemmer, som er svineproducenter rundt om i landet, er nødt til at låse deres stalde, har fået grise lukket ud til fare for staldenes sundhed, og de beskriver, at der i facebookgrupper opfordres til selvtægt.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Ulrik Bremholm, der driver svineproduktion på Langeland. Han har ikke ønsket at kommentere.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her