Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag har de første 32 ukrainske flygtningebørn første skoledag på Ørstedskolen i Rudkøbing.
Det ukrainske flag var mandag morgen hejst på Ørstedskolen i Rudkøbing.
På bordene i klasselokalerne var gule og blå mapper linet op.
Syrisk flygtning om ny særlov:
- Mørke mennesker bliver B-flygtninge
Mohammad Ziad flygtede i 2014 fra Syrien til Fyn. Han er skuffet over den forskelsbehandling, der bliver gjort mellem ukrainske og syriske flygtninge.
Da Mohammad Ziad for otte år siden flygtede fra Syrien til Danmark, måtte han søge asyl efter gældende regler. Der blev ikke lavet en særlov som den, Folketinget onsdag vedtog for ukrainske flygtninge.
- Ukrainerne fortjener al den hjælp, de får, men der skal være lighed. Særloven er at forskelsbehandle mellem ukrainske flygtninge og syriske for eksempel. Det er ikke i orden, siger Mohammad Ziad, der er talsmand for Syrisk Forening i Danmark.
Særloven betyder, at ukrainske flygtninge omgående får foreløbigt to års opholdstilladelse med ret til arbejde, børnepasning og uddannelse. Omvendt oplever syriske flygtninge ofte mange måneders sagsbehandling.
- Man opdeler i A-flygtninge og B-flygtninge, hvor B-gruppen er dem fra Mellemøsten og Afrika. Det er de mørke mennesker, der "ikke ligner os", siger Mohammad Ziad.
Flygtninge på motorvejen
Også Henrik Stubkjær, der er biskop og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, bemærker uligheden i den nye særlov.
- Jeg synes, der er en forskel på den måde, at med ukrainerne ser vi mennesket bag lidelsen, og det synes jeg, vi havde sværere ved i forhold til syrerne, fortæller han.
I 2015 flygtede flere tusinde syrere til Danmark, og mange kan formentlig genkalde sig billederne af flygtninge til fods på danske motorveje. En oplevelse, der sammen med særloven, står i skærende kontrast til situationen for de ukrainske flygtninge, der hjælpes til Danmark af frivillige chauffører.
- Vi genkender os selv i ukrainerne. De er en del af Europa, ligesom vi er, og de ligner os. Jeg tror, mange syrere oplevede, at de kom til et meget lukket land. Det var også tydeligt i måden, vi talte om syrerne som horder og en trussel og ikke som mennesker, siger Henrik Stubkjær.
Afviser kritik
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund mener dog ikke, at den kritik, der bliver rejst af særloven, er rimelig.
- Jeg hører hver dag, at vi er racister, fordi vi forsøger at hjælpe ukrainerne. Vi har sagt i årevis, at vi mener, at flygtninge skal hjælpes i nærområderne, og hvis vi sagde nu, at det måtte resten af EU klare, ville jeg synes, man med rette kunne anklage os for at være hyklere, siger han.
Han forklarer, at der var behov for en særlov for ukrainere, fordi tre millioner på tre uger er blevet fordrevet fra deres hjemland, og at systemet ikke ville kunne holde til de mange asylansøgere ellers. Det samme mener Rasmus Stoklund ikke var tilfældet med syrerne, der flygtede over flere år.
Cirka 35.000 syriske flygtninge har siden 2014 fået opholdstilladelse i Danmark.
Du kan se hele interviewet med Rasmus Stoklund herunder.
For mandag ankom en bus til skolen med de første ukrainske børn, der skulle møde ind til skolestart klokken 8.30.
Flere undervisere ansat
På Ørstedskolen har de glædet sig til at tage imod de ukrainske elever, og skolens nye elever er glade for den varme modtagelse.
- Vores flag er over det hele. Det er jeg meget begejstret over at se, siger Polina Matveichuk på 16 år, der ankom til Danmark fra Kyiv for 10 dage siden.
- Der er mange, der smiler til en. Men det er koldt udenfor, tilføjer hun og smiler.
“Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer”
Ørstedskolen har haft travlt med at gøre klar til modtagelsen af de nye elever. Skoleleder Poul Børge Nielsen fortæller, at skolen endda har måtte ansætte nye medarbejdere for at kunne undervise de ukrainske elever.
Foreløbig procedure
Mandag morgen er de nye elever blevet indskrevet på skolen.
- De har ikke nogen CPR-numre, så vi må gøre det lidt alternativt, siger Helle Meyer, der er lærer på Ørstedskolen.
Til at starte med bliver de ukrainske skolebørn placeret i modtageklasser - hold af 6-12 elever fordelt ud fra, hvilke faglige udfordringer de måtte have.
Ørstedskolens ansatte kendte på forhånd kun fornavne på deres nye elever.
- Vi ved ingenting, om hvad de kan, hvor meget engelsk de kan, og hvor påvirkede de er, siger Helle Meyer og tilføjer:
- Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer.
På Ørstedskolen er man forberedt på, at de nye elever kan have noget med i baggagen.
- Langeland Kommune har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), og vi har også psykologer som kan tilknyttes, hvis nogen får behov for det, siger Poul Børge Nielsen.
Helle Meyer fortæller, at skolens fokus kommer til at være på at skabe tryghed og sørge for, at de ukrainske flygtningebørn får en normalitet ind i deres hverdag.
Letbanen nærmer sig den afsluttende testfase
Letbanen indleder mandag morgen den afsluttende fase af testforløbet.
De næste fire uger vil letbanen de fleste dage være på skinnerne fra klokken fem om morgenen indtil midnat.
Da letbanen påbegyndte testkørsel omkring SDU i februar, var det ved at gå galt otte gange, og det er derfor en god ide at være ekstra opmærksom i trafikken de kommende uger.
Letbanen kommer til at køre efter fuld køreplan, og med cirka syv et halvt minuts mellemrum vil togene holde ind på en station, hvor det vil holde i cirka 20 sekunder.
- Det bliver første gang, at vi over længere forløb skal se hele letbanesystemet blive testet i praksis. Togene skal følge køreplanen, lyskrydsene skal fungere, kommunikation til kontrolcentret bliver testet, og det samlede system skal kunne klare strømbelastningen, når der er skruet helt op for driften, forklarer Søren Thrane, Transition Manager ved Odense Letbane i en pressemeddelelse.
Stig ikke på toget
Som en del af testen vil dørene gå op og i på alle stationer, men det betyder ikke, at letbanen medtager passagerer.
- Jeg vil gerne understrege, at selv om toget stopper ved stationen, og selv om dørene åbnes, så er det ikke tilladt at stige ind i toget. Der ER en test, og det er vigtigt, at letbaneførerne kan afvikle kørslerne med så få forstyrrelser som muligt, siger Søren Thrane, Transition Manager ved Odense Letbane.
Stresstesten bringer letbanen et skridt nærmere den endelige sikkerhedsgodkendelse Trafikstyrelsen skal udstede, før letbanen kan komme i drift.
Letbanen forventer at medtage passagerer fra slutningen af maj.
Modtagelsen af de nye elever på skolen giver også udfordringer for skolens ansatte.
- I og med at vi ikke ved, hvilket sprog vi skal kommunikere på, men jeg er vant til at kommunikere og undervise, også selvom vi ikke har et fælles sprog. Det er bare at bruge sin krop og de metoder, som man nu har, siger Helle Meyer.
Men de ukrainske elever er klar til at lære det danske sprog.
- Jeg kan ikke snakke dansk, men jeg vil gerne lære det. Jeg tror, at jeg kan lære det på et år eller måske hurtigere end det, siger Max Shcherban på 15 år, der ankom til Danmark for to uger siden.
Eleverne, der skal gå i 7. til 10. klasse, bor på Asylcenter Holmegaard ved Bagenkop.
Korte videoer
