Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Minkavler Louise Sander ønsker sig klarhed over, hvorvidt hun skal fortsætte aflivningen af sine mink efter udmeldingen om regeringens manglende lovhjemmel.
På Louise Sanders minkfarm på Langeland ligger de aflivede mink side om side, klar til at blive læsset på en lastbil og kørt væk. Synet minder minkavleren om de travle dage siden onsdag i sidste uge, hvor regeringen meldte ud, at samtlige mink i landet skulle aflives.
Nu er det blevet klart, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at udstede den ordre.
- Der er nærmest ikke ord for det, der sker lige nu, og vi aner ikke, hvad vi skal, siger en opgivende Louise Sander.
Regeringen vil forbyde mink frem til 2022
Med et nyt lovforslag vil regeringen forbyde hold af mink i Danmark til og med 2021. Det viser lovforslag.
Regeringen vil forbyde hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021. Det fremgår af lovforslag, der er offentliggjort tirsdag.
Onsdag i sidste uge besluttede regeringen, at alle mink i Danmarks skal slås ned, da der er fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.
Det er dog siden kommet frem, at regeringen ikke har lovhjemmel til at tvinge minkfarme uden smitte eller farme, som ikke ligger inden for 7,8 kilometer fra minkfarme med smitte, til at slå deres mink ned.
Derfor fremsætter regeringen altså nu et lovforslag. Tidligere var planen at gennemføre det som en hastelov tirsdag. Det opgav regeringen dog.
- Hold af mink er ikke tilladt til og med 31. december 2021, står der i forslaget.
Fængsel op til seks måneder
Det vil med lovforslaget blive forbudt at føre mink ind og ud af Danmark, føre mink mellem minkfarme og tilføre nye mink til dyrehold. Loven tæller ikke zoologiske haver, cirkus eller privatejede mink, så længe man har maksimalt fem mink.
En overtrædelse af loven vil kunne give bøde eller fængsel op til seks måneder. Med loven i hånden vil myndighederne med politiets hjælp kunne tvinge sig adgang til minkfarme.
Lovforslaget inkluderer også at åbne for erstatning til de minkfarme, der - hvis det bliver vedtaget - skal slå deres dyr ned.
- Med lovforslaget foreslås af folkesundhedsmæssige årsager et forbud mod hold af mink, hvilket vil påføre minkavlerne et længerevarende driftstab, der ligger ud over det umiddelbare driftstab, der er forbundet med aflivning af mink, der kan erstattes efter lov om hold af dyr.
Et anseligt milliardbeløb
Det vil, ifølge lovforslaget, koste et anseligt milliardbeløb i kompensation til minkavlerne.
- Der vil skulle fastsættes nærmere regler om erstatning og kompensation, ligesom der i alle sager om erstatning og kompensation vil skulle foretages en konkret vurdering i forhold til hver enkelt minkavler.
- Der er derfor ikke muligt på forhånd at opgøre et sikkert estimat for de samlede omkostninger for det offentlige. Men det vurderes at de samlede omkostninger for staten som følge af lovforslaget vil udgøre mindst fem milliarder kroner, fremgår det.
Det fremgår andetsteds, at man med loven lægger op til, at minkavlerne får erstatning svarende til ekspropriation - altså erstatning for tvangsovertagelse fra statens hånd.
- Ved beregningen af denne erstatning er det tilsigtet, at den erhvervsdrivende stilles som ved ekspropriation. Der vil endvidere i nogle tilfælde blive ydet en tempobonus på 20 eller 30 kroner per dyr afhængigt af beliggenheden af den pågældende farm, står der i lovforslaget.
Statsministeren beklager
Louise Sander havde 14.000 mink, men den bestand er svundet betydeligt ind. Da TV 2 Fyn besøgte hende lørdag var hun i fuld gang med aflivningen.
- Vi ved endnu ikke, om vi når det, men det satser vi på, sagde hun.
Hvad er op og ned i sagen?
Onsdag i sidste uge besluttede regeringen, at alle mink i Danmarks skal slås ned, da der er fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink.
Det er dog siden kommet frem, at regeringen ikke har lovhjemmel til at tvinge minkfarme uden smitte eller farme, som ikke ligger inden for 7,8 kilometer fra minkfarme med smitte, til at slå deres mink ned.
Derfor fremsætter regeringen altså nu et lovforslag. Tidligere var planen at gennemføre det som en hastelov tirsdag. Det opgav regeringen dog.
Aflivningen skal nemlig ske inden 16. november, men nu er det hele vendt på hovedet.
På Christiansborg startede tirsdagens spørgerunde med, at statsminister Mette Frederiksen beklagede over for landets minkavlere.
- Jeg skal samtidig beklage forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel over for Folketinget og også over for minkavlerne. Det har fødevareministeren også gjort her til morgen, lød det fra statsministeren.
Regeringen møder skarp kritik fra flere oppositionspartier efter håndteringen.
- Jeg og Nye Borgerlige kommer til at sætte et mistillidsvotum til afstemning i folketingssalen, sagde Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.
- Og alligevel giver man sådan en ordre. Fuldstændig uden tanke for grundloven, uden tanke for erstatning til de mennesker, det rammer, og uden en plan for at fremlægge den dokumentation, der ligger bag. Det er en skandale, og det er en lemfældig omgang med Danmarks Riges Grundlov, bakkede venstreformanden Jakob Ellemann-Jensen op.
“Foreløbigt fortsætter vi som hidtil med at aflive. Det er vi nødt til”
Ønske om klarhed
På minkfarmen i Tranekær er det svært at se positivt på noget, men hun håber at få en klar udmelding om, hvad der skal ske.
- Foreløbigt fortsætter vi som hidtil med at aflive. Det er vi nødt til. Vi har ikke fået nogen ordre på at skulle stoppe. Stopper vi frivilligt, kommer vi bagud i tid, og det kan vi ikke risikere, for vi er i forvejen meget pressede, siger Louise Sander.
Louise skal aflive 14.000 mink:
- Jeg håber, jeg i det mindste kan sælge skindene
Louise Sander fra Langeland skal have aflivet 14.000 mink inden 16. november.
- Vi ved endnu ikke, om vi når det, men det satser vi på.
Sådan siger Louise Sander, der driver en minkfarm i Endebølle på det nordlige Langeland. Lige nu går dagene med at aflive mink fra en ende af.
Inden regeringens udmelding onsdag om, at alle mink skal aflives, havde hun 14.000 mink, men en del af dem er allerede aflivet. Regeringens mål er, at alle mink i Danmark skal være aflivet inden 16. november.
Louise Sander er enlig mor til fire, og hvad hun skal gøre, når hun ikke længere kan drive sin minkfarm, ved hun endnu ikke.
- Det er usikkert, hvordan man nu skal forsørge sine børn og betale regninger, siger hun.
Ny mutation fundet
Årsagen til aflivningerne er, at Statens Serum Institut har fundet bevis på en muteret form for coronavirus i minkbesætninger i Nordjylland.
Mutationen kaldes cluster-5, og den har vist sig at kunne smitte fra mink til mennesker. Den har også vist sig at have nedsat følsomhed over for antistoffer, og derfor er frygten, at spredningen af mutationen kan have en negativ effekt på en fremtid vaccine mod covid-19.
Lørdag sagde fødevareminister Mogens Jensen (S) på et pressemøde, at man har fundet coronavirus på 227 minkfarme. På fem af dem har man fundet cluster-5-varianten.
Erstatning forhandles
Der er ikke fundet coronasmitte på nogen af de 42 minkfarme på Fyn. Alligevel skal minkene aflives, da Statens Serum Institut har vurderet, at der vil være betydelig risiko forbundet med fortsat minkproduktion under coronapandemien.
- Jeg kan slet ikke engang tænke over det. Men jeg håber da, vi får en form for erstatning, siger Louise Sander.
- En ting er at blive arbejdsløs, men hvad med alle de penge, man har puttet i det? Kommer de igen? Får man det erstattet? Jeg håber, at jeg i det mindste kan sælge skindene, siger hun.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) sagde fredag, at minkavlerne ville få en "god erstatning".
Fødevare- og erhvervsordførere i Folketingets partier er indkaldt til møde om kompensation til minkbranchen mandag eftermiddag.
Og den udmelding må gerne falde hurtigt, for om kort tid er det for sent.
- Vi skal vide det nu, så vi ved, om vi skal aflive, eller om vi skal stoppe og bevare så meget som muligt. Torsdag er det for sent, siger hun.
Korte videoer
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.
Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.
Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.
Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her