kl.
Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

To 16-årige skal henholdsvis seks og ni måneder i fængsel efter to voldsepisoder, der udspillede sig i maj i Rudkøbing på Langeland.

En bilejer i Rudkøbing opdagede en aften i maj, at tre unge mænd var trådt op på hans bil. Da han bad dem træde ned, gik de til angreb på ham og uddelte både slag og spark

Episoden, der udspillede sig den 20. maj, har nu ført til, at to 16-årige fra henholdsvis Vordingborg og Langeland har fået fængelsstraffe på seks og ni måneder.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

En 18-årig mand fra Langeland, der også deltog i overfaldet, er ligeledes kendt skyldig, men retten afventer en mentalundersøgelse, der skal afgøre, om han skal have fængelsstraf eller en behandlingsdom.

Tidligere straffet

Manden fra Vordingborg har modtaget sin dom på seks måneder.

Den anden 16-årige  har udbedt sig betænkningstid, men endnu ikke anket dommen på ni måneder.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

19 betingede frakendelser: Politiet bekymret over vanvidskørsel

Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Fyns Politi melder om flere episoder af vanvidskørsel under coronakrisen.


Mens coronakrisen har stået på, har der været færre biler på vejene, men til gengæld har der været flere, der har kørt uforsvarligt.

Det meddeler Fyns Politi, der har oplevet en stigning i, hvad de kalder vanvidsbilisme.

- Vi kalder det vanvidsbilisme, hvis man for eksempel kører 200 km/t eller mere på motorvejen, eller hvis man kører mere end 100 procent for hurtigt i byer og på landeveje. Men det er også vanvidsbilisme, hvis man kører groft uagtsomt og på en facon, hvor man ser stort på færdselsloven -  for eksempel kører over for rødt lys, overhaler indenom i høj fart, kører op på fortov og så videre, siger Preben Ingemansen i en pressemeddelelse.

Han er politikommissær og leder af Operativ Færdsel i Fyns Politi.

19 betingede frakendelser

I juni havde færdselspolitiet særlig opmærksomhed på trafikanterne på E20 Fynske Motorvej, og det førte til at 19 bilister fik deres kørekort betinget frakendt. Ifølge politiet var det hovedsagligt hastighedsoverskridelser, der var årsagen.

Desuden fik to motorcyklister frakendt deres kørekort ubetinget, fordi de kørte over 200 km/t på motorvejen.

Ifølge Preben Ingemansen ser man også en stigning i vanvidskørsel andre steder end på motorvejen.

-  Vi ser det desværre alle steder, men det man kan sige, om det vi ser i Odense, er, at her er der så mange trafikanter, cyklister og gående på vejene, at der er meget høj risiko for at skade andre, når man for eksempel kører over for rødt og i særdeleshed, når man samtidigt kører alt for stærkt. Det er virkelig farligt, siger han.

Løjer måske af

I takt med at folk begynder at bevæge sig ud i samfundet igen, og bilerne vender tilbage på vejene, spår man, at der kan komme  et fald, og at vanvidsbilisterne vender tilbage til at begå deres forseelser i nattetimerne.

- Det kræver plads at køre vanvittigt, så nu hvor der igen er biler på vejene, myldretider, så ser vi det mere i weekenderne og i de sene i aften- og nattetimer. Men det er stadig ulovligt, og det er stadig virkelig farligt, siger Preben Ingemansen.

Ifølge Fyns Politi har man særlige indsatser mod vanvidskørsel, der består i at indsætte civile politi, der har måleudstyr installeret og samtidig har en chance for at følge med de bilister, der kører uforsvarligt.

Årsagen til, at den 16-årige fra Langeland får en længere straf, er, at han er straffet for vold to gange tidligere, og at han begik kriminalitet i sin såkaldte prøvetid.

Den 16-årige fra Langeland har været varetægtsfængslet siden 27. maj og vil fortsat være varetægtsfængslet. Manden fra Vordingborg er løsladt, men vil snart blive indkaldt til afsoning.

Den 18-årige har været varetægtsfængslet siden 21. maj, men er nu løsladt og vil være det indtil en eventuel fængselsdom.

Vidne blev slået ned

Bilejeren var ikke det eneste offer for de tre unge mænd på maj-aftenen.

Efter den første voldsepisode gik de tre mænd fra stedet mod Ørstedsparken i Rudkøbing. Nogle vidner til episoden holdt et øje på, hvor mændene gik henad.

Kort tid efter vendte de tre unge mænd dog tilbage til gerningsstedet og slog et af vidnerne ned. Manden, der blev slået ned, forklarede i retten, at han ikke husker andet end at være blevet slået ned.

Gå tilbage Del
kl.

To mænd varetægtsfængslet for salg af større mængde heroin

Esben Salling/Ritzau Scanpix
Esben Salling/Ritzau Scanpix

Søndag aften blev fem personer sigtet for besiddelse og salg af narkotika i Munkebo - to af dem blev mandag stillet for retten, hvor de fik fire ugers varetægtsfængsling.


Mandag blev to mænd på henholdsvis 30 og 45 år varetægtsfængslet i fire uger, efter de søndag aften blev anholdt for salg af narkotika. Der blev i alt anholdt fem personer, men de resterende tre personer blev mandag løsladt.

Det drejer sig om besiddelse af cirka 175 gram heroin, 225 gram kokain og 400 gram hash.

- Det er meget sjældent, vi finder heroin i de mængder, siger Per Sterobo, der er politikommissær ved Fyns Politi.

Nu går efterforskningen i gang

Der var kun begrundet mistanke og beviser mod to af de anholdte. Derfor er de andre tre blevet løsladt, indtil efterforskningen viser, om de også er en del af det.

Mandag besluttede Retten i Odense at de to mænd skulle varetægtsfænglset i fire uger.

- Det betyder, at vi har en del arbejde de næste fire uger. Dommen betyder, at der måske lægger mere bag, som vi skal efterforske grundigt det næste stykke tid, siger politikommissær ved Fyns Politi, Per Sterobo.

- Vi har i længere tid haft en mistanke om, at de var involveret i noget salg. Jeg kan af hensyn til efterforskningen ikke komme nærmere ind på detaljerne omkring sagen.

De to mænd er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og straffelovens paragraf 191, som omfatter salg af narkotika. Deres endelige dom skal afgøres på baggrund af de næste ugers efterforskning.

Derfor har det ifølge anklager Brian Dybdahl været en stor hjælp, at flere udenforstående vidner stod frem i retten for at klarlægge, hvad der skete på aftenen.

- Uden forklaringerne fra de udenforstående, havde det været svært at belyse, hvad der skete, da det ene af ofrene intet husker, og den anden holdt hænderne foran sit ansigt for at beskytte det, siger han.

For
Tophistorie
Fyn
Anders Høgh
Anders Høgh

- Vi finder ud af, hvor du politisk optræder på Fyn og trækker trusserne af dig, din møgfisse.


Sådan lyder en trussel, som folketingskandidat for Venstre Amanda Heitmann fik i indbakken, efter at hun udtrykte, at hun ikke ønsker ulve til Fyn.


- Det her er ikke bare en frisk bemærkning. Det er ikke “bare noget på nettet”. Det er en seksuel trussel. Det er grænseoverskridende, ulækkert og dybt uacceptabelt, siger Amanda Heitmann (V).


Hemmelig adresse

Amanda Heitmann, der stiller op til det kommende folketingsvalg i Fyns Storkreds, understreger, at hun ikke har noget imod kritik, men sager som denne påvirker hendes hverdag i så høj grad, at hun har været nødsaget til at have en hemmelig adresse.

- Jeg kan sagtens tåle et par svinere og kække bemærkninger. Politisk uenighed er en del af demokratiet. Men det skal aldrig være en invitation til at blive truet med seksuelle overgreb. Jeg ønsker ikke at gemme mig eller at være utilnærmelig. Men nogle mennesker kan ikke skelne mellem politisk uenighed og personlig chikane.

Selvom truslen kommer efter en chikanesag og en generel hård tone over for den fynske politiker, lader hun sig ikke kue.

- Jeg lader mig ikke true til tavshed. Jeg nægter at acceptere, at den form for trusler skal være vilkåret for at engagere sig politisk. Og jeg nægter at normalisere den slags adfærd.

Amanda Heitmann fortæller, at sagen er anmeldt til Fyns Politi. TV 2 Fyn har set dokumentation for anmeldelsen.

Nedenfor ses truslen mod Amanda Heitmann.

Screenshot
Screenshot
For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

Ti brandfolk, fem køretøjer og en indsatsleder rykkede ud til OUH, efter en automatisk brandalarm gik af onsdag eftermiddag.

Det viste sig dog hurtigt, at branden ikke var så slem som så.

- Nogen har givet popkorn for lang tid i mikroovnen. Det udløser brandalarmen, siger indsatsleder hos Beredskab Fyn Kenny Brandshøj Christensen til TV 2 Fyn.

Den automatisk brandalarm gik klokken 17.16, og brandvæsnet var på OUH klokken 17.20. Allerede på vejen fik brandfolkene besked på, at der var tale om falsk alarm.

- Men alligevel kører vi ud og sikrer, at alt er, som det skal være, siger indsatslederen og tilføjer, at der ved ankomst blev luftet ud på OUH.

Beredskab Fyn var på stedet i ti minutter.

DF'er trækker i land efter kritik af gymnasieelev

Det fynskvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) lægger sig nu fladt ned...

Det fynskvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) lægger sig nu fladt ned over for 18-årige syriskfødte Luna Arab fra Middelfart. Det gør han, efter han sidste år nævnte Luna Arab ved navn og konstaterede, at hendes efternavn i hans øjne ikke kunne forenes med at være dansk.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Genrebillede/Local Eyes
Genrebillede/Local Eyes

Et ret så makabert optrin udspillede sig i et letbanetog tirsdag.

Her røg to ukendt gerningsmænd, og da en medpassager italesatte ugerningen, faldt det ikke i god jord hos gerningsmændene.

For da letbanetoget holdt stille valgte en af gerningsmændene nemlig at stikke medpassageren en lussing, hvorpå de to forlod toget.

Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.

Episoden fandt sted på Ørbækvej i Odense SØ klokken 21.14.

For
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Det holdt umådelig hårdt, men GOG sikrede sig onsdag aften avancement til Champions Leagues knockoutfase.


På hjemmebanen i Svendborg endte det 28-28 mod Eurofarm Pelister, og netop holdet fra Nordmakedonien kan nu ikke længere hente GOG på den sjetteplads, der udløser avancement.


Med to runder tilbage af gruppespillet er der fire point fra GOG ned til Eurofarm Pelister på syvendepladsen, som udløser exit fra Champions League.


Men fordi GOG vandt det omvendte opgør i Nordmakedonien, er fynboerne bedst indbyrdes og dermed videre i Champions League.


Angrebsspil gik i stå

Men GOG var ved at sætte det hele over styr i anden halvleg af onsdagens opgør. Fynboerne var længe foran, men makedonerne sprudlede pludselig i anden halvleg, mens fynboernes angrebsspil gik helt i stå.

GOG-spillerne genvandt dog herredømmet i den absolutte slutfase, og selv om det endte med en flad stemning i Svendborg, vil de gulklædte formentlig være tilfredse med at gå videre.

Ser man bort fra, at den store og stærke forsvarsspecialist Anton Lindskog løb ind i en tidlig skade, fik GOG en rigtig god indledning på kampen.

Med sit lynhurtige antrit og gode blik for spillet sværmede Oli Mittun rundt og drev GOG til et solidt forspring. Og mellem stængerne diskede Salah Boutaf op med en redningsprocent på næsten 50 før pausefløjt.

De tunge makedonske modstandere havde samtidig meget svært ved at dirke GOG's defensiv op, og når det lykkedes, var det typisk, fordi den fynske koncentration glippede efter et af mange maratonangreb.

Billedet var en smule anderledes lige efter pausen. GOG manglede fart i defensiven, og Pelister scorede pludselig seks mål på syv minutter.

Det betød, at pauseføringen på fire mål skrumpede en smule, men GOG nød i en periode godt af Oli Mittun og Hjalte Lykkes rappe fødder i kontraspillets andenfase, hvor det makedonske forsvar var fuldstændig ude af balance.

Lidt efter lidt smuldrede det dog for GOG. Løsningerne i offensiven forsvandt, mens den makedonske landsholdskeeper Nikola Mitrevski pludselig var verdens bedste.

En fynsk føring på 23-19 blev med ni minutter igen udlignet til 24-24, og med syv minutter igen var makedonerne foran. Men i en nervepirrende og intens afslutning fandt GOG sig selv og fik uafgjort.

For
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold fik en horribel indledning på kampen, da klubben onsdag aften tog imod HØJ Elite i kvindernes liga. Alligevel endte det med sejr.


Efter syv minutter var fynboerne nede med 0-4, men efter yderligere syv minutter kom de for første gang foran, og så vandt de 37-26.


Odense var da også gigantisk favorit mod oprykkeren.


I den danske liga er kun Team Esbjerg lykkedes med at slå Odense i denne sæson, og pointtab mod oprykkeren HØJ ville være en mindre katastrofe.


Holder snor i rival

Fynboerne måtte klare sig uden keeperprofilen Althea Reinhardt, som onsdag meldte afbud til den kommende landsholdssamling med en skade i albuen.

Odense klarede dog ærterne alligevel, og med sejren holder klubben snor i Team Esbjerg, som også snuppede en pligtsejr onsdag aften.

Hjemme i det vestjyske havde klubben besøg fra hovedstaden, og København Håndbold kunne intet stille op mod favoritterne.

De norske stjerner Henny Reistad og Nora Mørk var flyvende og førte an i sejren, der kom til at lyde på 39-27.

Med sejrene onsdag aften fortsætter de to mastodonter i den danske liga med at buldre derudad mod første- og andenpladsen i grundspillet.

Esbjerg fører an med 37 point, mens Odense har samlet 36 point sammen.

For
Anders Høgh

Ishockeyholdet Odense Bulldogs - de forsvarende danske mestre - har ikke haft den bedste sæson. Holdet har tabt otte ud af de seneste ni kampe.

Tirsdag tog klubben konsekvensen og fyrede cheftræner Jason O’Leary med knap to uger til playoff. Onsdag aften er holdet tilbage på isen i Spar Nord Arena - nu med ny cheftræner.

- Det har været ret vildt. Ret presset. Ret stresset. Men jeg har en sindssyg god gruppe, og vi får det bedste ud af det, fortæller Anders Førster om sine sidste 24 timer.

Han er den nye cheftræner, og det har ikke været helt nemt at blive klar til aftenens kamp.

- Det er næsten en umulig opgave, fastslår han. Samtidig understreger han, at de kæmper alt, hvad de kan.

For
Gro Johanne Graff

Rasmus Kingo har to døtre sammen med sin partner i Højby, en forstad til Odense.


Men de kan ikke få deres børn i daginstitutioner i deres nye lokalsamfund, selvom de stadig bor inden for samme kommune. Pladsmanglen skaber usikkerhed i familien.


Rasmus Kingo retter kritikken imod Pladsanvisningen i Odense Kommune og politikerne, der efter tidligere løfter endnu ikke har løftet opgaven om manglende pladser i børnehuse.


- Vi er et tal i køen, og det tal kan vi ikke regne med, fordi Pladsanvisningen og det politiske system omkring er så uigennemsigtigt.


Logistisk mareridt

Rasmus Kingos familie flyttede til Højby fra Odense midtby. Familien havde hørt gode ting om Højbys foreningsliv og lokalsamfund med to store integrerede daginstitutioner og tænkte, at det gav mening for dem at flytte dertil.

Men det skulle vise sig at være et logistisk mareridt.

Deres ældste datter, Saga, går stadig i børnehave i Hunderup Børnehus syv kilometer fra familiens nye bopæl, og den yngste skal snart i vuggestue.

- Det er svært at få logistikken til at gå op, og det bliver endnu sværere nu, hvor vores yngste også skal i vuggestue, og der ikke er udsigt til at få en plads, hvor vi bor. Vi snakker jævnligt med Pladsanvisningen, men når vi ringer, så får vi at vide, at det ser svært ud med at få dem i vuggestue og børnehave herude.

Pladsanvisningen i Odense Kommune arbejder med en prioritetsrangering, der ikke tilgodeser familier som Rasmus Kingos, mener han.

- Vi kan ikke regne med den rangering, vi har, fordi der er søskende-garantier og upassede børn, der kommer foran i køen. På mange måder giver det jo god mening, men vores ældste datter, Saga, har været nummer fire i køen til at få en vuggestueplads i godt og vel et år.

Sådan fordeles pladserne

  • 1. Børn med særlige behov, der er udredt af anden faggruppe

  • 2. Børn med søskendefordel

  • 3. Upassede børn med højeste anciennitet – inden for eget anvisningsdistrikt.

  • 4. Upassede børn med højeste anciennitet – uden for eget anvisningsdistrikt. Det betyder, at dit barn rangerer lavere på ventelisten end børn der er bosat i anvisningsdistriktet – også selvom dit barn har højere anciennitet.

  • 5. Hensynet til børnesammensætningen i pasningstilbuddet.

  • 6. Børn med højest anciennitet, der allerede har en aldersvarende plads og som står på venteliste til pladsskifte

Kilde: Odense Kommune.

Hvor ligger ansvaret?

Rasmus Kingo mener, at politikerne står til ansvar for, at familier i kommunen kan få deres børn i lokale daginstitutioner.

- Politikerne har et stort ansvar. Det er dem, der skaber rammerne for børnehusene, og lige nu er der bare ikke plads i børnehusene.

Samtidigt kan Rasmus Kingo godt kigge indad og se, at deres forhåbninger har været naive.

- Vi var naive nok til at tro, at vi ville få en plads på de institutioner 500 og 700 meter fra, hvor vi bor. Men man kan ikke ringe til Pladshenvisningen og sige: “Vi har tænkt os at flytte til Højby - kan vi få plads til vores børn her?”

- Det kan man ikke få svar på, så det er et sats, man tager som familie, siger han.

- Svært at lægge et puslespil, når man ikke kender brikkerne.

Rasmus Kingo er bekymret for, hvordan hverdagen kan hænge sammen, når parrets yngste datter også skal starte i daginstitution.

- Som familie vil man gerne lægge puslespillet så hverdagen går op. Men det er svært at lægge et puslespil, når man ikke kender brikkerne.

Rasmus Kingo er ikke alene med sine frustrationer, men hvad løsningen kan være, har han ikke et endegyldigt bud på.

- Der er tydeligvis pladsmangel i mange lokalsamfunds børnehuse. Det gælder ikke kun i Højby. Jeg har hørt mange beretninger fra Skt. Klemens, Sanderum, Bellinge. Om den rigtige løsning er at bygge ud eller opføre flere børnehuse, det ved jeg ikke. Det må man politisk tage stilling til.

Det er ikke første gang, at TV 2 Fyn skriver om problemer med at få plads til børn i lokale daginstitutioner.

Det var også et problem under den tidligere Børne- og Ungeforvaltning.

Gå tilbage Del
kl.

Lærke kan ikke få vuggestueplads: - Vi nærmer os smertetærsklen

Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

Ti måneder gamle Lærke skal starte i vuggestue eller dagpleje i november, men hun kan ikke få en plads.


Lærkes mor, Camilla Leisner Brix, har siden august kæmpet for at få en vuggestueplads.


En kamp mod et system, som ifølge Camilla Leisner Brix tager dyrebare minutter fra tiden, som man burde bruge med sine børn under en barsel.


- Vi var villige til at betale for tre måneders institutionsplads, vi ikke skulle bruge. Nu står vi her og nærmer os vores smertetærskel, og vi har stadigvæk ikke fået plads, siger hun.


Camilla Leisner Brix havde håbet, at Lærke kunne få en plads i samme institution som sin storesøster, men det har ikke været muligt. I alt tæller familien fra Dyrup tre børn og to voksne.


Kampen om pladsen

I Odense Kommune er det Pladsanvisningen, der fordeler pladserne.

Kommunen kan tilbyde en pasningsgaranti fra den dato, man har behov for - den mulighed kan man vælge at takke ja eller nej til.

Siger man ja til pasningsgarantien, er kommunen forpligtet til finde en plads inden ens behovsdato. Til gengæld bliver der så ikke taget højde for, hvor i kommunen institutionen ligger i forhold til bopælsadressen.

Lærkes familie takkede nej til pasningsgarantien.

For havde de takket ja, skulle de køre mere end ti kilometer for at aflevere og hente Lærke. En tur som de efter egne erfaringer ikke ville kunne få til at passe ind i en travl hverdag.

- Hvis vi ønsker pladsgaranti, kan de tilbyde os pasning 12-13 kilometer fra vores bopæl. Med storesøsteren var det et logistisk kaos. Vi havde to børn, og de blev passet i hver sin ende af byen. Væk fra vores arbejde, væk fra vores bopæl, så det var en kamp om, hvem der skulle have den længste dag i institution, fortæller Camilla Leisner Brix.

Det har fået Camilla Leisner Brix og hendes mand til at overveje, om de har andre pasningsmuligheder.

- Vores tanker kredser om lige nu, hvad vi kan gøre for at finde en løsning på problemet, for det bliver vi jo nødt til. Mit arbejde er i spil i forhold til, om jeg skal hjemmepasse. Vi har bedsteforældre, der også kunne komme i spil, men de arbejder jo også, så det vil give nogle kompromiser med deres arbejdstid.

Vælger familien enten hjemmepasningsløsningen eller at takke ja til pasningsgarantien, vil Lærke ikke længere blive betragtet som et “upasset barn”, og dermed ryger hun nederst i bunken af ansøgere, og familien kan vente endnu længere på en plads tættere på.

Sådan fordeles pladserne

  • 1. Børn med særlige behov, der er udredt af anden faggruppe

  • 2. Børn med søskendefordel

  • 3. Upassede børn med højeste anciennitet – inden for eget anvisningsdistrikt.

  • 4. Upassede børn med højeste anciennitet – uden for eget anvisningsdistrikt. Det betyder, at dit barn rangerer lavere på ventelisten end børn der er bosat i anvisningsdistriktet – også selvom dit barn har højere anciennitet.

  • 5. Hensynet til børnesammensætningen i pasningstilbuddet.

  • 6. Børn med højest anciennitet, der allerede har en aldersvarende plads og som står på venteliste til pladsskifte

Kilde: Odense Kommune.

For kræsne?

Ønsket om at kunne sende Lærke i pasning, hvor storesøsteren har gået, har gjort, at familien i første omgang kun søgte plads ét sted. Det har Camilla Leisner Brix efterfølgende måttet lave om.

- Vi har sidenhen tilføjet flere ønsker. Det blev vi opfordret til af Pladsanvisningen. Det har dog hele tiden lydt, at der har ikke været nogen pladser at få ude i vores distrikt.

Har I været for kræsne i jeres søgning?

- Man stiller sig jo nok altid det spørgsmål; hvad kunne man have gjort anderledes? Vi har fået at vide af Pladsanvisningen, at vi ikke kunne have gjort meget andet. Det, vi kunne gøre anderledes, var at ønske pladsgaranti.

Familien har derudover søgt forskellige private institutioner i nærområdet dog uden held.

TV 2 Fyn har spurgt Børne- og Ungeforvaltningen i Odense, om hvor mange upassede børn, der findes som Lærke. Vi har også spurgt, hvor mange familier der har takket ja til institutioner mere end ti kilometer væk fra hjemmeadressen.

Ifølge forvaltningen findes der ikke opgørelser over dette.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV) har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Brian Dybro, den nuværende rådmand for børn og unge i Odense Kommune, anerkender problemstillingen, som Rasmus Kingo og andre familier i kommunen står overfor. Han kan dog heller ikke komme på en løsning på den korte bane.

- Det helt grundlæggende problem med, at der mangler pladser, er jo først for alvor løst, når vi har fået bygget de op mod 800 nye dagtilbudspladser - som vi har besluttet, der skal - frem mod 2035.

- Det er pivtræls, når man som familie ikke kan få det ønske opfyldt om en dagtilbudsplads, tæt på hvor man bor, eller hvor man arbejder, fordi man jo har et behov for, at en hverdag der også skal hænge sammen.

I mellemtiden må Rasmus Kingos børn stå på ventelister på ubestemt tid lidt endnu.

- Vi kan ikke bruge det til noget. Men det er dejligt for de familier, som flytter hertil om nogle år og skal have børn - hvis de kan få plads, afslutter Rasmus Kingo.

Odense Kommune er i gang med at bygge og udvide børnehuse i kommunen i blandt andet Vollsmose, Hjallese, Skt. Klemens og Bellinge. De vil stå klar i henholdsvis 2026 og 2028.

For

Opdateret klokken 19.08

Bodil er fundet i god behold, oplyser Fyns Politi. TV 2 Fyn har derfor slettet billedet af hende.

Fyns Politi efterlyser nu 77-årige Bodil, der sidst er set omkring klokken 14 på Ranunkelvænget i Odense SV.

Bodil har langt gråt hår, hun er enten iført en lille sort jakke eller en lang hvid jakke, lysebrune sko eller halvstøvler samt en brun skuldertaske, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet tilføjer, at Bodil ikke er godt gående og muligvis kan have brug for hjælp.

Har man oplysninger om, hvor Bodil kan befinde sig, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

Opdateret klokken 17.52

Uheldet er nu ryddet, og alle spor er igen farbare.

Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.

På grund af et færdselsuheld er det højre spor nemlig spærret mellem frakørsel 56 Ejby og rastepladsen Ålsbo i retning mod Odense, skriver Vejdirektoratet.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor lang tid oprydningsarbejdet vil komme til at tage.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

For
Tua Holmboe

En veltrimmet græsplæne, et hyggeligt orangeri og en nydelig rødstensmur.


Det har været de fysiske rammer omkring Steen Lunds baghave de seneste 47 år, hvor han har haft adresse på Hunderupvej i Odense.


Som nærmeste nabo har han haft et garageanlæg og altså ingen naboer, der kan lade blikket falde på Steen Lund, når han om formiddagen sætter sig i haven - måske med en kop kaffe eller frokosten.


Men fordrageligheden er truet, og onsdag aften skal politikere i Odense Byråd træffe en beslutning, som både kan true freden og ejendomsværdien, mener Steen Lund.


Oddsene imod Steen

Ejeren af nabogrunden med garageanlægget ud mod Lahnsgade ønsker nemlig at rive garagerne ned for at gøre plads til en villa - og det er ikke bare træls, for ifølge Steen Lund burde det ligefrem være umuligt med den gældende lokalplan for området.

- Det står udtrykkeligt i lokalplanen, at der skal være mindst ti meter fra en villa til bagboens have, konstaterer han.

Og det er ganske korrekt. Problemet er bare, at vil man bygge en villa på den smalle garagegrund, så er der simpelthen ikke plads til at efterlade ti meter mod skellet.

Odense Kommune
Odense Kommune
Her ses en skitse af, hvor meget af grunden som villaen kommer til at fylde.

I sagsfremstillingen til byrådet vurderer kommunens forvaltning, at der uden problemer kan gives dispensation til at omgå timeter-reglen. “Forvaltningen vurderer, at der i området er flere ejendomme, som er placeret i en lignende afstand til skel og som ikke overholder byggerettens skrå højdegrænseplan,” lyder begrundelsen.

Dermed er der lagt op til, at politikerne skal stemme for at give en dispensation. Steen Lund har dog gjort sit for at påvirke politikerne i den modsatte retning, fortæller han.

- Den sagsfremstilling som forvaltningen har givet er misvisende og forkert. Det synes jeg, at politikerne skal erkende og sende den tilbage til forvaltningen.

Politiker sagde “stop”

Tidligere har Steen Lund haft foretræde for det udvalg, som normalt afgør dispensationer til byggesager. Trods det endte udvalget med at godkende dispensationen med et snævert flertal.

Det fik byrådsmedlemmet Tommy Hummelmose (K) til at benytte sin standsningsret, og derfor er sagen nu sendt til afstemning i byrådet.

- Den her sag er helt forkert. Der skal gives en lang række dispensationer fra lokalplaner, som vi har brugt lang tid på at udarbejde, og så generer det også naboen i ganske voldsom grad, siger Tommy Hummelmose.

Det er ikke kun Tommy Hummelmose, som Steen Lund sætter sin lid til. Han har også rakt ud til socialdemokratiske politikere med personlige beskeder, fortæller han.

- Jeg forestiller mig, at Socialdemokratiet måske er dem, der vil være mest lydhøre for min situation. Så jeg sætter min lid til dem, men jeg har ikke et stort håb om, at jeg får min ret i aften.

Meddeleler kommunen til bygherren, at dispensationerne kan gives efter aftenens møde, kan byggeriet gå i gang. Mødet går i gang klokken 17, og Steen Lunds sag er nummer otte på dagsordenen.

TV 2 Fyn har uden held forsøgt at få kontakt til ejeren af nabogrunden for at høre vedkommendes blik på sagen.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hvis du skal passere Storebæltsbroen onsdag aften, kan det være en god ide at være ekstra opmærksom.

På grund af den kraftige blæst er der nemlig udstedt forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer på under 750 kilo, skriver storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod blæst, der kan påvirke kørslen. Passage med påhængskøretøjer under 750 kg forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophæves klokken 03 natten til torsdag.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her