Den gråbrune hankat med sorte striber smyger sig op ad internatleder Lene Frahms ben, mens han misser med øjnene. Men udover at være blød og sød er Muffi også en del af et stort problem.
Ligesom hundredvis af andre voksne katte er han blevet indleveret på et fynsk internat uden øremærke og chip. Og dermed også med begrænset mulighed for at finde ejeren.
Derfor kæmper landets dyreinternater med et stærkt stigende antal herreløse katte, og især på Fyn kan det mærkes. Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses internat i Ejby 1.761 katte, hvilket svarer til en stigning på næsten 40 procent sammenlignet med året før.
- Problemet med de voksne katte er, at de optager plads. Det kan godt være, at Muffi er fredelig, men der kan kun sidde én voksen kat i hver boks, og så er det, vi meget hurtigt får pladsproblemer, siger Lene Frahm.
Efterlyser lov
Ifølge internatlederen vidner det høje antal indleverede katte uden chip om, at der er brug for hjælp fra politisk side.
For der kommer mange selskabelige og kælne katte som Muffi ind, og her er Lene Frahm ikke et sekund i tvivl om, at der sidder en ejer et sted. Og hun så gerne, at det blev lovpligtigt at mærke sin kat, så det var nemmere at finde den ejer.
- Vi har mærkning på hunde, der har eksisteret i snart 30 år, og dem ser vi ikke løbe rundt som i Sydeuropa. Men vi har gadekatte, siger hun.
- Så vi tror på, at en lovgivning omkring mærkning af katte på den lange bane vil give dem samme status som hunden.
Vil ikke tvinge katteejere
Faktisk giver den nye dyrevelfærdslov, der blev vedtaget i sidste uge, for første gang fødevareminister Mogens Jensen (S) bemyndigelse til at udstede regler om mærkning af katte. Indtil videre er der dog ikke planer om at benytte sig af det, og ministeren afventer i stedet udviklingen.
Heller ikke dyrevelfærdsordføreren hos Venstre, Erling Bonnesen, vil ”tvinge” katteejere til mærkning, da der er for store forskelle på, hvordan man har kat på landet og i byen, mener han.
- Vi bakker op om den frivillige mærkning, men vil meget gerne være med til at se på problemstillingen og få det gjort nemmere for internaterne at få afsat kattene igen, siger han.
- Som det er i dag, er det alt for bureaukratisk og bøvlet at få dem annonceret og prøve at finde den oprindelige ejer, inden katten kan komme videre til et nyt hjem.
Bortløbne katte koster millioner
De svar giver den fynske internatleder Lene Frahm dog ikke meget for.
- Alle tal viser, at folk ikke kan påtage sig ansvaret frivilligt, siger hun.
Lederen peger igen på, at den efterspurgte lov allerede findes for hundeejere i Danmark, der skal registrere deres kæledyr via chipnummer eller øretatovering.
- Der er forskelle på hunde og katte, men der er ikke forskel på, at når man siger ja til at tage ejerskab over et dyr, så følger der ansvar med - uanset om det er en kat eller en hund, lyder det.
Det er heller ikke en mulighed at aflive nogle af kattene for at undgå overbelægning, da der ikke bliver aflivet sunde og raske dyr på organisationens internater.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse kostede det sidste år 30 millioner kroner at håndtere de mange bortløbne katte på organisationens internater. Heraf er fire millioner alene brugt på internatet på Fyn.