Flere på banen

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det også være landbruget, der betaler for at rense drikkevandet for nitrat.

Det siger miljøminister Magnus Heunicke i dag til DR.

– Vandkunderne er helt uden skyld i, at der er nitrat i deres drikkevand. Derfor foreslår vi, at den regning tager vi fra støtten til landbruget, siger han. 

Og nu er De Konservative kommet på banen med et forslag om sprøjteforbud på sårbare jordområder, hvor grundvandet dannes, og hvor den grønne trepart ikke kan blive enige om tilstrækkelig beskyttelse.

Partiet mener, at forbuddet skal træde i kraft løbende.

Jeppe Bruus forklarer i dag til TV 2 Fyn, at han glæder sig over, at Konservative i dag har tilsluttet sig dagsordenen.

Ministeren forklarer videre, at man i slutningen af 2026 vil vide, hvor alle grundvandsreservoirerne er placeret i landet, så man kan lovgive om, hvor et sådant forbud skal gælde.

I vil lave et sprøjteforbud tæt på grundvandsreservoirer, hvorfor ikke bare lave et totalt sprøjtebud i Danmark?

- Nu handler det om at beskytte vores grundvand mod pesticider og andre stoffer, forklarer Jeppe Bruus.

Lige mellem kønnene

Det er godt nyt, lyder det fra overlæge, professor og bestyrelsesmedlem i Dansk Råd for Genoplivning Fredrik Folke.

- Det er vigtigt, at både mænd og kvinder får hurtig hjælp. Særligt når vi ved, at chancen for at overleve hjertestop falder cirka 10 procent pr. minut, der går, fra man falder om med hjertestop, til man modtager hjertelungeredning.

Sidste efterår offentliggjorde Hjerteforeningen ellers en måling, der kunne antyde, at kvinder er lidt ringere stillet, når det gælder genoplivning.

Syv ud af ti - 69 procent - svarede i undersøgelsen ja til, at de vil påbegynde hjertelungeredning, hvis en kvinde falder om på gaden.

27 procent af dem svarede, at de vil fjerne "alt tøjet på kvindens overkrop, herunder bh'en" i forbindelse med genoplivning.

Hjerteforeningen påpegede i den forbindelse, at det kunne skyldes blufærdighed i forhold til at fjerne bh'en på en fremmed kvinde, der er faldet om på gaden med hjertestop.

Men tallene fra hjertestopregisteret viser, at det ikke forholder sig sådan, og det glæder Fredrik Folke.

- Jeg kan sagtens forstå, at der kan være en bekymring, måske også et blufærdighedsproblem hos nogle, hvis en kvinde falder om i det offentlige rum.

- Men vi ser i praksis, at folk er gode til at træde til, også når det er kvinder, der er faldet om, siger Fredrik Folke.

Det er heller ikke altid nødvendigt at fjerne bh'en på kvinden, før man går i gang med at yde livreddende førstehjælp.

- De nyeste internationale guidelines har blødt op på det punkt og siger, at man kan starte hjertelungeredning både med og uden bh.

- Skal man sætte elektroder på en kvinde, kan man flytte bh'en lidt. Kun hvis den sidder meget i vejen, kan man fjerne den helt, siger Fredrik Folke.

Det er heller ikke et problem, at der eventuelt er metal i bh'en.

- Der har været en bekymring for, om stødene virker dårligere, hvis strømmen skulle igennem en bh. Men det er der ikke fundet evidens for.

- Så vi mener, det er ganske sikkert at bruge hjertestarter, også selv om kvinden har en bh på, siger Fredrik Folke.

Studiet blev publiceret i december 2025, men har ikke tidligere været omtalt.

Hundredvis af dyr

Besætningen, der ligger øst for Otterup i Nordfyns Kommune, består af omkring 100 høns, 100 tamænder og gæs, 50 fasaner, 75 duer, 75 parakitter og to påfugle, oplyser Fødevarestyrelsen.

Onsdag aften oplevede ejeren, at flere af fuglene havde diarré, hængende hoveder og øget dødelighed.

Statens Serum Institut bekræfter, at besætningen er ramt af H5N1-fugleinfluenza.

Som led i smitteforebyggelse bliver hele besætningen aflivet søndag.

Samtidig har Styrelsen etableret beskyttelses- og overvågningszoner i en radius af hhv. 3 og 10 kilometer fra den smittede besætning.

De kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræprodukter eller levende fjerkræ ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse fra Styrelsen.

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre også en uhyggelig tendens.

Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza.

Som følge af de usædvanligt mange tilfælde af smitte, som er registreret i Danmark vinteren over, opfordrer Styrelsen alle fjerkræejere til at være ekstra opmærksomme på smittebeskyttelse ved færdsel ind og ud af fjerkræbesætninger.

TV 2 har spurgt nogle af de klogeste politikkyndige, vi kender; vores egen politiske redaktør Hans Redder, Hans Engell, politisk kommentator og forhenværende partileder og minister, og førnævnte Noa Redington, der var rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

Hvor meget er der egentlig på spil for Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen – og hvordan er deres kampform op til duellen?

Forkølet start på valgkampen

Hvis Troels Lund Poulsen har nerver på, må man håbe, at han ikke læser med her. For Hans Redder lægger benhårdt ud:

- Det bliver en af de vigtigste dage i Troels Lund Poulsens politiske liv, siger han.

Venstre-formandens store opgave er at indgyde håb i sit eget parti, en tro på blå blok og frem for alt vise vælgerne, at han er et troværdigt bud på Danmarks næste statsminister.

- Jeg synes, det er ret åbenlyst, at Venstre ikke har fået den bedste start på den her valgkamp. Så han har brug for at vende det. Han har brug for en succes, han kan stå på i resten af den her valgkamp, siger Hans Redder.

Han står ikke alene med den analyse.

De tre kommentatorer hæfter sig alle ved, at Troels Lund Poulsen fik en "forkølet" og "hakkende" start. Han virkede som en, der var blevet taget på sengen, da Mette Frederiksen udskrev valg i sidste uge.

Venstre-formanden forlod Folketingssalen uden at svare på journalisternes spørgsmål. Var han statsministerkandidat nu?

Venstre kommer på bagkant

Dén melding kom først klokken lidt i partilederdebat om aftenen. Her meldte Troels Lund Poulsen sig klar til at tage ansvaret som Danmarks næste statsminister. På Facebook.

En noget undervældende lancering.

Og det er ikke blevet meget bedre siden.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har skudt store udspil ud om formueskat og pension. Kort før valgudskrivelsen kom S også med et opsigtsvækkende og meget konkret forslag om maksimalt 14 elever i skolens mindste klasser, som har skabt meget omtale.

Venstre kom med et skoleudspil på bagkant af både S og Konservative. Dagen efter var debatten allerede videre. S toppede dagsordenen med sit pensionsudspil.

- Mette Frederiksen har en klar overhånd. S har forberedt deres valgkamp grundigt. Statsministeren virker meget overskudsagtig, mens Troels Lund virker presset og har svært ved at kommunikere. Venstre er sent ude med deres udspil, og man savner noget, der er lidt større i formatet, siger Hans Engell, der heller ikke tror, at skolepolitik flytter særlig mange vælgere.

Hans Redder bemærker også, at det socialdemokratiske slagnummer om en formueskat fyldte enormt meget i debatten i valgkampens første dage.

- Troels Lund er endt et træls sted, hvor det virker, som om at han bruger mere tid på at reagere på, hvad Mette Frederiksen foreslår, end at fortælle, hvad Venstres egne visioner egentlig er, siger han.

Kan Troels Lund levere?

Der er heller ikke meget hjælp fra den såkaldte blå familie.

Inger Støjbergs (DD) støtte er betinget af, at Troels Lund vil udelukke at pege på Mette Frederiksen. Og Alex Vanopslagh kan da godt pege på Venstre-formanden, men han tager også gerne selv teten, hvis Liberal Alliance bliver det største borgerlige parti.

Der er med andre ord ikke en entydig blå opbakning til Venstre-formanden. Og det skaber en usikkerhed om, hvem der egentlig er den blå statsministerkandidat, mener Hans Engell:

- Han skal ligesom slås for sit kandidatur. Derfor optræder han heller ikke helt med den der karisma, at "her står jeg. Hvis vi blå partier får flertal, så er jeg den næste statsminister". Det kan han ikke sige med sikkerhed. Det giver usikkerhed.

Men man skal heller ikke tage fejl af, at Troels Lund Poulsen vinder på at stå i debatten, indvender Noa Redington.

- Det er en gave for ham, at han kommer til at stå som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Det er ham, der står der. Det er ikke Alex Vanopslagh (LA) eller Lars Boje (BP). Det giver et kæmpe boost for ham, og det er en kæmpe mulighed for Venstre.

Men enhver mulighed kommer som bekendt også med en risiko for at blive forspildt. Og det kan blive dyrt, hvis Troels Lund Poulsen ikke kan levere varen, når han står ansigt til ansigt med Mette Frederiksen.

- Så kan han godt risikere, at Venstre kollapser, og de borgerlige partier vender ryggen til ham. Så der er utrolig meget på spil, men det er også en tiltrængt mulighed for ham, siger Noa Redington.

Du kan læse resten af artiklen på TV 2 ved at klikke her.

Størst forskel i det private

Analysen viser, at en kvindelig chef i en privat virksomhed tjener 98.000 kroner mindre om året i gennemsnit end en mandlig chef i samme jobtype.

Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel på 7,8 procent.

Det betyder, at forskellen ikke kan forklares af faktorer som uddannelse, anciennitet og arbejdstid.

Privatansatte uden ledelsesansvar har en lønforskel på 55.000 kroner om året. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 6,4 procent.

Hvis man ser på lønforskellen for privatansatte mænd og kvinder over tid, er den forklarede del lavere end tidligere.

I 2019 lå den på 4,8 procent. I 2025 lå den på 2,9 procent.

Omvendt ligger den uforklarede lønforskel på cirka samme niveau som i 2019, hvor den lød på 6,5 procent mod 6,4 procent.

Ser man på det offentlige område, er den uforklarede lønforskel mindre. Det skyldes, at løn i højere grad aftales via overenskomster.

Djøfs analyse viser, at for chefer i kommuner og regioner er den uforklarede lønforskel 2,8 procent og 1,7 procent i staten.

For almindelige ansatte er løngabet 1,2 procent i regioner og kommuner og 0,6 procent i staten.

Djøf peger i analysen på, at det uforklarede løngab allerede begynder i studietiden i den private sektor.

Gennemsnitslønningen for privatansatte mandlige studentermedarbejdere ligger på 181 kroner i timen. Den tilsvarende timeløn for privatansatte kvindelige studentermedarbejdere ligger på 173 kroner i timen.

Det svarer til en forskel i timeløn på 8 kroner.

Noget af forskellen kan forklares med for eksempel faktiske arbejdstider, uddannelsesretning og studierelevans.

Men det efterlader ifølge Djøf en uforklaret lønforskel mellem mandlige og kvindelige studentermedhjælpere på 3,4 procent.

- Det svarer til, at de kvindelige studerende uforklaret får 6 kroner i timen eller 4690 kroner om året mindre end deres mandlige medstuderende, lyder det i analysen.

Sara Vergo, som er formand for Djøf, peger i en pressemeddelelse fra fagforeningen på, at problemet til dels består i, at "kvinder og mænd bliver mødt og vurderet forskelligt på grund af fordomme og bias".

Djøf ser frem til implementeringen af EU's direktiv om løngennemsigtighed. Det skal være implementeret senest juni 2026.

De nye regler til skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kønnene.