kl.
/

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hans Berner forstår ikke, at Langesø Julemarked ikke kan afvikles. Det gør Venstres Erling Bonnesen heller ikke, og derfor ender sagen nu på erhvervsministerens bord.

Røde julenisser, funklende julelys og duften af varm gløgg og lune æbleskiver skulle have spredt sig over Langesø Gods de kommende weekender frem til jul. Men årets julemarkeder er aflyst på grund af risiko for coronasmitte.

Det undrer både Hans Berner, der er bestyrelsesformand på Langesø Gods, og det fynskvalgte medlem af folketinget Erling Bonnesen (V). Derfor har Bonnesen på vegne af Langesø Julemarked kontaktet erhvervsminister Simon Kollerup (S) - i et håb om, at det alligevel kan blive jul på det nordfynske slot.

Venstres Erling Bonnesen forstår ikke, at Langesø Julemarked ikke kan afvikles. Derfor ender sagen nu på erhvervsministerens bord.
Video: Fotograf: Redigering:
Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Julemarkeder aflyst: Det er dybt mærkeligt

December er lige om hjørnet og ligeledes julen. Det bliver en anderledes juletid i lyset af corona, og det samme gælder for de fynske julemarkeder.


Årets julemarked ved Langesø er aflyst.

- Det er dybt mærkeligt. Det er en del af traditionen her på Langesø, siger Hans Berner, der er bestyrelsesformand på Langesø Gods.

Julemarkedet er aflyst på grund af forsamlingsforbuddet på 10 personer. Men det undrer Hans Berner.

På størrelse med shoppingcenter

- Selve julemarkedet kunne vi have foldet ud på mellem to og tre hektar. Det er et areal, der er på størrelse med hele Tarup Centeret, siger Hans Berner.

Han er uforstående over for, at de er nødsaget til at aflyse det traditionsrige julemarked. Han mener, at de sagtens kunne have holdt årets julemarked og samtidig overholdt regler om afstand.

Dog respekterer han udmeldingen, selvom han ikke er enig i udfaldet.

- Det er sådan, det må være. Men der er også noget, der hedder sund fornuft.

- Det er selvsagt en hastesag, da det er et julemarked, der er tiltænkt at skulle køre i weekenderne fra nu og frem til jul, skriver Erling Bonnesen til ministeren.

Forsamlingsforbud spænder ben

Med de nuværende coronarestriktioner skal julemarkederne overholde reglerne om forsamlingsforbud. Det betyder, at der maksimalt må være ti personer til stede.

Det giver ikke mening, mener Hans Berner. Han forstår ikke, at Tivoli i København må lukke flere end ti gæster ind, når han ikke må på sit udendørs julemarked.

Hans Berner, bestyrelsesformand på Langesø Gods, forstår ikke, at han i år ikke kan holde julemarked. Han accepterer dog reglerne, indtil de forhåbentlig laves om.
Video: Masoud Jafari Pouia

- I min optik er der ingen form for sund fornuft i dette, og man ødelægger en stor del af den danske befolknings julehygge og traditioner i en tid, som for mange allerede har været meget hård, siger bestyrelsesformanden.

Skal overbevise erhvervsministeren

Langesø Julemarked har overvejet, hvordan der kan være plads til flere end ti. Blandt andet vil hele markedet foregår udendørs på et op mod 25.000 kvadratmeter stort areal. Samtidig vil bestyrelsen på Langesø Gods markere et område på 100 kvadratmeter ved hver bod, hvor der maksimalt må være ti personer samlet.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Corona presser juletræsbranchens eksport:
  • Planlægningen er fuldstændig håbløs

Situationen med smittede mink er smittet af på juletræsbranchen. Mange tør ikke købe danske juletræer af frygt for coronavirus.


De fynske juletræer hverken nyser, hoster eller får feber. Alligevel er de hårdt ramt af Covid 19. Situationen med de danske mink og en mutation af coronavirus er gået ud over eksporten af fynske juletræer.

- Vi har tit problemer i juletræs-sæsonen med at få tingene til at køre, men i år har vi godt nok fået et nyt problem, som gør, at planlægningen er fuldstændig håbløs, siger Klaus Jørgensen, der er skovfoged på Tåsinge.

Fra dag til dag blev minkavlernes mareridt pludselig et problem for juletræsproducenterne. Og har været det lige siden.

- Vi  havde en statsminister, der stod og skreg ud, at vi muligvis havde et nyt Wuhan i Nordjylland, og det betød jo straks, at kunderne meddelte, at de ikke skulle have nogen juletræer, for de var bange for coronavirus, siger Klaus Jørgensen.

Lever af eksport

Sæsonen står og falder altså med om kunderne i udlandet tør købe danske træer. Langt de fleste træer eksporteres til udlandet, og hvis de ikke kan afsættes, er det et stort problem, siger Klaus Jørgensen:

- Så bliver juletræerne stående i Danmark, og eftersom 99 procent af træerne eksporteres til udlandet er det ikke ret godt, siger Klaus Jørgensen.

Samme meldig kommer fra Langesø Gods, der også eksporterer juletræer til udlandet i stor stil.

- Alt er usikkert lige nu. Vi ved kun, at juleaften falder den 24. december, og at folk gerne vil have et juletræ. Men om vi kan få det ud til dem, ved jeg ikke, siger godsejer Hans Berner.

En sideeffekt på covid 19 er, at der i plantagerne ikke tales polsk, ungarsk eller et andre østsprog i år. Arbejderne fra de lande er blevet væk på grund af pandemien.

Det er fint nok. Så er der da noget positivt ved det, siger Rasmus Tved, der er skovarbejder fra Nordlangeland.

Forventer store tab

Skovfoged Klaus Jørgensen skal sørge for, at 150.000 fynske juletræer eksporteres. Men det kan han ikke garantere sker.

- Det er svært at udtale sig præcist om. Måske 25-30 procent af vores produktion er i fare for ikke at komme afsted, siger Klaus Jørgensen.

- Vi sender et træk juletræer afsted til England i dag. I alt havde vi i år regnet med at sælge mellem 35.000-40.000 træer, men det tror jeg ikke, vi når. Vi er begyndt at kigge på, hvad vi skal gøre med dem. Nogle af dem vil jo være så store, at de påvirker de træer, der står ved siden af, så de må fældes, siger Hans Berner.

- Vi har haft kunder, der aflyste deres ordre, fordi de ikke turde tage danske træer, efter at der blev fundet corona i de danske mink. Jeg tror, lige nu, at vi kommer til at sælge 30.000-40.000 færre træer i år. I sidste ende er det jo producenten, der kommer til at sidde med den regning, siger direktør Jørgen Jokumsen fra Zenflora A/S.

- Det planlagte julemarked er væsentligt mindre, end det plejer at være, og som det fremgår, er det udendørs med afmærkede felter og meget klare retingslinjer. I sammenligning med andre aktiviteter i samfundet, under jeg mig meget over, at de nuværende generelle regler anviser ti personer i alt på et udendørs julemarked, skriver Erling Bonnesen i dén mail, der skal overbevise erhvervsministeren om at lempe reglerne.

Normalt besøger mellem 20.000 og 30.000 gæster Langesø Julemarked over de fem  sidste weekender frem mod jul.

For
Tophistorie
Fyn
Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.


Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.


Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.


- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.

Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.

Gå tilbage Del
kl.

Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.


Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.


Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.


S har ikke sat navne på

I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.

Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.

Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.

Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.

Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.

Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.

Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.

Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.

Intet svar

Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.

Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.

Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.

Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.

Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.

Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.

Kritik af “dobbeltjob”

Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældre- og sundheds-udvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.

I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.

For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.

- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.

Arkivfoto
Arkivfoto
Carsten Kringelum Duus.
Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang

Morten Albek
Morten Albek

Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.


Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.


Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.


Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.


Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.


Ville ikke have tunge poster

Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.

Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.

- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.

Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.

Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.

Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.

Om FH Fyn

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.

FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.

- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Pegede på Venstre-borgmester

Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.

I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.

I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.

Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.

Ved hvad det kræver

Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.

- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.

Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen
Lone Smidt er stolt over konstitueringen. Foto: Kasper Alfredo Knudsen.

- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.

Går ned i udvalgsposter

Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.

- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.

Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.

FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.

Ser frem til drøftelser

Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.

- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:

- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

For
Tophistorie
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.

Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.

Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.

Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her