I Nordfyns Kommune har den enkelte socialrådgiver over 40 sager på sit skrivebord. Derfor bliver der prioriteret i deres sager. Det er bekymrende, lyder det fra forening.
I Nordfyns Kommune er der ikke længere socialrådgivere til dialogmøder mellem forældre og institutioner.
I kommunens Børn- og Familieafdelingen ligger der nemlig over 40 sager på hver enkelt socialrådgivers skrivebord. Det betyder, at der må prioriteres i arbejdsopgaverne, fortæller direktør Karsten Poulsen.
Se kortet: Så mange ukrainske flygtninge får din kommune
Knap 3.000 ukrainske flygtninge vil indtil videre søge om opholdstilladelse i Danmark. Beregninger viser, hvor mange din fynske kommune kan forvente at modtage.
Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland, som Rusland har invaderet.
Og onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge - kendt som 'ukrainerloven' - der skal suspendere de normale asylregler.
Det skal blandt andet sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men i stedet kan søge om opholdstilladelse med det samme.
Ifølge Udlændingestyrelsen har flere end 1.700 ukrainere allerede gjort det siden 24. februar, mens cirka 3.000 ukrainere har bestilt tid til at indgive en ansøgning.
Beregninger fra Udlændingestyrelsen viser nu, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles ud på landets 98 kommuner.
Den endelige fordelingsmodel er ikke vedtaget, så beregningerne er lavet ud fra den matematiske model, som styrelsen allerede benytter. Fordi man ikke ved, hvor mange opholdstilladelser, der bliver givet, er der lavet beregninger ud fra, at der skal fordeles henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 ukrainske flygtninge.
Kortet er lavet med udgangspunkt i, at der bliver givet opholdstilladelse til 20.000 ukrainere. Regeringen har tidligere selv meldt ud, at de forventer, der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til landet.
I regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) skal fordelingsmodellen dog kigges igennem igen efter en periode på tre måneder, eller når der er givet 10.000 opholdstilladelser. Det sker for at vurdere, om der er behov for justeringer.
| Kommune | 5.000 | 10.000 | 20.000 |
|---|---|---|---|
| Middelfart | 45 | 90 | 179 |
| Assens | 52 | 105 | 209 |
| Faaborg-Midtfyn | 64 | 128 | 255 |
| Kerteminde | 27 | 55 | 110 |
| Nyborg | 31 | 62 | 124 |
| Odense | 113 | 226 | 452 |
| Svendborg | 62 | 125 | 249 |
| Nordfyns | 36 | 72 | 144 |
| Langeland | 16 | 32 | 65 |
| Ærø | 8 | 15 | 31 |
| I alt | 454 | 910 | 1.818 |
- Opgavepresset er for stort til at løse de opgaver, som socialrådgiverne skal.
- Derfor har vi prioriteret, at de opgaver, som de kan gøre, men ikke skal gøre, er vi nødt til at skære ned på i en periode, siger børn- og ungedirektør i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen.
Nordfyns Kommune har derfor besluttet, at socialrådgiveren ikke deltager i første dialogmøde, en skole eller daginstitution har, hvis der er bekymring om et barns trivsel.
Snak om den lille bekymring
Og det møder bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening.
- Jeg er bestemt bekymret, for jeg oplever socialrådgiverne som en aktiv del af det forebyggende arbejde sammen med kollegerne i dagtilbud og skoler, siger regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Mie Vode Moll og fortsætter:
- Det er netop dialogen om den lille bekymring, der gør, at man måske løser den. Det tidligt forebyggende arbejde bør være i fokus i en hver forvaltning.
Sandie fik tvangsfjernet sine børn af kommunen: Socialrådgiver er rystet og kalder det for lovbrud
Langeland Kommune har lavet flere lovbrud i sagsbehandling på familieområdet, mener socialrådgiver. Det gælder blandt andet for Sandie Hansen, der efter tvangsfjernelse af sine sønner har oplevet flere tilfælde, der ifølge hende strider mod loven.
37-årige Sandie Birkholm Hansen går rundt på det værelse, der tilhører sønnerne Noah og Malthe.
I hvert fald indtil sidste år, da tvillingebrødrene blev tvangsfjernet fra deres mor af Langeland Kommune.
- Ja, der er ikke gjort så meget ud af det, for de må alligevel ikke komme hjem, siger hun og fortæller, at hun i en periode overvejede, om hun skulle sælge alle deres ting. For afsavnet til de to drenge er stort.
- Til at starte med kunne jeg ikke engang gå ind på værelset.
Det hele starter, da Sandie Hansen får en depression, hun længe kæmper med sideløbende med sin tilværelse som mor. Undervejs bliver det så svært, at hun vælger at kontakte kommunen for at høre, om sønnerne kan få midlertidigt hjem hos den plejefamilie, som de allerede har været i aflastning hos.
Men efter Sandie Hansen kom sig over depressionen, har hun ikke kunnet få sine børn tilbage til hjemmet i Bagenkop igen. Og det er et af flere eksempler på sager, hvor Langeland Kommune har håndteret sager om anbringelse af børn uhensigtsmæssigt - i konkrete tilfælde direkte i strid med loven. Det mener i hvert fald Sandie Hansens uvildige støtteperson.
“Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah”
Høringer bliver ikke overholdt
Da Sandie Hansen er kommet mere ovenpå og klar til at få sine børn tilbage, går det ikke, som hun regner med.
- Der er ikke nogen samværsafgørelse. Jeg har bare skrevet under på en frivillig anbringelse, men jeg ved ikke, hvornår jeg ser børnene igen, jeg kan ikke få fat i sagsbehandleren, jeg kan faktisk ikke få fat i nogen, siger Sandie Hansen.
Og den manglende kommunikation ryster Sandie Hansens uvildige støtteperson Mie Zeilau, der også er sagsbehandler ansat af Langeland Kommune, der ved flere tilfælde har oplevet, at parthøringerne ikke bliver overholdt.
Når partshøringer og begrundelsespligter ikke bliver overholdt, er det direkte i strid med loven - og eksemplerne er mange i Sandie Hansens tilfælde.
- Man sender en klage til forvaltningen, der skal vurdere, om de har lavet fejl. De kan holde fast i afgørelsen og sende den videre til Ankestyrelsen, men der kan gå lang tid, før den bliver behandlet og i al den tid kan hun have mistet samværet med sine børn, forklarer Mie Zeilau.
Partshøring
- Partshøring er kravet om at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse, før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed. Hovedreglerne for parthøring er beskrevet i forvaltningslovens § 19.
Der er visse krav til hvornår parthøring skal finde sted: - Parten skal ikke kunne antages at være bekendt med at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.
- Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Tilbage i august 2021 viser en statusrapport, at børnene trives i spændingsfeltet mellem plejefamilien og deres mor, men få dage senere bliver samværet halveret.
- Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah, siger Mie Zeilau.
Pludselig har forældrene kun ret til at se børnene tre timer om måneden i støttet samvær uden for Sandies hjem, hvor hun normalt har samvær. Nu skal det foregå i en lejlighed i Odense. Senest har hun uden varsel mistet sine to månedlige telefonsamtaler med sønnerne.
- Hun får ikke nogen begrundelse. Børnene græder, når de skal væk fra deres mor, men kommunen konkluderer, at Sandie ikke kan finde ud af at skabe struktur for drengene, siger Mie Zeilau.
Udvalgte kompetencer
Sandie Hansen vælger at kontakte plejefaren dagen efter ændringen i samværet, men hun får at vide, at hun skal kontakte kommunen, som er dem, der træffer afgørelsen.
- Men der dumper en partshøring ind om, at kommunen påtænker at træffe en ny afgørelse. Samtidig er afgørelsen allerede sat i gang. Det hænger ikke sammen, og det er ikke i orden, påpeger Mie Zeilau.
Langeland Kommune har indhentet evalueringer fra Sandie Hansens tidligere bopælskommuner i Odense og Svendborg, og her har man udelukkende taget de negative elementer med og ikke de elementer, der fik hendes tidligere kommuner til at fremhæve hende som en kompetent mor.
“Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk”
Ligeledes har man brugt fejldiagnoser og tidligere diagnoser i vurderingen.
- De fremstiller hende som om, at hun ikke vil samarbejde og ikke har nogen selvindsigt. Hun har selv bedt om hjælp fra kommunen og foreslået anbringelsen i en periode. Er det, at man kan bede om midlertidigt at få anbragt sine børn ikke netop at have indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at kunne varetage sine børns omsorg?, siger Mie Zeilau.
Mie Zeilau har oplevet mange hårde skæbner i sin tid som socialrådgiver, men alligevel er hun rystet over sagen.
- Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk, siger hun og tilføjer:
- Når der er så mange, der kontakter mig, fordi de gerne vil have mig ind i deres sag, så tænker jeg, at der er et generelt problem og et eller andet sted tror jeg, at der kan være noget kulturelt i familieafdelingen.
Langeland Kommune er i flere omgange blevet meldt til Ankestyrelsen for fejlhåndtering af sagen, og i dag skriver mediet 24syv, at kommunen også er meldt til Ombudsmanden.
TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune.
I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. Det kan du læse mere om her.
Nordfyns Kommune har tidligere været under luppen for flere sager, blandt andet lange sagsbehandlingstider.
Problemer kan overses
Ifølge Lea Strynø, der er privat socialrådgiver, kan man risikere at overse flere problemer hos barnet, hvis socialrådgiveren ikke er til stede til dialogmøderne.
- Man risikerer jo, at man for eksempel arbejder ud fra forskellige problematikker, fordi man måske ser tingene forskelligt, siger Lea Strynø.
Derfor bør socialrådgiverne deltage allerede ved dialogmødet mellem forældre og institution, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings lokale formand.
- Jo tidligere, vi kommer ind med en indsats over for børn og unges mistrivsel, jo bedre. Det kan man både se i forhold til, hvad resultaterne skaber for det enkelte barn og ung, og på økonomien i sidste ende, siger Mie Vode Moll.
Giver det ikke så ikke god mening at prioritere socialrådgivere til de allertidligste møder, hvor man måske kan mane et problem til jorden?
- Vi er nødt til at sikre, at vi overholder loven i forhold til at kunne klare alle de andre opgaver. Vi gør alt det, som vi kan, med de mennesker, som vi har ansat lige nu, siger børn- og ungedirektør i kommunen Karsten Poulsen.
Nordfyns kommunalbestyrelse har bevilliget penge til tre nye socialrådgiverstillinger i Børn og Familie. Derudover leder man efter fire barselsvikariater til samme afdeling.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen.
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der, mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Hjælp fra folketinget
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidigt får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.
Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.
Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.
Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
kopieret!
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her