Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter beslutningen om at stoppe udvidelsen af Nyborg Slot, har Nyborg Byråd valgt at sende et brev til kulturministeren for at få et møde om sagen.
Der var både jubel og ærgrelse i Nyborg, da planerne for en udvidelse af Nyborg Slot på i alt 350 millioner kroner torsdag blev stoppet, da Miljø- og Fødevareklagenævnet gav klagerne medhold.
Politisk ballade: Spinkelt flertal fælder Nyborgs prestigeprojekt
Krisemøde i Nyborg Byråd og udsigt til politisk storvask i Dansk Folkeparti, der stemte slotsprojekt ned. Projekt til 351 millioner kroner skulle have skaffet Nyborg 100.000 nye turister om året.
Ti års arbejde spildt.
Sådan er holdningen hos Nyborgs politikere, efter at et snævert flertal torsdag i Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at Nyborg Slot ikke må udvides for 351 millioner kroner.
Byrådet havde i eftermiddag krisemøde om sagen, der formentlig havner på Folketingets bord og måske i en retssag.
For sagen kan ikke bringes videre i klagesystemet.
Sagen blev afgjort med stemmerne 4-3.
Socialdemokratiet, Venstre og landsdommer Norman Cleaver var for at give dispensation fra fredningsbestemmelserne, så projektet kunne gennemføres, mens en anden landsdommer, Henrik Twilhøj sammen med klagenævnets formand, Birgitte Egelund Olesen, Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen og Enhedslistens Palle Andersen Herrild sagde nej til projektet.
At Dansk Folkepartis stemme blev afgørende, ærgrer partiets byrådsmedlem i Nyborg, Carsten Kudsk.
Han havde dog set faresignalerne og lægger ikke skjul på, at han slet ikke er enig med partiets næstformand, Morten Messerschmidt, der har været med til at præge debatten ved at stille en række paragraf 20-spørgsmål.
Ifølge Carsten Kudsk vil byrådet nu undersøge, om det giver mening at rejse en sag ved domstolene.
Derfor vil man have undersøgt sagen juridisk. Desuden vil man kontakte blandt andet A. P. Møller Fonden og Realdania, der er de store bidragsydere til projektet, som Nyborg selv har afsat 41 millioner kroner til.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er sagen også på vej til kulturminister Joy Mogensen (S) og Folketingets kulturudvalg, der har Hans Chr. Schmidt (V) som formand.
I Nyborg Byråd var der mest plads til tristhed, og de kæmper nu videre for udvidelse. Fredag middag har de sendt et brev til kulturminister Joy Mogensen (S).
“Den er administrativt besluttet. Men man kan jo politisk på Christiansborg se på, om det er intentionen med museumslovgivningen”
- Brevet handler om, at vi gerne vil have et møde med kulturministeren, så vi kan fortælle, hvad synspunktet er på den her afgørelse, siger borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs (V).
Spinkelt flertal
Udbygningen af slottet skulle have ført det tilbage til det firelængede fæstningsværk, der stod i byen i middelalderen med borgring og udsigtstårn.
Millionprojektet i Nyborg
- Projekt Nyborg Slot har et samlet budget på 351 millioner kroner.
- A. P. Møller Fonden og Realdania bidrager hver især med 108 millioner kroner.
- Nyborg Kommune giver 40 millioner kroner, mens staten bidrager med 47,5 millioner kroner.
- Derudover er der afsat i alt 47,5 millioner kroner til et formidlingsprojekt.
- På nuværende tidspunkt er der brugt cirka 104 millioner kroner på projektet.
- Slottet skulle været stået færdigt i 2023, nu er udvidelsen stoppet.
Kilde: Østfyns Museer
Afgørelsen om at stoppe udvidelsen er taget, men Kenneth Muhs mener stadig at kunne påvirke sagen.
- Den er administrativt besluttet. Men man kan jo politisk på Christiansborg se på, om det er intentionen med museumslovgivningen, siger han og fortsætter:
- Vi fortæller danmarkshistorie, og selvfølgelig skal kultur og historie formidles med respekt for fortidsminderne. Men hvis så spinkelt et flertal kan beslutte, hvad vi skal gøre med en national klenodie, så mener vi (Nyborg Byråd, red.), at at der skal gøres noget ved museumsloven, fastslår Kenneth Muhs, der henviser til, at der i sagen er givet et snævert medhold til klagerne - fire stemmer mod tre.
Slotsprojekt i ruiner: Afgørelse om Nyborg Slot giver medhold til klagere
Et planlagt byggeprojekt på Nyborg Slot kan ikke realiseres på grund af klager over nybyggeri på fredede bygninger. Det er chokerende, siger museumsdirektør.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har torsdag truffet afgørelse i en klagesag om Nyborg Slot, hvor nævnet har givet medhold til klagerne.
Afgørelsen betyder, at et planlagt byggeprojekt, der skulle nyfortolke og genskabe Nyborg Slot som det firefløjede fæstningsværk, det var i middelalderen, ikke kan realiseres.
“Ærlig talt er det chokerende for os på museet og for byen, at det kunne gå så galt, at vi fik et afslag på projektet”
- Det er med stor beklagelse, at vi i dag har modtaget Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om slotsprojektet i Nyborg. Det er klart, at det på ingen måde var den afgørelse, vi havde forventet eller håbet på, siger Jesper Hermansen, der er direktør i Slots- og Kulturstyrelsen.
Klagede over nybyggeri på fredede bygninger
En af klagerne, foreningen Kultur & Arv, har grundlæggende været imod projektet, som tillader nybyggeri på et fortidsminde.
Tidligere har foreningen givet udtryk for, at den er imod, at der bygges splinternyt oven på de fredede bygninger og ruiner på slottets indre gårdsplads.
Projektet koster 350 millioner kroner.
Museumsdirektør: Det er chokerende
Museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer kalder det “et stort slag” for Nyborg Slot.
- Ærlig talt er det chokerende for os på museet og for byen, at det kunne gå så galt, at vi fik et afslag på projektet, siger Erland Porsmose til TV 2 Fyn.
- Det havde jeg simpelthen ikke set komme.
Borgmester: Det er simpelthen ikke rimeligt
Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), gør opmærksom på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet et snævert medhold til klagerne - fire stemmer mod tre.
- Jeg er dybt chokeret og rystet over sådan en afgørelse, som er en 4-3-afgørelse, siger Kenneth Muhs.
“Jeg er dybt chokeret og rystet over sådan en afgørelse”
- Det er et slag for Nyborg, og det betyder noget for Danmark. Vi har arbejdet med det her i ti år. Det er chokerende og simpelthen ikke rimeligt, siger borgmesteren.
Erland Porsmose og folkene bag projektet vil gå i gang med at undersøge, hvordan projektet med at modernisere Nyborg Slot så kan udfolde sig.
- Vi bliver nødt til at nytænke og finde ud af i fællesskab, hvordan vi kan løse det her, så hele idéen om at gøre dansk kulturarv tilgængelig for os allesammen kan lade sig gøre, siger Erland Porsmose.
Direktør: En hård besked
Slots- og Kulturstyrelsen vil endnu ikke melde ud, hvad der skal ske med Nyborg Slot.
- Vi tager naturligvis klagenævnets afgørelse til efterretning, og selvom det er en hård besked at få, så er vi samtidig utrolig stolte af de dele af projektet, vi allerede nu har fået gennemført, siger Jesper Hermansen.
“Restaureringen af Nyborgs kongefløj sikrer, at den gamle kongeborg vil stå i mange hundrede år endnu”
- Der er skabt et nyt, flot torv og turneringsplads ved Nyborgs rådhus, og vi er lige nu i fuld gang med at restaurere den gamle kongefløj fra kælder til kvist. Restaureringen af Nyborgs kongefløj sikrer, at den gamle kongeborg vil stå i mange hundrede år endnu, så også de kommende generationer vil få mulighed for at opleve en ægte middelalderborg, fortæller han.
Parterne bag projektet mødes på et senere tidspunkt for at drøfte, hvad der så skal ske.
I brevet skriver byrådet:
Byrådet tager Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse til efterretning og er klar over, at afgørelsen er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Derfor ønsker byrådet en politisk drøftelse af den praksis, der med Museumsloven som grundlag, forvaltes og træffes afgørelser ud fra. Byrådet ser nærværende afgørelse som en ny administrativ praksis, der er langt mere restriktiv end den hidtil gældende.
“Men det er heller ikke her, det skal ende. Vi giver ikke op, for det er så vigtigt, at danmarkshistorien bliver fortalt”
Ufærdigt slot
En del af klagerne omhandler, at afgørelsen kan medføre uønsket præcedens i fremtidige sager. I brevet til Joy Mogensen skriver byrådet derfor følgende:
(...) Samtidigt tillader vi os at stille os undrende overfor, at der andre steder i landet har kunnet ske væsentlige til- og ombygninger af og på fredede fortidsminder. Flertallet i nævnet ligger netop præcedens til grund for ikke at give dispensation. Derfor giver det ikke mening, at projekter i for eksempel Vordingborg, Tønder, Jelling og Koldinghus har kunnet tillades, hvis netop præcedens er en afgørende faktor for ikke at dispensere fra Museumsloven.
Trods afgørelsen står der stadig et slot i Nyborg, selvom det flere steder dækket til af stilladser.
- Der er lavet rigtig mange tind på slottet, men som det står nu, kan man ikke komme til at besøge det i fremtiden. Så det skal gøres færdigt på den ene eller anden måde, siger Kenneth Muhs og fortsætter:
Glæde og forargelse: Udvidelse af Nyborg Slot kan ødelægge fortidsmindet
Nyborg Museum vil lave en tilbygning for at genskabe slottets udseende i storhedstiden. Østfyns museer er glade, men flere foreninger er forargede.
Bølgerne gik højt ved de gamle voldgrave ved Nyborg Slot, da Miljø- og Fødevareklagenævnet tirsdag besigtigede byggepladsen for den nye tilbygning til slottet, der lyder på 350 millioner kroner.
For mens Østfyns Museer og Slots- og Kulturstyrelsen synes, at en tilbygning vil fortælle historien om det gamle slot bedre, mener foreninger som Kultur og Arv og Foreningen for Nyborgs Forskønnelse, at man skal bevare det slottet, som det er og passe på fortidsmindet.
- Der vil ske det, at hvis man tillader byggeriet, vil det aldrig blive muligt at komme tilbage til Nyborg Slot, som det var, siger Frederik Siemssen, der er formand for Kultur- og Arv.
Den holdning deler direktøren for Østfyns Museer ikke.
- Vi vil gøre det til levende kulturarv, som man kan forholde sig til og kan gå direkte ind i. På den måde kan vi gøre historien tilgængelig og forståelig for almenheden, forklarer Erland Porsemose.
Restriktive regler
Planen er at udbygge slottet med 2000 kvadratmeter og blandt andet genskabe indtrykket af den ringmur, der før i tiden omkransede slottet.
Hos Kultur og Arv køber man dog ikke ind på, at det skal gøre noget for den historiske oplevelse.
- Man vil tilføre 2000 kvadratmeter moderne konferencefaciliteter med industrikøkken, cafeteria, støbt kælder, kloakering og 12 toiletter hele vejen gennem et af vores fineste fortidsminder, siger en uforstående Frederik Siemssen.
“Vi vil gøre det til levende kulturarv, som man kan forholde sig til og kan gå direkte ind i. På den måde kan vi gøre historien tilgængelig og forståelig for almenheden.”
Han forklarer, at fortidsminder normalt bevares meget restriktivt, og at alle ændringer skal være tvingende nødvendige og kunne føres tilbage til den status, som det havde før. Det er ikke tilfældet med Nyborg Slot.
Dem bevarer vi normalt meget restriktivt, alle ændringer skal være tvingene nødvendige og skal kunne føres tilbage til den status, som det havde før.
Han bakkes op af Foreningen for Nyborgs Forskønnelse.
- Man underkender en lovgivning, hvor man ophæver en restriktiv fredning. Det er farligt, siger Dorte Riis Madsen, der er repræsentant for foreningen og tilstede ved dagens besigtigelse.
Vil bare smuldre i fred
På Nyborg Slot håber man, at besigtelsen leder frem til den planlagte udvidelse.
- Vi har at gøre med noget, der i årenes løb er blevet så maltrakteret, at den sammenhæng, der var mellem borg og byrum ikke er den historie, man kan genkende i dag, medmindre man har læst tykke bøger om det, forklarer Erland Porsemose.
Han forstår godt, at foreningerne har kritikpunkter til udvidelsen, men ser kun den store udvidelse som en god investering for Nyborg og slottet.
“Nyborg er et af de fineste, helstøbte gamle købstadsmiljøer, og tilførelsen af 2000 kvadratmeter hård murstensbyggeri, der er fremmed for byen, vil ikke gøre noget godt.”
- Nogen mener, at fortidsminder bare skal have lov til at forgå og stå i fred. Vi er ret overbeviste om, at hvis man ikke gøre noget nyt, vil det i stedet smuldre i fred. Ved at lave sådan en indsats og gøre kulturarven levende og relevant i dag, sikrer vi, at slottet stadig står her om 300 år.
Han er dog med på, at det handler om, at hvis man giver tilladelse til at udvide fortidsmindet, giver det præcedens i fremtiden.
En principiel sag
Og det er netop med henblik på præcedens, at man i Foreningen for Nyborgs Forskønnelse vil undgå at få Nyborg Slot udviddet.
- Det her er i allerhøjeste grad en principiel sag. Det kan åbne for, at man aldrig nænsomt længere kigger på fortidsminder, og det bliver jeg bekymret for, siger Dorte Riis Madsen.
Hun er bange for, at det bliver en åbning til, at man bare kan behandle en lovgivning, som man har lyst. Noget, som Frederik Siemssen er enig i.
- Der er en årsag til, at vi værner om vores fortidsarv. Vi har lavet regler over de sidste 100 år om, at vi skal passe på fortidsminderne. De fortæller vores historie og en del af vores identitet. Den model, man har her med bare at banke 60 søjler i beton og 60 i stål ned på kryds og tværs i det arkælogiske levn, det er noget af det hårdeste, man har set, siger Frederik Siemssen.
Nyborg bliver mere attraktiv
Ved at bygge ud og lave om i den historiske oplevelse, kan det placere Nyborg som en endnu mere historisk by at besøge. Det er i hvert fald tanken fra både Slots- og Kulturstyrelsen og Østfyns Museer. Men det er Kultur og Arv ikke sikker på, bliver tilfældet.
“Det her er i allerhøjeste grad en principiel sag. Det kan åbne for, at man aldrig nænsomt længere kigger på fortidsminder, og det bliver jeg bekymret for.”
- Jeg ved, at museet håber det, men Unesco har flere gange sagt, at gør man det her, vil det forringe Nyborg Slots chancer for at komme på verdensarvslisten. Nyborg er et af de fineste, helstøbte gamle købstadsmiljøer, og tilførelsen af 2000 kvadratmeter hård murstensbyggeri, der er fremmed for byen, vil ikke gøre noget godt, understreger Frederik Siemssen.
Det forholder Erland Porsemose sig anderledes til. Han tror nemlig, at den planlagte udvidelse vil være god for både Nyborg, slottet og dem, der bor i byen.
- Det, vi gør, er at bringe kulturarven til live, og det vil betyde, at der kommer en opblomstring i Nyborg, både i forhold til øget omsætning og øget turisme. Og så øger det attraktionsværdien i at flytte til Nyborg og blive en del af historien, siger han og fortsætter:
- Vi kan mærke en borgerstolthed i Nyborg. Folk siger, at vi lever lige midt i historien, og det er efter min overbevisning det bedste sted at leve.
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke ønsket at kommentere på sagen.
- Men det er heller ikke her, det skal ende. Vi giver ikke op, for det er så vigtigt at danmarkshistorien bliver fortalt.
Nu venter byrådet i Nyborg blot på svar fra kulturministeren.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her