Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Da et stort flertal af de nyvalgte politikere i Odense på valgnatten besluttede at oprette to nye forvaltninger, gjorde de det, selvom undersøgelser af behovet slet ikke var færdige endnu.
Tilføjelse
En sundhedsrådmand, en miljø- og klimarådmand og to helt nye forvaltninger med et ukendt antal ansatte blev resultatet af den første konstituering, som alle partier i byrådet - bortset fra Venstre - stod bag.
Beslutningen blev taget, selvom flertallet af politikere blot to måneder før havde besluttet at undersøge, hvordan sundhedsområdet i kommunen kunne forbedres.
I budgetforliget for 2022, som alle byrådets partier står bag, hedder det:
“Forligspartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes et servicetjek af den samlede organisering af sundhedsområdet i kommunen, så borgere og pårørende i Odense Kommune får den størst mulige nytte af de muligheder, der følger med den nye reform. Dette servicetjek gælder såvel den politiske som den administrative organisering af sundhedsområdet i Odense Kommune.”
Direktørgruppen i Odense Kommune fik ansvaret for at igangsætte det såkaldte servicetjek og efterfølgende skulle politikerne godkende undersøgelsen.
Men da politikerne tidligt om morgenen den 17. november dagen efter valget besluttede at oprette de to nye forvaltninger, var servicetjekket ikke klar endnu.
Det har ikke tirsdag været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S), men dagen efter valget forklarede han oprettelsen af en sundhedsforvaltning således:
- I vores budget har vi skrevet ind, at vi skal kigge på sundhedsområdet, hvor vi står over for nogle opgaver, vi ikke helt synes, vi er organiseret i med vores nuværende form. Så ideen er ikke ny, men farten og tempoet i det kom jo selvfølgelig i kraft af, at der var en god politisk vilje til at gøre det færdigt, sagde borgmesteren, som ikke forholdt sig til, at det besluttede servicetjek ikke var færdigt og derfor ikke indgik i beslutningen.
- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen. Tanken om at gå med en ny forvaltningstruktur opstod gennem nogle samtaler, vi har haft haft. Men vores politiske organisering var ikke skarp nok, sagde borgmesteren torsdag i sidste uge.
Professor: - Unaturlig måde at organisere sundhed
Etableringen af en ny forvaltning inden for sundhedsområdet møder kritik fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
- Det er en unaturlig måde at organisere sundhed, som netop har nogle tværgående problemstillinger og samtidig er meget knyttet til ældreområdet, siger professor Per Nikolaj Bukh.
Professoren mener, at det er en dårlig idé, når det såkaldte servicetjek af sundhedsområdet i kommunen endnu ikke er færdiggjort.
- Det at lave en ny forvaltning gør det rigtig, rigtig administrativt tungt, fordi forvaltningerne skal koordinere det med hinanden, inden de kan træffe nogen som helst beslutninger. Det bliver aldrig nogen god idé, siger Per Nikolaj Bukh.
I ovenstående video ses interviews med henholdvis professor Per Nikolaj Buch og forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Roger Buch.
Servicetjek for klimaindsatsen
Det samme gjorde sig gældende for forvaltningen for klima og miljø. Da Odense Byråd den 14. september fremlagde en klimahandlingsplan, stod der i teksten:
“Den kommunale forvaltning skal sikre den mest effektive organisering af arbejdet med klimaindsatsen i Odense Kommune. Derfor skal den kommunale forvaltning udarbejde et servicetjek af den samlede organisering af klimaområdet i kommunen. Dette servicetjek gælder såvel det politiske som den administrative organisering af klimaområdet i Odense Kommune.”
Heller ikke servicetjekket af klimaområdet i Odense Kommune er endnu blevet forelagt for politikerne.
Borgmester erkender: Ny struktur blev først besluttet på valgnatten
Som en del af konstitueringsaftalen oprettes to nye forvaltninger i Odense: en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Beslutningen blev truffet på valgnatten og blev ikke nævnt med et ord i den foregående valgkamp.
Fra 1. januar skal Odense have to nye forvaltninger. Det blev vedtaget i konstitueringsaftalen efter tirsdagens kommunalvalg.
Men den pludselige nye struktur, der giver ekstra rådmandsposter til Socialdemokratiet og Konservative, møder kras kritik fra en landets førende professorer i offentlig økonomi.
Det bliver dyrt og giver administrativt meget lidt mening, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, som er ekspert og professor i offentlig økonomi.
I et interview med TV 2 Fyn erkender borgmester Peter Rahbæk Juel, at beslutningen om den nye struktur først blev taget på valgnatten.
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen, lyder det fra den genvalgte borgmester.
Her kan du læse en udskrift af et interview som borgmesteren gav til TV 2 Fyn torsdag.
Per Nikolaj Bukh kalder det både forringende og fordyrende at oprette de her to nye forvaltninger. Hvad siger du til kritikken?
- Først må jeg starte med at rette en faktuel fejl. Diskussionen om at ændre vores organisering på klimaområdet og sundhedsområdet er ikke startet på valgnatten. Det har vi skrevet ind i vores klimahandleplan, at vi skal kigge på og ind i vores seneste budget, fordi vi har set, at vi organisatoriske udfordringer på begge områder, så jeg deler simpelthen ikke den analyse, han har af det.
- Der har også været andre tidligere kommunale topchefer ude at sige, at det er det rigtige at gøre, hvis man vil have fokus på for eksempel klima. Og jeg må bare sige i forhold til sundhedsudgifterne i kommunen. Vi bruger over en milliard kroner på sundhed.
Hvis idéen ikke opstod i løbet af valgnatten, hvorfor i alverden nævnte I det så ikke under valgkampen? Har vælgerne ikke krav på at vide, at deres borgmester går og barsler med idéer og forslag som det her?
- Klima har fyldt rigtig meget i valgkampen. Jeg ser i virkeligheden det her som vores måde at indrette vores virksomhed på, så vi kan nå vores resultat bedst muligt. Sundhed har ikke fyldt så meget i valgkampen, men det er ikke nogen hemmelighed, at der er store forandringer på vej på sundhedsområdet. Der er en sundhedsreform, hvor der skal arbejdes med det nære sundhedsvæsen. Vi ved, at på OUH kommer der 140 færre sengepladser, og vi ser generelt, at der kommer flere sundhedsopgaver over på kommunen, så jo skarpere vi kan blive på sundhedspolitikken og jo sundere odenseanerne kan blive, jo færre udgifter vil der også være, siger Peter Rahbæk Juel.
Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor du ikke mener, at vælgerne burde vide, at det var den her plan, du har i tankerne. Simpelthen at samle det under separate forvaltninger?
- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen, der er blevet taget op. Tanken om at gå med en ny forvaltningsstruktur opstår jo i nogle samtaler, vi har haft politisk. Men vores organisering har vi politisk erkendt ikke var skarp nok på hverken klima eller på sundhed.
Har I en evaluering, der bekræfter, at det her er en god idé?
- Vi kan se på vores klimahandleplan idet, vi forhandler den, at for det første, så har vi - hvis vi tager alle beslutninger i byrådssalen - så har vi kun fat i 25 procent af byens CO2-udledning. Vi ved, at vi skal ud at lave partnerskaber med byen. Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2.
For bare to år siden stod du i spidsen for at skære i kultur, administration og anlæg for omkring 200 millioner kroner for at flytte det over på velfærd - altså børn, unge og ældre. Hvordan hænger det sammen med, at du nu vil skrue op for administrationen igen og bruge penge på det?
- Jeg ser det som en investering i at nå de mål, vi har. Vi bruger over en milliard kroner på sundhedsområdet. Per Nikolaj Bukh anslår, at det er fem millioner kroner, det vil koste om året at lave en ny sundhedsforvaltning. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt skævt. Vi har ikke finberegnet det, for vi har ikke skabt forvaltningen endnu.
- Men det svarer jo til fem promille af hele indsatsen. Kan det gøre, at vi bliver bare tre til fire procent skarpere på vores effekt af vores sundhed, så er de penge længe tjent hjem. Det samme gør sig også gældende på klimaområdet. Jeg ser det her som en investering i, at vi hurtigere kan nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030.
Per Nikolaj Bukh siger, at det ikke er effektivt, men forringende at bruge flere penge på forvaltninger. Hvorfor ikke bruge de fem millioner kroner om året på mere sundhedspersonale eller solceller, hvor man ved, at det har en effekt?
- Vi har en strategisk udfordring og et politisk ønske om at nå det, og det er det, vi prøver at ruste os til. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, og jeg synes måske lidt, I har spurgt grønthandleren om råd til at købe slagterkød, når han skal fortælle om, hvad der er bedst for at skabe sundhedsfaglighed, og hvad der er bedst for at fremme klimaet. Andre eksperter har rost Odense for det, vi gør på klimaområdet. Det har en tidligere kommunaldirektør også været ude at rose i dag (torsdag red.)
- Der er mange andre kommuner, der også laver særskilte klimaudvalg. Jeg kunne tælle to, der også har lavet en særskilt klimastruktur i forbindelse med det her valg, så jeg synes måske, at den i øvrigt dygtige økonomiprofessor kommer lidt for langt ud af en tangent, hvor han måske heller ikke helt har hjemmebane.
Du siger, at det har været længe undervejs, men var det på valgnatten, at I blev enige om, at det var den her form, at organiseringen skulle have - altså to nye forvaltninger?
- Der var et dybt politisk ønske om, at vi skulle styrke vores klimaindsats og vores sundhedsindsats, og så har vi diskussionen i forhold til organisering: Skal vi sætte gang i noget forberedende organisering, der kan tænke i rammer og det ene og det andet, eller skal vi prøve at skabe en fast struktur og en klar politisk retning.
Her er de nye rådmænd i Odense
Borgmesterforvaltningen: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet
By- og Kulturforvaltningen: Søren Windell, Konservative
Ældre- og Handicapforvaltningen: Brian Dybro, SF
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Christoffer Lilleholt, Venstre
Børn- og Ungeforvaltningen: Susanne Crawley, Radikale
Sundhedsforvaltning: Tommy Hummelmose, Konservative
Miljøforvaltning: Tim Vermund, Socialdemokratiet
- Den første opgave, som et nyt klimaudvalg og sundhedsudvalg får, bliver at kunne definere indholdet og putte en forvaltningsstruktur omkring det. Så vi valgte simpelthen at gå den vej, som var den mest direkte. Så nu ligger der et forberedende arbejde foran os, så vi kan udvalg og en effektiv forvaltningsstruktur, der gør, at vi kan nå vores mål på klimaområdet, og vi kan gøre odenseanerne sundere og spare en masse penge.
Så det var først på valgnatten?
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen.
Dagen efter forklarede borgmesteren oprettelsen af en klimaforvaltning således:
- I vores klimaaftale har vi erkendelse af, at det er et stort, bredt og komplekst område, og derfor har vi bedt den kommunale forvaltning om at gennemtjekke vores organisering, fordi vi kunne se, vi kunne blive nødt til at ændre på den.
Borgmesteren forholdt sig ikke til, at det besluttede servicetjek af klimaindsatsen heller ikke er færdig, og derfor ikke kunne inddrages i beslutningen om at oprette den nye forvaltning.
TV2 Fyn har spurgt om status på servicetjekket for både sundhedsområdet og klimaområdet, men Odense Kommune oplyser, at den ikke har mulighed for at svare på vores spørgsmål i dag.
Ukendt millionbeløb
Peter Rahbæk Juel og partierne bag beslutningen om at oprette to nye forvaltninger har ikke sat et præcist beløb på, hvad de to nye forvaltninger vil koste.
Men eksperter har skønnet, at en ny forvaltning vil koste et tocifret millionbeløb.
Beslutningen om at bruge mange millioner kroner på to nye forvaltninger kommer, efter at kommunen i en årrække har sparet på administrationen og nedlagt stillinger.
I 2019 blev der skåret 60 millioner kroner ned på administrationsudgifterne, og så sent som i september i år besluttede forligspartierne bag budgettet for 2022, at der inden 2025 skal barberes yderligere 70 millioner kroner af udgifterne til administration.
Ekspert om nye forvaltninger:
- En del af en politisk logik
Professor i offentlig organisation mener, de to nye forvaltninger, der er på vej i Odense, bunder i en politisk kabale, men mener samtidig, at de kan være en god idé.
Som en del af konstitueringsaftalen i Odense blev der oprettet to nye forvaltninger og dermed to nye rådmandsposter.
Fremover får Odense således en rådmand for sundhed og en for miljø og klima.
- Det er et udtryk for en politisk konstituering og det muliges kunst, når man vil have en bred konstituering. Men det er også det, man kan kalde for en politisk logik. Altså at man ønsker at sætte fokus på noget bestemt politisk, fordi man har en kabale, der skal gå op, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation ved SDU.
- Det er en anden logik, end den vi normalt siger, man skal skrue tingene sammen efter. Nemlig en driftsorienteret eller funktionel måde at få en forvaltning til at gå op.
Her er de nye rådmænd
Borgmester: Peter Rahbæk Juel (S)
Børn- og ungerådmand: Susanne Crawley (R)
By- og kulturrådmand: Søren Windell (K)
Social- og beskæftigelssesrådmand: Christoffer Lilleholt (V):
Ældre- og handicaprådmand: Brian Dybro (SF)
Miljørådmand: Tim Vermund (S)
Sundhedsrådmand: Tommy Hummelmose (K)
Alligevel mener han, at der kan være gode grunde til at omorganisere, som man nu gør i Odense.
- Det her er, hvad man i organisationsteorien taler om som en reorganisering og en gentænkning, og der skal man jo finde smarte løsninger. Og det vil sige, det kan faktisk godt føre til, at man laver effektiviseringer forbundet med det her, samtidig med at man opnår det, som man gerne vil nemlig en specialisering af indsatsen, siger han.
40 millioner kroner
Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, har regnet sig frem til, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.
Men Kurt Klaudi Klausen er uenig med sin kollega i, at der ikke er logik i at oprette de nye forvaltninger.
- Jeg synes, det er en falsk problemstilling at sætte det op som et spørgsmål om varme versus kolde hænder. Det antyder jo, at der er nogen, som ikke er deres penge værd og ikke leverer værdi for samfundet. Det tænker jeg ikke er rigtigt og rimeligt, siger han.
Sin egen fornuft
Per Nikolaj Bukh mener, beslutningen er både dyr og unødvendig, mens Kurt Klaudi Klausen mener, at der kan være fornuft i, at henholdsvis sundhedsområdet og klima- og miljøområdet hver især får en særskilt forvaltning.
- Jeg vil faktisk ikke give ham (Per Nikolaj Bukh red.) ret. At lave omorganisering med henblik på at sætte et bestemt politisk og strategisk aftryk og fokus kan rumme sin egen fornuft. I det her tilfælde må man sige, det er nogle meget klare politiske signaler, og på symbolplan ret vigtigt at sige, at man som kommune sætter fokus på bæredygtighed og miljø og på det sundhedsmæssige, siger han.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige er med i den konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).
I forligsteksten fra september står der:
”Forligspartierne er enige om, at der skal gennemføres en effektivisering på det administrative område. Effektiviseringen skal frigøre et provenu på 10,0 mio. i 2022 og 20,0 mio. kr. fra 2023 og frem, der kan indgå i en samlet prioritering af velfærden.”
TV2 Fyn har bedt om en kommentar fra Borgmesterforvaltningen til tallene, men har endnu ikke fået svar.
Som bekendt forhandler de politiske partier om en ny konstituering, efter at Enhedslisten i søndags sprang fra den aftale, der blev indgået på valgnatten.
Om en ny konstituering fastholder eller dropper planerne om to nye forvaltninger, vides derfor endnu ikke.
Korte videoer
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Der er tre dage til folketingsvalget endelig skal afgøres.
Og i dag kom Socialdemokratiet så med et nyt udspil om danskernes børne- og familieliv.
Et forslag om, at småbørnsforældre på fuldtid skal have en betalt mulighed for at gå ned i tid i en periode - for så til gengæld at arbejde fuldtid før og efter, de har små børn.
Men forslaget har ikke udelukkende mødt støtte i dag. Blandt andet folketingskandidat Amanda Heitmann (V) bed ikke på forslaget.
- Det kommer fem minutter i valg, og det undrer mig, at man har ventet helt til nu, fortæller hun indledende.
Sympatisk, men…
For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.
- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.
Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).
- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.
Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.
- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.
Skal give fleksibilitet
Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).
- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.
Og hos hende er en særlig ting i fokus.
- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.
- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.
Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.
I anledning af FN’s internationale dag mod racisme, var en gruppe demonstranter lørdag mødt op i det centrale Odense for at gøre opmærk på emnet.
En af de fremmødte var Christian Ivan Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem i Racismefri By. Han kom i dag med et helt særligt budskab.
- Jeg mener, der er en voksende hetz imod muslimer her i det danske samfund, og derfor vil vi gerne oplyse om det.
- For os er det en form for oplysningskampagne, hvor vi tager fat på de statistikker, der er. Hvordan ser integrationen ud, og hvordan står det til, forklarer han.
Ifølge Christian Ivan Jacobsen er der lørdag demonstrationer i både København, Aarhus, Aalborg, Odense og Grenaa.
Lørdag eftermiddag kunne Middelfart Boldklub notere sig for det fjerde nederlag i træk i Betinia Ligaen. Det skete efter et hjemmebanenederlag på 1-0 mod Hobro IK.
Og skulle håbet om at forblive i landets næstbedste række holdes i live, så var en sejr næsten nødvendig denne weekend.
I stedet for befinder Middelfart Boldklub sig nu 13 point fra sikkerhed, imens de går ind i nedrykningsspillet som nummer sjok.
Med andre ord skal der ske mirakler i de 10 sidste kampe, men matematisk set er det stadig muligt for fynboerne at holde sig i Betinia Ligaen.
De skal kæmpe om overlevelsen mod AaB (28 point), B.93 (28 point), Aarhus Fremad (27 point), Hobro IK (25 point) og HB Køge (20 point).
Skæver du i øjeblikket til din plads i køen? Holder øje med, hvornår det mon bliver din tur til at logge ind hos Skat og se din årsopgørelse?
Måske har du endda svedige håndflader, mens ventetiden snegler sig afsted?
Allerede fredag morgen forsøgte så mange at logge ind på Skattestyrelsens hjemmeside, at et køsystem blev aktiveret.
Og det endda selvom det hed sig, at det først var på mandag, at man kunne se, om man skulle have penge tilbage i skat.
Først på aftenen åbnede Skattestyrelsen døren på klem, traditionen tro, og køen voksede nærmest eksponentielt for hvert minut. Fredag aften stod der således flere end 350.000 i kø for at få adgang til at se sin årsopgørelse.
Men hvad får hundredtusindvis af danskere til at sætte sig i en digital kø for at se et tal, de lige så godt kunne se i næste uge? Ifølge Danmarks eneste forsker med speciale i neuroøkonomi, Jon Sigurd Wegener, handler det om dopamin, risiko og magtesløshed:
- Det kan psykologisk minde om gambling, siger han.
Et element af risiko
Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.
Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.
- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.
Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.
- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.
Dyrt købt ro i maven
Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.
Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?
- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.
Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.
Små beløb og store følelser
I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.
Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.
Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.
- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.
Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.
- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.
Prisbelønnet forfatter: -Jeg skulle have været død mange gange
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i...
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i igen. I dag er den prisbelønnede forfatter og underviser Mikael Josephsen ædru, taknemmelig og mere produktiv end nogensinde.
Den fynske fodboldtræner Nils Nielsen fra Ærø har i spidsen for Japans fodboldkvinder sikret en stor international triumf.
Japan vandt lørdag finalen i Asian Cup over værtsnationen, Australien, og tog dermed sin tredje titel i den asiatiske fodboldturnering.
Maika Hamano, der på klubplan spiller for engelske Tottenham, stod for kampens eneste mål på Stadium Australia i Sydney, hvor Japan vandt 1-0 foran 74.357 tilskuere.
- Jeg føler mig lettet. Jeg synes, at det var en 50-50-kamp, ligesom jeg forudså, siger Nils Nielsen efter kampen til AFP.
- Det er meget svært at spille mod Australien i Australien, og jeg må sige, at de kan være stolte.
- I sidste ende er jeg bare glad. Pigerne kæmpede med alt, hvad de havde, tilføjer den danske træner.
Lang trænerkarriere
Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.
Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.
Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.
Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.
For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.
Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.
I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.
Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.
Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.
Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.
Endnu en folketingskandidat kan nu skrive sig på listen, som en af dem der har valgplakater, som er blevet udsat for hærværk.
Denne gang er det gået ud over Malte Jãger (LA), der har fået påsat et klistermærke med teksten "RACISME FY FOR SATAN!".
- Jeg synes, det er virkelig langt ude, at vi lever et sted med nogle, der har så lidt forståelse for vores demokrati, fortæller han til TV 2 Fyn.
Og han er langt fra den eneste, der har oplevet lignende tilfælde.
Kim Aas"hole" i opråb efter hærværk på valgplakater
Da folketingsmedlem Kim Aas (S) fredag kom tilbage til Ringe mødte et uønsket syn ham.
På flere af hans valgplakater var der nemlig blevet tegnet med en sprittusch, hvor der var skrevet “hole” i forlængelse af hans efternavn.
- Point for både ordspil og vedholdenhed for der står nu “Hole” på samtlige mine plakater i Ringe, så der rundt omkring står Aas-Hole, skriver han selv i et opslag på Facebook.
Dog er han alligevel noget ærgerlig over, at hans plakater nu er ramt af hærværk.
Hærværk
For Kim Aas skriver selv, at han er klar over, at drillerier følger med, når man hedder Aas, men alligevel kommer han med en opsang.
- Det er selvfølgelig helt fair at være uenig i min politik eller at mene, jeg er helt galt på den. Det er jo selve pointen med demokrati.
- Det bliver bare lidt fattigt, når uenigheden ender med sprittusch på plakater i stedet for en samtale. Demokratiet har brug for debat ikke hærværk, fortsætter han.
Derfor er Kim Aas også gået videre med sagen.
- Sagen er anmeldt til politiet, så hvis nogen skulle have mødt en person i dag med lidt tuschrester på fingrene, så må I gerne sende mig en besked, afslutter han.
Ingen undskyldninger
LA-kandidaten forklarer selv, at han er gået til valg på en stram udlændingepolitik, men han mener ikke, at det på nogen måde betyder, at han er racist.
- Min politik har intet med racisme at gøre, jeg fører blot en stram udlændingepolitik.
- Der er kæmpe problemer med familieklaner, og det skal vi gøre noget ved. De skal ikke skabe utryghed ved, at de bekriger hinanden, forklarer han videre.
Unikt indblik: Odenses mest kriminelle familieklan er drevet af ære, had og hævn
Multikriminelle klaner er et af de varmeste politiske emner op til folketingsvalget. En meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for TV 2 Fyn viser, at Indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet er det tredjevigtigste emne for fynboerne ved valget.
Familieklanerne ernærer sig ved kriminalitet, lever efter andre regelsæt end de lovbestemte, og penge og ære vægter højere end sikkerhed og respekten for samfundet.
En række lovforslag og politiske udspil viser med al tydelighed, at klanerne er et samfundsproblem politikere er optaget af. Skal de udvises? Behandles på lige fod med bandemedlemmer? Kan man sanktionere hele familier? Det er spørgsmålene som lige nu melder sig.
Men hvem er de kriminelle familier, hvad er deres historik, og hvad er egentlig forskellen på dem og etablerede bandegrupperinger?
På baggrund af interviews med fem anonyme kilder med indgående eller god indsigt i Odenses kriminelle underverden, kan TV 2 Fyn nu give et indblik i de kriminelle klaner, som for offentligheden er omgærdet af stor mystik. To af kilderne er selv en del af den kriminelle underverden på Fyn.
Store familieforetagender
Klanerne er mange på Fyn, og mens nogle er dødelige rivaler, har andre sørget for giftemål på tværs af familierne og dermed sikret samarbejder og reduceret risikoen for at de falder hinanden i ryggen.
Magtforholdene mellem familieklanerne er også dynamisk. Mens én arabisk familie for bare ti år siden sad tungt på den kriminelle underverden i Odense, er det i dag en anden arabisk familie, der har overhånden.
Det er ikke bare kernefamilien der involverer sig i kriminaliteten: Det er brødre, onkler, fætre og venner af familien, mens konerne sørger for at holde deres mænd på dupperne med krav om at holde æren i behold, når der opstår intriger.
Der er en forventning om selvtægt internt mellem klanerne. Man går ikke til politiet, men klarer i stedet problemer med vold, afpresning og aftaler.
Den mest magtfulde familie
I Odense har der i mange år været en skarp opdeling mellem somaliske og arabiske familier. Den familie, som lige nu vurderes at være den mest magtfulde i byen, har palæstinensiske rødder.
Den palæstinensiske familie har haft styrende roller i bandemiljøet, eksempelvis i banden Black Army. De seneste år har familien dog udliciteret flere og flere af de “beskidte” opgaver, mens de ældre familiemedlemmer trækker i trådene i baglandet.
Derfor nævnes navn ikke
TV 2 Fyn vurderer, på baggrund af interviews med personer, som har dyb indsigt i Odenses kriminelle underverden, at den palæstinensiske familie er den mest magtfulde kriminelle familie på Fyn.
En offentliggørelse af navnet skaber dog en risiko for, at ikke-kriminelle familiemedlemmer og andre personer med samme efternavn fejlagtigt bliver set af offentligheden som kriminelle.
Derfor har TV 2 Fyn ud fra en samlet etisk vurdering ikke valgt at offentliggøre navnet.
Specifikke sager med domfældelse nævnes heller ikke i artiklen, da enkeltpersoner hermed vil kunne knyttes til familien.
Familien er dødeligt uvenner med de somaliske kriminelle i Odense, hvilket giver udslag i konflikter, der ofte har et ganske blodigt udfald. Årsagen til uvenskabet skal findes i årtiers nag til hinanden, og har ofte rod i racisme mellem dem.
Men det er ikke bare ære og racisme der adskiller familierne - narkomarkedet og muligheden for at tjene penge er motoren, der driver det hele.
Her bliver især unge teenagere brugt som stikirenddrenge for både narkosalg og til at udføre det beskidte arbejde, når der opstår konflikter.
Et friskt eksempel på dette er den unge mand, der står tiltalt for i 2025 at køre en bil gennem glasfacaden på en McDonalds i Odenses centrum. Målet var ifølge politiet at dræbe en anden ung mand, der kort forinden havde stukket et nært familiemedlem til bilens fører ned med kniv.
Mens man i bander ofte ville få prøvemedlemmer til den slags, er der noget andet på spil i familieklanerne. Her hævner man angreb på sine familiemedlemmer og forsvarer familiens blod og ære.
Tidligere på året stod en bande med stærke bånd til en somalisk familie i Vollsmose angiveligt bag eksplosionen, som ramte en boligblok i Korsløkkeparken. Her var målet et medlem af en rivaliserende bande
Årevis som hårdkogte
Det er ikke kun i nyere tid, at den føromtalte palæstinensiske familie har gjort sig bemærket som en utryghedsskabende gruppering i Odense.
På baggrund af aktindsigter i domme kan TV 2 Fyn datere familiens forbrydelser mere end 15 år tilbage med flere domme for lovovertrædelser som vold af særligt rå eller brutal karakter, knivstikkeri, trusler, hærværk, våbenbesiddelse, indbrud, tyveri, fareforvoldelse for andres liv og førlighed og narkobesiddelse.
Blandes i banderne
En kriminel familieklan er ikke det samme som en bande, selvom klanerne ofte blander sig i bandemiljøerne. Som lovgivningen er på stående fod, bliver familieklanerne heller ikke betragtet som en bandegruppering, og straffes derfor ikke efter bandeparagrafferne.
Den overvejende forskel er ikke kriminalitetsformen - den er ligeså hensynsløs og brutal i familierne som i banderne.
Men i familierne er medlemmerne ofte opvokset med kriminalitet som den eneste logiske karrierevej, og sådan har det været i generationer - også inden familierne fandt vej til Danmark.
I banderne er medlemmerne oftest mere eller mindre frivilligt blevet en del af en kriminel gruppering, som de ikke er født ind i.
Det store spørgsmål er så, om man kan slå alle i en familie over en kam.
Et oplagt eksempel er bandelederen Osman Ali Osman, der tidligere på måneden blev udvist af Danmark. Hans bror har også flere ubetingede udvisninger på CV’et, og selvom brødrene har en lang karriere som ledende figurer i skiftende bandegrupperinger, er det ingenlunde hele familien som har pletter på straffeattesten.
Sådan er det også med den palæstinensiske familie, der lige nu vurderes til at være den mest magtfulde i den fynske underverden. Her er der talrige familiemedlemmer, som har pletter på straffeattesten, men der er også flere med en ren straffeattest.
Odense er “Wild West”
Den fynske underverden er berømt blandt kriminelle i hele landet for at være det rene vilde vesten.
Her holder alliancer ikke længe, folk falder hinanden i ryggen, og hævnaktioner bliver så langstrakte, at ingen til sidst kan huske hvad konflikterne startede med.
Odense er placeret geografisk på en måde, hvor det giver mening for banderne at etablere sig, når de skal distribuere narkotika rundt i landet.
Efterhånden som paragraffer er blevet indført, der giver mulighed for at udstede geografiske forbud, har de kriminelle dog spredt sig på øen.
Især Kerteminde og Nordfyns kommuner er blevet yndede steder at bosætte sig, lyder det.
Nationalt set er der op mod 100 familier, som vurderes at være kriminelle klaner. Heriblandt vurderer Rigspolitiet at der er en hård kerne på 17 familier i toppen, som er de mest hårdkogte. Af disse 17, vurderes det at de fleste har bopæl i Fyns politikreds.
Fyns Politi oplyste i 2024, at der er cirka ti kriminelle familier på Fyn, som har karakter af at være et kriminelt netværk. De holder alle til i og omkring Odense.
Det vil politikerne gøre
Den 16. februar præsenterede justitsministeren en række indsatser mod kriminelle familieklaner på et pressemøde i Korsløkkeparken. Indsatserne er en del af et lovforslag som endnu ikke er vedtaget. Hovedpointerne i lovforslaget er:
Kriminelle familier skal betragtes som bander i lovgivningen.
Kriminelle familier skal overvåges systematisk af politiet.
Børn i kriminelle familier skal hjælpes bedre af det offentlige i præventivt arbejde.
Hårdere straffe mod bander og bestillingskriminalitet.
Bedre mulighed for at straffe personer der muliggør kriminaliteten.
Undersøgelse af kriminel infiltration i det offentlige.
Geografisk opholdsforbud skal udvides til nabokommuner.
Almene boligorganisationer skal underrettes om kriminelle beboere.
Ifølge Malte Jãger hænger valgplakaten på billedet i Allégade i Odense, hvor en af hans bekendte lykkedes med at pille klistermærket af.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her