8. dec. 2023 kl. 8:00

Butikker melder sig ud af cityforening i protest efter tv-interview

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere medlemmer af City Odense er så utilfredse med direktør Peter Bøgholms udtalelser om mobilitetsplanen, at de enten har meldt sig ud eller overvejer at melde sig ud af foreningen.

På få dage er medlemstallet i Odense City skrumpet ind.

Mindst to af de i alt 198 butikker, hoteller og virksomheder i landets tredjestørste by er så utilfredse med city-direktør Peter Bøgholms nylige udtalelser om kommunens store mobilitetsplan, der skal reducere CO2-udledningen i byen med 100.000 tons inden 2030 alene fra trafikken, at de har valgt at melde sig ud. 

Planen, der blev præsenteret for to uger siden af et flertal i byrådet, betyder, at hastigheden bliver sat ned til maksimalt 30 km/t på veje indenfor Ring 2, og der bliver lavet forsøg med såkaldte trafikøer, som medfører ensretning og spærring af veje.

Læs også: Overblik: Det betyder Odenses nye trafikplan for dig
Gå tilbage Del
23. nov. 2023 kl. 13:02

Overblik: Det betyder Odenses nye trafikplan for dig

TV 2 Fyn

Færre hastighedsnedsættelser, mere fokus på bybusser og så vil Gent-modellen komme i spil i Odense. Få overblikket over, hvordan den nye trafikaftale er forskellig fra den gamle.

Det bliver - fortsat - mere besværligt at køre bil i Odense og nemmere at være cyklist, fodgænger eller buspassager. 

Odense har fået en ny Grøn Mobilitetsplan. Den gamle, der blev vedtaget af alle partier i byrådet i sommer, smuldrede efter stort drama.

Sent onsdag aften blev Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Moderaterne og løsgænger Andreas Møller enige om den nye trafikaftale for Odense. De borgerlige partier er ikke længere med i aftalen.

Cille Høg

Trafikplanen vil - ligesom den gamle - få stor betydning for udviklingen af trafikken i Odense. Hastighedsgrænserne på byens veje vil blive sat ned mange steder, veje vil blive lukket eller ensrettet, og det vil generelt blive mere besværligt at køre i bil i byen.

Herunder kan du få overblikket over, hvad den nye aftale indeholder, og hvordan den adskiller sig fra gamle trafikplan. 

Det betyder Odenses nye trafikplan for dig

Færre hastighedsnedsættelser

Frederik Berga

I den nye trafikplan er der færre hastighedsnedsættelser end i den oprindelige. Den forventede reduktion er sænket fra 30.000 ton til 17.000 ton. 

Fartgrænserne vil blive sænket til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Hastighedsnedsættelserne på selve ringvejen bliver dog droppet.

Det er heller ikke længere planen, at hastigheden på de største indfaldsveje og trafikveje skal sænkes med 20 kilometer i timen. 

Til gengæld vil hastigheden på udvalgte støjplagede veje uden for Ring 2 blive sænket til 40 kilometer i timen. Det gælder eksempelvis Hjallesevej og Læssøegade. 

Uden for Ring 2 udpeges to lokalområder, hvor hastigheden sænkes til maksimum 30 kilometer i timen. Det kunne blive i Sanderum-Dalum-området eller ved Fuglebakkekvarteret i Tarup.

Hvad med Fynske Motorvej?

Alex Syrik

Det er stadig en del af aftalen, at hastigheden på Fynske Motorvej skal sættes ned til 90 kilometer i timen, selv om det ikke er noget, kommunen kan bestemme, og regeringen i sommer afviste at nedsætte hastigheden på motorvejen syd om Odense

Hvis motorvejshastigheden ikke kan reduceres, fremgår det af den nye aftale, at forligspartierne vil afsøge andre muligheder. Her er håbet, at staten vil hjælpe kommunen, da den mener, det er statens ansvar.

Nye busgader og bussluser

Alexander Aagaard

I den nye aftale er der fortsat planer om, at der skal investeres i den kollektive trafik, heriblandt byens busser.

Det nye er, at der skal etableres såkaldte busgader og bussluser, hvor det tidligere kun skulle gøres lettere for busser at komme frem via busbaner. 

På Søndre Boulevard vil de eksisterede fire spor blive ændret til to spor for biltrafik og to spor til busser.

Forventet reduktion: 9.000 ton

Flere klimavenlige områder og Gent-modellen

Niels Anton Gyde

I den nye trafikplan er der mere fokus på klimavenlige områder end den oprindelige. Den forventede reduktion er hævet fra 20.000 ton til 33.000 ton per år.

Her er det den såkaldte Gent-model, der kommer i spil. Den var ikke med i den oprindelige aftale. Her vil nogle byområder blive fredeliggjort - ligesom i den belgiske by Gent - i såkaldte mobilitetszoner. Det er et byområde, som lukkes af for gennemkørende biltrafik.

Det vil gøre det mere besværligt for bilister, men til gengæld noget nemmere for cyklister og fodgængere, og gadebilledet bliver grønnere og mere tilgængeligt for det lokale byliv. 

Det kan for eksempel komme til at ske i Skibhuskvarteret med en ensretning af Skibhusvej, hastighedsnedsættelser, vejlukninger og reducering af kantstensparkering på Skibhusvej. 

Det vil også ske i en endnu unavngiven bydel.

Mere fokus på elbiler og parkering

Odense Kommune har et par parkeringspladser forbehodt elbiler, men de er stort set altid tomme.

I den nye aftale er der stort set ikke ændret ved planerne fra den oprindelige aftale om at øge fokus på elektrificering af bilerne i Odense.

Ambitionen er, at minimum 40 procent af bilerne i 2030 skal være elbiler. 

Der skal etableres flere parkeringspladser til elbiler og laves flere ladestandere. 

Det vil give en forventet reduktion på 21.000 ton om året.


Samkørsel og delebiler

Vejdirektoratet
Samkørselsplads langs Fynske Motorvej

Der er ikke ændret ved planerne fra den oprindelige aftale om at øge fokus på samkørsel og delebiler. 

Det skal give en forventet reduktion på 10.000 ton per år.

Det gælder blandt andet, at der skal reserveres gratis parkeringspladser til delebiler ved alle kommunale parkeringsanlæg og trafikknudepunkter.

Odense Byråd vil samlet set reducere med 100.000 ton CO2 i 2030.

Der er ikke nogen planer i den nye aftale om, at der skal etableres nulemissionszoner i Odense. I sådan nogle zoner vil det ikke være tilladt for benzin- og dieselbiler at køre ind i.

Hele byrådet var 9. juni enige om den første aftale, men allerede få dage efter vaklede fundamentet

Peter Bøgholm udtalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at han ikke så problemer i den nye mobilitetsplan.

- Der er blevet malet et billede af, at det bliver besværligt at komme ind til bymidten. Men det tyder intet på. Tvært imod tyder det på, at det bliver lige så nemt som hidtil at komme herind, sagde Peter Bøgholm.

Siden sendte han en mail ud til sine medlemmer, hvor han fortæller, at han føler sig misforstået i interviewet.

Men mindst to af byens butikker har nu taget konsekvensen for direktørens udtalelser. Og mindst én overvejer at melde sig ud.

“Det er os, der bor inde i byen. Det er os, der kan mærke det, og det er os, der skal betale huslejen”

— Emil Rasoulinia, restauratør og indehaver af Café Froggys

Emil Rasoulinia er restauratør og indehaver af Froggys Café i Odense. Han er bekymret for, at den nye mobilitetsplan vil medføre færre gæster i bymidten, og derfor er han uenig med Peter Bøgholm i mobilitetsplanens betydning for handelslivet i centrum. 

- Jeg overvejer kraftigt at melde mig ud af foreningen i protest, siger Emil Rasoulinia. 

Emil Rasoulinia er indehaver af Café Froggys. Han overvejer at melde sig ud af Odense City.

Han mener, at Peter Bøgholm ikke taler medlemmernes sag.

- Jeg har generelt været glad for at være medlem af cityforeningen, men med de udtalelser, der har været de sidste par dage, så er jeg bekymret for, om der bliver talt for vores synspunkter, eller det er personlige synspunkter, siger Emil Rasoulinia.

- Derfor har jeg gjort mig nogle overvejelser, og hvis det er de tanker, og den baggrund, der ligger bag, så har jeg ikke lyst til at være medlem af cityforeningen, fortsætter han.  

Emil Rasoulinia frygter, at mobilitetsplanen vil gøre det mere besværligt at komme ind til byen, og at det vil betyde færre besøgende i bymidten. 

- Vi har haft rigeligt med udfordringer i centrum. Specielt efter syv år med vejarbejde på grund af letbanen, som har gjort det besværligt for folk at komme ind til byen, siger han. 

Ud over at reducere CO2-udledningen, skal mobilitetsplanen også give 25 procent flere besøgende i bymidten i 2030 blandt andet ved at forbedre adgangen for cyklister og kollektiv transport. Emil Rasoulinia tror dog ikke på, at det kommer til at ske. 

- Det er ikke fordi, politikerne mener noget ondt, men jeg tror, at vi også skal se de med andre briller og lytte til de erhvervsdrivende. Det er os, der bor inde i byen. Det er os, der kan mærke det, og det er os, der skal betale huslejen, siger han.

Læs også: Mere kritik af trafikplan: Restauratørforening er bekymret
Gå tilbage Del
4. dec. 2023 kl. 15:31

Mere kritik af trafikplan: Restauratørforening er bekymret

Restauratørforeningen af 1883, som er foreningen for restauranter, barer, caféer og hoteller i Odense, melder sig nu ind i den ophedede debat om den nye mobilitetsplan. En del af planen er at indføre hastighedsnedsættelser og såkaldte trafikøer, som ifølge kritikere vil gøre adgangen til bymidten mere besværlig. 

- Det er svært at se, hvordan planen kommer til at rykke meget (på CO2-udledningen red.), men det er nemt at se, at den får folk, der har en bil, til at køre et andet sted hen, siger Jonas Bäckström, som er formand for Restauratørforeningen af 1883.

Han stiller sig dermed væsentligt mere kritisk overfor planen, end Peter Bøgholm, som er formand for City Odense, som er en forening for butikkerne i byen. Peter Bøgholm har tidligere sagt til TV2 Fyn, at han ikke er bekymret for, at mobilitetsplanen vil medføre færre handlende i byens butikker. 

Noget tyder dog på, at de butiksdrivende i byen er mere bekymrede for planen, end deres formand giver udtryk for. I en rundspørge, som TV2 Fyn har lavet blandt butikkerne i Kongensgade og Vestergade i Odense, svarer 16 ud af 20 butikker, at de er bekymrede for, at planen vil føre til færre kunder i butikkerne. 

Den bekymring deler Jonas Bäckström. 

 - Som restauratører lever vi i sameksistens med detailhandlen, og jeg er bekymret for detailhandlen med planen. Formålet med planen er at begrænse biltrafikken i Odense, det står sort på hvidt, så vi kommer til at hoppe over på andre trafikformer. Men det vil i værste fald betyde, at folk vil vælge andre steder at købe ind, siger han. 

Han er bekymret for, at de handlende i stedet vælger at tage ind til byens store shoppingcenter. 

- Rosengårdscentret er en bragende succes. De lavede overskud på 316 millioner kroner sidste år og har 3.000 gratis parkeringspladser. Det er alt andet lige ikke det samme i Odense Centrum, siger Jonas Bäckström. 

Han mener, at bymidten skal være mere hyggelig for at kunne konkurrere med storcenteret, som er mere belejligt. 

Guldsmed føler sig ikke repræsenteret

Der er også skuffelse over citydirektørens udtalelser hos en anden forretningsdrivende i byen igennem mange år. 

Poul Hytteballe har siden 1996 drevet guldsmeden Hytteballe Antik fra en ældre ejendom i Nørregade. Han har allerede meldt sig ud af cityforeningen, efter at han hørte Perter Bøgholm udtale sig til TV 2 Fyn om mobilitetsplanen. 

- Efter den udtalelse, som jeg så ved en ren tilfældighed, mener jeg ikke, at han varetager mine og mange andre erhvervsdrivendes interesser. Han repræsenterer os ikke, siger Poul Hytteballe, der kalder udtalelserne "tonedøve".    

Tøjbutik vil også forlade forening

Der er også andre, der har taget Peter Bøgholms udtalelser ilde op. 

Allerede i sidste uge sagde indehaveren af tøjbutikken 3 Trin Ned i Nørregade, Kim Kristensen, at han, efter at han havde hørt direktørens udtalelser, ville melde sig ud af foreningen.

- Vi er af den opfattelse, at mange af de forretningsdrivende i Odense city ønsker bedre adgangsforhold for vores kunder, så vel om man kører i el-, benzin- eller dieselbil, sagde Kim Kristensen til TV2 Fyn.

- Vi går ikke ind for forskelsbehandling på baggrund af, hvilket slags køretøj man har til rådighed (rig eller fattig). Vi står langt fra hinanden, cityforeningen og 3 Trin Ned, hvad dette angår, fortsatte han.

3 Trin Ned bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har meldt sig ud.

Mobilitetsplanen, der blev indgået forlig om 22. november har to overordnede målsætninger. Det ene er, at den samlede CO2-udledning fra transport reduceres med 46 procent. Det andet er, at byens liv udvikles, at det er attraktivt at drive forretning med adgang til byen og bymidten i bil. Og at der i 2030 bor og færdes 25 procent flere mennesker indenfor Ring 1 sammenlignet med i dag. Forligspartierne er enige om, at planen ikke er lykkedes, før begge målsætninger er opfyldt.

TV2 Fyn har forsøgt at en kommentar fra Peter Bøgholm, men han har ikke vendt tilbage på henvendelserne.  

For 55 minutter siden
Tophistorie
Claus Fisker / Ritzau Scanpix

GOG profil ramt af blodprop i hjernen

LYT
Del
Link
kopieret!

GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.

I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.

- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.

Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".

For 2 timer siden.
Tophistorie
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.

I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.

Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.

Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.

Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.

- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.

Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Læs også: Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Gå tilbage Del
25. okt. 2024 kl. 19:00
Fyn

Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre

TV 2 Fyn / Mie Flyttov

Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.

Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.

Det skriver fyens.dk.

- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.

Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.

- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm. 

Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg. 

Lægeerklæring udebliver 

Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.

Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.

- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.

Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.

- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.

Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.

- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.

Godtgjort at han er syg

- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.

Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.

- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.

Utilfreds anklager

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.

En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.

-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.

Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.

Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.

 Konkursrytter og dømt svindler

Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.

Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.

I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.

Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.

I dag kl. 6:00
Tophistorie
Anton Kranf

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Læs også: Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Gå tilbage Del
10. nov. 2022 kl. 8:07

Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?

Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.

I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.

De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.

I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.

Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

Ingen problemer med løvfald

Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.

- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.

- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.

Forskel på sporvogn og letbane

Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.

I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.

Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger. 

John Hartmann/Ritzau Scanpix
I Odense gik der sporvogne til Hunderup Skov og Fruens Bøge. Billedet er fra 1952 - det sidste år med sporvogne i byen.

Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.

Rensede også skinner dengang

Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.

De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.

Amanda Holmgaard Sørensen
Letbanen har i løbet af de seneste dage og uger oplevet alvorlige nedbrud, der har resulteret i forsinkelser og aflysninger - primært på grund af løvfald.

Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.

Snestorme lammede sporvognstrafik

Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.

25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.

Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.

Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne

Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.

- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.

Amanda Holmgaard Sørensen
En rensemaskine kører jævnligt og spuler skinnerne, så der ikke ligger blade. I gamle dage brugte man en sporvognsskinneskidtskraber.

- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.

Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.

- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.

I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost. 

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

For 35 minutter siden
OB/PR

Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.

På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.

-  Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.

For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.

-  Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.

OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.

For 1 time siden.
Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu

LYT
Del
Link
kopieret!

Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.

Det er den, der ligger i Kerteminde.

Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.

Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.

- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.

Anton Kranf

Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.

Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.

Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.

Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.

Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.

Anton Kranf

Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved

LYT
Del
Link
kopieret!

Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.

Læs også: DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Gå tilbage Del
I dag kl. 6:00

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

Anton Kranf

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.

- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.

- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.

Ida Alstrup

Formand forlader magtfuld post

LYT
Del
Link
kopieret!

Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.

Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.

Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.

I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.

Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.

Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.

Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.

I dag kl. 8:55
Nils Lund Pedersen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.

Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.

Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.

Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.

Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.

Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.

Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Elpriserne styrtdykker mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.

Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.

Du kan løbende følge elpriserne her.

I dag kl. 8:00
Fyn

Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.

Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.

De nominerede til Årets Sportsnavn 2024

Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.

Abdallah Abou Arab

Sofie Øritsland Kirkegaard
Abdallah Abou Arab Vollsmose Boxing

Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.

Tue Ernst Nielsen

Ty Gunner

Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.

Simon Andreasen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.

Tobias Aagaard Hansen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.

Hjalte Froholdt

Darryl Webb/AP/Ritzau Scanpix

Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.

Rasmus Lund Pedersen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.

Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen

Rebecca Billger

Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.

Christopher Vejlager

Den Danske Billard Union

Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.

Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.

Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.

Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.

De sidste ti års vindere

2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick

2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund

2021: Viktor Axelsen

2020: Søren Kragh Andersen

2019: Lasse Norman Hansen

2018: Stinna Tange Kaastrup

2017: Viktor Axelsen

2016: Viktor Axelsen

2015: Emma Klingenberg

2014: Rikke Møller Pedersen

For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.

Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.

I dag kl. 7:26
Fyn
Foto: Annika Skov og privatfoto / Collage: Lærke Nord, TV MIDTVEST

Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"

LYT
Del
Link
kopieret!

For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.

- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.

Og jo, det er det.

Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.

Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.

- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup. 

Privatfoto

Nu kan familien dele en nyhed over dem alle. 

Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom. 

Læs også: Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 9:16

Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri

Grafik: Stine Mørch

Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.

Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.

Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget. 

To år efter er Liams kamp forbi. 

- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget. 

Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år. 

- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor. 

- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup. 

-  Det er julegaven over alle julegaver. 

Privatfoto

Trøjen gav superkræfter

Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet. 

- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer. 

- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn. 

Læs også: Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
Gå tilbage Del
27. jul. 2023 kl. 20:37
Fyn

Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn

- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.

Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.

- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest

Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.

- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest
TV Midtvest

Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.

- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.

TV Midtvest

Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.

- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.

Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu

Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri. 

Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin. 

Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup: 

- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.

Læs også: Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 6:00

Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter

Cille Høg

Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.

Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre. 

Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.

Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten. 

Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om. 

- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup. 

Glæden erstattes af chok og sorg

For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie. 

Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker. 

- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:

- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?

Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu. 

Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed. 

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/

- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup. 

Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes. 

Hvad er leukæmi?

Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.

Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.

Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.

Hospitalet bliver hverdag

Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske. 

I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have. 

Cille Høg
Det hjælper altid at holde i mors hånd. Liams mor May har med andre i familie fået tatoveret knæk cancer symbolet.

Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge. 

Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur. 

Cille Høg
Her har Liam fået opereret porten ind, som kemokurene skal igennem.

Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange. 

- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:

- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.

Lov til at være barn

Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:

- Lege med Ann Berit! 

Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn. 

Cille Høg
Ann Berit glæder sig også altid til at lege med børnene.

I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit. 

- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam. 

Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over. 

- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:

- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen. 

Cille Høg
Det er kun fantasien, der skal sætte grænser, for hvad de kan lave, selvom børnene er syge.

Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der. 

- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun. 

- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit. 

Den skæbnesvangre dato

Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste  behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet. 

Cille Høg
Efter snart to år med mange blodprøver, er Liam ikke længere bange for at følge med, når han skal have taget dem.

Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode. 

- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense. 

- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:

- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun. 

Privatfoto
Privatfoto
/

Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:

- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han. 

Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.

- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han. 

- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May. 

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her