Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde om letbanen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
At politikerne holder tilbage med oplysninger om Odense Letbane, undrer flere borgere i Odense, men det giver god mening, vurderer juraprofessor.
Flere odenseanere undrer sig over, at politikerne er så hemmelighedsfulde med oplysninger om letbanen og dens fremtid.
Letbanen mangler dokumentation: Banedanmark stopper testkørsel
Odense Letbane har måttet stoppe sine testkørsler indtil dokumentationen for, at deres signal ikke påvirker det øvrige tognet, er på plads.
Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.
Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.
- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.
Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.
Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.
Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.
- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.
Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.
Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?
- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.
Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.
- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.
Hvornår forventer I, det vil kunne ske?
- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.
Løsning på vej
Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.
- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.
Hvad er det I mangler dokumentation på?
- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.
Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.
Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.
- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende".
Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet.
Onsdag mødtes Økonomiudvalget i Odense Kommune til en ekstraordinær og fortrolig orientering om letbaneprojektets fremtid.
Efterfølgende ønskede ingen af politikerne at fortælle, hvad de fik at vide om letbanen.
- Der er lige præcis den åbenhed, der skal være, så selskabet på ene side har en god mulighed for at passe på skatteborgernes penge over for underentreprenører, der gerne vil se, om de kan få så meget som muligt ud af kontrakten som overhovedet muligt, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- På den anden side skal der være en offentlighed om rammer, retning og fremdrift i et projekt som Odense Letbane, fortsætter borgmesteren.
Juraprofessor: Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde
Uden at vide konkret hvilke oplysninger der kom frem mødet, fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, at offentlighedsloven er indviklet, når det gælder, hvad borgerne må få at vide og ikke må få at vide.
Hvad er offentlighedsloven?
Formålet med loven er at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.
Loven skal medvirke til at skabe interesse for forvaltningen, men også til at styrke tilliden til myndighederne.
Der er en lang række undtagelser til, hvad borgerne i Odense kan kræve at få at vide om et offentligt projekt som Odense Letbane.
- Det lyder umiddelbart rigtig, at der kan være en helt velbegrundet årsag til, at der skal være hemmelighed omkring oplysningerne, siger Sten Schaumburg-Müller.
De seneste dage, uger og måneder har der i medierne været historier om problemer med letbanens værksted, en konflikt med Banedanmark og nye krav fra den spanske entreprenør Comsa, og her skal politikerne ikke melde detaljer om konflikterne ud til borgerne i Odense.
Stor aftale: Odense får over en halv milliard til mere letbane
En udvidelse af letbanen i Odense fra centrum til Seden i øst er rykket et godt stykke nærmere. Et samlet Folketing afsætter 581 millioner til letbanens etape 2.
Alle Folketingets partier står bag en ny stor infrastrukturplan frem mod 2035. I alt afsætter Folketinget nu 105,8 milliarder kroner til udbygning af infrastrukturen i Danmark.
Planen indebærer blandt andet, at der afsættes 581 millioner kroner til en udvidelse af letbanen i Odense. Ifølge aftalen skal projektet igangsættes i 2026.
Letbanens første etape åbner ved årsskiftet og strækker sig fra Tarup i nordvest til Hjallese syd for Odense.
Enhedslisten og Alternativet står dog uden for aftalen om fremtidens veje, mens Dansk Folkeparti ikke er den af aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik.
Oprindeligt var planen for letbanens etape 2, at den skulle gå fra Odense Zoo til Seden øst for Odense med mulighed for at lave en alternativ ruteføring, der skulle gå fra Odense centrum til Seden.
Nyt hovedforslag
Men i juni i år blev det alternative forslag gjort til hovedforslag, så Odense Kommune nu går efter, at letbanens etape 2 kommer til at gå fra centrum til Seden.
Dette forslag har ifølge en udredningsrapport fra maj 2021 et samlet budget på 1.445 millioner kroner, og en forventet statslig medfinansiering på 553 millioner kroner.
Her er de fynske projekter
• Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense
• Støjafskærmning ved E20, Thujavej, Odense
• Støjafskærmning ved Rute 9, Sundbrovej (nord), Svendborg
• Støjafskærmning ved E20 Nyborg Ø
• Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn
• 2. Etape af Odense Letbane
• Forundersøgelse af fast forbindelse mellem Als og Fyn
• Forundersøgelse til opgradering af Rute 9 på Tåsinge
• Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens
Kilde: Infrastrukturplan 2035
Med den nye Infrastrukturplan 2035 får Odense Kommune altså lidt mere end det forventede beløb til strækningen fra centrum til Seden.
De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune.
Ingen endelig afklaring
Om letbanen i Odense skal udvides med en etape 2, er endnu ikke politisk besluttet.
Foreløbig har Odense Byråd besluttet at igangsætte en forundersøgelse af, om Odense skal have en etape 2.
Socialdemokratiet og dele af venstrefløjen er positivt stemt for en udvidelse, mens de borgerlige partier er skeptiske.
Mere asfalt og støjbekæmpelse
Udover penge til letbanen afsætter Folketinget også penge til en motorvejsudvidelse syd om Odense. Her bliver der afsat 1.119 millioner kroner.
Støjplagede beboere langs trafikerede vej kan også se frem til hjælp de kommende år. Folketinget afsætter 26,3 millioner kroner til støjbekæmpelse langs E20 i Odense ved Thujavej.
Ved rute 9 ved Sundbrovej nord for Svendborg bliver der afsat 23,6 millioner kroner, mens der bliver afsat 11 millioner til støjbekæmpelse ved Nyborg.
Endelig bliver der afsat fem millioner kroner til forbedringer af veje ved Assens og ti millioner til en forundersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Spodsbjerg-Tårs.
161 milliarder afsat
Infrastrukturplan 2035 indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035.
Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt cirka 161 milliarder kroner, hvoraf cirka 64 milliarder kroner går til veje, cirka 86 milliarder kroner går til jernbaner, og omkring 11 milliarder går til en række puljer og øvrige initiativer.
- Det vil sige, at der kan ligge nogle forhandlinger med en underentreprenør, og det vil typisk være undtaget af offentlighedsloven, siger Sten Schaumburg-Müller.
Med andre ord kan udsigten til en retssag gøre, at politikerne ikke må videregive oplysningerne, der er kommet frem på mødet.
- Jeg kan godt forstå, der er stor interesse. Vi har som ejere fået en fortrolig orientering, som vi ikke må eller kan videregive, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
- Som politikere har vi en fortrolig viden, som vi skal forvalte bedst muligt til glæde og gavn for odenseanerne, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K).
Holder mere hemmeligt
Når det er sagt, fortæller juraprofessoren, at forvaltninger generelt i Danmark har en tendens til at holde på flere oplysninger, end hvad nødvendigt er.
- Der er en vis tradition for at holde mere hemmeligt, end der er hjemmel til i loven, siger Sten Schaumburg-Müller, der dog ikke kender detaljerne i letbanesagen godt nok til at vurdere, om det kan være tilfældet her.
Efter mødet forsikrede Peter Rahbæk Juel, at han fortsat har tillid til letbaneselskabet, og at man forventer, at den holder sig inden for både budget og tidsplan.
Odense Letbane skulle oprindeligt have åbnet i 2020, men den blev i første omgang forsinket til 1. september 2021 og senere igen til “årsskiftet”. Det er stadig uvist, præcist hvornår Odense Letbane kører med passagerer for første gang .
Cyklist dræbt i voldsom ulykke
kopieret!
En 83-årig mand er natten til onsdag afgået ved døden efter en trafikulykke på Tåsinge 3. december i år.
Ved ulykken blev manden påkørt af en varevogn, mens han selv var på cykel. Umiddelbart efter ulykken meddelte Fyns Politi, at cyklisten var svært tilskadekommen.
Føreren af varevognen - en 42-årig mand fra Litauen - er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, da han ifølge sigtelsen var faldet i søvn under kørslen.
Manden erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab, men nægtede at være faldet i søvn.
Omdelte aviser
Den 42-årige blev i dag fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Her fandt retten begrundet mistanke for, at han var faldet i søvn, oplyser anklager hos Fyns Politi Sine Josefsen til TV 2 Fyn.
Manden er nu blevet varetægtsfængslet foreløbigt i fire uger.
Der mangler endnu resultatet af en blodprøve, bilinspektørens konklusion, og så skal mandens tilknytning til Danmark og hans hjemland undersøges yderligere, før det endelige anklageskrift foreligger.
Retssagen er derfor forhåndsberammet til 9. januar.
Ifølge anklageren er den 42-årige taget til Danmark for at arbejde med omdeling af aviser, breve og pakker, og det var i forbindelse med det, at ulykken skete.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Grundlovsforhøret begyndte klokken 12 og var slut 13.30. Der var ikke nogen pårørende til stede i Retten i Svendborg, oplyser anklageren.
Den 83-årige cyklist er den femte person, der har mistet livet i trafikken på Fyn de seneste to måneder.
I oktober døde tre unge mænd mellem 17-18 år i et solouheld i Tommerup, og i november omkom en kvinde efter et frontalt sammenstød med en anden bil i Gudme.
De smuglede et halvt ton kokain - nu er mand dømt i en af landets største narkosager
kopieret!
En 27-årig albansk mand er onsdag blevet idømt 15 års fængsel og er blevet udvist af Danmark for at have medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den enorme mængde kokain blev beslaglagt på Langeland den 24. august i år, hvor seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands Kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping.
TV 2 Fyn var til stede i retten. Herunder kan du læse mere om det spektakulære sag.
“Det var tilfældigt”
Den 27-årige var ifølge ham selv på ferie i Belgien, hvor han kom i kontakt med “nogle personer”.
- Det var tilfældigt, og jeg kendte dem ikke. Vi snakkede om de ting, jeg skulle gøre her (i Danmark, red.), lød det fra den dømte under hans forklaring.
Han forklarer, at han var på ferie i Belgien, da han mødte nogle mennesker på en café, som tilbød ham mellem 20.000 og 30.000 euro for at indsmugle kokain. Dem skulle han angiveligt modtage, når jobbet var fuldført.
“Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag.”
Ifølge den dømte ankom han til Danmark den 22. eller 23. august.
Den 24. august tog han og andre imod 14 tasker fyldt med kokain på stranden i Langeland.
Da de var samlet op, kørte den 27-årige og andre til Lohals Camping, hvor han og fem andre blev anholdt.
Både straf og udvisning
Anklagemyndigheden gik efter 16 års fængsel, mens forsvareren argumenterede for 14 år.
Da dommeren var klar med en dom, gjorde han det klart, at sagen i udgangspunktet havde givet anledning til 17-18 års fængsel.
Til gengæld tilstod den 27-årige, og dommeren lagde også vægt på, at den dømte var den første af de seks sigtede til at tilstå. Derfor skulle han kompenseres.
Dommen endte med at lyde på 15 års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud.
Specialanklager Annika Jensen er som udgangspunkt tilfreds med dommen.
- Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag, siger hun.
Forsvarsadvokat Berit Ernst var også tilfreds med retssagens udfald efter omstændighederne.
- Klienten og jeg havde drøftet det på forhånd, og han var godt klar over, at der lå en straf forbundet med den her episode, og derfor så valgte vi at modtage dommen, så han også kan komme videre.
Specialanklager Annika Jensen udtaler, at hun håber at kunne køre sagerne mod de fem andre sigtede allerede inden jul.
Nu vil Erhvervshus Fyn overtage lukningstruet virksomhed
kopieret!
Der er måske godt nyt til de danske lystfiskere. Erhvervshus Fyn er nemlig kommet et skridt tættere på at overtage Fyns Laksefisk. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
FGU Fyn, der hidtil har ejet Fyns Laksefisk, har indgået en forpagtningsaftale med Erhvervshus Fyn - nu mangler der kun en godkendelse fra Styrelsen for Udvikling og Kvalitet.
Driften vil med en godkendelse kunne overtages fra 1. juli 2025.
Tidligere på året meldte FGU Fyn ud, at det måtte lukke Fyns Laksefisk grundet underskud og lovgivning. Fyns Laksefisk står for opdræt af særligt småørreder til udsætning i de fynske farvande.
Lokale og erhverv har sammen samlet godt én million kroner til støtte for projektet.
Borgermøde om hospital til 650 millioner kroner
kopieret!
Hospitalet i Svendborg skal udvides og bygges om.
Noget af det nye i Svendborg bliver blandt andet flere enestuer, flere planlagte operationer, en faldklinik med mere.
Med store ændringer i sigte var der tirsdag aften indkaldt til borgermøde i Svendborg.
Til stede var blandt andet regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren, som var klar til at lytte til de omkring 80 fremmødte borgere.
- Selvom de store linjer er lagt på plads, kan der være mange ting, det er relevant at have et borgerperspektiv på, fortæller han.
Der er tale om et projekt til 650 millioner kroner, og man forventer at byggeprocessen vil vare fra 2026 til 2033.
Odense holder ulovlige ventelister: Nu rejser styrelse sag
kopieret!
Ankestyrelsen har undersøgt Odense Kommune i flere år, efter en borger i 2021 klagede over ventelister til sociale tilbud som bosteder, bostøtte eller dagtilbud.
Nu har styrelsen rejst en tilsynssag mod kommunen, skriver DR, som har fået indsigt i en ny tilsynsudtalelse.
DR skriver, at der i udtalelsen står, at Odense Kommune bryder loven ved at have ventelister.
For få dage siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at kommunen selv nægter sig skyldig i venteliste-anklagerne. Det slog den fast i et svar til byrådsmedlem Araz Khan den 4. december i år.
I samme svar fremgik det dog, at syv borgere aktuelt venter på pladser til botilbud.
Odense Kommune har endnu ingen kommentar.
Poserede i video med maske, paryk og livagtigt automatvåben på skole - nu er han dømt
kopieret!
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol. Han var samtidig iført maske og paryk.
Videoen, som blev vist i retten onsdag, blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Onsdag fik han i Retten i Svendborg en dom på tre måneders fængsel og fået en advarsel om udvisning. Den tiltalte er blevet dømt for trusler, hvor han stod med våben-attrapper i hænderne. Der var dog ikke tilstrækkeligt bevis for, at han truede med jihad eller krig.
Du kan læse TV 2 Fyns dækning af retssagen i vores liveblog. Klik på "Læs mere".
Videotrusler fra Nyborg Gymnasium
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.
Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.
Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.
- Løb, eller lad være
I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.
Våbnene skulle vise sig at være attrapper.
“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.
Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.
Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.
- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.
Kræver fængselsstraf
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.
Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.
Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.
Nej til 60 timers arbejdsuge - politiker vil gerne se sine børn vokse op
kopieret!
Endnu en fynsk politiker har sagt farvel til sin rolle for demokratiet. Mandag meddelte Venstres Christoffer Lilleholt sin afgang som rådmand i Odense.
Han vil have bedre til livet med sin familie og sine børn. Et område han, ifølge ham selv, har forsømt, fordi arbejdet har krævet hans tid.
Tim Vermund, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet kender afsavnet til familien, men forsøger aktivt at trække bremsen.
Men at stoppe i politik, er dog ikke hans løsning.
Det har mange af hans politiske kollegaer til gengæld overvejet. Det viser en rundspørge som TV 2 Fyn lavede tidligere på året.
Ikke mindre end 51 procent af 74 adspurgte fynske politikere svarede, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Hjem til tiden
Tim Vermund (S) er til daglig klimarådmand i Odense, og kender den problematik, som det politiske arbejde kan stille en familiefar eller mor i.
- Jeg er nok én af dem, der er ret hård i forhold til, hvad jeg deltager i, siger han da TV 2 Fyn besøger ham på hans kontor.
Han mener, det er nødvendigt at sætte grænser for, hvor meget man som kommunalpolitiker er på, så der også er plads til familielivet.
- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end på resten af arbejdsmarkedet. Men jeg kan sagtens kende de ting Christoffer (Lilleholt, red.) beskriver. I politik er der aldrig en øvre grænse, vi kan altid arbejde mere, siger Tim Vermund.
Christoffer Lilleholt beskrev mandag, hvordan han oplevede at gå glip af sin søns første fødselsdag, og nu ønsker at være mere nærværende.
Derfor understreger Tim Vermund også, hvor vigtigt det er for ham at kunne deltage i hverdagslivet med sin familie, og hvorfor sætter grænser.
- Vi har mange snakke derhjemme om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Aftenmøder er for eksempel noget, jeg prøver at undgå, udover det obligatoriske.
Mere tidskrævende end tidligere
At sidde i den kommunalpolitiske stol kræver mere tid i dag end det gjorde tilbage i tiden. Det fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er professor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
- Historisk er tidsforbruget steget markant sammenlignet med for 50 år siden. Kommuner er blevet mere komplekse størrelser at være leder for, siger han og henviser kommunalreformen i 2007.
Ifølge en undersøgelse fra 2016, som VIVE står bag, arbejdede en rådmand eller borgmester i gennemsnit 10 timer om dagen og i snit mere end 60 timer om ugen. Et tidsforbrug, der ifølge Rasmus Tue Pedersen ikke er blevet mindre.
Og for mange politikere uden småbørn kan det måske sagtens lade sig gøre. Men for andre kan det blive problematisk, siger Rasmus Tue Pedersen.
- Det generelle mønster er, at det er de unge politikere - dem under 40 år - der oplever tidsforbruget som et problem i forhold til familie og øvrigt arbejdsliv.
Brænder for faget
Tim Vermund er en af de unge. Og selvom han ofte gør sig tanker om mængden af arbejde, så går han ikke med overvejelser om at droppe politik.
- Jeg brænder så meget for det her, jeg får lov til at arbejde med. Men jeg vil gerne være det på en måde, hvor jeg også ser mine børn vokse op.
Ifølge Rasmus Tue Pedersen, er de fleste politikere mennesker, som virkelig brænder for deres arbejde, men som måske kan blive bedre til at lægge nogle opgaver fra sig.
- I de kommuner, hvor man er god til at holde arbejdstiden nede, er der, hvor man er god til at skelne mellem hvad der skal på politikernes bord, og hvad der kan klares af forvaltningen.
Christoffer Lilleholt er nu gået på barsel med sit andet barn og er ude af politik.
International hitmager gæster Heartland, og det gør Danmarks popdronninger og -konger også
kopieret!
Heartland har onsdag offentliggjort, at verdensstjernen John Legend bliver hovednavn om torsdagen på sommerens festival.
- John Legend er på mange måder en af de mest toneangivende musikere i dette årtusinde – både som solist, gennem sine samarbejder med store stjerner som Kanye West og Lauryn Hill og sine bidrag til både film- og teaterverdenen, lyder det fra festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse.
Udover Legend er syv andre navne tilføjet til programmet, heriblandt nogle af Danmarks største livenavne i MØ, Nik & Jay og Tobias Rahim.
Andre navne i dagens musikoffentliggørelse tæller to relativt nye spillere, Annika og Kind mod Kind.
Fynske fængsler kan få flere betjente på gangene - men det er ikke nødvendigvis godt
kopieret!
Der kan meget muligt lande en ekstraopgave i de fynske fængselsbetjentes hænder inden længe.
Udvalgte danske fængsler skal nemlig efteruddanne op til 25 fængselsbetjente fra Kosovo i 2025.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Hvilke fængsler, der konkret bliver involveret, er endnu ikke besluttet, men ifølge forbundet er det ikke helt utænkeligt, at fængsler som Ringe eller Nyborg, der har udvisningsdømte siddende, er i kikkerten.
Fængselsforbundet har mødt forslaget med skepsis, fordi betjentene i forvejen er presset, og oplæring ifølge forbundet tærer på kræfterne.
På Nyborg Fængsel sidder nogle indsatte i forvejen ubevogtet på grund af manglende arbejdskraft.
Usædvanligt vejr sender elprisen på himmelflugt - her topper den
kopieret!
Det er nok ikke onsdag, man skal støvsuge hytten eller sætte en storvask over.
På grund af manglende vind i Europa er der nemlig udsigt til usædvanligt høje elpriser, der sidst på eftermiddagen når op over 6 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Det er en usædvanlig situation, lyder det fra chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark, der er energisektorens brancheorganisation.
- Det er meget høje elpriser, vi får onsdag. Det er bestemt ikke hverdagskost, og det er nærmest fra morgen til aften, elprisen er høj.
Den manglende vind betyder, at kul- og oliekraftværker skal levere den sidste kilowatt-time, og det er her, det bliver dyrt.
Onsdag byder på mulighed for sol
kopieret!
Onsdagen begynder med delvist klart vejr og temperaturer omkring frysepunktet, nogle steder under, hvorfor man kan opleve glatte vejbaner og fortov.
I løbet af dagen kommer temperaturerne op omkring fire grader, mens der også bliver plads til lidt solskin.
Det meste af tiden vil det dog være skyet, men der er ikke umiddelbart udsigt til regn.
Lars så sig selv blive gift og skilt på tv med sin nye kæreste i hånden: - Det var lidt skægt
kopieret!
Det kræver stort mod og sårbarhed at lade hele Danmark følge med i ens kærlighedsliv på landsdækkende tv.
Men det er vilkåret for at deltage i DR-programmet 'Gift ved første blik'.
En af de modige deltagere i seneste sæson var Lars Løvendahl fra Faaborg, der på trods af stor ihærdighed i programmet, måtte lade sig skille til sidst.
Men selvom det ikke lykkedes at finde kærligheden på tv, så tog hans liv snart en markant drejning.
Kærligheden vandt
Lars Løvendahl skulle ikke gå ledig på datingmarkedet ret længe efter programmerne var optaget.
I sommer - inden programmerne var sendt i TV - hev nogle venner ham med til padeltræning, men hvad han ikke vidste var, at han var ved at blive sat op med deres veninde, Matilde Christensen.
Efter noget tid drak de to en kop kaffe sammen, og så udviklede deres relation sig.
- Jeg faldt først og fremmest for hendes personlighed, og fordi hun har en ufattelig god energi. Hun går til alt med et positivt sind, siger Lars Løvendahl.
Så programmet sammen
Parret mødte hinanden én måned før, at Gift ved første blik blev vist på DR.
Det betød også, at Mathilde Christensen skulle overvære hendes nye kæreste i et kærlighedseksperiment med en anden kvinde uge efter uge.
- Det var da underligt at se ham flirte med en anden kvinde, men samtidig var det jo også lidt skægt, siger Mathilde Christensen.
Venner og familie ringede til hende for at udtrykke medfølelse overfor Lars, der ofte mødte modstand i programmet.
Den medfølelse kunne de dog godt pakke væk igen.
- Folk synes, at han var så sød. De synes, det var synd, at han ikke altid blev mødt, når han for eksempel gav blomster i programmet. Men det var jo ikke synd, for ellers havde jeg jo ikke mødt ham, griner Matilde Christensen.