Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Niårige Anton Helbo-Themsen gennemgik i 2014 en hård kræftbehandling. Det forløb bliver han og familien husket på med SuperSnøren, der på en farverig måde kortlægger Antons behandling.
Ved siden af familien Helbo-Themsens kalender i køkkenalrummet hænger der en lang, farvestrålende perlekæde. Det er familiens niårige søn Anton, der for fem år siden lavede perlekæden, men den er hverken lavet i skolens SFO eller som julegave til mor og far.
Regioner beder om hjælp til at sikre kræftundersøgelser
Tusindvis af kvinder har i årevis ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de burde.
Danske Regioner beder Sundhedsstyrelsen om hjælp til at sikre, at kvinder kan blive undersøgt for brystkræft i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på området.
Det skriver Jyllands-Posten.
Anmodningen kommer efter flere afsløringer i avisen af, hvordan tre regioner ikke har overholdt de nationale retningslinjer for undersøgelse af kvinder for brystkræft.
Det er i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor undersøgelser har været mangelfulde.
Og problemet vokser, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Mens 83 procent af brystkræftpatienterne blev undersøgt og behandlet inden for tidsfristerne, var det i 2018 bare 66 procent.
Regionerne har undskyldt sig med en mangel på speciallæger, der kan foretage undersøgelserne.
Og når der mangler ressourcer, så er regionerne mere eller mindre tvunget til at nedprioritere behandlinger, som ikke er reguleret ved lov, fortæller sundhedsjurist ved SDU Kent Kristensen.
- Det er et problem, når regionerne tilsidesætter retningslinjerne, som det er sket. Men når ressourcerne er begrænsede, må man overveje, om det er fornuftigt at bruge dem på raske kvinder frem for på kvinder, som kan være syge, eller som har øget risiko for brystkræft, siger han.
Og regionerne har ret i, at de mangler kvalificerede læger.
Rigsrevisionen fastslog således i december, at manglen på mammaradiologer og mammakirurger, de læger, der kan undersøge og behandle kvinder for brystkræft, er den altdominerende årsag til, at kvinder ikke får behandling til tiden.
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling fortæller til avisen, at regionerne forsøger at få uddannet flere mammaradiologer. Men de har svært ved at besætte uddannelsespladser og ledige stillinger.
Trods ressourcemanglen mener fungerende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke, at screeningsprogrammet for brystkræft skal blødes op.
- Det er et fælles ansvar, at det ikke er lykkedes os at rekruttere nok radiologer, og indtil vi får uddannet nok, er der i høj grad brug for at rekruttere radiologer udefra.
Radiologer kan videreuddanne sig til mammaradiologer ved at specialisere sig i mammaradiologi. Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at uddanne radiologer, mens regionerne har ansvaret for at videreuddanne dem i mammaradiologi.
Den blev lavet, da Anton var syg af leukæmi og indlagt på Lund Sjukhus i Sverige i 2014 og er et præcist billede på den behandling, han modtog. De farverige perler beskriver nemlig forskellige dele af behandlingen som indlæggelse, kemoterapi og operation.
I dag er Anton en frisk dreng, der går i 2. klasse og spiller rollespil. Men de farverige perler hænger på snoren og minder familien om alt det, Anton har været igennem med sin sygdom. Kæden tog han nemlig med sig fra Sverige, hvor en af hans danske sygeplejerske satte sig for at indføre den i Danmark. Med støtte fra Børnecancerfonden kom snoren til Danmark i 2015 med navnet Supersnøren.
Da livet blev vendt på hovedet
Anton fik konstateret leukæmi i 2013.
- 6. marts 2013 vendte vores liv fuldstændigt, og alt, hvad man havde af glansbillede blev lige hamret til, husker Antons mor, Jeanette Helbo-Themsen.
SuperSnøren
- SuperSnøren blev indført til Danmark i efteråret 2015 og er finansieret af Børnecancerfonden. Den tilbydes til børn i behandling på Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet.
- Med SuperSnøren bygger børnene under behandlingsforløbet deres egen unikke perlekæde, hvor hver perle symboliserer de forskellige trin i behandlingen.
- Der er fx en perle for indlæggelse, én for kemoterapi og én for operation – men der er også en særlig perle for en god eller en dårlig dag.
- Perlerne hjælper barnet til at fortælle sin egen historie og synliggøre alt det, det har mestret gennem sit sygdomsforløb.
Efter seks måneders behandling på Skejby Sygehus blev Anton udskrevet, men i marts 2014 fik han et tilbagefald og blev indlagt i Sverige. Her havde de lige fået SuperSnøren.
- Det skabte en form for glæde i en hård tilværelse. Børnene havde noget at se frem til, at de om aftenen kunne komme op og få en perle for det, de havde været igennem, fortæller Jeanette Helbo-Themsen om de første oplevelser med supersnøren.
De mange forskellige, farverige perler kunne nemlig give et lille barn lidt ro i et turbulent behandlingsforløb.
- Vi stod med et lille barn på fire år og vidste ikke, hvad der skulle ske. Så vi kunne bruge SuperSnøren til at fortælle, hvad der skulle ske. At når han havde fået så og så mange perler, så skulle han hjem, forklarer Jeannette Helbo-Themsen.
Alle forældres skræk: Seksårige Ida fik leukæmi
I sommerferien opdagede lægerne, at seksårige Ida Kornbæk havde leukæmi. Lige nu er hun patient på H.C. Andersen Børnehospital på OUH i Odense.
Mandag besøgte vi seksårige Ida Kornbæk på H.C. Andersen Børnehospital, for at få hendes oplevelse af at være patient.
- Det er sjovt, og det er også spændende at se alle de andre. Når man lige er kommet ind, så er det spændende at se, hvad de laver. Og der er også en masse af film, man kan se, fortæller Ida.
Forældrene opdagede, at der var noget galt, da Ida begyndte at få blå mærker af nærmest ingenting. Og diagnosen kom hurtigt fra lægerne: Leukæmi.
- Det var et chok, men man når næsten ikke at tænke, for der er så mange ting, der skal ske, fortæller Idas mor Majbritt Kornbæk.
På spørgsmålet om, hvordan det er at være patient, hvor læger og sygeplejersker tjekker hende, fortæller Ida:
- Det er okay, men det er ikke særlig rart. De skal hele tiden kigge på mig, hvis jeg lige er i gang med noget sjovt for første gang.
Ikke kun surt at være syg
Selv om det ikke er sjovt at være på sygehuset, så har det sine lyse sider, fortæller Ida.
- Man kan lege i legestuen, og så kan man også gå i skole, hvis man er stor nok. Og det er lidt sjovere at gå i skole her, for her må man spille på iPad, men man kan ikke rigtig være udendørs, fortæller Ida.
Ida har nu været syg i tre måneder, men hun kan se frem til mere end to års behandling.
- I starten tænker man, at så lang tids behandlig næsten ikke er til at overskue. Men vi håber, at hun til foråret så småt kan begynde i sin skole igen, fortæller Idas mor Majbritt Kornbæk.
Sygdommen bliver synlig
Anton kan ikke huske ret meget fra sit sygdomsforløb, da han ikke var ret gammel. Selvom hans mor er glad for, at de mange indlæggelser og ubehagelige oplevelser med kemoterapi og medicin ikke ligger lagret i Antons hukommelse, betyder det alligevel meget, at de har SuperSnøren til at minde dem om tiden og snakke om alt det, Anton og familien har været igennem.
- Vi brugte den til, at familien kunne se den, og så han selv kunne vende nogle ting, hvis han havde behovet, siger Jeanette Helbo-Themsen.
Under indlæggelsen kunne familien forklare Anton om forløbet på en måde, som han kunne forstå. Når han havde fået fire af de orange perler, var han færdig med kemoterapi, og han kunne komme ud af isolation, når perlen formet som en lille snegl sad på snoren. Det blev en god fortællesnor, som både Anton, familien og personalet kunne bruge på deres måde.
- Det er jo en farverig snor, der fortæller en barsk historie, nikker Jeanette Helbo-Themsen.
Når Anton går forbi snøren i køkkenalrummet, kan han godt finde på at kigge op på den og spørge ind til betydningen af perlerne.
- Snoren hænger fremme, for det er jo en del af Antons historie og noget, han har med i sin bagage, siger Jeanette Helbo-Themsen.
Antons højde i perler
SuperSnøren er næsten lige så lang, som Anton er høj. Det vidner om de mange forskellige ting, han har været igennem. Han kan godt lide at kigge på perlerne, men stod det til ham, så snoren lidt anderledes ud.
- Jeg synes, at det er nogle lidt mærkelige farver, fordi jeg har flest kemoperler. Jeg synes godt, at kemo kunne have været en anden farve end bare orange og hvid og grøn. Det bliver lidt kedeligt at kigge på, siger Anton Helbo-Themsen, mens han kigger på den lange snor.
“Det er jo en farverig snor, der fortæller en barsk historie.”
For selvom perlekæden gemmer på en lidt hård historie, er SuperSnøren i dag mest en pyntesnor for Anton.
- Du var meget glad for den dengang, smiler Jeanette Helbo-Themsen til sin søn.
Fra Sverige til Danmark
Anton var den første dansker, der fik en perlesnor over sit behandlingsforløb, og han tog snoren med sig hjem fra Sverige. Her viste en dansk sygeplejerske stor interesse for snoren, og det handlede nu om at se, om der kunne skrabes penge ind til den.
- Jeg kunne godt have været den eneste, siger Anton Helbo-Themsen og får sin mor til at grine.
- Ja, han ville gerne have haft eneret på den snøre, siger hun.
Men i efteråret 2015 blev SuperSnøren indført i Danmark finansieret af Børnecancerfonden.
- Jeg synes, at det er genialt. Det er et virkelig godt redskab både for de små og for de store. Der er ikke to forløb, der er ens, så du finder heller ikke to ens SuperSnører, siger Jeannete Helbo-Themsen.
Rekord mange millioner til Børnecancerfonden
Over 43 millioner kroner kunne Team Rynkeby lørdag middag overrække til Børnecancerfondens ambassadør, Peter Mygind. Det er over ti millioner kroner mere end sidste år.
Peter Myginds ansigts var et stort smil, da Team Rynkeby lørdag overrakte checken på 43.006.524 kroner, som er resultatet af et års indsamling. Team Rynkeby har hvert år siden 2002, hvor det startede, slået rekord - og 2016 blev altså ingen undtagelse.
Forrige år kunne de overrække over omkring 23 millioner kroner, og sidste år blev det til knapt 33 millioner kroner fra Danmark.
Se alle de indsamlede beløb siden 2002 her.
Siden 2015 har 150.000 perler været med til at gøre en forskel for kræftramte børn og deres familier. For Jeanette, Anton og resten af familien gjorde deres SuperSnøre en stor forskel både under og efter behandlingen. Hun håber, at det vil få den samme effekt for de danske familier, der nu kan hænge en af de farverige kæder op i hjemmet.
- Når den sidste perle kommer på, så er det jo en kæmpe forløsning, fordi det er punktummet i et rigtig hårdt kapitel, nikker hun.
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her