kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Dårligt sommervej har tæret på besøgstallene i Odenses friluftsbade. Hos det lille foreningsdrevne friluftsbad Allerup Gamle Have rammer det ekstra hårdt.

Allerup Gamle Have syd for Odense frygtede allerede inden sæsonen begyndte, at gæsterne ville blive væk. Og det kom til at holde stik. En foreløbig opgørelse viser et fald i besøgstallet på 20 procent.

- Det har været en hård sommer, og når vi kommer til slutresultatet, bliver den sikkert også hårdt rent økonomisk. For vi har ikke haft de gæster vi plejer, fortæller fomand Jimmy Adler Andersen fra Allerup Gamle Have.

Især konkurrencen fra de to gratis friluftsbade i Odense har været hård.

Hvis der i gennemsnit kommer 40-50 gæster pr. dag i sæsonen, hænger økonomien sammen, men med faldet i besøgstallet denne sæson, ser det sort ud.

Kan det risikere at true jeres eksistens?

- I yderste konsekvens kan det. Vi har en bestyrelse som trådte til, da kommunen og DGI ikke ville være med mere. Vi har aftalt at tage dette år ud, og hvis det så ser kulsort ud, er der ikke nogen til at at tage over, siger Jimmy Adler Andersen.

Gå tilbage Del
kl.

Friluftsbad: Gratis adgang er unfair konkurrence

/

Lørdag åbnede Odense Friluftsbad for første gang i år. Med gratis entré. Men det er unfair konkurrence, lyder det fra det lille friluftsbad Allerup Gamle Have i det sydøstlige Odense.


Frilufsbadet Alleup Gamle Have er nu det eneste i Odense, hvor vandhundene skal betale entré. Det koster 30 kroner at komme ind, mens det altså er gratis at bade i både havnebadet og nu også i friluftsbadet.

I det lille friluftsbad Allerup Gamle Have er man nervøs for, at der ikke er mange, der hopper og plasker i deres vand i fremtiden.

- Vi frygter at miste de der dagligdags gæster, hvor vi skal have 50 - 100 gæster hver eneste dag, når solen skinner, fordi ellers så løber det ikke rundt, siger formand for Foreningen Allerup Gamle Have, Jimmy Adler Andersen.

Rødt flertal gjorde det gratis
Et rødt flertal i Odense Kommune beslutede sidste år at gøre Odense Friluftsbad gratis i en prøveperiode på et år. Det skete efter friluftsbadet i Bolbro kunne mærke et markant fald i besøgstallene, efter det nye gratis havnebad i Odense Havn åbnede.

19321 badegæster indløste billet til Odense Friluftsbad i 2016. Et tal det håber bliver større i år, nu hvor der er gratis entré.

- De ligger jo ikke så langt fra hinanden, og så syntes vi, det kunne være rimeligt at prøve i denne sæson, hvilken indflydelse det får, at de begge er gratis de to tilbud, siger By- og Kulturudvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S).

By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) stemte imod forslaget, og hun kan godt forstå bekymringen hos formanden for Allerup Gamle Have.

- Jeg er enig med ham i, at det gjorde ikke noget at vi fortsat havde taget et beløb for at komme ind friluftsbadet i Bolbro. Det er en attraktion, og det er et sted, man kan komme hen. Det kan man godt betale en lille smule for, siger rådmanden.

Drevet af lokale frivillige
Allerup Gamle Have er drevet af lokale frivillige kræfter, og her føler man sig forfordelt af beslutningen i Odense Kommune.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke skal have samme vilkår som de andre, siger Jimmy Adler Andersen.

Går det ikke ud over de mindre tilbud som Allerup Gamle Have?

- Det må vi håbe, det ikke gør. Jeg er godt klar over, det koster 30 kroner at komme ind her. Nu synes jeg ikke, 30 kroner er så meget. Der er 12 kilometer imellem Allerup her og så Odense Friluftsbad, så det er måske ikke det samme publikum, siger Anders W. Berthelsen.

Jimmy Adler Andersen er dog ikke tilfreds med den forklaring, og han har derfor taget kontakt til flere politikere.

- Jeg håber på, at vi får samme vilkår alle tre. Enten ved at det bliver gratis for os alle sammen, eller at vi kommer til at betale, siger han.

Friluftsbadet Allerup Gamle Have får cirka 250.000 kroner årligt i tilskud fra Odense Kommune.

Impuls-gæster blev væk

Foreninger og skoler har været trofaste brugere af Allerup Gamle Have, men gæster der spotter om dagens vejr holder til en svømmetur, har valgt et af de gratis bade i Odense i stedet, mener Jimmy Adler Andersen:

- Det kan blive alvorligt for foreningens økonomi, og vi må nu drøfte i bestyrelsen, hvad vi skal gøre.

Bestyrelsen for Allerup Gamle Have vil nu kontakte medlemmerne af Odense Byråd for at bede om hjælp.

Første sæson med gratis entré i Odense Friluftsbad

Fri entré skulle have givet Odense Friluftsbad en kanon sommer. Men det historisk dårlige sommervejr, og en episode med trusler og vold i begyndelsen af juni, har skræmt gæsterne væk, vurderer chefen for Odense Idrætspark, Rune Bille, og fortæller, at besøgstallet er lidt over halveret i juni.

Det nye og gratis Odense Havnebad i Odense Havn gav det gamle friluftsbad konkurrence, og derfor besluttede et flertal i By- og Kulturudvalget, at Odense Friluftsbad også skulle være gratis fra denne sommer.

Gå tilbage Del
kl.

Friluftsbad vil sikre tryghed med mere videoovervågning

Når sæsonen 2018 går i gang i Odense Friluftsbad vil der være opsat avanceret videoovervågningsudstyr. Det sker efter en episode, hvor en 15-årig dreng blev overfaldet med slag og spark.


En episode med tyveri, vold og trusler i forsommeren får nu Odense Friluftsbad til at udvide sin videoovervågning.

Det fortæller Rune Bille til TV 2/FYN. Han er leder af Odense Kommunes Idrætsparker og dermed også øverste chef for friluftsbadet.

Udvidelsen sker på baggrund af erfaringerne efter et overfald søndag 4. juni. Her blev en 15-årig dreng ad flere omgange slået og sparket af en gruppe såkaldt utilpassede unge.

Gruppen, som af en af friluftsbadets medarbejdere blev beskrevet som unge af anden etnisk herkomst end dansk, stjal desuden den 15-åriges mobiltelefon.

En massiv indsats fra klubmedarbejdere fra Odense Kommune har siden sikret, at der siden ikke har været flere episoder af samme omfang.

Men for at sikre trygheden for gæster og ansatte vil der fra næste sæson være opsat et avanceret videoovervågningsudstyr i Odense Friluftsbad. Kameraerne vil blandt andet kunne styres af livredderne.

Håb om præcise billeder

Der herskede en del forvirring om episoden, som blev beskrevet på flere forskellige måder. Det skal videoovervågningen kunne afhjælpe, håber Rune Bille:

- Først og fremmest håber vi, det kan være med til, at vi får det nøjagtige billede, hvis der skulle ske noget herude igen.

- De forskellige historier har for os været svært at forholde sig til. For hvad skal vi rent faktisk gøre for, at blive bedre til at håndtere sådanne situationer, siger Rune Bille og forklarer:

- Der er et personale som ser det fra en side af. Der er nogle forurettede, som har en historie. Og så her forulemperne også en historie. Har man det på overvågning er det meget lettere at forholde sig til, hvad der reelt sker.

Der er i forvejen opsat en simpel videoovervågning ved Odense Friluftsbad. Det var optagelser derfra der i sin tid satte politiet på sporet af gerningsmanden til dobbeltdrabet i Tusindårsskoven. Her blev ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen 13. april 2011 dræbt med en maskinpistol. En 37-årig mand blev året efter idømt fængsel på livstid for drabene.

På trods af fri entré faldt besøgstallet i Odense Friluftsbad fra 22.815 gæster i juni 2016 til 11.273 i år.

- Vi havde en dårlig start (overfaldet på en dreng 4. juni, red.), som gav en masse medieomtale. Dels gjorde det, at folk var utrygge ved at komme her, og dels havde vi rigtigt dårligt vejr, fortæller Rune Bille.

I juli var besøgstallet nærmest det samme som sidste år, så heller ikke her kunne den gratis entré lokke flere i vandet.

Også havnebadet i Odense har mærket det dårlige sommervejr. Antallet af gæster i juli er halveret fra 22.000 sidste år til 11.000 i år.

Fri entre skulle have givet Friluftsbadet i Odense en kanon sommer. Men det historisk dårlige sommervejr og en episode med trusler og vold i begyndelsen af juni har skræmt gæsterne væk.
For
Tophistorie
August Sandberg
August Sandberg

Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.


Hverken mere eller mindre.


Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.


Ulovlig statsstøtte

- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.

Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.

Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.

Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.

Hvad med det græske øhav

Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.

- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.

Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.

- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.

Solide økonomiske tilskud

Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.

- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.

To sager

Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.

- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.

Den sag hovedforhandles i retten til september.

ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.

Hvile i sig selv

Selskabet har ifølge2924-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.

Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.

Private driver andre øruter

ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.

Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.

Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.

- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.

For
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen

Det fynske folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) mener ikke, det er i orden, når nøgne statuer af kvinder bliver dækket til af såkaldte strikkeaktivister, og derfor har hun spurgt minister Jakob Engel-Schmidt (M), om han mener, det er hærværk.

- Af alle aktivistiske metoder er aftagelig strik af filtet garn næppe hærværk eller noget, der får mit hårløse hoved til at rødboble mest af gammeldags raseri, skriver han som svar på paragraf 20-spørgsmålet.

- Jeg er umiddelbart meget mere forarget over, at kvinder stort set altid fremstilles som nøgne og storbarmede, når de stilles til skue i stedet for både betydningsfulde og væsentlige for vort lands historie.

Gå tilbage Del
For
Fyn

Kulturminister vil afsætte ti millioner til statuer af kvinder

Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Bent Midstrup/Ritzau Scanpix

Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.


Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes ti millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.


Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder - nulevende og døde - som kunne fortjene en statue.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.

Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter der skal støttes.

- Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.

Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
For
Tophistorie
Fyn
Arkivfoto/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Arkivfoto/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Denne uge starter vejrmæssigt gråt og vådt, men den slutter med lidt sol og varme.


Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.


- Der er nok det spæde forår, vi begynder at se. Vi kan få bugt med de snebyger, der ligger rundt omkring, siger han.


Mandag starter med en ordentlig omgang gråvejr og regndråber. I første omgang vil det falde som sammenhængende regn, inden det samler sig i byger hist og pist.


13 grader

Særligt tidligt på dagen vil vejret være diset og stedvist tåget, mens temperaturen kommer op på 3-7 grader.

- Om aftenen og natten til tirsdag fortsætter gråvejret. Vi kommer ned nær frysepunktet nogen steder og måske enkelte steder lige under, siger Klaus Larsen.

Tirsdag og onsdag byder også på gråvejr med lidt dis, tåge og regn. Mens temperaturen tirsdag vil ligge på 1-6 grader, ser den onsdag ud til at stige.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

Der kan onsdag nemlig gå hul i skydækket - særligt over den sydlige del af Danmark - og sker det, kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

Og den tidlige forårsstemning stopper ikke dér.

- Torsdag og fredag bliver det knap så gråt med lidt eller nogen sol flere steder. Dog kommer der også perioder, hvor det er lidt mere skyet, og der kan komme lidt dryp, siger meteorologen.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 grader, mens den i de sydlige egne kan snige sig op på 12 grader.

- De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, siger Klaus Larsen.

Det højtryk, der den seneste tid har ligget og styret vejret over Danmark, er blevet skubbet væk, forklarer han.

- Det bliver nu aflyst af fronter, som vi får ind vestfra. Vi er ved at nærme os noget, der smager lidt mere af forår.

For
Fyn
Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Bent Midstrup/Ritzau Scanpix

Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.


Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes ti millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.


Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder - nulevende og døde - som kunne fortjene en statue.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.

Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter der skal støttes.

- Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.

Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.

For
TV 2 Vejret

Mandag morgen kan blive en våd omgang med intense byger lokalt.

Regnen aftager lidt i løbet af dagen, og i alt kan fynboerne regne med at få mellem 2 og 7 millimeter nedbør.

Temperaturen topper omkring 6 grader i eftermiddagstimerne, og der fra går det på mange måder fremad.

For de forårglade er der noget at se frem til i denne uge, hvor prognoser viser muligheder for, at temperaturen kan snige sig op over 10 grader.

I går kl.

Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

I går kl.
Ole Frank Rasmussen
Ole Frank Rasmussen

Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.


Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.


I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.


Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.

- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.

Regningen er dog større end det.

Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.

Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.

Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.

Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.

 

I går kl.
Pernille Gram
Pernille Gram

Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.

Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.

De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.

Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.

En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.

- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.

Gå tilbage Del
kl.

Lukningstruet rideklub møder enorm støtte

Flemming Ellegaard
Flemming Ellegaard

Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.

Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.

Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.

- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.  

To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.

Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.

Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.

Er du spilafhængig?

StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.

Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.

Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.

Kilde: StopSpillet

I går kl.
Martin Mulvad Ernst
Martin Mulvad Ernst

Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.


I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.


Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.


- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.


I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.


Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.


- Er det sådan, en OB-makker er?

En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.

I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.

Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.

- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.

Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.

- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?

Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.

Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.

- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.

I går kl.
Fyn
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.


Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.


Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.


- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.

Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.

- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.

TV 2 Fyn
TV 2 Fyn
Thomas Skriver Jensen

I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.

Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.

- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.

- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.

Læs mere
I går kl.
I går kl.
Alexander Aagaard

Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?


Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.


Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.


Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.


- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.


Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.


- Det er vildt

Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.

De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.

Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.

Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.

- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.

Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.

- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.

Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her