Fuldt vaccinerede Sofie blev smittet med coronavirus

Selvfølgelig ville testen være negativ.

For det første havde 22-årige Sofie Amalie Kaae allerede taget to coronatest - begge med negative svar - og for det andet var hun som frontpersonale i et podecenter allerede i januar blevet vaccineret mod covid-19.

Så da hun lå på sit kollegieværelse i Odense og ventede på testsvar på fjerdedagen, efter hendes kæreste 13. marts var testet positiv med coronavirus, følte hun sig rimelig sikker. 

Men svaret på den PCR-test, hun havde taget klokken ni om morgenen onsdag den 17. marts, lod vente på sig. Som poder er hun vant til at få besked inden for 8 til 12 timer, så da mørket begyndte at falde på, og der ikke var kommet svar, bredte nervøsiteten sig. 

- Det er først omkring klokken otte om aftenen, hvor jeg er sådan ‘fuck, kan den her test rent faktisk være positiv.’ Ellers havde jeg tænkt hele dagen, at selvfølgelig var den negativ, for jeg er jo vaccineret, siger hun.

Mens hun ventede på svar, skrev Sofie Amalie Kaae med sin mor om frygten for testresultatet. I løbet af dagen havde hun været meget træt, og opgaveskrivningen var ikke blevet til noget. 

- Hun skriver til mig, at hun ikke er nervøs, fordi jeg er vaccineret. Både min familie og jeg tror alle sammen, at jeg er negativ.

Klokken 23 kom svaret. Sofie Amalie Kaae var smittet med coronavirus, og på det tidspunkt blev hun ikke engang overrasket. 

- Det var mere følelsen af ‘fuck, den er positiv.’

Forkølelse og hjerter i flødesovs 

Dagen efter pakkede Sofie Amalie Kaae sine vigtigste ting fra kollegiet og gik i isolation på det tidligere Hjallese Plejecenter. Ud over at være forkølet var hun dårligt tilpas med træthed, ondt i hovedet og en smule feber.

På kollegiet deler beboerne på samme gang køkken, toilet og bad, hvilket i praksis gør det umuligt at isolere sig der. Det blev allerede tidligt under coronapandemien drøftet i kollegianerrådet, som Sofie Amalie Kaae er en del af. 

Derfor fik hun plads i en af Odense Kommunes isolationsboliger, hvor hendes kæreste - og nabo på kollegiet - allerede var indkvarteret.

- Jeg tror, der gik en time, så var det i stand, at jeg skulle herned, så det var faktisk rigtig fint, siger hun.

Kravet for at bo der er, at man overholder isolationen, hvor boligens altan er det eneste sted, man kan få frisk luft. Til gengæld kommer der hver morgen mad fra Byens Køkken. Der er tre måltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og så er der kage og dagens forret og/eller dessert. 

- Vi fik hjerter i flødesovs i dag, det var lidt mærkeligt. Men det er jo egentlig megafint, at det er her, og man får mere end rigeligt. Jeg havde også lige en sød veninde fra kollegiet, der lige kom med nogle chips og nogle nudler, siger Sofie Amalie Kaae.

De gode forhold gjorde dog ikke op for de lange dage i isolation, og på mindre end en uge kværnede Sofie Amalie Kaae sig igennem en hel del Netflix, og det, hun beskriver som alle serier på TV 2 Play. 

- Jeg har set begge sæsoner af Sommerdahl, hele Sjit Happens, jeg er begyndt at se Minkavlerne, jeg har set nogle forskellige film på Netflix, og jeg har set alle tre sæsoner af De sjældne danskere. 

Med andre ord var det en både indelukket og stillesiddende oplevelse at være i isolation, så Sofie Amalie Kaae fik motion ved at gå lidt i cirkler på værelset. I det mindste blev situationen blødt op af sengens tryksårsmadras. Som kontorstol var den ubehjælpsom, men til seriesening og søvn gik den an.

- De er bare de gamle plejehjemssenge, sådan en rigtig elevationsseng. Men man sover faktisk megagodt i dem, man kan hæve hovedet og sænke benene lidt, så man ligger helt perfekt, siger hun.

Følte sig beskyttet

Under coronapandemien har Sofie Amalie Kaae ikke været synderligt bange for at blive smittet med coronavirus eller at smitte andre.

Hun læser medicin på fjerde semester, og for cirka et halvt år siden begyndte hun at arbejde som poder i et testcenter i Svendborg, så hun er vant til at tage sine forholdsregler med at vaske hænder og bruge mundbind. 

- Når man arbejder i podecenteret og i sundhedssektoren, er der mega meget fokus på det. Jeg synes egentlig ikke, jeg har været bekymret, siger hun. 

Da hun blev tilbudt at få vaccinen fra Pfizer-Biontech, takkede hun ja med det samme. Det første stik fik hun 4. januar, det næste fulgte tre uger senere, og begge gange var den eneste bivirkning en voldsom ømhed i armen. 

- Jeg tænkte bare, den skal jeg have. Det var jeg faktisk overhovedet ikke i tvivl om. Jeg føler mig privilegeret over at være en af de første, der fik tilbudt den (vaccinen, red.). 

Som vaccineret følte hun sig mere beskyttet end før og mindre kritisk over for eventuel smittefare, selvom hun fortsatte med at følge restriktionerne. Blandt andet sørgede hun for at gå med mundbind, når hun gik midt i byen, selvom det kun var påkrævet inde i butikkerne.

- Jeg tror et eller andet sted, at jeg har følt, at det var mere okay - sådan 'nå okay, vi er mange mennesker' - fordi man føler, man er beskyttet. Jeg troede faktisk ikke, at jeg kunne blive smittet, siger hun.

Ingen garanti

Ifølge Torben Barington, der er forskningsleder og klinisk professor i immunologi ved SDU, er det ikke helt uventet, at en ung kvinde som Sofie Amalie Kaae kan blive smittet med coronavirus halvanden måned efter sit andet stik med vaccinen fra Pfizer-Biontech. 

- I de undersøgelser, der blev lavet, inden vaccinerne blev godkendt, målte man effektiviteten af vaccinerne, og der var effektiviteten et sted mellem 90 og 95 procent beskyttelse efter to doser, som er tilfældet her, siger Torben Barington. 

Ingen vacciner er 100 procent effektive, og derfor er det også forventeligt, at mellem fem og ti procent af de vaccinerede kan blive smittet med coronavirus, forklarer han: 

- Selvom man er ung og har et sundt immunsystem, ser man faktisk ved alle vacciner, at der er nogle procent, som ikke danner nok beskyttende antistoffer. Det er også muligt, at antistofferne har været der, men at de så hurtigt er forsvundet igen. 

Derfor er det vigtigt, at man også som vaccineret overholder myndighedernes retningslinjer for at stoppe spredningen af coronavirus. For ud over at man selv kan blive syg, kan man også risikere at sprede smitten. 

- Man må gå ud fra, at risikoen for at smitte andre svarer nogenlunde til, hvis en ikke-vaccineret har sygdom. Det må man antage, for det er et tegn på, at virus har været i stand til at opformere sig hos hende, og dermed kan hun også være i risiko for at smitte andre, siger Torben Barington. 

Han oplever, at myndighederne er gode til at kommunikere det budskab, men samtidig forstår han godt iveren efter at vende tilbage til en hverdag uden restriktioner. 

- Når vi taler om genåbning, bliver vi pludselig meget friske og tænker, at nu er problemet der ikke længere. Men det er det altså, siger han. 

Sørger for at passe på

Inden Sofie Amalie Kaae som fuldt vaccineret selv blev smittet med coronavirus, var hun klar til genåbningen af samfundet. Nu tænker hun meget over, at hun ikke skal ud at shoppe i et storcenter eller tage en tur i Ikea. 

- Jeg er blevet sådan lidt mere ‘åh nej’, det er her stadig, skal vi ikke passe lidt på, siger hun. 

Hun vil ikke beskrive det som en frygt, men nu tænker hun meget over, at man godt kan teste positiv, selvom man er vaccineret. Derfor er hun også bekymret for, om coronapasset er med til at give en falsk tryghed.  

- Jeg tror, man kommer til at lægge for meget i det der coronapas, så 'nu er jeg vaccineret, så har jeg helle fra coronavirussen', for det var også lidt den opfattelse, jeg selv havde.  

Heldigvis nåede Sofie Amalie Kaae - så vidt hun ved - ikke at smitte andre. Selvom hun i løbet af dagene i isolation havde feber, hostede og var så træt, at hun havde brug for at sove midt på dagen, er hun ikke i tvivl om, at forløbet har været mildere, end hvis hun ikke var blevet vaccineret.

Oplevelsen har gjort hende mere påpasselig, og derfor syntes hun, at det var lidt mærkeligt torsdag at komme tilbage til 4. Maj Kollegiet i Odense, hvor flere end 70 studerende sammen skal tackle coronasituationen.