Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Midt i orkanens øje i Kyiv er der brug for hjælp til de sårede ukrainere. Det hjælper hundredevis af danskere med for tiden ved at 3D-printe dele til årepresser, der direkte kan redde liv.
Rigtig mange fynboer har i løbet af de seneste to uger bidraget med forskellig hjælp til ukrainere i nød. Flygtninge er hentet i busser til Fyn, private har åbnet deres hjem og frivillige har sendt donationer afsted og været med til at gøre det nye asylcenter på Langeland klar.
Og nu er hjælpen blevet endnu mere teknologisk. Hundredevis af IT-nørder i hele landet er nemlig begyndt at 3D-printe dele til årepresser, som bliver sendt direkte til frontlinjen.
Ukrainere rykker ind på Holmegaard: Jonis har brugt alle sine penge på fredagsslik til flygtninge
Lørdag aften rykker flygtninge ind på Holmegaard, der skal være asylcenter for de ukrainere, der kommer til landet. Og mange frivillige har hjulpet med klargøring på forskellige måder.
Jonis Habib er kørt med sin bedstefar fra Rudkøbing lørdag formiddag. På skødet står en stor kasse fyldt med slik, som han vil give til de børn, der fra lørdag aften rykker ind på Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
Han går i 0.b på Ørstedskolen og sad en dag på det sociale medie Tiktok, da en video af et grædende barn fra Ukraine dukkede op.
- Jeg tænkte bare på de børn og synes, at det er synd. Så købte jeg slik for mine penge, siger Jonis Habib, der har brugt de penge, der skulle have gået til hans fredagsslik på kassen fyldt med godter til de ukrainske børn.
Hjælp fra stor og lille
Der har været travlt på Holmegaard siden mandag, hvor håndværkere og frivillige har været i færd med at gøre værelser, fælleskøkkener, opholdsrum og andre dele af centret klar til at modtage op mod 200 flygtninge i den kommende tid.
- Telefonen har ikke stået stille de seneste to døgn, for der har været stor interesse for at hjælpe, siger Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland.
“Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i”
Inge Nielsen, der bor i Bagenkop, er lørdag middag mødt op Holmegaard for at hjælpe til, hvor der er brug for det. Med sig har hun blandt andet en stak halsedisser.
- Jeg har strikket for Røde Kors de seneste seks år. De leverer garn, som blandt andet kommer fra dødsboer, og der har jeg strikket en masse halsedisser af garnresterme, siger hun og tilføjer:
- Jeg har 24 med, der ikke er blevet solgt, som jeg gerne vil give til ungerne. For der er koldt her og man skal aldrig være bange for at række hånden ud.
Har brug for cykler
De nye beboere fra Ukraine ankommer formentligt lørdag aften ved 20-tiden med en bus fra Sandholmlejren, som er Danmarks største asylcenter. Derfor var der ikke nogen til at tage imod slik fra Jonis Habib og halsedisser fra Inge Nielsen tidligere på dagen.
Lige nu går en stor del af tiden med rengøring og praktisk hjælp, men Ann Jeppesen opfordrer stadig folk til at bidrage med genstande til asylcentret - dog med lidt forbehold.
- Vi er nødt til at vurdere, hvor gamle børnene er, hvor mange der kommer og hvad, vi skal lave med dem samt hvad de voksne mangler. For mange vil gerne donere, men så længe vi ikke kender behovet, så må vi vente lidt og se. Men legetøj til børnene og personlig pleje kan vi godt bruge, forklarer hun.
Dog er der særligt én ting, de godt kunne få brug for.
- Cykler er noget af det bedste, vi kan få fat i, siger Ann Jeppesen og forklarer, at det gør det lettere at komme ind til byen og handle.
- De er ved at løbe tør for sundhedsfaglige forsyninger, og det er meget simple ting, de mangler. Det er ikke tæpper og bamser, der har brug for ved frontlinjen, hvor folk bliver bombet, de har brug for årepres, siger Mikkel Præst, der er traumelæge på OUH og frivillig læge for organisationen Ukraine-Denmark Humanitarians, der leverer nødhjælp til Ukraine.
Hvad er årepresser?
En årepresse, som også kaldes tourniquet, er et middel til midlertidig sammentrykning af en pulsåre for f.eks. at standse en blødning og kan bruges ved operation.
Som regel anvendes en oppustelig manchet ligesom den, der anvendes ved måling af blodtryk. For at opnå blodtomhed oppustes manchetten til et tryk på cirka 200 mm Hg. Som førstehjælp ved pulsåreblødning kan der inden sygehusbehandling i op til en halv time anvendes sammentrykning med forhåndenværende midler, f.eks. et gummibånd eller en snor, der strammes ved snoning med en pind.
Startede under corona
Da coronapandemien for alvor brød ud for to år siden, gik der ikke længe, før værnemidlerne slap op. Dengang satte Mikkel Præst og en anden læge sig ned med virksomheden AM Hub, der beskæftiger sig med 3D-print, for at finde ud af, hvordan man kunne hjælpe. Løsningen blev 3D-printede visirholdere.
Og tankegangen kunne nemt genbruges med en ny krise for døren.
- Jeg talte med min kammerat og kollega Michael, der er med i den nystartede nødhjælpsorganistion. Og han fortalte, at der er brug for årepres til hurtigt at kunne standse blødninger og hurtigt behandling, siger han og tilføjer:
- For det er som under corona, hvor markedet slugte alt. Ukraine har ikke de største ressourcer, så de har ikke haft mulighed for at købe alt ind.
“Det er utrolig flot, og jeg er meget taknemmelig over de muligheder, vi har. Det er muligheder, vi ikke havde under Første eller Anden Verdenskrig”
Og kollegaen Michael kan rapportere direkte fra Kyiv.
- Der har været tunge bombardementer i det nordlige Ukraine i nat, og der går meldinger om, at hospitalerne i Kyiv er hårdt presset. Så det vil have en enorm effekt med årepressene, siger han til Mikkel Præst på en Facetime-forbindelse.
5.000 til 10.000 klar
På mandag bliver den første store sending årepresse sendt afsted mod frontlinjen. Allesammen produceret af frivillige kræfter, der har 3D-printere i hjemmet og som er en del af organisationen Makershelp.com. Et sted mellem 800 og 1.000 maskiner er pt i gang med at printe i danske hjem.
Fredssang i Faaborg:
- Man skal lave små manifestationer, når man kan og vil
Mange støtter de ukrainere, der lige nu oplever krig i landet på forskellige vis. I Faaborg sang Horne Mandskor lørdag formiddag fredssange.
På Torvet i Faaborg blev der lørdag sunget for fred, da Horne Mandskor brød ud i skønsang og gav fremmødte faaborggensere noget at se og høre på midt i formiddagsshopping og hygge i den begyndende forårssol.
Og selvom korsang ikke behøver nogen særlig årsag, så var dagens optræden fra Horne Mandskor en støtte til alle dem, krigen i Ukraine går ud over.
- Man skal lave små manifestationer alt afhængig af, hvad man kan og vil være med til. Og i Horne Mandskord har vi to oplagte sange om fred, vi kunne synge, siger Jørgen Rasmussen, der er dirigent i koret.
Sang kan noget
Idéen til sang på Torvet opstod fredag hos dirigenten, der hurtigt gik i gang med at kontakte korets medlemmer. 35 ud af 45 mand dukkede op trods den korte varsel.
- Det er jo godt og dejligt at se så mange faaborggensere dukke op, smiler Jørgen Rasmussen.
Selvom der ikke var tale om økonomisk støtte, så føler koret stadig, at det har gjort en forskel.
- Sang og musik indeholder nogen følelser, og når man har en tekst på, der fortæller noget om de følelser, så tænder det bare noget i folk, siger dirigenten og sender sit kor ud i en ny fredssang.
- Det er utrolig flot, og jeg er meget taknemmelig over de muligheder, vi har. Det er muligheder, vi ikke havde under Første eller Anden Verdenskrig, siger Mikkel Præst.
Systuer står klar i Ukraine til at sætte årepressene sammen, til når mellem 5.000 og 10.000 årepresse rammer Kyiv mandag.
Hvem er Makers Help?
Makers Help er en samling af folk, der ønsker at hjælpe humanitært, hvor der opstår en mangel på medicinsk udstyr, værnemidler eller andet, der kan fabrikeres af enkeltpersoner og virksomheder, der ønsker at medvirke til at gøre en reel forskel i en krisesituation.
Lige nu er de i gang med at 3D-printe medicinsk udstyr i form af dele til årepresse, der kan sendes til Ukraine og har i alt 2.300 medlemmer i hele Danmark.
Arbejdet koordineres sammen med foreningen Bevar Ukraine.
Flere fynboer hjælper til med at printe delene til nødhjælpen.
Den fynske traumelæge er rigtig glad for de mange 3D-printede dele, han og organisationen har modtaget og nu er klar til at sende afsted.
- Vi ved ikke, hvornår vi ikke kan operere mere, så jo mere, vi kan få ind, des bedre er det, siger Mikkel Præst.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her