Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune vil spare 70 millioner på by- og kulturområdet. Men spareplanen bygger på en unuanceret debat, lyder kritikken fra kendt kulturaktør.
Færre penge til kultur, og flere penge til ældre og og børn.
Sådan er grundtanken bag en stor spareplan, der lige nu er på vej på kulturområdet i Odense Kommune.
En omfordeling af kommunens penge er nødvendig, mener et byrådsflertal. Årsagen er et stigende antal ældre borgere og flere børn, som presser kommunens økonomi.
Men spareplanen bygger på en misforståelse af, hvad der er velfærd i en kommune, mener lederen af Spoken Word Festival i Odense, Betina Følleslev.
- En god kommunal service på kulturområdet er ikke kun pynt på kransekagen. Det er med til at sikre et fællesskab, som er helt nødvendigt, hvis en kommune skal kunne fungere, siger hun til TV 2/Fyn.
“Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet.”
Samtidig mener festivallederen, at man helt overser den vigtige konsekvens, at nedskæringer på kulturområdet også kommer til at koste arbejdspladser.
- Hvis man skærer kultur væk, så er der job, der forsvinder inden for det område. Med færre tilbud følger også færre arbejdspladser, både med hensyn til at finde på de kulturelle tilbud og at sørge for, at tingene praktisk sker, siger Betina Følleslev.
Kultur er et arbejde
Hun er selv fast beskæftiget som leder af Spoken Word Festival, der sidste år stod bag 60 forskellige events i Odense. En festival, som består af både gratis tilbud og arrangementer med entré - og som sikrer kulturarbejdspladser både op til og under festivalen.
- Det er et arbejde og ikke noget, man gør i sin fritid. Mange mennesker i Odense Kommune arbejder professionelt med kultur som erhverv. Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet, siger Betina Følleslev.
Odense vil spare massivt på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd
Det bliver især kulturområdet i Odense Kommune, der står til at skulle holde for, når politikerne i Odense skal finde flere penge til velfærd i de kommende år.
Der bliver færre penge til kulturen i Odense og samtidig skal borgerne i Odense betale mere for at bruge kommunale tilbud. Det kunne eksempelvis være i form af mere brugerbetaling på friluftsbad, biblioteker og teatre. Det fremgår af det oplæg, som politikerne i Økonomiudvalget i Odense skal diskutere på dets næste møde på tirsdag.
Det er direktørerne fra de fem forvaltninger i Odense, der har lavet et oplæg til, hvordan der kan flyttes penge til velfærd fra andre områder i kommunens budget de kommende år.
Direktørerne foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
Vækst og udvikling 27 millioner
Kultur, oplevelser og 28 millioner
Udbud og kontrakter 5 millioner
Fritidsområdet og folkeoplysning 10 millioner
Entre og gebyr 5 millioner
Facility management 2 millioner
Vej- og vintertjeneste 4 millioner
Reduceret prisfremskrivning 25 millioner
Kan- og skal opgaver 14 millioner
Mindreforbrug på elever og fleksjobbere 10 millioner
Løbende anlægsrammer 10 millioner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Flere børn og ældre presser økonomien
Ifølge kommunens fremskrivningerne kommer der flere børn og ældre i Odense Kommune, og for at kunne holde opretholde det nuværende velfærdsniveau skal der findes penge til de områder. Direktørgruppen i Odense Kommune har vurderet, at udfordingen vil være løst de kommende fire år, hvis der hvert år bliver flyttet 200 millioner kroner ekstra til velfærd fra andre kommunale områder.
Politikerne i Odense Kommune har allerede besluttet, at der skal spares 60 millioner kroner på administrationen i de fem forvaltninger i Odense Kommune. Pengene er fordelt så der skal findes 20 millioner kroner på administrationen i Borgmesterforvaltningen, 16 millioner kroner på administrationen i By- og kulturforvaltningen, mens Børne- og unge-, Ældre- og handicap- og Beskæftigelses- og socialforvaltningen hver skal finde otte millioners besparelser på administrationen.
Hårdt angreb mod kulturen
Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, Rad.V., glæder sig over, at der er flere penge på vej til børnene og de ældre i Odense.
- Det er glædeligt, at der kommer flere børn i Odense, for det er et udtryk for, at byen er i vækst og, at Odense er et sted man gerne vil bo. Men der følger udfordringer med. Jeg synes, at fordelingen (mellem forvaltningerne, red.), er lidt et udtryk for, hvad opgaven går ud på, men også for hvor vi som by bruger flest penge, siger Susanne Crawley, Rad.V.
Også den konservative Søren Windell der er ældre- og handicaprådmand er glad for, at der er flere penge på vej til hans område, men han erkender, at forslaget fra direktørgruppen kommer til at gå hårdt ud over kulturen i Odense.
- Det her er et rigtig, rigtigt hårdt angreb mod kulturen i Odense, det er der ingen tvivl om. Og det her kommer til at gøre ondt hele vejen rundt, ikke alene i By- og kulturforvaltningen, men i alle forvaltningerne. I det udspil der er kommet i dag er noget spiseligt, noget mindre spiseligt og noget helt uspiseligt.
Den konservative rådmand vil dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad han betragter som uspiseligt, da han vil gemme forhandlingerne til mødet i økonomiudvalget på tirsdag.
Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, mener, at det handler om at forsvare velfærdssamfundet, når man flytter pengene fra kulturområdet. Han peger på, at børnetallet vil stige i Odense, og at der kommer en tredjedel flere ældre i fremtiden.
- Jeg har også været ude sammen med flere andre borgmestre fra forskellige partier for at gøre Christiansborg opmærksom på, at det også er vigtigt, at de kommer ind i kampen for at sikre, at vores velfærdssamfund bryder sammen, når der kommer flere ældre, siger han.
- Når dagen er omme, så bliver vi jo nødt til at prioritere, hvis vi ikke får hjælp fra Christiansborg, og her vælger jeg altså velfærden i den her sammenhæng.
Flere børn og ældre i Odense
Tal fra Børn- og ungeforvaltningen viser, at vil der mangle 300 millioner kroner over de næste 10 år til børn- og unge, hvis det nuværnede serviceniveau skal opretholdes.
Det skyldes, at der frem mod 2028 vil være 3.500 flere børn mellem 0 og 16 år.
Tal fra Ældre- og Handicapforvaltningen viser, at der i 2028 vil være 51 procent flere 80-89-årige - det svarer til 3.505 flere borgere - og 22 procent flere over 90 år - i alt 334 ekstra borgere. Samlet vil det koste 208 millioner kroner, hvis det nuværende serviceniveau på området skal opretholdes.
By- og kultur skal finde flest penge
Samlet bliver det By- og kulturforvaltningen med rådmand Jane Jegind, Venstre, i spidsen, der skal finde flest penge til velfærd de kommende år. Allerede i budgettet for 2020 står By- og kulturforvaltningen til at skulle finde 70,5 millioner kroner, borgmesterforvaltningen 47,6 millioner kroner, Beskæftigelses- og socialforvaltningnen 11 millioner kroner, Ældre- og handicap 6,3 millioner kroner mens Børn- og ungeforvaltningen skal finde 4,6 millioner kroner i budgettet næste år.
Forslaget har endnu ikke været behandlet politisk endnu. Foreløbig er det kun et forslag fra embedsmændene, der fik pålagt opgaven 20. februar. På tirsdag skal politikerne tage stilling til forslagene.
Allerede inden de planlagte besparelser på by- og kulturområdet har Odense Kommune skåret stillinger væk i kommunens administration svarende til 60 millioner kroner.
Udsigten til flere arbejdsløse er en konsekvens, som har en tendens til at blive overset i debatten om kulturnedskæringerne, mener festivallederen.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være nok mennesker til at tage sig af ældre og børn, men det bør italesættes, at det også har konkrete konsekvenser at skære ned på andre områder. Kulturområdet repræsenterer også et arbejdsmarked, som rammes hårdt, hvis der forsvinder arbejdspladser, siger Betina Følleslev.
Mindre vækst
Kulturbesparelserne har mødt kritik fra flere sider, blandt andet har Dansk Industri advaret om, at det vil påvirke Odense Kommunes vækst negativt.
Brancheforeningens bekymring går blandt andet på, at det bliver vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Odense, hvis kommunens servicetilbud på kulturområdet ikke er velfungerende.
Den bekymring deles af Betina Følleslev:
- De seneste fem år er der virkelig sket noget i kraft af et ændret mindset, hvor kreative mennesker vurderer Odense som et fedt sted at bo og arbejde. Men vi er ikke i mål endnu, og risikoen vil være at miste momentum i Odense Kommunes udvikling.
- Og det er vel at mærke en langt bredere bekymring end bare den konkrete udsigt til, at jeg og andre mister vores arbejde, tilføjer hun.
Vil spare på vækst:
- Det er helt forkert, det Odense vil gøre
Det er fornuftigt når Odense Kommune vil justere på vækstindsatsen, mener Fynsk Erhverv og er dermed enig med borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Dansk Industri Fyn mener det er helt galt.
Politikerne i Odense Kommune lægger op til massive besparelser på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd. Og det skaber debat. Ikke kun på tværs af byrødderne, men også hos interesseorganisationerne.
Hos Fynsk Erhverv kan man se fornuften i, at trække i bremsen på det udviklintgstog, som har buldret frem i Odense og på resten af Fyn de seneste år, mens man hos Dansk Industri Fyn vil have smidt endnu kul på kedlerne,
Direktørgruppen i Odense Kommune vurderer at der skal findes 200 millioner kroner til fremtidig velfærd, og foreslår, at der blandt andet spares 27 millioner kroner på området "vækst og udvikling", som blandt andet dækker et vækstsekretariat, oplevelser, turisme og iværksætteri.
Udover vækstområdet skal der også spares på administration og kulturområdet.
Sparekataloget falder ikke i god jord hos formanden hos Dansk Industri Fyn, Poul Strandmark. Han siger ganske kort, at hvis der ikke investeres, kommer der ingenting tilbage.
- Vi har rigtig, rigtig mange beviser for her i Odense, at det vi har investeret i events og vækst det virkelig har kastet noget af, siger Poul Strandmark.
Hos Fynsk Erhverv rystes der til gengæld ikke på hovedet over, at fjerne de mange støtte-millioner. Her siger formand Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn:
- Umiddelbart lyder det voldsomt, men omvendt må man også sige, at Odense har et enormt momentum i øjeblikket, ligesom resten af Fyn.
Væksttog sat på skinner i 2013
I 2013 sagde formanden for Odense Business Task Force, Lars Nørby Johansen, at der skulle investeres massivt i både events og erhvervsliv:
- Det vil bidrage til at øge produktiviteten og skabe beskæftigelse, sagde han.
Det var den daværende borgmester Anker Boye (S) enig i, og mente at det ville bidrage til et "ordentligt skattegrundlag".
- Det er det vi skal bruge til at give god service i fremtiden, sagde Anker Boye.
I 2013 var Odense gået i stå, men nu, godt fem år senere, er byen ifølge forvaltningerne tilbage i sporet. Og vurderingen er nu, at der skæres i den kommunale vækstindsats.
- Så er det ligesom en virksomhed i det private erhvervsliv, der må vi en gang imellem også justere og trimme og spare lidt og fokusere på andre ting, siger Henrik Neelmeyer.
Men det er helt galt, siger Dansk Industri Fyns fomand. Han kalder det en "helt forkert politik":
- Tværtimod skal man fortsætte det man gør, og vækste endnu mere. Så kommer der endnu flere penge i kassen. Og dermed er der penge til det velfærd der er behov for om tre-fire år, siger Poul Strandmark.
Fakta
Direktørgruppen i Odense Kommune foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
- Vækst og udvikling: 27 millioner kroner
- Kultur, oplevelser: 28 millioner kroner
- Udbud og kontrakter: 5 millioner kroner
- Fritidsområdet og folkeoplysning: 10 millioner kroner
- Entre og gebyr: 5 millioner kroner
- Facility management: 2 millioner kroner
- Vej- og vintertjeneste: 4 millioner kroner
- Reduceret prisfremskrivning: 25 millioner kroner
- Kan- og skal opgaver: 14 millioner kroner
- Mindreforbrug på elever og fleksjobbere: 10 millioner kroner
- Løbende anlægsrammer: 10 millioner kroner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Det kommer til mærkes
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hælder til Henrik Neelmeyers justering-modellen:
- Hvis vi vil prioritere til velfærden, så skal vi prioritere fra andre steder. Og når det er 200 millioner kroner vi taler om, så kommer det også til at mærkes nogen steder, siger Peter Rahbæk Juel.
Den tankegang preller af på Poul Strandmark:
- Du skal kigge lidt på den gode cirkel. For at få et udkomme, så skal du investere nogle penge. Og hvis man investerer lidt i gode virksomheder, så skaber det flere job, og det skaber flere arbejdspladser i byen. Og dermed større skattegrundlag. Og dermed er flere penge til velfærd, siger formanden.
Forslaget fra direktørgruppen skal behandles på et møde i økonomiudvalget tirsdag i næste uge.
Danmarks Statistik har netop udgivet en rapport, som kortlægger den del af arbejdsmarkedet, som ligger inden for kulturområdet.
Den typiske kulturarbejder er ifølge rapporten kvinde. Hun er yngre og bedre uddannet end den gennemsnitlige borger på arbejdsmarkedet.
Flere kulturpenge
Rapporten sætter blandt andet specifikt tal på arbejdsstyrken på folkebiblioteker, museer og teatre. Det vil sige tre områder, hvor en velfungende kommunal økonomi er afgørende for beskæftigelsen.
De tre områder beskæftigede i løbet af det kortlagte år på landsplan 23.900 personer, som tilsammen udførte arbejde, svarende til 13.200 årsværk.
Den samlede indkomst fra jobs på henholdsvis biblioteker, museer og teatre var 4,5 milliarder kroner, mens indkomsten fra arbejde på andre arbejdssteder var på 1,3 milliarder kroner.
Ifølge rapporten bevilgede stat og kommuner i 2018 til sammen 23,9 milliarder kroner til kultur i 2018. Det svarer til en stigning på 3,4 procent i forhold til året før.
Læs hele rapporten via linket herunder.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her