I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.