Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
26-årige Julie Dalsgard er blevet forfremmet til direktør i det fynsk robotselskab Lifeline Robotics. Det er ikke, hvem som helst, der har betroet hende den post – bag selskabet står blandt andet Universal Robots-stifter Esben Østergaard.
Egentlig talte 26-årige Julie Dalsgard med direktøren om noget helt andet, da et pludseligt spørgsmål kom helt bag på hende.
Vil du være direktør i virksomheden, når jeg stopper?
“Det ville da være fjollet at sige nej og ikke prøve det af”
- Til at starte med tænkte jeg: ”Uha. Det er da godt nok noget af en mundfuld”, fortæller Julie Dalsgard.
For det var ikke hvilken som helst virksomhed, den nyuddannede Julie Dalsgard blev spurgt, om hun vil stå i spidsen for. Den fynske robotvirksomhed Lifeline Robotics, hvor hun i dag er direktør, er stiftet af en række prominente navne fra det fynske erhvervsliv, blandt andet Universal Robots-stifteren Esben Østergaard.
Det overraskende spørgsmål bragte en masse tanker frem hos Julie Dalsgard.
- Jeg syntes, det var spændende – men måske også en lille smule skræmmende, siger hun
Og selv om hun som nyuddannet havde behov for at få testet sig selv og sine evner af samt at finde sin rette plads, takkede hun alligevel ja til tilbuddet.
Derfor har Nyborg så høje smittetal: 18 hjemmeplejere coronasmittede uden at vide det
Smittetallene i Nyborg Kommune har de seneste uger været de højeste på Fyn. Årsagen er et smitteudbrud inde for plejeområdet.
Antallet corona-smittede i Nyborg Kommune har i de seneste uger været den klart højeste på Fyn. Det skyldes to større udbrud blandt kommunalt ansatte i kommunens plejesektor.
Det ene udbrud ramte 18 hjemmeplejere i kommunens distrikt Rosengården i Ørbæk, der i de seneste uger har været smittet med coronavirus. Det samme har ti ansatte på et af kommunens plejecentre, Plejecenter Svanedammen, hvor et mindre antal beboere også blev smittet.
Alle de beboere, der blev ramt af smitten, var allerede vaccineret to gange, og det har derfor hjulpet i forhold til, hvor syge de blev af smitten.
Det fortæller Marianne Stentebjerg, der er direktør i Nyborg Kommunes forvaltning og leder af kommunens krisestab.
- Hovedparten af de 18 smittede i hjemmeplejen har ikke haft symptomer på noget tidspunkt, siger Marianne Stentebjerg.
Hun fortæller, at smitten er opfanget via de test, som medarbejderne får to gange ugentligt.
Højeste smittetal på Fyn
Incidenstallet i Nyborg Kommune var torsdag den 11. februar oppe på 147, hvilket betyder, at der var 147 smittede per 100.000 borgere inden for de seneste syv dage.
Tirsdag den 16. februar er tallet faldet til 109,5. Det er dog stadig det højeste incidensniveau på Fyn.
Ifølge Marianne Stentebjerg er alle 18 smittede fra hjemmeplejen tilbage på arbejde efter sygdommen. Også de ti smittede fra Plejecenter Svanedammen er efterhånden tilbage i jobbet, siger Marianne Stentebjerg.
- Når der er så mange smittede, bliver vi udfordret personalemæssigt, men det er håndteret utrolig flot i forhold til, at man alligevel har fået enderne til at nå sammen, siger Marianne Stentebjerg.
- Nu kom muligheden, og så syntes jeg, at den var værd at gribe og se, om det så er den plads, der passer til mig. Og hvorfor ikke? Jeg føler mig enormt privilegeret over at få tilbuddet. Så det ville da være fjollet at sige nej og ikke prøve det af, siger Julie Dalsgard.
Finder ud af det hen ad vejen
Hendes største betænkelighed ved jobbet var, om hun overhovedet kunne finde ud af det, fortæller hun.
- Jeg har jo ikke 20 eller 30 års erfaring, som mange andre typiske direktører nok vil have. Men jeg er jo blevet valgt til det, så dem, der har valgt mig, har måske set noget og troet på, at jeg kunne gøre en forskel, siger Julie Dalsgard.
Efter hun i sommer blev færdig med sin uddannelse inden for produktudvikling og innovation, blev hun ansat i Lifeline Robotics i september.
Men selv om det ifølge hende selv er en enorm omvæltning pludselig at stå som direktør, ser hun fortrøstningsfuldt på fremtiden.
Ny, mindre ubehagelig kviktest: Skal kun 2-4 centimeter op i næsen
Der skal flere coronatests til, før Danmark kan genåbne. Det skal en ny type kviktest blandt andet bidrage til.
Det er gode nyheder, hvis man hører til dem, der ikke holder af at få foretaget en kviktest, fordi podningspinden føres meget langt ind.
Danmark har nemlig godkendt en ny type kviktest, som kun skal føres to-tre centimeter op i næsen for at kunne give fortælle, hvorvidt man er smittet med covid-19 eller ej.
“Jeg ved, at der er nogle, der finder det ubehageligt”
Der er på nuværende tidspunkt købt ti millioner af slagsen, som vil blive tilgængelige i løbet af få uger, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.
- Der er ikke noget sundhedsfarligt ved at få foretaget den gængse kviktest i næsen, men jeg ved, at der er nogle, der finder det ubehageligt, siger han.
To ugentlige tests
Der regnes lige nu på konsekvenserne ved genåbning af en række områder. Herunder afgangsklasser, udendørs sports- og kulturinstitutioner og udvalgsvarebutikker.
Forudsætningen for en delvis genåbning er ifølge regeringen netop, at der skrues voldsomt op for testkapaciteten.
Det kan blandt andet betyde, at danskerne skal indstille sig på to ugentlige tests. En strategi, som statsminister Mette Frederiksen (S) for første gang luftede i weekenden.
- Det er en kæmpe, kæmpe opgave. Hvis det lykkedes, ville det kunne facilietere, at vi kan genåbne samfundet, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).
To ugentlige tests kan dog ikke gøre det alene. Det hele afhænger af de beregninger, som nu er sat i gang, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke. Resultatet forventes at lande næste uge.
Ministeren håber, at resultatet bliver en delvis genåbning, når de nuværende restriktioner løber ud 28. februar.
Skoler skal spille central rolle
Kravet om flere test kommer også til at gælde på landets skoler, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Faktisk kommer de til at spille en "helt central rolle", hvis der skal åbnes for de ældste elever i folkeskolerne samt gymnasier og erhvervsuddannelser, lyder det.
- Det vil være vigtigt, at man som ungt menneske lader sig teste. Det er hele forudsætningen for, at modellen holder. Hernæst er det vigtigt, at skolerne bredt bidrager til at løse den her opgave. Det er klart, at vi taler kæmpestore muskler, som skal sættes i værk, siger hun.
Den konkrete model ligger endnu ikke klar, men skolerne vil ifølge ministeren være nødt til at bidrage til opgaven. Hvorvidt det betyder, at skolerne selv skal stå for testning, vides endnu ikke.
Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) er det dog ikke realistisk, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser åbner 1. marts.
- Jeg synes, det er spændende, og jeg tager det lidt med åbne arme, og som det kommer. Og så må jeg jo finde ud af det hen ad vejen, det jeg ikke har en idé om i forvejen, og ellers så finder vi ud af det i fællesskab, siger Julie Dalsgard.
Vil afløse som tester
På baggrund af hele coronaviruspandemien har Odense-virksomheden Lifeline Robotics i samarbejde med SDU og OUH udviklet verdens første fuldautomatiske robot til podning for covid-19.
Virksomheden, der blev startet for knap et år siden, har fokus på halspodning, og direktøren håber, at de på sigt kan være med til at afløse de testere, der i dag står med vatpinden i hånden.
Direktøren ser et enormt og langsigtet potentiale for robotten.
- Vi vil rigtig gerne frem til et punkt, hvor vi ikke skal have mennesker stående foran, når der kommer en ny virus eller bakterie eller noget helt tredje. Og det tror vi, at vi kan gøre med en robot og automation, siger Julie Dalsgard.
Korte videoer