kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag fejres rejsegilde for Odenses nye vartegn TBT Tower. Men i kulissen arbejder selskabet bag, Togt Ejendomme, benhårdt for at få solgt højhusets 47 lejligheder. Kun 13 er solgt indtil videre.

Håndværkerne arbejder på højtryk på snart sagt alle 17 etager i prestigebyggeriet TBT Tower i hjertet af Odense.

Onsdag eftermiddag har selskabet bag byggeriet, Togt Ejendomme, inviteret til rejsegilde. Og efter planen skal alle højhusets 47 lejligheder være indflytningsklar 1. juli.

Men salget går ikke planmæssigt. Kun 13 af lejlighederne er solgt. Og det er ikke nok, erkender Togt Ejendommes direktør. Han ville gerne have solgt flere på nuværende tidspunkt.

- Som bygherre ville jeg gerne have solgt noget mere. Men jeg har også respekt for, at de købere, vi har, gerne vil op og stå i den specifikke lejlighed, de kan købe, siger Mogens Tveskov.

Gå tilbage Del
kl.

Storslået udsigt: Her kan du se til Storebælt og Lillebælt

60 meter oppe i den fynske luft. Det er højden på den udsigt, som øverste etage af bygningen TBT-Tower giver. På en klar dag kan man se begge bælt-broer.


“Når man står heroppe, så ser man Bauhaus og Ikea lige ude på den anden side af træerne. Så det føles egentlig som om, at tingene er rigtig tæt på.”

— Jonas Hostrup, Home

Det er kun rå beton og træstakitter, der danner ramme om den udsigt, som toppen af TBT-Tower i Odense lukker ind gennem de mange vinduer på 16. etage.

Der er endnu ti måneder til, at Odenses nye prestige-bygning står klar, og derfor er vejen til udsigtspunktet også med en udvendig elevator og midlertidige trappetrin i trækasser.

Fra toppen af tårnet er der 60 meter til trafiksummen, togbaner og Thomas B. Thriges Gade.

Men løfter man blikket op og ud en dag, hvor vejret er klart, er der fra udsigtspunktet ikke langt til resten af Danmark.

- Du kan se broerne, når det er klart. Det er ret imponerende, når solen skinner, og der ikke er nogen skyer, siger ejendomsmægler hos Home Jonas Hostrup.

Og det er ikke kun afstanden til resten af Danmark, der syner kortere.

- Normalt når man bevæger sig rundt i Odense, specielt i de her tider med trafikudfordringer, synes man tit, at der er langt til de forskellige ting, men når man står heroppe, så ser man Bauhaus og Ikea lige ude på den anden side af træerne. Så det føles egentlig som om, at tingene er rigtig tæt på, siger Jonas Hostrup.

Jakob Risbro
Jakob Risbro
Byggeriet af TBT-Tower forventes at stå færdigt i juli 2019.

38 procent solgt

Ud af de i alt 47 lejligheder er 18 solgte indtil videre. Heriblandt er penthouselejligheden på 16. etage en af dem, der stadig er ledige på markedet og kan købes for den runde sum af 20 millioner kroner.

Der har tidligere været en interesseret køber til den øverste og dyreste lejlighed, men der blev ikke underskrevet nogen kontrakt, fordi det ikke var muligt at lave en tagterrasse og en pool på toppen af bygningen.

- Det blæser for meget til at kunne lave en tagterrasse på den etage i Danmark, siger Jonas Hostrup.

Det nuværende antal af solgte lejligheder er, hvad Jonas Hostrup havde forventet. Han regner med, at der kommer skub i slaget, når der står en prøvelejlighed klar i begyndelsen af næste år.

Jakob Risbro
Jakob Risbro
Der er flere lejligheder i Fyns højeste bygning, som endnu ikke solgt. Blandt andet penthouselejligheden på 16. etage.

Odense har vokseværk

Tårnet på Thomas B. Thriges Gade er én ud af 6.000 nye boliger, som skal bygges i Odense i den nærmeste fremtid.

- Der er virkelig gang i den. Det er den største byudvidelse af Odense i årtier, der er i gang netop nu, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense.

Kommunen har en strategi om at øge antallet af boliger i Odense med 10.000 over 12 år fra 2016 til 2028. For at sikre at disse boliger kommer i en lind strøm, har kommunen lavet en rækkefølgeplan for planlægningen af nye byggerier, som skal sikre, at kommunen når de 10.000 boliger.

Jakob Risbro
Jakob Risbro
Der er 6.000 nybyggede boliger på vej i Odense.

Pris: 200 millioner

TBT Tower

  • TBT Tower er med sine 60 meter Odenses næsthøjeste bygning. Byggeriet kommer ind på en andenplads efter Sankt Knuds Kirke, der ifølge Odensebogen er 63 meter højt. 
  • Byggeriet ligger lige der, hvor Thomas B. Thrigesgade løb i gamle dage. I dag er nærmeste nabo det nye Hotel Odeon. Du kan kende det på de brune kobberplader, der sidder på alle sider hele vejen rundt.
  • TBT Tower er blevet 17 etager. Lejlighederne koster mellem 2,5 millioner kroner og 20 millioner kroner.

Lejlighederne koster mellem cirka 2,5 millioner og svimlende 20 millioner kroner for den godt 300 kvadratmeter penthouse-lejlighed på 17. etage.

Det lyder måske dyrt. Mogens Tveskov mener, lejlighederne er billige.

- Efter Odense-forhold er det måske dyrt. Vi synes selv, at prisen er for lav per kvadratmeter. Men vi matcher nogle priser nede på Klosterbakken, som blev sat til salg for et par år siden.

Og penge skal der altså gerne i kassen. Ifølge Mogens Tveskov løber byggeprojektet op i små 200 millioner kroner.

Direktøren mener dog, at det træge salg er typisk provinsen.

- Hvis vi havde bygget det her i København, så havde vil solgt det hele allerede. Men derovre ved man også bare, at sådan en investering nok skal tjene sig hjem.

Der har ejendomsudviklere en større opgaver i provinsbyer som Odense. Her skal køberne overbevises. De vil op og se udsigten og indretningen, før de handler.

- Så jeg er helt sikker på, at når vi kommer tættere på, at byggeriet står færdigt, så sætter vi også tempoet op på salget af lejlighederne.

Gå tilbage Del
kl.

Odenses rigeste bygger ny bydel for 250 millioner kroner

Odense får en ny lille bydel, når forretningsmanden Niels Thorborgs koncern 3C Groups går i gang med byggeriet af 110 rækkerhuse.


L'Easys ejer, Niels Thorborg, investerer cirka 250 millioner kroner i nye lejeboliger. Det skal blive til 110 bynære 2-plans rækkehuse i Odense.

De er under opførelse på det gamle Coop-lagerareal mellem Lollandsgade og Østerbro, som nu er revet ned. I stedet bliver det en lille ny bydel på i alt 360 lejemål med plads til omkring 1.000 mennesker.

Løft til kvarteret

De opføres som energivenlige to-plans boliger og får alle syd- eller vestvendt terrasse med flisebelægning og hegn. De første boliger bliver klar til indflytning den 1. december og bliver til udlejning.

- Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget for Odense og især for Østerbro, som har ligget her lidt nede bagved og været et kedeligt kvarter. Det får jo et rigtig stort løft nu med alle de boliger her og alle de nye beboere, siger Henning Andersen, der er inspektør i Humlebo og skal stå for udlejningen af boligerne.

Et skur til hver bolig kommer til at ligge ved indgangen, og husene får enten tre eller fire værelser. Størrelsen bliver henholdsvist på 87, 103 og 115 kvadratmeter.

Boligerne opføres på det gamle Coop lagerareal mellem Lollandsgade og Østerbro, og bliver det en lille ny bydel på ialt 360 lejemål med plads til omkring 1.000 mennesker.Grafik: Humlebo Gruppen

Byggeri er en god forretning

Omkring byggeriet bliver der fælles grønne områder og udearealer med plads til leg og sport.

“Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overviste om bliver en god forretning for os”

— Jørn Tolstrup Rohde, Bestyrelsesformand i 3C Groups

Boligerne ligger tæt på Odense centrum med 800 meter til Letbanen på Nyborgvej og 1.500 meter til banegården. Investeringen er en del af 3C Groups strategi om at bygge flere lejeboliger i Odense.

- Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overbeviste om, bliver en god forretning for os, siger Jørn Tolstrup Rohde, som er bestyrelsesformand i 3C Groups.

Håbet er, at børnefamilier eller pensionister flytter ind i den nye bydel. Udlejningen står Henning Andersen fra Humlebo for.

- Beliggenheden er det særlige ved boligerne her. Fem minutter på gåben og så er du oppe i Overgade. Det må være med til at trække folk herud, mener han.

Byggeboom i Odense

Byggeriet på Coop-grunden er bare ét af mange nye byggerier i Odense, hvor et byggeboom buldrer derudaf.

Tusindvis af boliger skyder op i disse år, og der er tusindvis af nye boliger på vej.

PFA Pension, som er et af Danmarks største pensionsselskaber, har blandt andet investeret 300 millioner kroner i boliger og udvikling af arealet i Gartnerbyen.

“Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby”

— Jørn Tolstrup Rohde, bestyrelsesformand i 3C Groups

Barfoed Group har investeret i 50.000 kvadratmeter bebyggelse til en samlet værdi på mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner i Munkebjergparken i Odense M.

Derudover er der byggeriet i centrum med luksuslejligheder i TBT-komplekset og et kommende nyt område ved Albani og Tovehallerne.

Strategisk investering

Nu omdannes den gamle Coop-grund i den anden ende af byen.

L'easy-milliardærens koncern er også bygherre på 160 boliger i Cortex Park nær Syddansk Universitet, som er et projekt til cirka 200 millioner kroner.

For 3C Group er det en del af den strategi, som koncernen lagde for et par år siden med ønsket om at investere i Odense.

- Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby. Den investering og de aktiviteter, der sker i byen, mener vi, gør Odense attraktiv. Mange vil over tiden flytte til, og der vil vi også gerne være på banen og udnytte den mulighed, der er for at leje nogle lejligheder ud, siger 3C Groups bestyrelsesformand, Jørn Tolstrup Rohde.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
I går kl.

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I går kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

I går kl.
Tophistorie
Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.

- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.

- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.

I går kl.
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/
I går kl.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her