300 studerende kommer om mindre end to år til at rykke ind i helt nye studieboliger tæt ved havnen i Odense. Fredag begynder byggeriet af kollegiet, der i alt bliver på mere end 12.000 kvadratmeter.

Sidste sommer offentliggjorde pensionsselskabet PFA planer om at bygge studieboliger i Danmarks fire største studiebyer; København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Med fredagens første spadestik til kollegiet i Odense er der nu taget hul på byggeriet af de fire kollegier. Efter planen bliver Odense-kollegiet det første færdigbyggede af de fire.

- Odense har på få år fået 10.000 flere studerende, som er med til at skabe liv og dynamik i byen og medvirker til Odenses udvikling. Med PFA’s kollegie bliver der skabt endnu bedre rammer for de studerende, og det nye kollegie underbygger Odenses transformation og position som en attraktiv studieby, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

"Spændende investering"

Også by- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) peger på, at byggeriet af det kommende PFA-kollegie bidrager til den positive udvikling, som byen oplever i disse år.

- Det er en blåstempling af Odense, når investorer som PFA placerer et stort byggeri i byen. Vi har bevist, at der er kommet handling bag ordene i Odense. Byen udvikler sig både fysisk og mentalt i disse år, og der er mange muligheder for spændende investeringer.

- Det er en udvikling, som vi skal holde fast i, og det understøtter PFA i høj grad med deres smukke kollegiebyggeri centralt i Odense, siger Jane Jegind.

Pris: 300 millioner kroner

Det nye kollegium på Toldbodgade kommer til at indeholder 298 værelser på hver 20 kvadratmeter. Værelserne har alle eget badeværelse og vil blive opdelt i grupper med fælleskøkken og andre fællesrum.

Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har tegnet kollegiet og de tilhørende rekreative områder, og det er entreprenøren CASA, der skal stå for byggeriet.

PFA’s investering i kollegiet i Odense er på over 300 millioner kroner.

Boligprojekter, investeringer og fremtidsplaner strømmer til byen.

- Odense er kommet efter den udvikling, som vi har set i resten af Danmark. Så når man siger, at det er ved at toppe nu i København, der tror jeg, vi har mange gode år foran os endnu i Odense, siger Allan Nielsen, direktør og ejer af H. Skjøde Knudsen.

Hans entrepenørvirksomhed står bag den kommende bydel i Odense V, Gartnerbyen. Her har H. Skjøde Knudsen været igang med at rive Gasa-bygningerne ned siden begyndelsen af november, og overtog reelt Gasa-grunden 1. december. Gasa Group bliver dog på stedet indtil dens nye domicil ved motorvejen er bygget.

Forvandlingen af erhvervsgrunden til 346 nye boliger er således i gang - og der er planer om flere boliger.

- Det er utrolig stort. Et projekt med 140.000 kvadratmeter. Det er ikke set før i Odense, tror jeg, siger han.

Hvis det går som forventet, er Gartnerbyens bygninger en del af 5.000 nye boliger, man forventer i Odense de næste fem år.

Godt marked og god investering

Hos H. Skjøde Knudsen er de ikke i tvivl om, at Gartnerbyen nok skal blive en god forretning. Og spørger man chefanalytiker ved Nordea, Jan Størup Nielsen, er det ikke helt ved siden af.

Han forklarer, at mange er ved at få øjnene op for mulighederne i Odenses boligmarked. Han peger på to årsager:

- Den ene grund er, at der flytter rigtig mange folk til Odense. Alene over de sidste ti år er der flyttet 15.000 til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år vil flytte 15.000 flere til. Og det er klart, at det kalder på nogle investeringer.

Desuden peger han på, at investorer og pensionskasser jagter afkast. Det kan de få ved at investere i fast ejendom, og at det er svært at finde investeringer, der er lige så attraktive.

En tredje årsag er, at det ifølge Jan Størup Nielsen er markant billigere at bygge i Odense end i København. Det kan de genkende hos H. Skøde Knudsen, der har projekter i begge byer.

- Det er billigere at bygge på Fyn. Ingen tvivl om det. Prisniveauet er måske 15 procent højere i København, fortæller direktør Allan Nielsen.

Risiko for overflod

Selvom markedet er er godt og renten har været lav længe, advarer Jan Størup Nielsen om, at det kan gå for stærkt:

- Præcis som vi så op til den sidste finanskrise, hvor der også blev bygget ekstremt meget, og hvor efterspørgslen pludselig forsvandt, siger han.

Men det er de hos H. Skjøde Knudsen forberedt på. De bygger Gartnerbyen i etaper, og vurderer hele tiden, om markedet passer til det der bygges. De ser to år ud i fremtiden, og er forberedte på at skrue ned for anden etape af Gartnerbyen, hvis efterspørgslen falder.

Desuden laver de boliger til en målgruppe, de regner med stadig kommer til at mangle boliger, hvis renten skulle stige og bolighjulene gå i stå.

- Det er klart, at på et tidspunkt er markedet fyldt godt op. Så er spørgsmålet, hvad det er for nogle boliger, der er tilovers. Der tror vi på, at det er nogle af dem, der er meget dyrt prissat i vores tid. Vi går efter middelindkomster, som kan betale en husleje. Både når det går godt, men også når det går mindre godt, siger Allan Nielsen.

Der bliver kørt jord. Store maskiner larmer. Arbejdere kan kigge direkte ind i haven. Biler i tomgang i flere timer. Arbejde, der starter før klokken syv - nogle gange endda så tidligt som klokken fire.

Det har været hverdagen for Malene Petersen i to et halvt år.

Odense Letbane bygger lige uden for hendes have ved Hestehaven, og det bliver de ved med indtil 2020, hvor Odense Letbane efter planen skal stå klar til drift.

Og Malene Petersen er ikke længere kun frustreret. Hun føler sig magtesløs og buret inde i sin egen bolig.

- Det er faktisk det værste, at jeg ikke kan i være mig selv, siger Malene Petersen.

Klager i fire måneder det forkerte sted

Malene Petersen fik til sidst nok af larmen, især om morgenen, for det ødelægger hele hendes dag.

Hun begynder derfor tilbage i starten af november 2017 at samle bevismateriale ind, hver gang der sker en overtrædelse.

Malene Petersen starter herefter en lang dialog med Odense Letbane. Men hun ryger fra den ene ansatte hos letbanen til den anden.

Først fire måneder efter, hvor Malene Petersen for alvor sætter foden ned, giver Odense Letbane op og siger, at hun må klage til Miljømyndigheden.

- Jeg tror jo hele vejen igennem, at jeg henvender mig til det korrekte sted. Det er højst besynderligt, at jeg først efter så mange måneder får at vide, at de ikke behandler klager selv, og at jeg skal finde en i kommunen, siger Malene Petersen.

Men i det seneste påbud kan man læse sort på hvidt, at Odense Letbane straks skal sende klagen videre til Odense Kommune.

Siden letbanebyggeriet i Odense startede i 2015, har Miljømyndigheden modtaget 17 klager over arbejdet. 

Uforudsigelige underleverandører

Malene Petersen er ikke ene om at være generet. Det er hendes nabo, der bor 100 meter længere væk også.

- Stakkels Malene, der bor lige klods op ad det. Men vi andre vågner jo også klokken fem om morgenen, når der kommer store lastbiler, siger Maria Esbjerg.

Tommy Madsen, der er kontorchef for Servo Gruppen, som ejer etagebyggerierne ved Hestehaven, hvor både Maria Esbjerg og Malene Petersen bor, har også henvendt sig til letbanen flere gange, men beskeden er den samme:

- Det skal de nok lade gå videre til deres entreprenører. Men entreprenørerne gør åbenbart, hvad der passer dem, siger Tommy Madsen.

Steen Lykke, der er teknisk direktør hos Odense Letbane, siger, at de er på nakken af entreprenøren, hver gang der sker overtrædelser. Det ændrer bare ikke på så meget ifølge Malene Petersen.

- De starter bare tidligt igen ugen efter eller måske dagen efter, siger Malene Petersen.

Steen Lykke må erkende, at han ikke kan garantere, at det ikke sker igen.

- Alt kan ske på sådan et projekt her. Det er lidt uforudsigeligt med de her underleverandører, siger Steen Lykke.

Kommunen viste ikke ny fase var i gang

Odense Letbane har i forhold til VVM-tilladelsen (vurdering af virkninger for miljøet, red.) fået dispensation til at overskride arbejdstiderne, hvor de må støje til en vis grænse i eksempelvis op til otte nætter i tidsrummet 22-07. Men kun hvis de varsler de berørte naboer.

- Vi besluttede for cirka et år siden, at de skulle orientere os på lige fod med naboerne, hver gang de benyttede sig af en dispensation. Det er svært at sige, om Odense Letbane har haft svært ved at få overblikket over, hvem der brugte en dispensation. Det ved vi ikke med sikkerhed. Det kan muligvis være, at de vidste, hvem der arbjdede hvor og hvornår, men de har ikke meddelt os det, fortæller miljøsagsbehandler ved Odense Kommune, Maj-Britt Vester.

Malene Petersen har modtaget én varsling om brugen af dispensationer, siden byggeriet startede, men har dokumentation på, at Odense Letbane har arbejdet uden for den tilladte arbejdstid mindst ti gange uden at varsle borgerne ved Hestehaven. 

Men det er ikke kun varslingerne om brug af dispensation, der ikke helt lever op til reglerne. 

Den nyeste arbejdsfase, der er gået i gang ude på Hestehaven efter sommerferien, vidste kommunen eksempelvis slet ikke var gået i gang. Og det skal Odense Letbane varsle 14 dage, før den nye fase begynder, bekræfter Maj-Britt Vester til TV 2/Fyn.

- Det er naturen af det her arbejde

Malene Petersen kan stadig se frem til at leve i byggerodet frem til 2020. Og det er hun skeptisk overfor. 

- Hvis vi skal leve med det her i fire år, så bliver de nødt til at følge reglerne, siger Malene Petersen.

Men Steen Lykke kan ikke garantere, at lignende situationer ikke vil ske i fremtiden. 

- Der er ingen, der kan garantere, at der ikke kommer til at ske en eller anden situation i fremtiden, hvor det går galt igen. Det er naturen af det her arbejde. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan over for vores entreprenører for, at det ikke sker igen.