Lyder som babyskrig eller kattehyl: Odense Zoo har fået to nye larmende beboere

To trompeter-næsehornsfugle er rykket ind i Odense Zoo. Mest karakteristisk for dem er deres lyd.

I et bur i Odense Zoo lyder der lidt mere af babygråd end sædvanligt. 

Det er nemlig de to helt særlige trompeter-næsehornsfugle, der er flyttet ind i et nyt anlæg.

- Hannen har et særligt kald, som han en gang imellem bruger. Det er lyd af et grædende barn eller en kat, der bliver trukket i halen. Og det er jo smart, når man sidder der i regnskoven, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.

De to trompeter-næsehornsfugle er 1,5 og 22 år gamle, men Zoo håber stadig på yngel.
De to trompeter-næsehornsfugle er 1,5 og 22 år gamle, men Zoo håber stadig på yngel.
Foto: Julie Lapp

Trompeter-fuglen er en underart til næsehornsfuglen, der lever vildt i Afrikas tropiske regnskove og er kendt for sit enorme, hule næb. Og den har netop fået sit navn ud fra den lyd, der kan minde om en trompet - men altså mest om et babyskrig.

Særlig ynglehistorie

De to fugle er de seneste tilflyttere i Odense Zoo. Hannen på 1,5 år kom fra Portugal i august, mens hunnen på 22 år ankom i sidste uge fra Ungarn.

- Vi vil gerne vise et bredt udsnit af verdens dyreliv og trompeterfuglene har lidt en særlig ynglehistorie, siger Bjarne Klausen og forklarer:

-  Hannen og hunnen finder sammen og bliver sammen i lang tid. Og når de skal yngle, finder de et hult træ og murer det til. Når ungerne så klækker i æggene, banker hannen et hul i muren og fodrer ungerne gennem sprækken.

Hannen fodrer hunnen, og det er et godt tegn, siger Zoo-direktøren.
Hannen fodrer hunnen, og det er et godt tegn, siger Zoo-direktøren.
Foto: Julie Lapp

Stor aldersforskel

Næsehornsfuglene bliver ikke mere end 30 år fra naturens side, men det kan være anderledes i fangeskab. 

De to trompeterfugle bliver fodret med blåbær i deres anlæg. Eller rettere bliver blåbærrene kastet op til hannen, der flyver tilbage til hunnen og fodrer hende. Og det er et godt tegn, siger Bjarne Klausen.

- Vi kan håbe, at hans ungdomssind kan få gang i hormonerne hos hende igen. 

Og unger er netop det helt store mål med de larmene fugle.

- Vi skal fortælle den gode historie om dem, og så kan vi være heldige at få unger af dem. Så kan vi også bidrage med andre individer i det europæiske avlssamarbejde, mens det er rigtig godt for fuglene selv at få unger, fastslår Bjarne Klausen.