kl.
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Trods rapporter, anbefalinger og indsatser ser det ud til, at merforbruget kommer til at stige mere end først forventet de kommende år i det specialiserede socialområde i Odense Kommune.

Odense Kommune ser stadig ind i en stor økonomisk udfordring på det specialiserede socialområde. Ifølge TV 2 Fyns oplysninger kan det potentielt ventede 100 millioner kroners underskud bevæge sig op i nærheden af 200 millioner.

Det specialiserede socialområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.

Af prognoserne for de tre fagudvalg fremgår det, at det forventede merforbrug i 2021 ligger på 135 millioner kroner.

Gå tilbage Del
kl.

Erkender problemet i forvaltningerne:
  • Det skal forbedres, og det skal ske hurtigt

En rapport udarbejdet af Rambøll viser, at overgangen mellem forvaltninger inden for det specialiserede socialområde er en udfordring for borgerne i Odense. Det er et problem, som både forvaltningerne og borgmesteren vil løse hurtigst muligt.


En ny rapport udarbejdet af Rambøll efter forespørgsel fra Odense Kommune viser, at der på det specialiserede socialområde er en række ting, som kan forbedres.

“Midt i krydsfeltet mellem to forvaltninger står en borger, som potentielt bliver tabt på gulvet”

— Søren Windell, Ældre 

En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at de tre forvaltninger, der tager sig af netop det specialiserede socialområde, ikke arbejer ud fra de samme mål for borgerne, og det skaber problemer både for forvaltningerne, men også for borgerne.

- Rambølls rapport viser klart, at der er en udfordring for de børn og unge, der går fra en forvaltning til en anden og dermed også fra en lovgivning til en anden. De møder flere bump på deres vej, og de bump er vi nødt til at se på, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- For mig er der ingen tvivl. Børnene og de unge er hovedpersonerne. De skal kunne forvente at mødes med professionalisme og høj faglighed. De skal mødes af fagpersoner, der samarbejder efter samme mål, uanset hvilken forvaltning, de er ansat i, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV).

Hvilke forvaltninger dækker det specialiserede socialområde over

Ansaveret for det specialiserede socialområde ligger hos tre forvaltninger i Odense Kommune. Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Også beskæftigelses- og socailrådmand Brian Dybro (SF) ser på anbefalinger med stor alvor og mener, at det er et problem, der bør løses hurtigt.

- Det skal forbedres, og det skal ske meget hurtigt. Der står nogle unge mennesker midt i problemet, og forholdende for dem skal forbedres, siger han til TV 2/Fyn.

Til dette tilslutter ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) sig.

- Midt i krydsfeltet mellem særligt to forvaltninger står en borger, som potentielt bliver tabt på gulvet, og ud fra anbefalingerne fra Rambøll er der helt sikkert noget, der skal forandres. Man må tage anbefalingerne til eftertanke, siger Søren Windell.

Forvaltnigens opgave er en gnidningsfri overgang

Rapporten fra Rambøll falder på Odense Kommunes egen forespørgsel, og det har ifølge både Peter Rahbæk Juel og Brian Dybro været godt at få eksterne øjne på det specialiserede socialområde.

- Vi har selv bestilt analysen for at blive klogere og for at finde løsninger. Og jeg er rigtig glad for, at der kommer nogle udefra og beskriver problemerne, så vi kan få dem løst, siger Brian Dybro.

Og anbefalingerne fra Rambøll tager også Søren Widell til sig.

- Vores opgave, som forvaltning, er at gøre overgangen mellem forvaltninger så gnidningsfri som muligt, og her viser anbefalingerne fra Rambøll, at det kan forbedres.

Vil forbedre forholdene frem mod næste budget

I starten af maj kom det frem, at det specialiserede socialområde har hevet et gevaldigt merforbrug med sig på 100 millioner kroner, og det hul i budgettet valgte Odense Kommune at dække med såkaldte demografimidler, som var til overs.

Med Rambølls rapport fulgte der imidlertid en række anbefalinger, som kan være med til at forbedre budgettet i fremtiden.  Det mener i hvert fald Peter Rahbæk Juel.

- Forvaltningerne skal lige have tid til at tage rapporten til sig. Herefter har jeg bedt forvaltningsdirektørene om at vende tilbage med et bud på, hvordan man kan forbedre omådet både for borgerne, men også økonomisk, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

- Inden vi skal lægge budget i efteråret, skal vi have fundet ud af, hvad der skal ændres, så vi får en holdbar løsning, og så borgerne kan være sikre på, at vi gør det absolut bedste, vi kan, siger han.

Det fire organisatoriske anbefalinger

I rapporten ridser Rambøll fire konkrete anbefalinger op ud fra deres analyse af Odense Kommunes styring af det specialiserede socialområde.

 

Anbefalig 1: 

Et styrket fælles ungeperspektiv til at sikre sammenhæng og kontinuitet omkring en fælles og ensartet tilgang og praksis i arbejdet med og omrking de unge.

 

Anbefaling 2:

Styrkelse af tværgående ledelse til at sikre en samstemt ledelse omkring et fælles ungeperspektiv på tværs af de tre forvaltninger, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapudvalget.

 

Anbefaling 3: 

15 års alderssnit for overgang for unge i udsatte positioner for at understøtte en mere sammenhængende ungeindsats for den enkelte unge på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, og socialindsatsen.

 

Anbefaling 4: 

Driftsnær samarbejdsaftale til at sikre klarhed omkring både fælles tilgang til strategi, retningslinjer, arbejdsgange og samarbejdet i praksis.

Men den prognose tager ikke umiddelbart højde for vækst i blandt andet befolkningen. Derfor lyder en anden prognose på et merforbug på 181 millioner kroner.

Anbefalinger til forbedringer

En af udfordringerne for budgetterne fremadrettet er en regulering fra staten, der kompenserer kommunerne for udgifter grundet lovændringer. Det tilskud bliver mindre de kommende år, og det øger ifølge TV 2 Fyns oplysninger udfordringerne yderligere på det specialiserede socialområde med minus 23 millioner kroner.

Tilbage i juni kom Rambøll med en rapport på områder, der kan forbedre det specialiserede socialområde for netop at undgå et alt for stigende merforbrug. Rapporten peger blandt andet på, at merforbruget ofte opstår i udgifterne til borgere, der skifter mellem de tre forvaltninger.

Tilbage i april sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn:

- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren dengang.

204 millioner kroner i minus

Rapporten indeholdt en række anbefalinger, som økonomiudvalgets styregruppe blandt andet har brugt til at lave en potentialeberegning.

Beregningen kører i tre forskellige spor; Kontaktstyring, indsatstrappe og effekt. Organisering. Leverandørstrategi og tilbudsvifte.

Gå tilbage Del
kl.

Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune

Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.


Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.

På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.

Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.

Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.

Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.

I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.

Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.

Store problemer i Odense

Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.

Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.

Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.

Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.

Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.

Ældre og handicappede

Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.

Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.

- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.

Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.

Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.

Rettelse

  1. Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.

Regnestykket ender med, at det specialiserede socialområde i Odense Kommune i 2021 ligger på minus 204 millioner kroner.

Her håber økonomiudvalgets styregruppe, at der på den lange bane kan hentes 54 millioner kroner til budgettet. Det er penge, man tror man kan hente i løbet af årene.

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
For

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I dag kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

For
Tophistorie
Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.

- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.

- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.

For
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/
For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her