Det specialiseriede socialområde i Odense Kommune, hvor udsatte børn og unge, de voksenhandikappede og også borgere med psykiske lidelser hører under, har gennem en årrække været udfordret af budgetoverskridelser og manglende sikkerhed i styringen af området.

Odense Kommune har derfor fået Rambøll til at analysere netop det område, for at kunne forbedre styringen.

En af hovekonklusionerne i rapporten er, at det genrelle samarbejde mellem det tre forvaltninger, der tager sig af det specialiserede socialområde - altså Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen -, kan styrkes.

I rapporten skriver Rambøll nemlig blandt andet, at der ikke er tegn på, at forvaltningerne har en fælles plan for borgerne og heller ikke en gensidig organisatorisk tillid på tværs af forvaltningernes ledelser.

- Børn- og Ungeforvaltningen vurderer selv, at de kun i nogen grad oplever, at der er en tydelig plan, når barnet overgår til voksenområdet. Dette går igen i de kvalitative svar. Her angiver medarbejderne, at forskellige fokuspunkter, ift. borgeren i Børn og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, er en udfordring i det daglige arbejde. Dette understøttes af screeningen, hvor Børn- og Ungeforvaltningen kun i nogen grad oplever, at faggrupper i overgangene arbejder efter samme overordnede mål, skriver Rambøll blandt andet i rapporten.

Det vil altså sige, at overgangen mellem de to forvaltninger er udfordrede af, at der ikke er et entydigt fælles fokus på de unge i Odense Kommune, og de indsatser, man har.

Det er desuden heller ikke tydeligt, hvilke sager der overgår til hvilke forvaltninger, og også dette giver problemer.

Du kan læse hele Rambølls rapport i to dele her:

Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde betyder, at Odense Kommune kigger ind i et merforbrug på i alt 100 millioner kroner i 2020.

Nu har partierne bag budgettet i Odense meldt ud, at man er blevet enige om, hvordan man foreløbigt skal løse udfordringen. Det betyder, at man i denne omgang slipper for besparelser for velfærdsområdet.

I budgettet for 2020 afsatte man 35 millioner kroner, netop fordi man forventede, at udgifterne på det specialiserede velfærdsområde ville stige. De penge bliver nu udmøntet. De resterende 65 millioner kroner findes i de såkaldte demografimidler i alle udvalg.

Det fremgår af en mail, Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), har sendt til byrådsmedlemmerne.

- Der kommer lidt færre børn og ældre, end vi regnede med sidste år. Det gør, at vi faktisk har nogle engangsmidler i hånden. Dem havde vi aftalt, at vi ville investere i at udbygge daginstitutioner, velfærdsteknologi og andre ting og sager. Vi har valgt at omprioritere dem, så vi kan give dem til det specialiserede område i 2020, så vi ikke skal i gang med at lave besparelser, siger Peter Rahbæk Juel.

Forligskredsen består af Radikale Venstre, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Mindre befolkningsudvikling end forventet

Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader. Både børn- og ungeområdet, ældre- og handicapområdet og beskæftigelses- og socialområdet er derfor påvirket af de stigende udgifter.

Demografimidlerne, som nu bliver anvendt til at dække merforbruget, bruges normalt til at dække de omkostninger, der følger med i takt med befolkningsudviklingen.

Men befolkningsudviklingen i 2019 og 2020 har været mindre end forventet, og derfor kan man nu dække merforbruget med demografimidlerne i stedet. Til gengæld er udgifterne til det specialiserede velfærdsområde steget markant mere end forventet.

- Der er en prognose, der har ændret sig i en retning, og der er en, der har ændret sig i en anden. Det betyder så, at vi kan prioritere om, så vi ikke skal ud i besparelser på velfærdsområdet, siger Peter Rahbæk Juel.

En stor del af det forventede merforbrug er på det såkaldte myndighedsområde, hvor kommunen har svært ved at styre udgifterne, fordi de er bundet af lovgivningen. Hvis for eksempel en læge henviser en borger til vederlagsfri fysioterapi, skal kommunen betale regningen.

Langsigtede løsninger

I forbindelse med budgetforliget for 2020 igangsatte forligskredsen en ekstern undersøgelse af det specialserede velfærdsområde i kommunen. Rapporten forventes at ligge klar i juni.

Ifølge mailen til byrådsmedlemmerne skal alle forvaltninger arbejde ud fra anbefalinger fra eksterne undersøgelser for at "skabe en langt mere effektiv og omkostningsbevidst drift"

I mailen fremgår det også, at man mener, problemet kræver løsning på nationalt plan, hvor blandt andet den kommende økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen vil spille ind. Derudover forventer man, at udfordringen vil kræve flere forhandlinger om ændrede prioriteter.

- Vi har givet hinanden håndslag på, at når vi skal lægge budget i 2021, så skal vi finde langsigtede, holdbare løsninger. Det, vi har løst i dag, er 2020. Til efteråret finder vi langsigtede løsninger for 2021 og frem, siger Peter Rahbæk Juel.

Forligspartierne vil snarligt mødes og aftale den konkrete fordeling af midlerne.

Børn, unge, handicappede, ældre, socialt udsatte har alle det tilfælles, at de risikerer at blive ramt af de massive besparelser, som Odense Kommune kan ende med at stå overfor.

For på grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde skal Odense Kommune finde 65 millioner kroner fordelt over tre forskellige forvaltninger; Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.

I 2020 har der været et merforbrug på området på mere end 100 millioner kroner.

- Det her er et bevis på, at det, der er sket i årevis, er en symptombehandling. Vi kan ikke blive med at hælde vand i flasken, når der er hul i flasken. Men når man stadig ikke har fundet årsagen, så ved vi ikke, hvad vi kan gøre ved det, siger Venstres Jane Jegind, der udover at være medlem af Økonomiudvalget også er rådmand i By- og Kulturforvaltningen.

Hun peger på borgmester Peter Rahbæk Juel (S) som ham, der skal komme med en løsning på problemerne med stigende udgifter til blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer, voksne med senhjerneskader samt personer med handicap, særlige sygdomme eller syndromer, der kræver specielle indsatser.

- Borgmesteren må tage et overordnet ansvar og komme med et bud på, hvordan det skal løses. Borgmesteren lovede borgerne, at ved at hæve skatten, så slap vi for at spare i velfærden. Jeg mener faktisk ikke, at der er sket andet end besparelser – og nu pøser vi bare flere og flere penge i hullerne, uden at der for alvor bliver taget hånd om problemerne. Den opgave må nu være borgmesterens, siger Jane Jegind.

Selv har hun ikke noget konkret bud på, hvor de 65 millioner kroner skal findes.

- Jeg kan ikke på stående fod finde 65 millioner, men der er nødt til at ske noget, også i forhold til den kultur, der er.

Hvad mener du med kultur?

- Man lader tingene køre, indtil de er kørt helt af sporet – og så symptombehandler man ved at hælde flere penge i.

- Jeg frygter, at det her kan blive endnu værre, for hvis man ikke finder ud af, hvad problemerne reelt er, så lukker vi bare hullet kortvarigt uden at blive klogere, siger Jane Jegind.

Ikke konkret endnu

Heller ikke beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (S) har et bud på, hvor Odense Kommune kan finde de mange penge.

- Det kan vi ikke. Ikke i den størrelsesorden. Så er det på det almene område, der skal tages fra, og det har vi ikke lyst til. Vi er i gang med at finde ud af, hvor vi kan finde nogle penge. Vi er bare ikke nået til at finde konkrete områder endnu, siger Brian Dybro, som udover at være rådmand også er medlem af Økonomiudvalget.

Odense Kommune har tidligere igangsat en ekstern analyse af det samlede specialiserede socialområde i kommunen. Analysen er færdig i maj 2020, hvorefter analysens resultater afrapporteres til Økonomiudvalget.

- Den skal vi også bruge til at blive klogere, understreger Brian Dybro.