Nyt boligudspil møder skepsis i Odense: Rådmand frygter flere bydele som Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vil have flere almene boliger til landets største byer, og det møder skepsis fra Venstre-rådmand Christoffer Lilleholt i Odense. Han mener, at den type boliger skaber problemer for kommunen.
Familier med en almindelig indkomst skal have mulighed og råd til at bo i byerne. Sådan lød ordnene fra statsministeren, da hun for en uge holdt sin tale til Folketingets åbning.
Tirsdag kom regeringen så med et boligudspil, hvor de vil gøre det muligt at bygge 22.000 flere almene boliger i landets største byer. Det skriver TV 2. Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) betyder det, at udspillet også kan finde vej til Odense.
- Man har svært ved at finde meget billige boliger, og mange af de gamle boliger skal renoveres. Så hopper huslejen op, og det betyder, at folk, der er på overførselsindkomster som for eksempel kontanthjælp, har svært ved at bo der. Der går vi ind og siger, at man skal kunne bygge de her 55 kvadratmeters lejligheder til 3.500 kroner (i husleje, red.). Det vil også gælde i for eksempel Odense.
Lokale vil have stort boligbyggeri stoppet efter fund af fredet dyr
Byggeriet af et højhus i Strib skal stoppes omgående, mener modstanderne af projektet, der i weekenden har fundet et fredet dyr i området.
I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.
Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.
- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.
- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.
Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Som at vinde i lotteriet
Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.
Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.
- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.
“Det er som at vinde i lotteriet”
- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.
Padde lukkes ud igen
Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.
- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.
Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.
Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.
- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.
“Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus”
Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen.
Kommune: Vi undersøger henvendelsen
Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.
- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.
- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området.
“Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude”
Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager.
I Odense møder udspillet dog blandede reaktioner. Christoffer Lilleholt (V), der er rådmand for Kommunens By- og Kulturforvaltning, mener ikke, at byen har et behov for flere billige almene boliger. Snarere tværtimod.
- Da Socialdemokratiet sidst forsøgte at styre boligmarkedet var tilbage i 70'erne, hvor man byggede nogle kvarterer, som vi i den grad har store problemer med i dag. Byggerier som Vollsmose, Korsløkke og Solbakken. Vi har virkelig mange, der både skal have betalt huslejen og deres ydelser, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 FYN og fortsætter.
- Jeg mener, at Odense har taget et kæmpe ansvar. Og hvis vi bygger flere af de almene boliger, vil vi få endnu flere udfordringer. Vi har i forvejen rigtig mange billige boliger, og det skal vi være glade for.
Mere til det private
I regeringens udspil fremgår det, at regeringen med udspillet vil etablere en fond med en startkapital på ti milliarder kroner. Tanken er, at man i de store byer kan holde kvadratmeterprisen nede med tilskud fra fonden.
Regeringen vil have flere almene boliger i Odense
Regeringen vil have mere blandede storbyer og tredoble tempoet af byggeriet af almene boliger i landets fire største byer.
Det skal være lettere for både politimanden og pædagogen at have råd til at bo Odense og landets tre andre store byer.
Derfor vil regeringen gøre det muligt at bygge 22.000 flere almene boliger.
Det vil Mette Frederiksen fortælle i sin åbningstale tirsdag, erfarer TV 2.
Byggeriet skal foretages over de næste 10-15 år. På Fyn er der i dag omkring 21.000 almene boliger.
Præsenteres snart
Ifølge regeringen vil boligudspillet tredoble nybyggeriet af almene boliger i Storkøbenhavn.
Der vil være et særligt fokus på at opføre "familieboliger" på 80-90 kvadratmeter, og regeringen vil sigte efter, at huslejen i sådan en bolig vil ligge på omkring 8.000 kroner om måneden.
På Socialdemokratiets kongres i september luftede indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) ambitionerne for boligudspillet.
Dengang sagde han, at udspillet vil have et særligt fokus på København, som ifølge ministeren er blevet "alt for dyr at bo i".
- Udspillet skal grundlæggende sikre flere studieboliger og flere billigere boliger, som også folk på overførselsindkomst har råd til at bo i, sagde Dybvad Bek.
Det konkrete udspil fra regeringen præsenteres i næste uge.
Christoffer Lilleholt ser dog med tvivl på en plan, hvor det offentlige betaler dele af folks husleje. Han mener i stedet, at der skal mere fokus på det private boligmarked. Han ser nemlig en stor mangel på både private lejligheder og parcelhuse i kommunen.
- Jeg tror, at hvis man kommer til Odense, kan man se, at der allerede bliver bygget på hvert gadehjørne, og jo mere vi også bygger af de private boliger, jo mere falder prisen. Udbuddet bliver større, og på den måde bliver konkurrencen større, og det skal vi jo tilskynde, siger rådmanden og forsætter:
- Vi kan se kommuner rundt omkring os, der i den grad bygger byer næsten op af Odense Kommunes grænse, fordi man ikke kan få en byggegrund. Så vi mangler grunde, hvor nogle af dem, som er blevet færdig med deres uddannelse og måske skal have børn, kan få lov til at bygge deres eget hus i en forstad til Odense.
En by for alle
Hos borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er man noget mere positivt stemt over for udspillet. Han mener, at Odense Kommune skal have del i de penge, der er afsat i udspillet. Byen har nemlig vokseværk, og derfor ser han gerne, at der kommer flere billige boliger til folk.
- Vi risikerer at havne i en situation, som man er i København, hvor almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo i store dele af København. Der vil jeg ikke hen. Odense skal være en by for alle, siger Peter Rahbæk Juel.
Solcellepark endeligt vedtaget:
- Vi er ikke blevet tromlet ned, siger nabo
Efter lang tid undervejs er næste skridt i anlæggelsen af Odenses største solcellepark nu taget.
Utilfredse naboer, nye løsninger og en ændring af lokalplanen har betydet, at den endelige vedtagelse af en ny solcellepark i Odense har været flere måneder undervejs.
Men nu har byrådet godkendt lokalplanen, og dermed ligger det fast, at det 70 hektar store solcelleanlæg skal opføres mellem Højby og Allerup i Odense.
Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Og det er ikke kun kommunen, der er tilfreds med den endelige løsning, fortæller Dagny Sylvest Pedersen, som bor på Uglehøjen tæt ved området.
- De har trukket det tilbage, så det kun fylder halvdelen af det område, der er ned mod os, og så bliver der plantet nogle træer. Det er meget positivt at mærke, at vi ikke bare er blevet tromlet ned, og at vi er blevet hørt, siger hun til TV 2 Fyn.
Frivillige aftaler
Anlægget skal opføres som led i Odense Kommunens plan om at blive CO2-neutral inden 2030 og bliver det største af sin slags i byen.
Når det står klar, skal det levere bæredygtig strøm til over 11.000 husstande med et gennemsnitligt elforbrug.
Selvom der endnu er et stykke vej til ambitionen om, at Odense skal være en klimaneutral by i 2030, så er den nye solcellepark et stort skridt i den rigtige retning, mener rådmand for By- og Kulturforvaltningen Christoffer Lilleholt (V).
- Med godkendelsen af den nye solcellepark viser vi meget tydeligt, at Odense Kommune går forrest i den grønne omstilling. Anlægget vil år efter år producere store mængder bæredygtig strøm, og så har vi tilmed fundet en god løsning for lokalområdet, hvor naboerne er blevet tænkt ind, og der er lavet frivillige aftaler, siger han i pressemeddelelsen.
Har brug for at lade op
For Dagny Sylvest Pedersen har det været vigtigt at blive inddraget i processen.
Hun bruger sit lokalområde til at lade op i hjerne og hjerte, som hun siger, og da planerne om solcelleparken kom på bordet, var Dagny Sylvest Pedersens bekymring at føle sig klemt inde uden de grønne vidder.
- Man har brug for, at det er grønt til begge sider, når man går en tur. Man har ikke brug for at være presset af noget kunstigt på den ene side, siger hun og understreger, at det ikke er solceller generelt, hun har noget imod.
Men det giver hende alligevel ro i maven i dag, at der er truffet beslutning om at rykke anlægget lidt væk fra beboelsen på Uglehøjen samt plante flere træer foran.
- Jeg føler mig hørt. Det er ikke så tit, at man har den følelse, siger hun.
Oplagt område
Det er GreenGo Energy, der kommer til at opføre den store solcellepark. Her ser man stort potentiale i området.
- Med de mange solskinstimer på Fyn kan vi få en stor effekt ud af anlægget og dermed producere en stor mængde grøn energi, siger vicedirektør Sonny Englund.
Solcelleparken vil blive afskærmet med ti meter brede beplantningsbælter ud til boliger og de arealer, der er udpeget som grøn struktur i Kommuneplan 2020.
Det er særligt blandt de lave indkomster som ældre og nyuddannede, der behov for flere billige boliger.
- Det er nogle seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet eller gerne vil, og der ved vi, at rigtig mange kun har folkepensionen og ATP. Derfor er det vigtigt, at der er seniorboliger og bofællesskaber, hvor også de små pensionistindtægter har råd til at bo. En anden gruppe, jeg er optaget af, er de unge, der skal ud og bosætte sig som børnefamilier. Vi kan se, at de har svært ved at komme ind på ejerboligmarkedet, når priserne er steget, som de er, siger borgmesteren.
Cirka 25 procent af den samlede boligmasse i Odense er i dag almene boliger.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Julehjælp til udsatte familier firedobles
kopieret!
Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.
Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.
- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her