Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I den nye bydel Gartnerbyen i Odense V er det blevet mere besværligt at have besøg fra familie og venner. Uden varsel er gæsteparkeringerne nedlagt, og det vækker vrede hos beboerne.
- Jeg er meget tilfreds med at bo her, det er nogle dejlige boliger. Men det kniber jo lidt med parkeringen, siger Wicky Holm, der har en lejlighed i Odenses nye bydel Gartnerbyen.
Normalt kunne hendes og de andre andre beboers gæster fra nær og fjern parkere bilen i området, så de kunne besøge familie og venner.
Det blev lavet om for en uge siden, da parkeringskiltene blev ændret, så parkering i bydelen er forbeholdt beboerne med én plads hver.
Boligminister i samråd: Fynsk boligområde kan ikke få timeout fra ghettolisten
Boligområdet Solbakken i Odense skal fortsat være på listen over hårde ghettoer. Det siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på et samråd torsdag.
Man bør ikke ændre den politiske aftale bag ghettolisten, så det er muligt at give et udsat boligområde en "timeout" fra den årlige opgørelse.
Sådan lyder det torsdag fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på et samråd indkaldt af Karsten Hønge (SF).
Karsten Hønge ønsker, at en såkaldt hård ghetto i Odense Kommune, Solbakken, kan få en "timeout". Hans begrundelse er, at der er en positiv udvikling i tallene, der ligger til baggrund for boligområdets placering på ghettolisten.
Men det er ikke muligt i den nuværende lovgivning.
- Der er ikke noget i den her lovgivning, der giver mulighed for at lave en timeout. Så skal man ændre loven, og det synes jeg ikke, man skal, siger Kaare Dybvad Bek (S).
Ghetto for fjerde gang
Solbakken er i år for fjerde gang på ghettolisten, hvilket betyder, at boligområdet nu betegnes som et hårdt ghettoområde.
Når Solbakken er en hård ghetto, betyder det, at boligområdet skal skære ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.
Men ifølge TV2 Fyn er det kun på de yderste marginaler, at Solbakken overhovedet er på ghettolisten. Statistikkerne viser, at der er én person for meget, der har en dom, og samtidig er der fire personer for meget, der kun har uddannelse på grundskoleniveau.
- Så problemet er, at vi kan ikke få besøg i Gartnerbyen længere. Det er jeg rigtig træt af, sådan virkelig træt af, siger Wicky Holm.
“Når min datter, min søn eller mit barnebarn og oldebarn kommer fra København, hvor skal de så holde?”
Ingen varsel
De nye parkeringsregler kom som lyn fra en klar himmel for beboerne i Gartnerbyen.
- Lige pludselig blev der bare plastret til med nye skilte, uden nogen varsel, siger Lilli Juul Hansen, der ellers er glad for at bo i bydelen.
Ifølge beboerne var ingen af dem blevet advaret om, at der kom nye parkeringsregler. Da de flyttede ind, blev de hver især informeret om, at de havde én parkeringsplads til rådighed, og så var der skiltet med én times parkering til gæster.
De nye, uvarslede regler gav Alexander Strachnow Jensen en træls oplevelse efter en uges vinterferie i deres sommerhus. Bilen havde han ladet stå i Gartnerbyen.
- Da vi kommer hjem søndag, er der sat skilte op i løbet af ugen, uden at vi har fået noget information på mail eller i postkassen, om at der er oprettet en ny zone, hvor vi ikke må parkere, så der ligger en bøde i forruden, forklarer han og fortæller, at sagen stadig vurderes, og at det derfor endnu er uvidst, om han skal betale bøden.
Kritisabelt bookingsystem: Det er for svært for ældre at få tid til vaccination
Det tog Ib Buch Hansen fra Gudme fem dage at få booket en tid til vaccination. Nu har han fået en tid i Aabenraa.
Region Syddanmark erkender, at de kunne informere borgerne bedre om forsinkelser og fejl. Ældre Sagen har et bud på en løsning.
De ældre og sårbare sidder oppe til over midnat for at undgå at skulle vente i timelange onlinekøer. Og de må hente hjælp fra pårørende, når det ikke lykkes at finde en tid. Den proces tager dem dage og nogle gange uger, inden de endelig får fingrene i en tid til vaccination.
Da TV 2 Fyn onsdag endnu en gang kunne berette om rod med bookingsystemt til vaccination i Region Syddanmark, kom der mere end 100 kommentarer fra frustrerede fynboer.
“Den ene gang var jeg nummer 16.000 i køen. Det tog halvanden time. Da jeg så kom ind, kunne jeg ikke bestille tid til den 2. vaccination”
64-årige Ib Buch Hansen fra Gudme brugte fem dage på jævnligt at logge sig ind i systemet for at få sin tid til vaccination.
- Den ene gang var jeg nummer 16.000 i køen. Det tog halvanden time. Da jeg så kom ind, kunne jeg ikke bestille tid til den anden vaccination. Efter flere dage med adskillige forsøg er jeg endt med at få en tid i Aabenraa til første og andet stik, siger han.
Ib Buch Hansen har forståelse for, at det hele går stærkt, når nye tiltag i kampen mod coronavirussen skal sættes op. Han forstår dog ikke, hvorfor regionen ikke informerer om problemerne.
Det kunne forebygge en del frustrationer og spare borgerne for forgæves forsøg på at bestille en tid, mener han.
- Det er urimeligt. Det betyder meget for mig at blive vaccineret, fordi jeg er i risikogruppen. Det har været stressende hele tiden at skulle passe på, selv om både min kone og jeg går hjemme, siger Ib Buch Hansen.
Regionen beklager
Kurt Espersen, koncerdirektør i Region Syddanmark, beklager de lange ventetider og koks med at booke tid til det andet stik.
- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at de skal vente længe. Det er bare ikke regionens skyld. Det er systemet bag vacciner.dk, der ikke er gearet til de mange besøg. Problemet med ikke at kunne booke tid nummer to, det er vores ansvar, og det arbejder vi på at få løst. Det er et system, der er vanskeligt at arbejde i, siger direktøren.
Han håber på, at fejl er rettet først i næste uge og forstår godt borgernes frustration over, at de ikke får noget at vide om fejlen i it-systemet.
- Vores kommunikation kunne have være bedre fra start. Vi gik ud med en pressemeddelelse og informerede i går, siger Kurt Espersen.
Han peger også på, at det er svært at få en tid, fordi der ikke er lige så mange vaccinationer, som der er borgere, der er indbudt til vaccination.
- I vores region har vi sendt invitationer ud til 35-45.000 borger, men vi har kun fået i nærheden af 20.000 vacciner. Der er et gab, det vil tage tid at få udfyldt, forklarer Kurt Espersen.
Ældre Sagen: Der er en løsning
Det er altså ikke alene i Region Syddanmark, der er problemer for de ældre og sårbare med at få bestilt en tid til vaccination, efter invationen er landet i e-boks eller i postkassen.
I Ældre Sagen får de dagligt mange henvendelser fra borgere, der er både frustrerede og kede af det.
- Der er mennesker, der har siddet i op til en måned og forsøgt at få en tid til en vaccination. Der er tale om et digitalt system med en række tekniske begyndelsesvanskeligheder. Det er ikke rimeligt, at det skal være de mest svækkede og sårbare borgere, der skal kæmpe med det og være testpersoner på et nyudviklet system, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.
“Det er et spørgsmål om liv, død og livskvalitet for nogle ældre. Derfor har vi også flere gange kontaktet sundhedsmyndighederne og både sundheds-, social- og ældreministeren”
Ældre Sagen har siden nytår forsøgt at råbe højt på deres medlemmer og de sårbares vegne.
- Det er et spørgsmål om liv, død og livskvalitet for nogle ældre. Derfor har vi flere gange kontaktet sundhedsmyndighederne og både sundheds- og social- og ældreministeren. Senest med et brev 15. februar, hvor vi også foreslår en løsning, siger Bjarne Hastrup og uddyber:
- Vores forslag er, at Statens Serum Institut i stedet tildelte de ældre en tid i lokalområdet, så de undgår svære bookingsystemer og lange ventetider.
Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, mener ikke, at den løsning er holdbar.
- Vi har haft den med i overvejelserne, men vi ved fra andre sammenhænge, at mange udbliver fra tider eller ønsker at lave dem om. Det har vi ikke råd til lige nu, hvor det er vigtigt, at vaccinerne kommer ud. Men vi er klar over, at det er en udfordring, siger han.
Kurt Espersen peger på, at når der i april kommer mange vacciner, vil der være flere vaccinationscentre - både faste og pop up-steder, som vi har set det med regionens testbiler.
Ministeren henviser til sundhedsmyndighederne
TV 2 Fyn har forsøgt at få et svar fra sundhedsministeren, Magnus Heunicke (S), og fra social og ældreminister Astrid Krag (S).
De henviser til Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, der på onsdagens pressemøde svarede på et spørgsmål om problemer med bookingsystmet.
Han beklagede her, at det er svært for de ældre at bestille tid til vaccination. Han fortalte også, at myndighederne, i samarbejde med regionerne, arbejder på at finde en løsning.
Ib Buch Hansen kører fra Gudme til Aabenraa i næste uge og får sit første stik. Han glæder sig især til at kunne se sin mor, der har fået sit første prik med den eftertragtede covid-19-vaccine.
- Jeg glæder mig til, vi kan være noget mere for hinanden igen, siger han.
Fra Gartnerbyens side er der dog ikke noget at gøre.
- Det er boligforeningerne, der administrerer ejendommene, der har en kommunikativ opgave her med at oplyse lejerne, siger Allan Nielsen, der er direktør i Gartnerbyen.
“Vi bor i Odense V, ikke midt i centrum. Det er ikke lige ved siden af gågaden, så det er ikke, fordi folk kommer og stjæler vores parkeringspladser”
Tæt på letbanen
For Lilli Juul Hansen har de nye regler betydet, at det i fremtiden kan blive svært at invitere familien fra København til Odense.
- Når min datter, min søn eller mit barnebarn og oldebarn kommer fra København, hvor skal de så holde, spørger hun og fortæller, at hun er nødt til at bede gæsterne om at holde længere væk, hvor hun så henter dem i bil.
Gartnerbyen i Odense
Bag masterplanen for Gartnerbyen står Gartnerbyen P/S, som siden 2016 har arbejdet på at udvikle og transformere den gamle GASA-grund til Odenses nye bydel for unge, børnefamilier, seniorer, erhvervsdrivende - og alle andre, som besøger området.
Når bydelen står færdig i 2025, vil Gartnerbyen stå som et nyt, gammelt kvarter, der forbinder Bolbro og Vesterbro. Området spreder sig over 140.000 kvadratmeter, og får flere hundrede boliger af forskellige typer og størrelser. Dertil kommer et butikstorv, sundhedshus, kontorer og formentlig et hotel.
Fokus er at bevare stedets stærke historie og identitet. Og skabe en gnidningsfri og uforstyrret hverdag for Gartnerbyens beboere under de kommende års byggeri.
Kilde: gartnerbyen.dk
- Så kommer det til at blive sådan, at det er mig, der kommer på besøg fremover. For man kan ikke rigtig være her, understreger Lilli Juul Hansen.
Ifølge Allan Nielsen er parkeringspladserne i Gartnerbyen lavet i henhold til lokalplanen fra Odense Kommune og placeret strategisk i forhold til kollektiv trafik.
- Tankerne bag dimensioneringen af p-pladser har jo været, at der er bygget langs den kommende letbane. Så det er tanken at flere skal benytte sig af den kollektive trafik.
Men den køber Wicky Holm ikke.
- Det, synes jeg, er lidt underligt. Jeg så gerne, at vi, måske inde i midten af Gartnerbyen, havde en stor parkeringsplads, så vi rent faktisk kan være her - også til folk, der har mere end én bil. Det har de fleste altså efterhånden. Særligt børnefamilier, siger hun.
Langt fra centrum - og København
Selvom gæsterne kun kunne holde i området i én time indtil for en uge side, gav det stadig beboerne mulighed for at have folk på besøg - p-skiven skulle blot stilles et par gange.
Det undrer Wicky Holm, at parkeringsreglerne er lavet så meget om.
- Vi bor i Odense V, ikke midt i centrum. Det er ikke lige ved siden af gågaden, så det er ikke, fordi folk kommer og stjæler vores parkeringspladser, påpeger hun.
Lilli Juul Hansen har ringet til hovedkontoret i København for at få et parkeringskort til gæsterne, men det kan ikke lade sig gøre. Hun får at vide, at der gælder samme regler som i hovedstaden.
- Men så siger jeg, at nu er det her altså ikke København, det er Bolbro, fortæller hun.
Hun bliver bakket op af Wicky Holm.
- Jeg synes, det er meget, meget irriterende, at man ikke kan få gæster udefra. Jeg kender folk både på Sjælland og i Jylland. Så jeg ser gerne, at vi får i hvert fald ét gæsteparkeringskort til vores gæster, så vi har mulighed for at reservere en plads, understreger hun.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Jacob Haugaard lander kæmpe filmrolle
Entertaineren Jacob Haugaard, indtager hovedrollen i den dobbelte...
Entertaineren Jacob Haugaard, indtager hovedrollen i den dobbelte oscarvindende amerikanske instruktør Alexander Paynes første europæiske film, komediedramaet "Et sted derude", som tilmed bliver på dansk.
Antallet af ledige borgere i Odense ligger fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet.
Nærmere betegnet var 4.335 fuldtidspersoner ledige i december, hvilket svarer til 4,0 procent af arbejdsstyrken, viser tal fra Danmark Statistik. Landsgennemsnittet lå på 2,9 procent.
- Vi kæmper videre med at få flere i job eller uddannelse. Fra i morgen midnat bliver jobcentret formelt nedlagt, og det giver os mulighed for at hjælpe de ledige mere individuelt og på en mere værdig måde. Jeg vil gerne have, at flere ledige kommer hurtigere ud af ledighedskøen fremover, siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell (K) i en pressemeddelelse.
Odense har landets sjette højeste ledighedsprocent.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her