Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter den seneste tids coronastramninger er fremtiden igen blevet usikker for de fynske restauratører. De mangler klarhed over, om der kommer hjælp fra regeringen.
Der er gang i gryder og pander i køkkenet på Næsbyhoved Skov i Odense, hvor maden bliver lavet til de mange konfirmationer.
Men siden i mandags har der været tilsvarende travlt på kontoret, hvor aflysninger til efterårets arrangementer som blandt andet julefrokoster er væltet ind.
- Det gik rigtig stærkt. Jeg tror, vi fik aflyst omkring 600-700 gæster på to dage. Mange er i tvivl, om de kan holde deres fester og nogle af dem tør ikke, siger Morten Hansen, restauratør på Næsbyhoved Skov.
“Sådan som det ser ud nu, skal vi helt hen til konfirmationstiden næste år, før vi kan se i bøgerne, at folk tør booke igen”
Opfordring gjorde mange nervøse
I mandags blev der på et pressemøde med sundhedsministeren, Magnus Heunicke, indført restriktioner i Odense og 17 københavnske kommuner. Her opfordrede ministeren til, at danskerne burde overveje, om deres allerede planlagte fester fortsat skulle afholdes.
- Vi ser fortsat flere smitteudbrud i forbindelse med private fester og sammenkomster og derfor vil jeg endnu en gang bede jer overveje, om den feste, man har planlagt skal afholdes nu, eller om man har mulighed for at udskyde festen, lød det fra sundhedsministeren Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.
Efter stigning i fynsk kommune: Mange smittekæder bekymrer
Det besværliggør smitteopsporingen, at der er tale om flere mikroudbrud, men borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune håber at se effekten af flere tiltag i næste uge.
Incidenstallet er endnu en gang steget i Faaborg-Midtfyn Kommune, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.
Hvor det lørdag lå på 73,9, har de 42 smittede, der er registreret de seneste syv dage, fået tallet op på 81,6 søndag. Det er dog ikke noget, der overrasker borgmester Hans Stavnsager (S).
- Vi ville selvfølgelig hellere, at det gik den anden vej, men der går normalt en uges tid, før de ting, der er sat i værk, begynder at kunne ses, og smittekæderne bliver opsporet. Vi håber på en effekt midt i næste uge, siger han til TV 2 Fyn.
Det, der dog godt kan bekymre borgmesteren, er, at der er tale om flere mindre smittekæder rundt omkring i kommunen.
- Det er det, der bekymrer os mest. Det er mange enkeltstående tilfælde, der gør, at det bliver spredt her hos os. Og der er det, der gør det svært, siger han.
Adfærd bliver afgørende
Blandt de smittede er der blandt andet studerende, der går på en uddannelse i Odense og potentielt kan være blivet smittet der. Men Faaborg-Midtfyn kommune har også haft tilfælde på flere folkeskoler samt et seniorcenter.
“Medmindre der kommer ordrer ovenfra, afventer vi udviklingen i næste uge”
De nye stigning kommer dog ikke til at ændrer på den plan, der allerede er sat i værk, fortæller borgmesteren.
- Vi vil lige se, om det, vi har sat i værk, det virker. Så medmindre der kommer ordrer ovenfra, afventer vi udviklingen i næste uge, siger han.
Af tiltag har kommunen blandt andet sendt administrative medarbejdere hjem, aflyst borgerrettede aktiviteter samt givet endnu en opfordring til, at alle er ekstra agtpågivende og følger retningslinjerne.
- Det er i sidste ende det, der bliver afgørende for, at vi får bugt med den top, siger Hans Stavnsager.
Fire fynske kommuner på observationsliste
Med incidenstallet på 81,6 er Faaborg-Midtfyn Kommune den fynske kommune med flest nye smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. Men yderligere tre kommuner på Fyn er i øjeblikket på sundhedsmyndighedernes observationsliste på grund af et incidenstal på over 20.
Det drejer sig om Odense Kommune med 47, Kerteminde Kommune med 25,3 og Langeland Kommune med 32,1.
Lørdag passerede Svendborg Kommune også grænsen, men allerede søndag er kommunens incidenstal faldet til 18,9.
Ærø har fortsat ikke registreret nogen smittede de seneste syv dage.
Opfordring blev senere trukket tilbage, men den nåede at skabe nervøsitet hos flere af Morten Hansens kommende gæster, som har valgt af aflyse måneder i forvejen. Restauratøren kender endnu ikke omfanget af konsekvenserne for hans forretning.
- Det er sket så hurtigt, og vi har ikke fået afklaret, om vi får noget hjælp. Vi har jo taget bølge et, der var ekstremt hård, og hvor vi mistede 7000 gæster i løbet af de fire måneder, siger han.
- Sådan som det ser ud nu, skal vi helt hen til konfirmationstiden næste år, før vi kan se i bøgerne, at folk tør booke igen. Jeg er meget bekymret, og det er også nu, vi skal have at vide, om hjælpepakkerne kommer på banen igen, for ellers skal vi til at tænke nogle helt andre tanker som restauratører og ejere.
Kritik af erhvervsministeren
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). Han ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til den politiske hjælpepakke som blev indgået 28. august, som blandt andet støtter tvangslukkede virksomheder.
Men den pakke er Næsbyhoved Skov og andre restaurationer ikke dækket under, da stederne ikke er tvunget lukket, og aflysningerne sker uden et egentligt forbud.
“Man har ikke fået nogen udmelding fra erhvervsministeren - han har glimret ved sit fravær”
Og det er ikke godt nok mener formanden for brancheorganisationen Horesta i Region Syddanmark, Sten Slot.
- Nu står man som Moses ved det røde hav, man har ikke fået nogle ordrer i borgen, og man har ikke fået nogen udmelding fra erhvervsministeren - han har glimret ved sit fravær. Så har man kun én mulighed og det er at fyre folk, så der bliver travlt ved jobcentrene.
Som en lus mellem to negle
På Næsbyhoved Skov frygter Morten Hansen for sin forretning og sine medarbejdere, når han kigger ind i et mere og mere tomt efterår.
Odense mangler millioner:
- Ærgerligt der ikke er mere styr på det
Både Konservative og Venstre er meget ærgerlige over, at udgifter til den specialiserede velfærd i Odense Kommune igen ser ud til at være stukket af.
Odense Kommunes fortsatte økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde fortsætter. For trods rapporter, anbefalinger og indsatser ser det ud til, at merforbruget kommer til at stige mere end først forventet de kommende år på det specialiserede socialområde.
De fortsat stigende udgifter irriterer den konservative ældre- og handicaprådmand Søren Windell.
- Jeg er ærgerlig over, at der ikke er mere styr på det her. Altså, vi kan se nogle steder, hvor det virkelig eksploderer, og hvorfor er det, de gør det? Det er jo det, vi gerne vil vide, fordi hvor skal vi sætte ind?, spørger Søren Windell.
Det specialiserede socialområde i Odense Kommune, hvor udsatte børn og unge, de voksenhandikappede og også borgere med psykiske lidelser hører under, har gennem en årrække været udfordret af budgetoverskridelser og manglende sikkerhed i styringen af området.
Specialiseret velfærd
Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet unge med psykiske problemer, tvangsfjernelser og personer med senhjerneskader.
Udgifterne til specialiserede velfærdsområde er de senere år steget på landsplan. På nogle områder har Odense dog oplevet større stigninger end resten af landet.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Kommunen har i de seneste år brugt masser af ressourcer på konsulenter, rapporter og anbefalinger.
Men alligevel kan det potentielt ventede 100 millioner kroners underskud ifølge TV 2 Fyns oplysninger bevæge sig op i nærheden af 200 millioner i de kommende år. Og kommunen ved stadig ikke, hvorfor budgettet skrider.
- Der er kommet nogle rapporter på det. Der er kommet 33 anbefalinger, og dem arbejder vi med i øjeblikket, men det er et område, som eksploderer. Min store bekymring er, hvorfor det stiger så voldsomt. Er det borgere, vi har i systemet, hvis sygdom udvikler sig, eller kommer der simpelthen flere ind i systemet?, siger Søren Windell.
Planen mangler
Også hos Venstre undrer man sig over, hvad der foregår.
- Vi har jo i Venstre længe efterspurgt en handlingsplan på det her, fordi man godt kunne se også lidt ud i fremtiden, at det her er jo et vedvarende problem, desværre.
- Det kommer til at betyde, at økonomien sejler igen. Det gør den desværre bare altid i Odense Kommune, må man sige. Jeg kan godt forstå, hvis borgerne de undrer sig. Det kommer til at betyde, at det budget, vi skal lægge lige om lidt for 2021, det bliver et rigtig, rigtig kedeligt og trist et af slagsen. Der bliver ikke noget velfærd at lave noget på, siger Marlene Ambo-Rasmussen, der er medlem af kommunens børn- og ungeudvalg.
Kunne I ikke tage et gebyr, når folk aflyser?
- I princippet må man godt. Hvis der nogen, der aflyser en uge før, må man tage op til 75 procent af den omsætning, du troede, der var. Men det har vi ikke gjort, for vi vil også gerne have, at gæsterne kommer tilbage igen. Vi er lidt en lus mellem to negle.
Korte videoer
Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.
I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.
Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.
- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.
I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.
Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.
- Er det sådan, en OB-makker er?
En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.
I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.
Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.
- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.
Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.
- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?
Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.
Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.
- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.
Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.
Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.
Er du spilafhængig?
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.
Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.
Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Kilde: StopSpillet
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.
Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.
Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.
Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.
- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.
I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.
Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.
- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.
- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.
Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?
Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.
Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.
Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.
- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.
Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.
- Det er vildt
Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.
De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.
Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.
Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.
- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.
Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.
- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.
Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.
Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.
Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.
Togene plejer at køre en gang i timen.
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.
DSB henviser til andre afgange på strækningen.
Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.
Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.
- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne
Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.
Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.
Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.
- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.
Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.
Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.
- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.
Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.
Mødte op til smadret møbel
En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.
- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.
Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.
- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.
Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.
Artiklen fortsætter under billedet…
- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.
Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her