Hver fjerde elev er “gode læsere”

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.

- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.

Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Mads Peder Nordbo fra Tommerup på Fyn skulle blive internationalt berømmet krimiforfatter og udkomme i over 40 lande. Han blev smidt ud af skolen første gang i femte klasse og igen i 8. klasse.

- Jeg havde det svært på hjemmefronten og havde brug for faste rammer, hjælp og tryghed. Det fik man ikke så meget af den gang i 70´erne. Det hele flød for mig, og jeg kunne faktisk ingenting. Lærerne brugte mig som skræmme-eksempel over for de andre børn og sagde: Så dårligt skal I ikke lave jeres ting.

Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts

I hjemmet i Tommerup klarede den lille Mads langt hen af vejen sig selv. Han boede alene med sin psykisk syge mor, der var bipolar og i lange perioder havde det dårligt eller var indlagt.

- Hun kunne blive vred og sige ting, som et barn ikke bør høre. Selvmordstrusler og den slags. Det var uhyggeligt, for selv når hun fik det bedre efter elektrochok, så var jeg altid bange for, hvornår sygdommen ville vende tilbage. Og jeg havde ikke nogen at tale med om det.

Hans tre langt ældre søskende var flyttet hjemmefra, og hans far var flyttet.

- Den selvtillid, som jeg håber de fleste mennesker har, har jeg ikke, for jeg har altid været overbevist om, at min far havde forladt mig, fordi han ikke kunne lide mig. Det var på en måde også sandt, for han havde fået en ny kone, som ikke ville have, jeg kom derude, så han valgte hende i stedet for mig. Derfor har jeg ikke haft så let ved at opbygge troen på det gode. Alligevel synes jeg egentlig, jeg er optimistisk. Jeg slås bare altid med den mørke fornemmelse af, at alt kan være farligt.

Mordforsøg

Frygten for det farlige og for mørket er også nedarvet fra Mads Peder Nordbos egen mor, Jytte. Hun overlevede som fire-årig et drabsforsøg fra sin egen far.

- Da min mor var fire år, prøvede hendes far at slå hende ihjel med en hammer. Han prøvede også at slå min mormor ihjel med en hammer. De var bevidstløse begge to, og da min mor vågnede, så hun sin far, som havde hængt sig under loftet, og hun så sin egen mor liggende ved siden af med med hul i hovedet og blod ud over det hele. Derefter var min mor på sygehuset i et halvt år med kraniebrud. Da hun kom hjem, kunne hendes mor ikke have hende, så hun måtte bo hos sin søster.

Som 19-årig fik Mads Peder Nordbo adgang til sin mors journaler, og det blev livsforandrende for ham at læse detaljerne.

- Jeg besluttede, at uanset hvor meget vi havde at slås med derhjemme, så ville jeg altid være der for min mor, for der er jo ikke nogle børn, der kan holde til at opleve det, som hun gjorde.

Mads Peder Nordbo har netop udgivet bind to, “Kors” i en nye serie om søstrene Præst. Serien foregår på Fyn og beskriver samarbejdet mellem politiet og regionsspykiatrien. Forfatterens dybe kendskab til psykisk sygdom afspejles i bogen.

- De psykisk udsatte skæbner er baseret på mennesker fra min egen familie. Det er meget vigtigt for mig at skildre nuancerne i, hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger. Det kommer næsten altid et sted fra, for de færreste er bevidst onde, så det er meget vigtigt for mig at få kompleksiteten med.

Dedikeret til mor Jytte

Bogen “Kors” er dedikeret til Mads Peder Nordbos mor, Jytte, der døde 6. februar 2025.

- Jeg savner hende meget. Og da jeg bruger noget af hendes historie i bogen, var det passende at dedikere den til hende.

Det er især med den nye serie fra Fyn, at han for alvor dykker ned i familiens traumer, og det gør noget godt for Mads Peder Nordbo, at han bruger sine erfaringer i bøgerne.

- Læserne ved det jo ikke, men for mig har det stor betydning. Inden serien er slut, har jeg nok fortalt det meste af mine families historie. Bog for bog bliver jeg lidt mere afklaret om, hvordan jeg skal håndtere de ting, jeg har gemt på. Jeg presser mig selv og andre til at tale mere om det - blandt andet mine søstre. En af dem fortalte mig, at jeg har været på børnehjem fra jeg var 6-12 måneder gammel. Det anede jeg ikke. Så på grund af bøgerne kommer der nye ting frem, som har betydning for, hvorfor jeg blev, som jeg blev.