Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Pesticid-resten dimethylsulfamid er blevet fundet i vandprøver fra to af fem boringer hos Dalumværket. I begge tilfælde er mængden under grænseværdien.
Der er blevet skruet op for kontrollen af drikkevandet på vandværker landet over, efter vandprøver fra otte ud af 14 af vandværkerne i Hovedstadens Forsyning, HOFOR, tidligere på ugen afslørede spor af pesticidresten dimethylsulfamid.
Også hos de fynske vandværker er der fokus på pesticider generelt og dimethylsulfamid i særdeleshed.
VandCenter Syd har allerede i august 2017 testet for stoffet på flere værker.
“Vi vil selvfølgelig helst ikke se pesticidrester i drikkevandet overhovedet”
På Dalumværket var der to fund af dimethylsulfamid, som dog begge lå under grænseværdien. Efterfølgende VandCenter Syd derfor foretaget yderligere undersøgelser, senest på samtlige vandværker i januar 2018.
Også januarprøverne viste, at Dalumværket er det eneste værk, hvor der er fundet spor af dimethylsulfamid. Pesiticidresten blev fundet på to af fem boringer.
På begge boringer er der dog tale om fund under den tilladte grænseværdi af stoffet, som hidtil ikke har været på den liste over pesticider, som vandværkerne skal teste for.
Miljøstyrelsen har meddelt, at stoffet fremover kommer på listen over stoffer, som vandværker i Danmark skal undersøge drikkevandet for. VandCenter Syd vil derudover have en særlig opmærksomhed på stoffet.
- Vi vil selvfølgelig helst ikke se pesticidrester i drikkevandet overhovedet. Når det er sagt, så ligger vi under grænseværdien, så jeg er ikke umiddelbart bekymret, siger Andreas Bassett, der er driftschef i VandCenter Syd, til deres hjemmeside.
Fakta: Det ved vi om pesticider i drikkevandet
Der er fundet rester efter sprøjtemidlet Desphenyl-chloridazon i ti fynske vandværker. Men det stopper næppe der ...
24. august blev vandværket i Dalum taget ud af drift. Der var fundet rester af sprøjtegiften Desphenyl-chloridazon.
Siden er i alt ti fynske vandværker lukket, og der er fundet rester af sprøjtemidlet flere steder i Danmark og Tyskland - i stor udstrækning, hvor man gennem tiderne har dyrket roer.
Siden 2012 er drikkevand fra danske vandværker 87 gange blevet afsløret i at indeholde pesticider i koncentrationer over grænseværdien, skriver Ingeniøren på baggrund af en opgørelse, som forskningsinstitutionen Geus har udarbejdet for Miljøministeriet.
Vi har herunder samlet, hvad vi foreløbig ved om sagen.
Her er der fundet Desphenyl-chloridazon på Fyn
Følgende vandværker på Fyn er der fundet Desphenyl-chloridazon:
- Staurbyskov Vandværk
- Kerteminde Forsyning
- Kildebakken Vandværk
- Mariendal Vandværk
- Hovedværket i Odense
- Fraugde-Over Holluf Vandværk
- Dalumværket
- Lindved Vandværk
- Højby Vandværk
- Fangel Vandværk
“Vi frygter, at det her er et ret omfattende problem, som kan være over hele landet”
Det ved vi:
- Grænseværdien for Desphenyl-chloridazon i drikkevand er 0,1 mikrogram per liter.
- Det højeste niveau af stoffet, der er blevet målt på et fynsk vandværk er 2,6 mikrogram per liter.
“Jeg frygter, at når man begynder at analysere på det her stof, så vil vi finde det i stor udstrækning, hvor man har dyrket roer. Det er hele det sydlige Danmark”
“De her stoffer er simpelthen ikke undersøgt til bunds. Vi ved ikke, om de er hormonforstyrrende, vi aner ikke, om de kan skade hjernens udvikling hos børn. Derfor er der faktisk ingen inden for det her fagområde, der er i stand til at sætte en troværdig grænseværdi.”
- Miljøministeriets grænse for acceptabelt dagligt indtag er på 240 mikrogram per liter, hvis man drikker to liter vand om dagen.
- Desphenyl chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.
- Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
- Pesticider er en fællesbetegnelse for en lang række kemiske bekæmpelsesmidler, der anvendes mod skadelige organismer i plantekulturer.
- Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der ingen grund til at gå i panik. Koncentrationen af stoffet er langt under de sundhedsskadelige niveauer.
- Andre steder har man kunnet omdirigere vandet, så det bliver fortyndet, og indholdet af pesticid kommer under grænseværdien, oplyser Danva.
- Pesticidresterne stammer fra sprøjtegiften desphenyl-chloridazon. Stoffet har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for.
- Det stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark. Fra 1960'erne og indtil 1996 har det dog været anvendt i forbindelse med produktionen af roer, rødbeder og løg.
- Grundvand er normalt mellem 20 og 300 år gammelt, når det bliver pumpet op, og derfor giver stoffet problemer nu.
- Hos vandselskabernes brancheorganisation, Danva, frygter man, at problemet ikke begrænser sig til enkelte vandværker, men at det kan være et landsdækkende problem.
- I den tyske delstat Baden-Württemberg er stoffet ifølge Danva fundet i over 80 procent af prøver de steder, hvor man har kigget efter det.
Kilder: Danva, Niras, Styrelsen for Patientsikkerhed og Gyldendals Store Danske.
Massive fund af sprøjtemidler
I løbet af sommeren og efteråret 2017 blev en række fynske vandværker lukket midlertidigt efter en stribe fund af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon i vandet.
Desphenyl-chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964 til 1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.
Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
Og nu er der altså dukket endnu et stof op, som vandværkerne skal teste vandet for. Andreas Bassett ærgrer sig over det seneste års fund af stoffer, man ikke tidligere har været opmærksom på.
- Det taler for, at vi skal styrke forebyggelsen med skovrejsning og boringsnære beskyttelsesområder, der beskytter vores grundvandsressource og mulighed for at kunne levere rent drikkevand, siger Andreas Bassett.
Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand
Assens Kommune har nu bedt Ebberup Vandværk teste vandet for det gamle roe-sprøjtemiddel desphenyl-chloridazon. Det oplyser kommunens Miljø- og naturchef. Nu vil vandværket teste sit vand.
Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk.
Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen.
Men nu er Assens Kommune gået ind i sagen.
“Forvaltningens indstilling er, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand og beder dem få det gjort.”
- Vi havde kontakt til Ebberup Vandværk i går, hvor vi bad dem teste vandet for desphenyl-chloridazon, siger Annette Bæk, Miljø- og naturchef i Assens Kommune.
Hvad sagde de til det?
- De sagde, de ville tænke over det. Jeg talte ikke personligt med dem, men det er mit indtryk, at de vil drøfte det i bestyrelsen, siger Annette Bæk.
Siden er det kommet frem, at Ebberup Vandværks bestyrelse onsdag har oplyst Assens Kommune, at de nu vil teste vandet for desphenyl-chloridazon.
Hvorfor har I ikke allerede - ligesom Middelfart, Odense og Nordfyns Kommune - bedt jeres vandværker teste vandet?
- Nu er sagen stadig meget ny her i kommunen. Det var først i sidste uge, vi fandt desphenyl-chloridazon i to af vores vandværker. Så det er altså ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Vi har fulgt tæt, hvor mange af vores vandværker, som tester deres vand. Og vi har konstateret, at mange af dem har valgt at teste helt af sig selv.
Sag bliver behandles politisk
Men altså ikke alle.
Derfor oplyser miljø- og naturchefen også, at sagen nu vil blive taget med til kommunens politikere.
- Vi tager det med til politisk drøftelse på næste møde i Miljø- og Teknikudvalget. Her vil det være forvaltningens indstilling, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand for desphenyl-chloridazon, og beder dem få det gjort, siger Annette Bæk og tilføjer:
- Det er vigtigt for os alle hurtigst muligt at få et billede af, hvor omfangsrig problemstillingen er. Og det er altid bedre at agere på et oplyst grundlag.
Næste møde i Miljø- og Teknikudvalget er første tirsdag i oktober.
Udvalgsformand glæder sig
Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Hans Bjergegaard (DF), er klar til at tage debatten på næstkommende møde.
Men i dag glæder han sig over, at Ebberup Vandværk alligevel har besluttet at teste sit vand for det gamle roesprøjtemiddel.
Det burde de have gjort fra starten, mener han.
- Det kan ikke være et spørgsmål om, hvad formanden for vandværket mener, men hvad forbrugerne mener. Hvis forbrugerne er usikre og bange, så skal der selvfølgelig tages en prøve. Den kan så enten bekræfte dem i deres angst, og så kan vi agere ud fra det. Eller også kan de blive overbevidst om, at der ikke foreligger nogen forurening, siger Hans Bjergegaard.
TV 2/Fyn har i dag været i kontakt med formanden for Ebberup Vandværk, Tage Dan Rasmussen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her