Ærlig Pytlick om sit stop: - Det vil være tungt lige, når det er overstået
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Personlige årsager har fået det fynske træner-ikon Jan Pytlick til at stoppe før tid. Han ved endnu ikke, hvad han skal lave, men ser det som en udfordring.
Jan Pytlick indstiller karrieren til sommer. Men han aner ikke, hvad han vil beskæftige sig med fremover.
Måske bliver han i håndboldverdenen, måske skal han lave noget helt andet. Eller måske vil han opfylde drømmen om at blive sportschef i en håndboldklub og bygge en klub op.
- Det er fuldstændig åbent. Det skal ikke være et trænerjob, men det kunne godt være noget inden for håndbold, og det kunne også være noget helt uden for håndbold. Det har jeg slet ikke lagt mig fast på endnu.
- Men der er heldigvis noget tid endnu. Jeg har jo stadigvæk et job, jeg skal fuldføre i Sønderjyske, og når vi så rammer juni måned, så begynder jeg at kigge det, siger han i et interview med TV 2 Fyn.
Trafikkaos ved Odense-skole: - Bare det nu går godt
Klima og sikkerhed går hånd i hånd i morgentrafikken ved Tingløkkeskolen i Dalum. Men der skal politisk beslutsomhed til for at ændre situationen, mener rådmand Susanne Crawley.
Et virvar af cyklende børn på vejen og biler, der forsøger at manøvrere udenom. Det er hverdagen for Tingløkkeskolens 765 elever.
- Indimellem kan man godt stå og tænke; bare det nu går godt, det der, siger Annette Jørgensen, skoleleder på Tingløkkeskolen.
Trafikken omkring skolen på Bergendals Allé i Dalum er kritisk, og faktisk er den så farlig, at skolebestyrelsen ikke tør have en skolepatrulje stående. Man er ganske simpelt i tvivl om, hvor man skal placere skolepatruljerne for at være helt sikre på, at de ikke kommer i fare.
- Som det er lige nu, tør vi ikke sende vores børn ud og vogte trafikken, siger Jesper Rytter, skolebestyrelsesmedlem på Tingløkkeskolen.
Men skolens ledelse og de bekymrede forældre kan måske snart ånde lettet op.
- Det skal være en politisk beslutning at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley (R), som i sin egenskab af rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen har problematikken tæt på sin arbejdsdag.
To fluer med et klima- og sikkerhedssmæk
Men det handler ikke alene om sikkerhed. Odense Kommune vil nemlig også være klimaneutral i 2030, og her er en reduktion af biltrafikken helt afgørende.
- Hvis vi mener noget med klimaambitionen, er der også nogle vaner, der skal lægges om, siger Susanne Crawley.
På Tingløkkeskolen har man forsøgt sig med ensretning og standsningsforbud i de kritiske zoner. Men det er bare ikke helt nok.
Skoleleder Annette Jørgensen fortæller, at netop regulering af trafikken ved skolen bliver taget imod med forståelse.
- Men derfor kan jeg jo så alligevel se, at det smutter for nogen.
Også i skolens bestyrelse er man opmærksom på problemet. Her har punktet været på dagsordenen ved samtlige månedlige møder siden marts. Uden at det er lykkedes at blive enige om at foretage ændringer, der kan sikre eleverne.
- Jamen det er jo en svær samtale, og det er derfor, vi er så forskellige. Vi har også en sammensætning i skolebestyrelsen, hvor nogle er mere pro at gå og cykle og andre kender godt til problematikken ved at køre i bil, siger skolebestyrelsesmedlem Jesper Rytter.
Kommunen skal på banen
I maj lød meldingen på et skolebestyrelsesmøde, at der kan være forældre, der føler sig udskammet i forhold til, at de vælger at køre deres børn i stedet for at lade dem gå eller cykle. Man vil opfordre til, at man tager cyklen og ikke peger fingre.
Derfor mener Susanne Crawley, at det er kommunen, der skal på banen.
- Det er også en kommunes opgave at tage nogle beslutninger, som måske i øjeblikket er upopulære, men som rent faktisk kan få nogen til at ændre adfærd, siger den rutinerede radikale politiker og tilføjer:
- Det kunne jo være sådan noget som at indføre bilfri zoner omkring vores skoler.
Det store spørgsmål
TV 2 Fyn tog temperaturen på nogle forældre om trafikudfordringen og spurgte blandt andre Anders Høj.
Hvorfor kører du børnene i bil?
- Jamen, fordi jeg har haft nogle forskellige ærinder, der gør, at jeg er ude at køre alligevel. Så kunne jeg ligeså godt tage dem med, sagde Anders Høj, som har datteren Mathilde på Tingløkkeskolen.
Men hvad så med klimaet?
- Med klimaet? Ja, det ved jeg ikke. Det var et stort spørgsmål, du kommer med der.
Og det store spørgsmål skal kommunen tage ansvar for, mener Susanne Crawley.
- Det, der handler om at regulere menneskers måde at transportere sig på, der tror jeg ikke, at gulerødder er nok, ligegyldigt hvor mange af dem vi lægger ud.
- Der er også noget, som vi skal have modet til at beslutte, og det kunne være at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley som et svar på Anders Højs tvivl.
Skolen som bilfri zone er Sarah Johannesen med på. Hun har sønnen Kalle på Tingløkkeskolen.
- Det, synes jeg, ville være dejligt for børnene og for os andre, sagde Sarah Johannesen.
Det vil du være med på?
- Det vil jeg. Ingen tvivl, slog Sarah Johannesen fast.
Og den er skoleleder Annette Jørgensen - også uden at tvivle - med på.
- Hvis alle gør sådan, som vi gerne vil have, så er jeg sikker på, at det virker rigtig godt.
54-årige Jan Pytlick er uddannet murer, men har ikke beskæftiget sig med andet end håndbold de seneste 31 år.
Sygdom og død
Han havde da også ambitioner om, at blive i sporten frem til sommeren 2023, som han havde skrevet under på, da han blev træner hos Sønderjyske.
Men forleden meddelte han altså pludseligt, at han af personlige årsager stopper til sommer.
Han fortæller, at han har været syg, har mistet sin mor og at hans far er syg.
- Der har været en periode, hvor det hele har været lidt tungt, og der har jeg gjort op med mig selv, at jeg vil bruge mere tid på min familie, siger Jan Pytlick.
Han tilføjer, at han gennem årene har brugt meget tid på rejser med både landshold og klubhold.
- Nu vil jeg bruge en lille smule mere tid på min familie. Det er den ene ting, og det andet er, at nu er jeg fyldt 54, og hvis jeg skulle prøve noget nyt i mit arbejdsliv, så var det tiden.
- Og så synes jeg egentlig, at nu var det sådan, at det hele det hang lidt sammen og derfor traf jeg en beslutning.
Blå bog: Jan Pytlick
Jan Pytlick er født 5. juni 1967. Han er uddannet murer.
Han stoppede sin aktive karriere som 19-årig på grund af en skulderskade.
Landstræner for kvindelandsholdet:
Debut: 1. juli 1998
Sidste kamp: 17. december 2014
Antal kampe: 389
OL-guld i 2000 og 2004
EM-guld i 2002 og sølv i 1998 og 2004
Klubtræner:
1991-1995: Cheftræner i GOG (kvinder).
1995-1997: Cheftræner i Team Esbjerg (herrer).
1997-1998: Cheftræner i GOG (herrer).
2006-2007: Cheftræner i GOG (kvinder).
2016-2019: Cheftræner i Odense Håndbold
2020-2022: Cheftræner i SønderjyskE (herrer)
Kilder: DHF, TV 2 og Ritzau
Toppunkter og nedture
Selvom Jan Pytlick kan notere en perlerække af flotte resultater på de danske håndboldbaner og gange dem op med både OL-guld, EM-triumf og en bronzemedalje ved VM, så er det første han nævner som et toppunkt i karrieren de mange års arbejde med mennesker.
- Jeg syntes egentlig det der med at arbejde med så mange forskellige mennesker, det har været fuldstændig fantastisk.
- Det med at kunne følge folk, specielt da jeg var landstræner, og kunne følge med fra de kom ind i vores system, som 15-årige og til de sluttede deres karriere med mig som A-landstræner. Det synes jeg har været fantastisk, siger Jan Pytlick.
Trods alt fylder resultaterne ikke kun op i medaljeskabet. De har også en stolt plads blandt meritterne.
- Der er selvfølgelig også alle resultaterne. Altså det der med, at jeg var meget ung (23 år, red.), da jeg blev dansk mester og pokalvinder med GOG's damer. Jeg har vundet DM og landspokaler med GOG's herrer. Det var kæmpestort.
- Så blev jeg landstræner og blev europamester i 2002. Det er måske noget af det allerstørste. Og så selvfølgelig de to guldmedaljer jeg har vundet til OL, fylder selvfølgelig også rigtig meget.
Jan Pytlick spillede i sin ungdom også håndbold. Han blev dog nødt til at stoppe allerede som 19-årig på grund af en skade.
Derefter gik han i gang med trænergerningen, og ved EM i 1998 hentede han sølvmedaljer til Danmark, da han med kvindelandsholdet skulle løfte den tunge arv efter Ulrik Wilbek.
Men der er ikke kun drysset guld, sølv og bronze på hans trænergerning. Nedture har også været en del af håndboldlivet.
- Dem har der selvfølgelig også været nogle stykker af. Det er klart, at hvis man er i de helt store jobs, så er man jo også dér, hvor det hele virkelig står på spidsen, siger han og tilføjer, at der var en lang periode, hvor han med landsholdet ikke rigtig vandt noget.
- Det synes jeg var hårdt. Og jeg havde også håbet på et bedre resultat, da jeg var i Odense (cheftræner i HC Odense, det nuværende Odense Håndbold, fra 2016 til 2019, red.). Jeg synes, vi havde et fantastisk hold, men vi manglede lige at kunne tage det sidste skridt op og vinde en medalje.
- Det er også noget, som jeg vil huske tilbage på, at det var ikke der, hvor jeg lykkedes 100 procent.
Jan Pytlick har haft størst succes som træner for kvindehold - blandt andet stod han i spidsen for kvindelandsholdet i 15 år.
Fynske elever og lærere hjælper tyskere:
- Det er sindssygt stort
Elever og lærere på Nymarkskolen sendte tirsdag morgen et stort læs med blandt andet møbler til to tyske skoler. Skolerne blev ramt af de voldsomme vandmasser i juli.
To fynske tysklærere sender nu et læs tiltrængt hjælp til Tyskland.
Det bliver en bil tæt pakket med møbler, bøger og meget andet, som skal til den 3.800 hoveder store by Gemünd vest for Bonn.
Gemünd var en af de byer, der i juli blev ramt af de massive og voldsomme oversvømmelser, der ikke kun efterlod huse og store områder ødelagt, men også kostede menneskeliv.
Byens skole, Katholische Grundschule Gemünd, og Morsten Jugendhilfe i Hellenthal ikke langt derfra, blev hårdt ramt, og det er de to skoler, der nu får en sydfynsk hjælpende hånd.
Hjælpen kommer fra to tysklærere og deres elever, som har deres daglige gang på Nymarkskolen i Svendborg.
Men de gør altså andet end at terpe tyske gloser. De har længe samlet møbler sammen, og mandag var det sandhedens time.
- Det er sindssygt stort, at to små tysklærerinder kan stable sådan noget op, og vise vores børn, at hvis man står sammen, hvis man har en mening, hvis man gerne vil noget, hvis man gerne vil engagere sig i noget, så kommer der noget ud af det. Og det er, at vi kan hjælpe nogle andre, siger Annelene Nietzer, da de to lærerinder ser resultatet af indsamlingen.
Indtil da, har de kun set billeder af det indsamlede.
- Jeg bliver helt målløs. Det er helt uvirkeligt. Og så vide, at det kommer nogen til gavn, så bliver man helt taknemmelig, siger Annika Rix Nielsen.
Billeder satte gang i indsamlingen
Det var billederne af de massive ødelæggelser, der fik de to lærere til at starte indsamlingen fra dag ét i det nye skoleår.
Eleverne fra 7. til 9., hvilket er dem der har tysk, lyttede til lærernes idé - og så gik det stærkt.
Blandt andre var der en far til en elev i 9. klasse, som havde startet en skole og havde nogle møbler til overs.
- Han kunne se, at de her kunne de gå til et rigtig godt formål, hvor nogen ville blive rigtig glade og tage godt imod dem, siger Annika Rix Nielsen.
På billederne fra de hærgede byer kunne Annika Rix Nielsen og Annelene Nietzer se, at klasseværelserne var reduceret til affaldsdynger.
Derfor er de indsamlede genstande fra Fyn hårdt savnet. Men før man kunne lave en aftale, skulle der kommunikeres.
- Den ene skoleleder troede næsten ikke på det, da jeg ringede, fortæller Annelene Nietzer.
Skolelederen troede først Annelene Nietzer lavede fis med hende, men forstod alvoren, da hun på Facebook kunne se billeder af de mange indsamlede genstande.
830 kilometer og retur
Tirsdag morgen satte en fyldt lastbil og en trailer kursen mod Gemünd.
Det er det lokale flyttefirma Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning, som har tilbudt at køre møblerne de cirka 830 kilometer og retur.
- Det er et kanon godt projekt, de har fundet på. Og så er det et Svendborg-projekt, siger Michael Pedersen, ejer af flyttefirmaet.
Han fortæller, at han blev spurgt om han ville hjælpe med at pakke det på paller.
- Og så tog det ene ord det andet, og så står vi med en tur til Tyskland. Det er fint nok, fortæller flyttemanden med et smil.
Hvis Michael Pedersen havde plads, så havde han nok taget lærerinderne og eleverne med på turen sydover.
De er nemlig blevet inviteret på besøg på skolerne, men de har ikke pengene til at tage afsted.
Derfor leder Annelene Nietzer og Annika Rix Nielsen efter en sponsor, så de sammen med eleverne kan besøge tyskerne og se, hvordan de indsamlede møbler gør gavn.
Hvis det lykkes, vil de afsted før jul.
Blandt Danmarks største
Hans pludselige varsel om exit fra trænergerningen fremkaldte markante overskrifter i de danske medier, mens TV 2 Sports håndboldeksperter Lærke Møller og Bent Nyegaard ikke var længe om, at hylde ham "for en glorværdig karriere".
- Han er blandt Danmarks største håndboldtrænere. Han har klaret det vilde pres, og han har virkelig vundet mange flotte ting, siger Lærke Møller, som har spillet adskillige landskampe under Jan Pytlick.
Bent Nyegaard løfter også Jan Pytlick op som en af de bedste, men noterer også, at der har været "smuttere undervejs".
- Det handler også om, hvordan man kommer ud af jobs, og her har der været et par knap så sjove ting. Men når man ser på de ting, han har vundet, og hvad han har præsteret for kvindelandsholdet, er han jo i toppen, siger Bent Nyegaard.
De ord har Jan Pytlick også skimmet. Og de gør ham stolt.
- Jeg er glad for, at de også fremhæver nogle de ting, som jeg syntes, jeg har, de kvaliteter, jeg har som både som træner og som menneske.
- At jeg har noget empati, og folk kan lide at være sammen med mig og også føler, at de bliver udviklet, når de er sammen med mig. Det er da noget, som som rør mit hjerte, fordi det er nogle af de værdier, jeg har som menneske, og noget af det, jeg står for. At det så også skinner igennem i mit arbejde, det betyder selvfølgelig rigtig meget, siger Jan Pytlick.
Selvom beslutningen har modnet sig gennem et stykke tid, så var det med en knude i maven, da det mandag skulle offentliggøres.
- Det er jo 31 år, man har været i det her, og det er et specielt job, for der er jo meget pres på, og adrenalinen pisker afsted, når man spiller kamp, forklarer han og tilføjer, at der vil opstå et tomrum, når det er slut.
- Det er jeg meget bevidst om, og det er jo det der med lige at miste fodfæste et stykke tid og finde ud af, hvor jeg skal lande henne, og hvilket ben jeg skal stå på, siger han og tilføjer, at det netop er det han prædiket for håndboldspiller de seneste tre årtier.
- Det er jo en vanvittig spændende udfordring, men det vil da være tungt lige, når det er overstået.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her