Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods politisk flertal i regionsrådet for at bevare fødeafdelingen i Svendborg er fødselslægerne skeptiske og anbefaler i stedet at samle alle kompetencer i Odense.
- Udfordringen er, at med den økonomi, der er til fødeområdet på Fyn, så er det helt klart det bedste, at vi giver det bedste tilbud til de gravide ved at samle det et sted.
Sådan siger Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH.
Flertal på plads: Fødeafdelingen i Svendborg er reddet
Et flertal udenom Venstre trodser Sundhedsstyrelsen og sikrer, at kvinder også kan føde i Svendborg, når Nyt OUH åbner.
Sydfynske kvinder kan i fremtiden også føde i Svendborg - også når Nyt OUH bliver taget i brug. Det står klart efter, at et flertal i Region Syddanmark bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative, er enige om at sikre sydfynske familier et lokalt fødetilbud.
Dermed kan sydfynboerne nu endelig ånde lettet op, efter næsten ti år med debat om, hvorvidt der også skal være en fuldt funktionelt fødeafdeling i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense står færdigt i 2022.
Sidste sommer fremlagde embedsfolkene i Region Syddanmark ni mulige scenarier for fremtidige fødsler på Sydfyn. Og nu er der altså flertal for, at fødeafdelingen i Svendborg som minimum skal fortsætte på samme måde, som vi kender det i dag.
Trodser Sundhedsstyrelsen
I 2010 besluttede det daværende regionsråd, at fødeafdelingen i Svendborg skulle lukke, når Nyt OUH står klart, og at alle fødsler på Fyn skulle samles i Odense.
Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at man ønskede at samle de jordemoderfaglige og lægefaglige kompetencer på Nyt OUH. Samtidig ville fødeafdelingen i Svendborg ikke leve op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, idet der ikke er en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus.
Den beslutning har flere gange siden været til debat. Op til det seneste regionsrådsvalg foreslog Socialdemokratiet at bevare fødeafdelingen i Svendborg, og efterfølgende blev alle partier enige om, at afvente de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Sidste sommer viste et udkast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at fødeafdelingen på Svendborg Sygehus hverken i dag eller fremadrettet, med den nuværende organisering, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Alligevel er der nu flertal for at gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De fem partier sidder på i alt 21 ud af regionsrådets 41 mandater.
Hvor mange børn bliver der født på fynske fødestuer?
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3891
- 2017: 3720
- 2018: 3774
Stor opbakning fra borgere
Udsigten til at fremtiden for Svendborgs fødeafdeling er sikret, glæder en af medlemmerne fra borgergruppen ' Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg sygehus (og akutmodtagelse)'.
- Det er jo en rigtig god udmelding. En forsinket julegave, som vi nu får. Vi har jo kæmpet i mange år for at bevare fødeafdelingen og akutfunktionen på svendborgsygehus, siger Frank Lundstrøm.'.
an har selv fået fem børn til verden på samme afdeling, og mener, at nærheden og trygheden er vigtig, også når det kommer til om folk vil bosætte sig på Sydfyn.
Frank Lundstrøm har også været med til at aflevere 13.000 underskrifter hos formanden for Region Syddanmark Stephanie Lohse.
- Folk har arbejdet en hvis legemsdel ud af bukserne for at få bevaret fødeafdelingen, siger Frank Lundstrøm.
Det lokale, nære og trygge er vigtigt
Hos Konservative i Svendborg, er der ingen tvivl om, at fødeafdelingen skal bevares, særlig på grund af afstanden.
- Vi er fuldstændig overbeviste om, at det er nødvendigt at bevare en fødeafdeling i Svendborg. Der er simpelthen for langt for kvinder på Sydfyn, Langeland og Ærø, hvis de skal hele vejen til Odense. Når kvinder i årtier har været tilfredse med at føde i Svendborg, så mener vi, at fødeafdelingen skal bevares, siger Morten Weiss-Pedersen, De Konservative.
Hos SF er det også det lokale og nære, der spiller en rolle.
- For SF er det afgørende ikke få samlet alle fødsler ét sted. Det er vigtigt at sikre et lokalt tilbud til de sydfynske borgere og ikke centralisere for meget, siger Villy Søvndal, SF.
Hos SF er man helt afklaret med, at det kommer til at koste flere penge end at samle fødslerne i Odense.
- Det er klart, det koster at have et nært sundhedsvæsen. Men vi skal stadig huske på, at vi først og fremmest er til for de mennesker, der har brug for os. Også dem på Sydfyn, siger Villy Søvndal, SF.
Der er for langt til Odense
Morten Brixtofte fra Radikale Venstre bor selv på Ærø. Han mener også, at der er for langt til Odense.
- Jeg bor selv på Ærø, så jeg ved hvor langt der er til Odense. En anden eller tredjegangsfødende har jo nogle gange hurtigere fødsler, og de kan jo risikere at føde i bilen, hvis de skal hele vejen til Odense, siger han og fortsætter:
- En normal og ukompliceret fødsel er jo ikke en sygdom, der kræver at man skal ind på en specialiseret afdeling, som Nyt OUH bliver.
Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten er ligesom Morten Brixtofte også bekymret for afstanden.
- Vi vil bevare fødeafdelingen af hensyn til borgerne. Specielt dem der får al for langt ind til sygehuset i Odense. Samtidig mener vi ikke, at det er nødvendig at alle fødende skal ind på en specialafdeling i Odense.
Venstre afventer Sundhedsstyrelsen
Hos Venstre er man mere tilbageholden med at melde ud, hvilken løsning man ser for de vordende sydfynske kvinder.
- Vi er indstillet på, at der skal være et fødetilbud på Sydfyn. Men hvilken model har vi ikke lagt os fast på endnu, da vi ikke vil bremse de drøftelser, der i forvejen er i gang, siger Venstres politiske ordfører, Bo Libergren, til TV 2/Fyn.
Dansk Folkeparti støtter aftalen og påpeger, at partiet bragte fødefaciliteterne ind i forhandlingerne.
- Faktisk forholder det sig således, at det var Dansk Folkeparti, der i forbindelse med budget 2020 i regionen bragte fødefaciliteter ind i forhandlinger, og derfor er det glædeligt at der nu viser sig et flertal for en bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg, oplyser regionrådsmedlemmerne Carsten Sørensen og Anne-Marie Palm-Johansen fra Dansk Folkeparti.
Regionen skal behandle emnet i Sundhedsudvalget.
At samle det hele ét sted betyder i denne sammenhæng at nedlægge fødeafdelingen i Svendborg, da den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have en børnelæge tilknyttet afdelingen.
Derfor er det bedre for både den gravide og barnet, hvis man samler alle kompetencer under samme tag i Odense, mener Bjarne Rønde Kristensen. Men politikerne i Region Syddanmark er uenige.
I sidste uge besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative at bevare fødeafdelingen i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense åbner i 2022.
Bevaring kræver økonomisk prioritering
Bjarne Rønde Kristen understreger, at han ikke er modstander af en fødeafdeling i Svendborg, men hvis den skal bestå, skal politikerne i regionsrådet også prioritere den økonomisk, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves, siger han.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være en fødeafdeling i Svendborg. Jeg siger bare, at den skal være lige så fagligt forsvarlig som de øvrige fødesteder. Hvis politikerne vil bevilge det, som det koster at have en børnelæge til stede, så er det glimrende at have en fødeafdeling i Svendborg, hvis man politisk ønsker det.
- Men man skal selvfølgelig tænke på, hvordan man totalt set bruger både de økonomiske og faglige ressourcer bedst muligt, mener overlægen.
Bjarne Rønde Kristensen er ikke alene med den holdning. Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Læger kritiserer bevarelsen af omdiskuteret fødeafdeling
27 overlæger og 7 afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvor de gjorde opmærksom på, at det er sikrest at samle en fødeafdeling i Odense.
Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Alligevel vil et politisk flertal i regionsrådet nu bevare fødeafdlingen på Svendborg Sygehus. Planen var ellers, at den skulle lukke, når det nye supersygehus i Odense står færdigt.
Men på Svendborg Sygehus mener jordemødrene, at man gør klogt i at bevare afdlingen.
- Velvisiterede fødsler er noget af det vigtigste, vi overhovedet kan fokusere på. Det betyder, at vi kan lave nogle gode forløb med kvinder, der føder ukompliceret i Svendborg, og så kan vi have de mere komplicerede i Odense. Vi kan tilbyde forskellige ting, siger jordemoder Jane Enemærke.
I indstillingen fra lægerne til politikerne står blandt andet, at patientsikkerheden på fødeafdelingen på Svendborg Sygehus er udfordret. Blandt andet fordi der ikke er en børnelæge til stede, og at der ikke er nogen børneafdling.
Derudover står der, at en køretur med en nyfødt fra Svendborg til Odense giver høj risiko for komplikationer.
Lokal støtte til afdeling
Nyheden om at der er flertal for at bevare fødeafdlingen i Svendborg får altså en blandet modtagelse af de faggrupper, som de fødende møder. Men lokalt er opbakningen fortsat stor til at bevare afdelingen.
Sine Nicolajsen, der bor i Fjellebroen mellem Svendborg og Faaborg og netop er blevet mor for tredje gang, sætter dog pris på en kort afstand til nærmeste fødeafdling.
Tirsdag fødte hun en søn på Svendborg Sygehus.
- Det gik meget stærkt hjemmefra, og vi skulle sådan lidt hurtigt afsted. Og så gik det også lidt hurtigt herinde, så ligepludselig var vi blevet forældre til en rigtig stor dreng, siger Sine Nicolajsen.
Det skete heldigvis helt uden komplikationer, og den tredjegangsfødende var glad for at være blandt kendte ansigter.
- Jeg har været ved jordemoder de sidste par konsultationer her i Svendborg, så det er nogle af de samme, man møder på fødegangen, og det har været rigtig rart.
Formand bakker op om brev
Brevet fra lægerne møder også opbakning fra Hanne Brix Westergaard, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og til dagligt overlæge på fødeafdelingen på gynækologisk afdeling på Nordsjællands Hospital.
- Jeg er også orienteret om brevet, som kollegerne i Odense har skrevet. Jeg synes, deres brev lægger sig rigtig fint op ad de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har, som siger, at der til et fødested skal være tilknyttet en børneafdeling. Så det giver mening, og jeg kan kun støtte det, siger hun.
Ifølge Hanne Brix Westergaard oplever personalet løbende at stå i situationer, hvor de føler sig meget utrygge, og hvor de ville have ønsket, at der havde været en anden form for backup med børnelæger, som kunne hjælpe dem.
Derfor vil sikkerheden for de fødende og børnene være højere på en samlet afdeling i Odense, mener formanden, som ikke er i tvivl om, hvad hun vil anbefale politikerne i regionsrådet at gøre.
- Hvis jeg skulle anbefale politikerne i Region Syddanmark at prioritere, så vil det være at prioritere god service for alle. Det vil sige, at få samlet alle fødslerne i Odense, siger hun.
Flertal for fødeafdeling:
- Jeg er meget glad på kommende forældres vegne
Charlotte Braaby Tornhøj har født fire gange på Svendborg Sygehus. Alle gange har været hurtige fødsler. Tanken om, at hun skulle være kørt hele vejen til Odense, gør hende utryg.
Charlotte Braaby Tornhøj rejser sig fra sofaen sent om aftenen den 23. december 2019. Hun er højgravid og er seks dage over terminen. Hun er på vej i seng, men den lille i maven har en anden plan.
- Jeg når vist ikke i seng, tænkte Charlotte Braaby Tornhøj.
Den lille pige i maven er på vej.
“Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg”
På et kvarter får Charlotte og hendes mand pakket tasken, og sat sig ud i bilen på adressen i Humble. Klokken er nu kvart i tolv om aftenen, og de ankommer klokken halv et til Svendborg Sygehus.
- Og der er jeg rimelig godt i gang med at være i fødsel, og ender med at føde klokken tre om natten. Juleaften, bliver hun født, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Barn kom 35 minutter efter de havde parkeret
Den lille pige, der kom juleaften har endnu ikke fået et navn. Hun er nummer fire i rækken, så Charlotte Braaby Tornhøj er en rutineret gæst hos Svendborg Sygehus fødeafdeling.
- For os har det været enormt trygt og rart at vide, at sygehuset ikke var længere væk. Særligt fordi jeg har en tendens til at føde rimelig hurtigt. Fra jeg får første veer til, at jeg nedkommer, så går det pænt stærkt, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
En af de fire børn kom til verden 35 minutter efter, de var steget ud af bilen på parkeringspladsen foran sygehuset.
Så mange føder på Svendborg Sygehus
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3.891
- 2017: 3.720
- 2018: 3.774
Turen fra Humble til Svendborg kan tage op til en time. Til Odense tager det fem kvarter til halvanden time. Så hvis hun skulle have født i Odense, var det sket i bilen.
- Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg. Især fordi jeg som sagt har hurtige fødsler, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Manden føler sig også tryg
Det er ikke alene afstanden, der gør, at oplevelsen på Svendborg Sygehus er god for Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand. I 2013 var Svendborg Sygehus fødeafdeling kåret til den bedste i landet. Ikke uden grund, ifølge Charlotte.
- Der er ingen tvivl om, at de har en vis evne til, at få os til at føle enorm tryghed. Ikke kun for mig som fødende, men også for min mand. De har god tid og tager sig godt af os, når vi kommer derind. Det er rart, og det er en god oplevelse, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
I Humble har snakken også gået på, at Svendborg Sygehus skulle lukke fødeafdelingen. Så Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand, er en af de 13.000 beboere, der har skrevet under på "Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg Sygehus (og akutmodtagelse)".
Hun er glad for, at der nu er udsigt til, at den indsats er lykkedes.
- Jeg er da helt overbevist om, at kommende fødende også er glad for den beslutning og får en tryghed i at vide, at man ikke skal køre til Odense. Jeg er meget glad på de kommende forældres vegne, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Formand lytter
Sundhedsudvalgets formand Poul-Erik Svendsen (S), var med til at lægge stemmer til bevaringen af fødeafdelingen i Svendborg.
Han siger til TV 2/Fyn, at han lytter til kritikken fra det lægefaglige personale.
- Selvfølgelig lytter jeg til, hvad speciallæger siger. Jeg lytter også til, hvad jordemødre siger. De kommer med nogle andre anbefalinger, så jeg mener, at den måde vi organiserer det på med Svendborg og Odense, er fuldt ud forsvarligt. Og sådan gør man også andre steder i landet, siger Poul-Erik Svendsen og tilføjer:
- Og der er altså også det, at vi har en nærhed i fødslerne, er af betydning
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her