Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arriva lover passagererne på Svendborgbanen en masse nye tiltag og produkter, ligesom selskabet vil arbejde benhårdt for "meget høj punktlighed".
Om et par dage er det farvel til DSB og goddag til Arriva for togpassagererne på Svendborgbanen.
Arriva overtager togdriften og har den frem til 2028 med mulighed for op til to års forlængelse.
Advarsel: Dårlige kopier af store pengesedler i omløb på Fyn
Fyns Politi leder efter en bagmand til en stribe falske femhundredekronesedler og tusindkronesedler, som de seneste fem uger er dukket op på Fyn.
Får du en femhundredekroneseddel eller en tusindkroneseddel i hånden, så kig godt efter om den nu også er ægte.
Fyns Politi advarer nemlig onsdag eftermiddag om, at der de seneste fem uger er indkommet 21 anmeldelser om falske pengesedler - alle omhandlende netop femhundredekronesedler eller tusindkronesedler.
Politiet oplyser, at der er tale om dårlige forfalskninger med helt basale mangler som vandmærke, sikkerhedstråd eller hologram.
Desuden har de falske sedler typisk spor efter tryksværte, og i nogen tilfælde er trykket gået igennem papiret, ligesom kanterne er klippet lidt skævt af.
- Jeg vil opfordre til, at alle der får pengesedler i hænderne lige tjekker dem en ekstra gang. Det gælder både i butikker og hos borgerne generelt, siger politikommissær Carsten Dichmann, Fyns Politi.
Sagerne om de falske pengesedler begyndte at rulle ind 2. november. I 14 af sagerne drejer det sig om falske tusindkronesedler, og i otte af sagerne er der tale om femhundredekronesedler. I en enkelt sag er begge typer sedler involveret.
- Det er helt usædvanlig mange sager, og vi ser på dem med meget stor alvor. Vi har identificeret gerningsmænd i flere af sagerne, men efterforskningen har vist, at det ikke er dem, der har fremstillet de falske penge. Vi leder med andre ord efter en bagmand, som står for at producere sedlerne, siger politikommissæren.
Fyns Politi vil gerne høre fra personer, der kan hjælpe dem på sporet af bagmanden. Eventuelle oplysninger i sagen kan gives på telefonnummer 114.
Ifølge en pressemeddelelse fra Arriva er der noget at glæde sig til. Blandt andre kan pendlerne glæde sig.
Direktør i Arriva Tog Susanne Hejer udtaler nemlig, at Arriva har "præsteret en meget høj punktlighed og skabt en tilsvarende høj kundetilfredshed. Den service og høje kvalitet vil vi arbejde benhårdt for at fortsætte med på Svendborgbanen".
Fakta
Arriva har hidtil under navnet Arriva Tog drevet regionaltogstrafik i Midt- og Vestjylland.
Arriva skal udover Svendborgbanen også sikre togkørslen på strækningen Herning-Vejle.
Arriva lover også, at de rejsende kan se frem til en masse nye tiltag og produkter.
- Vi har en lang række attraktive produkter og billettyper på hylderne, som vi glæder os til at tilbyde de nye rejsende hos Arriva. Blandt andet har vi for nylig lanceret Arriva Flex, som er målrettet de pendlere, der ofte rejser på samme togstrækning i en kortere periode. Her får man mulighed for at rejse i en sammenhængende periode fra 7 dage og op til 21 dage, oplyser kommerciel chef i Arriva Tog Therese Christensen.
Hun tilføjer, at togselskabet også har også et fordelsprogram for pendlere, som hedder PendlerPlus.
- Hvis man tilmelder sig det, vil man få automatisk kompensation ved aflysninger og forsinkelser samt adgang til en masse fordele, forklarer Therese Christensen.
Overdragelsen af togdriften på Svendborgbanen sker den 13. december. Der vil på dagen på udvalgte togafgange blive uddelt kaffe og godter, mens der for børnene vil være en tegnekonkurrence.
Otte dræbt i togulykke på Storebælt: Ingen bliver draget til ansvar
Fyns Politi konkluderer, at det ikke er muligt at placere et strafferetligt ansvar for togulykken på Storebæltsbroen. Ulykken kostede otte mennesker livet.
Ingen enkeltstående personer eller nogen virksomheder vil strafferetligt blive draget til ansvar for togulykken på lavbroen over Storebælt 2. januar 2019.
Det har anklagemyndigheden afgjort onsdag eftermiddag, oplyser Fyns Politi.
- Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig vanskelig besked at skulle give til de pårørende og til de mennesker, der kom til skade i forbindelse med ulykken, siger advokaturchef Martin von Bülow fra Fyns Politi.
- De har været igennem en rigtig svær tid, og de har uden tvivl behov for at få placeret et ansvar, men vi må bare konkludere, at det ikke er muligt at placere et strafferetligt ansvar. Hverken enkeltstående personer eller virksomheder har handlet på en måde, der vil gøre det muligt.
Ulykken kostede 8 mennesker livet. 18 personer blev kvæstet.
Sådan skete ulykken
Ulykken skete på lavbroen tidligt om morgenen 2. januar sidste år, da et passagertog blev ramt af en sættevogn, der havde løsnet sig fra sit fæste på det modkørende godstog.
Alt tyder på, at årsagen til ulykken var, at låsemekanismen, der skulle holde sættevognen fast på togvognen, ikke fungerede efter hensigten. Der var en meget kraftig blæst på ulykkestidspunktet, men ikke med en sådan styrke, at toget efter de gældende regler skulle køre med nedsat hastighed, oplyser politiet.
Overblik
- Ulykken skete 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
- Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
- Toget havde afgang fra Aarhus klokken 05.19.
- Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
- Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
- 18 passagerer blev kvæstet i ulykken.
- Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.
- Ifølge Havarikommissionen var det en tom trailer fra godstoget, der blev blæst af og forårsagede ulykken. En manglende låsning var årsagen til, at traileren blæste af.
Kilder: Ritzau, DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark.
Det har vist sig, at tilsvarende låsemekanismer har haft denne defekt, uden der dog er sket ulykker. Låsemekanismen har vist, at den var låst, selv om den reelt var ulåst. Personalet har i disse tilfælde ikke kunnet vide, at forbindelsen mellem sættevogn og togvogn faktisk var ulåst.
Efter ulykken er proceduren på området blevet ændret.
Erstatningsansvar kan komme på tale
Ulykken på Storebæltsbroen kan fortsat resultere i et erstatningsmæssigt ansvar i sagen.
- Anklagemyndigheden kan og skal kun tage stilling til, om der med de eksisterende love og regler kan rejses en tiltale i en straffesag mod nogen på baggrund af ulykken. Det mener vi som sagt ikke er tilfældet. Om der rejses en sag om erstatningsansvar ligger uden for anklagemyndighedens område, siger Martin von Bülow.
Fyns Politi meddeler, at de pårørende til togulykken er blevet underrettet om anklagemyndighedens afgørelse.
Korte videoer
kopieret!
OB har fået en dårlig start på forårssæsonen, og ved onsdagens træning i Ådalen fik følelserne frit løb hos en af klubbens spillere. Angriberen Jay-Roy Grot forlod således træningsbanen rasende efter en episode ved det afsluttende træningspas.
TV 2 Fyn overværede optrinnet og kan her fortælle om de dramatiske minutter.
Efter næsten to timers træning sluttede OB træningen af med et afsluttende intervalspil, og i en af de sidste kampsituationer blev Jay-Roy Grot rasende over en episode, hvor også holdkammeraten Bjørn Paulsen var involveret. Om der var tale om en hård tackling, en dommerkendelse eller noget helt tredje er uklart, men i hvert fald var Grot enormt frustreret, da øvelsen blev fløjtet af.
Holdkammerater forsøgte at få ro på
Bjørn Paulsen forsøgte at tale angriberne til ro, men blev mødt af en rasende Grot, der gentagende gange råbte direkte til Paulsen: “Shut the fuck up! Shut the fuck up!”
Efterfølgende gik Jay Roy Grot væk fra resten af holdet, der ellers skulle samles i den sædvanlige rundkreds ved træningens afslutning. Flere holdkammerater - heriblandt anfører Rasmus Falk - forsøgte at få Grot med i gruppen, men angiberen nægtede.
“Leave me alone - I am going inside,” lød replikken fra hollænderen, der efterfølgende gik ind i omklædningsrummet, mens resten af holdet blev på banen og gjorde dagens træning færdig i fællesskab.
Et par holdkammerater - Fiete Arp og Ishmaili Ouedraogo gik ind i omklædningsrummet, men kom tilbage på banen uden Grot.
Zorniger: - Vi vil analysere det
OB-træner Alexander Zorniger siger følgende om episoden:
- Det vigtige er, at jeg så det, og resten tager vi os af. Vi vil analysere det. Du så det næsten helt. Det var en meget intens og hård træning. Noget enhver træner ville elske at se efter det store nederlag. Og jeg vil tænke over resten af situationerne.
Spørgsmål: Kan du fortælle, hvad du har talt med Jay-Roy Grot om efterfølgende?
- Selvfølgelig kan jeg ikke det.
Spørgsmål: Vil dette få nogen konsekvenser for Grot? Han er en emotionel spiller, så er det her bare Grot, der er Grot?
- Ja, Jay-Roy Grot er Jay-Roy Groot og Alex Zorniger er Alex Zorniger.
OB-spiller får kritik fra fans, men er trænerens nummer 1: – Jeg er en emotionel spiller
Nogle gange slår han ud med armene. Andre gange kigger han frustreret mod himlen. Indimellem sætter han hænderne i siden eller ryster let på hovedet. Når kampene spidser til, og spillet ikke flyder, er det ofte tydeligt at se på OB-spilleren Jay-Roy Grot, hvordan han har det.
Den 27-årige angriber fra OB er en spiller med følelserne uden på tøjet og en type, der reagerer, når han ikke får bolden, når afleveringen misser, eller når OB må løbe langt efter modstanderen.
Det har indimellem udløst kritik fra fans, som har tolket hans kropssprog som frustration – eller ligefrem opgivenhed.
Men selv ser Grot det anderledes.
– Jeg er en emotionel spiller. Som angriber er man afhængig af holdet, og når mulighederne ikke kommer, kan man godt blive frustreret. Man vil gerne angribe og være afgørende – ikke bare forsvare i 90 minutter, siger han.
– Hvis folk ikke kan lide, at jeg viser følelser, så er det op til dem.
Ikke altid nem – men vigtig
Da Grot kom til OB i april 2025 fra den japanske klub Kashiwa Reysol, stod han i en særlig situation.
Han havde været uden klub i en periode, og overgangen til dansk fodbold gik hurtigt.
– Det gik stærkt med at komme ind på holdet og få minutter. Men jeg kom ind i en god gruppe med gode spillere og en god kultur, fortæller han.
Siden har han etableret sig som en fast del af offensiven – og som en spiller, der deler vandene. Født i Arnhem i Holland, landsholdsspiller for Surinam og snart 28 år gammel, har Grot både erfaring og fysik, som OB har haft brug for. I denne sæson har han scoret seks mål. Kun én gang tidligere har han været mere scorende – for Viborg FF i efteråret 2023.
Hvor nogle fans har stillet spørgsmålstegn ved Grots kropssprog, ser cheftræner Alexander Zorniger noget helt andet.
Han fremhæver angriberen som en nøglespiller – netop på grund af hans personlighed.
- Jay er vores førsteangriber på grund af sin fysik. Han er en speciel type spiller. Han er ikke typen, der altid behager alle. Han har en klar idé om, hvordan hans fodbold skal se ud, og vi integrerer det i vores spillestil. Man kan ikke kun have 11 spillere med samme mindset. Man har også brug for spillere, der kan skabe guld ud af ingenting. Jay kan være en af dem, siger Alexander Zorniger.
Zorniger peger på Grots evne til at afgøre kampe på egen hånd.
- Alle modstandere ved, at hvis de går én mod én mod ham i en sprintduel, så bliver de sandsynligvis nummer to. Han har tidligere haft én sæson med 9 mål. Nu har han allerede seks. Så han er præcis dér, hvor vi gerne vil have ham.
Og selv om angriberen ikke altid er nem at håndtere, foretrækker træneren netop den type.
- Han er ikke altid nem. Men jeg foretrækker det frem for kun at have svigermors drøm på holdet. Alt omkring ham er på et niveau, hvor han hjælper os.
Frustration som drivkraft
For Grot selv hænger temperamentet tæt sammen med hans vilje til at vinde.
– Jeg hader at tabe. Når det går dårligt, kan man se det på mig. Jeg bliver frustreret, måske nogle gange for meget. Men det er også, fordi jeg vil det så gerne, forklarer han.
– For mig er det positivt. Det er min måde at vise, at jeg kæmper for holdet.
Han erkender, at reaktionerne nogle gange kan misforstås udefra.
– Som angriber lever man for de øjeblikke, hvor man kan afgøre det. Når de ikke kommer, gør det ondt. Men jeg giver aldrig op.
Central figur i OB’s offensiv
Sammen med blandt andre Noah Ganaus og Fiete Arp udgør Grot en vigtig del af OB’s offensiv, der i denne sæson har været blandt ligaens mere produktive.
– Vi er et hold, der kan score i mange situationer – også når man ikke forventer det. Vi har kvalitet til at vinde alle kampe, siger han.
Men han erkender også, at stabiliteten stadig mangler.
– Vi har haft kampe, hvor vi kæmper i 80 minutter og så mister det til sidst. Det arbejder vi på hver dag.
På rette vej
Med seks mål, fast spilletid og fuld opbakning fra træneren står Grot et godt sted i OB – også selv om vejen dertil ikke altid er uden bump.
– Det kunne altid være bedre, men jeg er okay tilfreds lige nu, siger hollænderen, der var tæt på at score til 2-2 til allersidst i mandagens kamp mod AGF.
-Ja, jeg troede faktisk, det var mål, men målmanden tog bolden. Det var jeg utilfreds med. Sådan er fodbold nogle gange. Vi kæmpede meget, reddede på stregen flere gange, men smed det til sidst. Det er svært. Nu må vi revancere os på søndag. Vi spiller hjemme, og vi vil selvfølgelig have de tre point.
Og med sin fysik, sit temperament og sin evne til at afgøre kampe bliver han også i foråret en af de spillere, som OB’s modstandere skal forholde sig mest til.
Uanset om følelserne sidder uden på trøjen eller ej.
Anfører: - En følsom mand
Også anfører Rasmus Falk overværede Jay-Roy Grots optræden.
- Det er kompetitivt. Vi spiller et spil, hvor der er høj intensitet i, og der bliver gået lidt hårdt til hinanden, og jeg tror, han var frustreret over, at han ikke fik lidt mere af dommeren, end han fik. Og så bundede det ud i, at Jay er en følsom mand, hvor han viser sig, hvordan han har det, og det lever vi med, siger Rasmus Falk til TV 2 Fyn.
- Jeg kan jo i princippet godt lide, at der er den der intensitet, og der er det der med, at vi gerne vil vinde. Vi vil gerne gå til den, og vi går op i det, vi laver. Og det er jo et eller andet sted, det kommer til at udtrykke i, at vi går op i det, vi laver. Så det behøves ikke at være noget, der er helt håbløst, siger Rasmus Falk.
Jay-Roy Grot spillede hele kampen, da OB i søndags tabte 1-4 til FC Midtjylland. Han scorede OB’s enlige mål. OB’s næste kamp er mod FC København på lørdag.
I sidste uge lavede TV 2 Fyn et større interview med Grot - det kan læses via dette link.
kopieret!
Det kolde vintervejr vender, DMI lover plusgrader i weekenden, og det kan få farlige konsekvenser for fodgængere og parkerede biler.
- Vi har kigget meget nedad på den sne, der ligger på jorden. Men nu skal vi så kigge opad, op på tagrenderne og på tagene. Der kommer istapper og sne, og det giver risiko for, at det kan falde ned og volde personskade, fortæller skadedirektør hos GF Martin Rundager.
Man har som husejer pligt for, at ingen kommer til skade på ens matrikel. Så udover at rydde sne, fjerne is og salte foran ens hus, så skal man også fjerne store mængder sne fra taget og fjerne istapper.
Kan blive dyrt
Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis en person slår sig på din matrikel.
- Er der sket en personskade? Jamen så kan den pågældende person henvende sig til dig som hussejer og fremsætte et erstatningskrav på den personskade som er forvoldt, fortæller Martin Rundager.
Det tyder også på, at den gængse fynbo heller ikke er bevidst omkring det.
De mennesker, som TV 2 Fyn har snakket med på gaden i Odense, var da heller ikke klar over, at man selv stod for at fjerne istapper og sne fra tagene. Se deres tanker i videoen for oven.
Hver tredje skoleelev bruger kunstig intelligens dagligt og får hjælp til skolearbejdet mindst én gang om ugen.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Undersøgelsen viser også, at 45 procent af eleverne er bange for, at det bliver sværere for dem at få gode karakterer, fordi deres kammerater laver bedre opgaver med hjælp fra kunstig intelligens.
Derfor har man på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier indført nye prøveformer, og nu bliver eleverne ikke længere bedømt på opgaver, der er lavet hjemme. I stedet bliver de løbende vurderet i eksamenslignende prøver, der finder sted på skolen - kaldet stedprøver.
- Det er en fed måde at få vist, at man faktisk godt kan uden hjælpemidler, fortæller Maja Rosenberg Petersen, der går i 3.g.
- Man er lidt mere cool nu, hvis man kan klare det uden ai og tænke selv, siger 2.g'eren Vilhelm Foshammer.
Snyd eller ej?
To ud af tre elever angiver i undersøgelsen, at de har brugt kunstig intelligens på måder, de selv betegner som snyd.
Gymnasieskolernes Lærerforening og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er derfor enige om, at retningslinjerne for brug af kunstig intelligens skal være tydeligere.
For Vilhelm Foshammer føles det som snyd overhovedet at bruge kunstig intelligens - men det betyder ikke, at han ikke gør det, og klassekammeraten Oliver Henriksen er enig.
- Det kan være svært at definere, hvornår man må, og hvornår man ikke må. Jeg synes, det er svært at skelne mellem, og hvis man må - hvordan det i så fald skal bruges, fortæller han.
Hver femte dansker bruger AI til at planlægge ferie
Hver femte dansker bruger eller har forsøgt at bruge kunstig intelligens til at planlægge ferie og oplevelser som koncerter, museums- eller restaurantbesøg.
Det fremgår af en rundspørge fra Dansk Industri, skriver Turisme24.dk.
I undersøgelsen er det dog kun to procent, der svarer, at de helst vil modtage anbefalinger fra AI fremfor at venner og familie.
Samtidig efterlyser eleverne, at handelsskolens måde at gøre det på, udbredes til resten af landet, så karakterer på tværs af gymnasier også er sammenlignelige.
- Jeg synes, det er vigtigt med faste regler, for hvis der er andre gymnasier, der ikke har stedprøver og som bare bruger ai og får bedre karakterer, er det uretfærdigt, mener Freja Schlüter Serritzlew fra 3.g.
Mattias Tesfaye oplyser til TV 2, at han allerede er i gang med at ændre eksamensformerne, så nogle eksaminer bliver ved brug af blyant og papir, mens andre bliver med kunstig intelligens. Dermed forventer han også, at det smitter af på undervisningsformen på landets gymnasier.
Mos Burger og Pizza i Hjallesegade i Odense har fået en bøde på 5.000 kroner. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Under et kontrolbesøg 29. januar fik burgerrestauranten en sur smiley, da eksempelvis pizzaæskerne "fremstår fedtede".
- Røremaskinen i køkkenet fremstår med et tykt lag støv, lyder det videre i kontrolrapporten, der dokumenterer adskillige mangler på rengøring.
Ifølge ejeren af pizzeriaet er der gjort rent, og man vil skille sig af med røremaskinen, men det har ikke været muligt at bære den ud.
Ejerne af Kornbageren i Odense har været nødsaget til at sælge bagerforretningen. Det skriver Kornbageren i et facebookopslag.
- Efter næsten 12 år har vi valgt at sælge Kornbageren, og vores sidste åbningsdag bliver søndag den 22. februar.
I facebookopslaget fremgår det, at en af de primære årsager bag salget er alvorlig sygdom.
- Det er derfor desværre blevet umuligt at fortsætte, og vi har været nødt til at træffe den tunge – men nødvendige – beslutning om at give slip.
Ejeren af Brunsvigerhuset overtager bagerforretningen, som fortsætter, og der er ingen medarbejdere, som står til at miste jobbet.
Sidste år besøgte TV 2 Fyn Kornbageren, der gik efter at lave Danmarks største påskeæg.
Nyborg Kommune står overfor et stort underskud i budgettet. Det skal, hvis man spørger Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre, ende med et salg af kommunens helt nye sundhedshus, skriver partierne i en ny pressemeddelelse.
- Sundhedshuset er nyt og et salg kan potentielt indbringe et trecifret millionbeløb, som vil kunne styrke kommunens økonomi mærkbart, siger byrådsmedlem Michael Gertsen fra de konservative.
Udbyttet af salget, vil ifølge de fire partier, kunne reducere det aktuelle sparekrav på 72 millioner kroner.
- Vi beder nu forvaltningen regne på forslaget, så det kan indgå i de kommende politiske forhandlinger fortæller Michael Gertsen.
Udenom borgmesteren
Hvordan kan det være, at I med det her forslag er gået uden om borgmester Kenneth Muhs og Venstre?
- Borgmesteren har jo bedt partierne om at komme ind med forslag til, hvad der kan gøres i denne alvorlige situation. Det Konservative Folkeparti kom på tanken. SF var også kommet på ideen og Radikale og Liberal Alliance synes også det var en god idé, så vi tænkte, at nu byder vi ind med det her, fortæller Michael Gertsen.
Men borgmester Kenneth Muhs (V) har selv været i gang.
- Vi kunne også være åbne over for et salg. Jeg har tidligere i dag inviteret alle partierne ind til en snak omkring fordele og ulemper. Det er vigtigt for Venstre, at alle partier er inden over. Vi har faktisk også gået med tanken i Venstre længe.
Regionen skal med
Kenneth Muhs vil ikke sælge til hvem som helst, men er ikke tvivl om, at et salg kunne være en løsning.
- Et salg er nok realistisk, det er en bygning med faste lejere, men vi ser helst et salg til regionen, det vi har dog ikke drøftet med dem endnu. Det er ikke et quickfix for Venstre, hvis man sælger Sundhedshuset. Pengene skal ikke bare bruges til at lappe huller, det er engangskroner, som skal bruges til investeringer.
Både Kenneth Muhs og de fire partier understreger, at der skal grundige beregninger til, før man kan tage en beslutning.
Fynske forskere har måske fundet årsag til tarmkræft
På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et...
På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et virus, der inficerer tarmbakterierne hos patienter med tarmkraft. De håber, det kan blive en nøgle til at opdage tarmkraft tidligere. Og måske åbner det nye døre til forebyggelse og behandling.
kopieret!
Faaborg-Midtfyn Kommune skyder gang i arbejdet med at blive certificeret “Børnevenlig Kommune”.
Første skridt blev markeret tirsdag17. februar i børnehuset Symfonien.
Der er tale om et flerårigt samarbejde med UNICEF Danmark, som skal sikre, at børn og unge får reel indflydelse på beslutninger, der har betydning for deres liv, ruster dem til at deltage konstruktivt i demokratiet, og at FN’s Børnekonvention omsættes til konkret praksis.
Hvad er en UNICEF Børnevenlig Kommune?
UNICEF Børnevenlig Kommune fungerer som en fælles tværfaglig ramme og en tilgang, der kan bruges til at løfte eksisterende indsatser.
Målet er at omsætte FN’s Børnekonvention til praksis i lokalsamfundet.
UNICEF Danmarks arbejde med Børnevenlig Kommune er støttet med midler fra Alm. Brand Foreningen 1792 og Lauritzen Fonden.
Billund, Gladsaxe og Aalborg Kommuner er allerede certificeret gennem programmet.
Børnekonventionen indeholder en lang række rettigheder i form af 54 artikler, som giver børn både borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
De har bl.a. ret til at blive behandlet lige uanset køn, hudfarve, religion eller handicap, ret til at blive inddraget i de forhold, der vedrører dem og deres liv mv. Læs mere i børnekonventionen: FN's Børnekonvention
Det tager typisk et til to år at blive certificeret som Børnevenlig Kommune.
Natten til onsdag fik flere bilister sig et mærkværdigt syn på Fynske Motorvej, da de passerede afkørsel 52 Odense SV.
Det stod nemlig op med røg fra motorvejen, som om den var i brand. Der var dog ingen flammer at se, og det er der en god forklaring på.
Den skal findes hos Fjernvarme Fyn, der til TV 2 Fyn oplyser, at røgen var damp, som stammede fra en utæthed på et fjernvarmerør, der går under motorvejen.
- Der venter nu et større reparationsarbejde, som vi går i gang med hurtigst muligt, oplyser Fjernvarme Fyn til TV 2 Fyn.
Ingen kunder har været ramt af fjernvarmebruddet, og umiddelbart vil det heller ikke ske, lyder det videre fra Fjernvarme Fyn.
Kommer der krig i Danmark, kan Forsvaret uden videre overtage en borgers ejendom mod fuld erstatning.
Men det samme er ikke tilfældet, når det drejer sig om ejendomme hos eksempelvis virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og foreninger.
Det skal nu laves om, hvis det står til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Han har fremsat et lovforslag, der med en simpel omformulering skal gøre det muligt for Forsvaret efter regler fastsat af forsvarsministeren at ekspropriere "enhver" frem for blot "borgerne".
kopieret!
Regeringens nye bandepakke, som blev præsenteret i Odense mandag, vækker generelt glæde i Kerteminde.
Det er særligt den del af pakken, der handler om, at et opholdsforbud for kriminelle og bander skal kunne udvides, så det gælder i flere kommuner, der står ud i det nordøstfynske. Punktet er faktisk direkte inspireret af Kerteminde.
I Munkebo har de lokale nemlig oplevet, hvordan kriminelle fra Odense over de seneste år er flyttet til landsbyen, efter de har fået opholdsforbud i Odense Kommune.
Men med et udvidet opholdsforbud skal forbuddet også kunne gælde i for eksempel Kerteminde.
- Det gør i hvert fald, at vi forhåbentligt får sat prop i, at der kommer flere hertil. Så må vi jo håndtere dem, som allerede er kommet, siger Kertemindes borgmester Michael Nielsen (K).
Det er dog ikke alle, der modtager den nye bandepakke med så åbne arme.
En “lappeløsning”
Byrådsmedlem Malte Jäger (LA) mener ikke, at den nye bandepakke løser det egentlige problem.
Bandepakkens ni initiativer
Bandeparagraffen skal omfatte kriminelle familier
Kriminelle familier skal monitoreres systematisk
Børn i kriminelle familier skal have mere hjælp
Nye tiltag skal sikre hårdere straffe til banderne
Hårdere straffe for såkaldt bestillingskriminalitet
Forbedrede muligheder for at retsforfølge personer, der hjælper i forbindelse med kriminalitet
Undersøgelse af såkaldte "muliggørere" – personer, der for eksempel infiltrerer vigtige samfundsinstitutioner
Geografisk opholdsforbud udvides
Boligorganisationer skal underrettes om kriminelle beboere
- Hvorfor ikke bare flytte dem ud af landet, sådan så man har løst problemet? Vi ender jo i en situation, hvor vi bare flytter de her kriminelle fra region til region. Men vi vil virkelig gerne bytte med for eksempel Sjælland? Nej, det vil vi ikke.
Sådan som det er nu, er der jo ikke de konventioner, som betyder, at man bare kan smide dem ud af landet?
- Nej, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at fjerne den europæiske menneskerettighedskonventions særstatus i dansk ret, så vi kan smide kriminelle udlændinge ud af landet, når de begår grov vold.
Kriminelle valfarter til Kerteminde: - Vi har ikke råd
Det bliver dyrt. Rigtig dyrt. Det er forudsigelserne fra politikere i Kerteminde, som kan se, at flere og flere tilflyttere til deres kommune optræder i Politiet og Skats såkaldte "Al Capone-indsats", som handler om at indskrænke storkriminelles økonomiske formåen.
Nu står Kerteminde med 19 af de registrerede borgere på "Al Capone-listen", mens seks andre borgere overvejes at blive skrevet på listen. I Odense bor der færre og færre af de dyre kriminelle, oplyser Kerteminde Kommune.
I 2021 drejede det sig kun om tre borgere i Kerteminde.
- Det er slet ikke en problemstilling, som vi har været vant til i Kerteminde, og pludselig har vi den i ret stort omfang. Vi kan se andre steder, at det kan være rigtig dyrt, siger byrådsmedlem og borgmesterkandidat Michael Nielsen (K).
I Odense Kommune har otte familier, som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, kostet kommunen 226 millioner kroner siden 2009.
Samtidig har en højesteretsdom fra oktober sidste år stadfæstet, at ni odenseanske bandemedlemmer i fem år fra løsladelse har forbud mod at opholde sig i hele Odense Kommune, og Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) har tidligere udtalt frygt for, at de dømte vil flytte til Kerteminde Kommune, hvor de stadig kan være tæt på familier og omgangskreds.
Flere af de pågældende ni bandemedlemmer har afsonet deres domme i løbet af foråret, skriver Kjerteminde Avis.
Fyns Politi har samtidig meldt ud at man fra 1. maj vil være mere til stede i Munkebo på grund af flere utryghedsskabende episoder for borgerne i Munkebo.
Fredag var justitsminister Peter Hummelgaard (S) på besøg i Munkebo for at høre om de lokale tryghedsfordringer.
- Jeg har fået et par idéer med fra i dag, når vi skal se på, om vi har nok værktøjer i værktøjskassen til at komme dette problem til livs. Odense har været i gang i årevis, men i Kerteminde er problemet relativt nyt, og derfor rækker de ud efter hjælp hos Justitsministeriet, hvilket vi er klar til at give dem.
Antal rocker- og bandemedlemmer i Kerteminde Kommune
2021 | 3 borgere |
2022 | 4 borgere |
2023 | 11 borgere |
2024 | 17 borgere |
2025 | 19 borgere |
Kilde: Kerteminde Kommune - borgere omfattet af Al Capone-indsatsen | |
Ikke nok til at betale
En af de store udfordringer ved, at de kriminelle valfarter over kommunegrænsen er, at de ofte udnytter offentlige systemer og bedrager sig til store summer i form af ydelser fra kommunen. Børn af de kriminelle er ofte også udgiftstunge for sociale myndigheder i deres bopælskommuner.
- Vi har alle sammen hørt om, hvor dyrt det har været for Odense. De er 210.000 til at dele regningen, vi er kun 24.000 til at dele den, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) opfordrer Kerteminde Kommune til at gå “benhårdt” til de kriminelle, ligesom Odense gør.
- Det skal de også gøre i Kerteminde. Jeg ved, de har nogle indsatser. Er det ikke nok, skal de lægge nogle flere indsatser til. Vi må alle smøge ærmerne op. Jeg føler mig overbevist om, at de 19 individer, kan de godt håndtere i Kerteminde, hvis man ser på det antal individer, vi håndterer i Odense.
Hjælper ikke i det store billede
Siden 2017 har Odense Kommune haft en såkaldt specialenhed, der skulle gøre livet surt for de bandekriminelle, og i løbet af 2024 indgik Odense Kommune aftale med først Kerteminde og siden Nyborg om et samarbejde, hvor kommunerne kan købe sig til hjælp med bekæmpelsen af kriminelle.
Den hjælp værdsætter Kerteminde Kommune, men mener samtidig, det må være en opgave for staten og ikke for kommunen.
Al capone-indsatsen
Siden 2018 har dansk politi og Skattestyrelsen forsøgt at gøre livet sværere - rent økonomisk - for organiserede kriminelle.
Det sker blandt andet gennem intense kontroller af offentlige ydelser, skatteopgørelser, og ved at fordrive dem fra særligt kriminelt udsatte områder.
Fra 2018 til og med 2023 har Skattestyrelsen gennemført over 10.000 målrettede kontroller i rocker- og bandemiljøet. Indsatsen har ført til udsendte opkrævninger for i alt ca. 1,2 milliarder kroner.
Alene i 2023 har indsatsen resulteret i skatteopkrævninger for knap 200 millioner kroner.
I Odense Kommune lykkedes det fra 2018 og frem til første halvår af 2022 at få 113 borgere fra miljøet i arbejde eller uddannelse, mens 85 borgere fik stoppet deres ydelser fra kommunen.
Kontrolenheden gennemførte flere sanktioner mod borgere, der ikke ønskede at medvirke til at få et arbejde eller en uddannelse. Det gjorde, at flere bandemedlemmer simpelthen sagde 'nej' til at modtage offentlige ydelser.
- Tager jeg kommunebrillerne på, ville det være rigtig rart at fordrive dem videre til den næste kommune, men i det store billede hjælper det ikke noget. Derfor er man nødt til, fra national side af, at sætte en ordentlig indsats ind, siger borgmesteren.
Den betragtning er borgmesterkandidaten Michael Nielsen (K) enig i. Han synes, det er ærgerligt, at Odense har valgt løsningen, hvor de har fordrevet problemerne til en nabokommune.
- Vi kommer til at få brug for hjælp, og det kommer vi til at skulle have flere steder fra. Både i forhold til ekspertise, men ikke også mindst i forhold til økonomi. For ellers så er der en risiko for, at hele vores velfærdsgrundlag, det bliver revet væk under os, siger han.
Men Socialdemokratiets retsordfører på Christiansborg, Bjørn Brandenborg, holder fast i, at det udvidede opholdsforbud giver god mening.
- Det bliver sådan, at uanset hvor man kommer fra, så gælder de samme regler. Man kan ikke som familie flytte fra Køge til Kerteminde og slå sig ned som en kriminel gruppering – så får man også et forbud mod at opholde sig i kommunen.
Men hvor skal de så bo?
- Det er jo nu engang deres problem.
Bandepakken blev præsenteret mandag morgen i Korsløkkeparken i Odense, som lige nu er præget af en væbnet bandekonflikt.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her