kl.
Fyn

For hver dag dronerne er i luften, sparer de Sund & Bælt flere ugers arbejde.

Droner er i dag fast inventar på Storebæltsbroen, hvor de flyvende vidundere hjælper Sund & Bælt med vedligeholdelsen af den næsten 17 kilometer lange bro.

Med den rette vedligeholdelse kan dronerne vise sig at lægge tid til Storebæltsbroens levetid.

- Vi har lovet, at broen vil holde i mindst 100 år, men det er ikke umuligt, at den kan holde i 200 år, hvis vi vedligeholder den rigtig godt, siger Lars Fuhr Pedersen, som er teknisk direktør hos Sund & Bælt.

Dronerne bliver styret til at flyve rundt og tjekke broens tilstand ved at fotografere betonens overflade.

- Der er for eksempel forekomster af rust og nogle små revner på broen, som vi løbende holder øje med, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.

Gå tilbage Del
kl.

Chatbot skal give bedre kundeservice på Storebælt

Fremover skal en såkaldt chatbot svare på dine spørgsmål, når du har brug for kundeservice hos Sund & Bælt.


Som en del af den digitale udvikling hos Sund & Bælt er de på vej med en ny, intelligent chatbot, kaldet BizzBot, som BroBizz har udviklet i samarbejde med Microsoft.

BizzBot skal hjælpe med kundeservicen, og chatbotten bliver den første dansktalende chatbot med en bred forretningsforståelse. Dermed skal robotten i højere grad være i stand til at hjælpe de kunder, som søger svar og hjælp på Sund & Bælts hjemmeside.

- Vores chatbot skal bidrage som et supplement til de andre selvbetjeningsløsninger, vi har. Det gode ved chatbotten er, at den kan være vågen 24 timer i døgnet, 365 dage om året, så kunderne kan få svar på deres spørgsmål også uden for vores åbningstid, siger Mette Tvernø Berthelsen, der er markedschef i Brobizz-selskabet.

Klar senest i næste uge

Hun fortæller, at de i starten af næste uge er klar til at lancere et pilotprojekt med chatbotten, som de så vil følge i en periode for at se, hvordan chatbotten klarer sin del af kundeserviceopgaven.

- Den skal udvikle sig sammen med os, fordi en chatbot bliver løbende klogere af at svare på de spørgsmål, som den får fra vores kunder, siger Mette Tvernø Berthelsen.

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Sådan ser det ud, når du chatter med Sund & Bælts nye chatbot.

Robotter og data

Den teknologiske udvikling skal fremover ikke bare hjælpe Sund & Bælt med nummerpladegenkendelse og chatbotter. Også vedligeholdelsen af selve broen får nu digital assistance.

Det er både dyrt og kompliceret at inspicere og vedligeholde store anlæg som Storebæltsbroen. Sund & Bælt bruger hvert år 300 millioner kroner på drift, vedligeholdelse og geninvesteringer på Storebæltsbroen.

For at nedbringe det beløb er det ambitionen at indføre droner og robotter til inspektion og vedligehold af broen. Derfor har Sund & Bælt allieret sig med rådgivningsvirksomheden COWI, der skal hjælpe med droneflyvninger på Storebæltsbroen.

Her skal de blandt andet ved hjælp af billedgenkendelsesteknologi arbejde med vedligeholdelse af de 325.000 tons tunge ankerblokke.

Direktør spår om flere droner i broens fremtid

Virksomheden har stadig ikke tilladelse til at bruge dronerne ved broens pyloner, som strækker sig 250 meter over ankerblokkene og er broens højeste punkter.

Men de droner, Sund & Bælt har anskaffet sig indtil videre, er ifølge direktøren kun begyndelsen.

- Hvert år bliver dronerne mindre, får andet hardware, bedre kameraer og bedre positionering. Jeg vil skyde på, at det betyder flere droner og flere billeder i fremtiden, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.

En god investering

Dronerne har vist sig at være en god forretning for den danske, statsejede virksomhed Sund & Bælt.

Lars Fuhr Pedersen fortæller, at dronen sparer de ansatte for at skulle kravle ud over kanten på den 65 meter høje ankerbukke, der strækker sig fra hav til bro, for at tjekke Storebæltsbroens stand.

En proces, som manuelt tager flere uger. Med dronerne, som kan fotografere op til 9000 billeder om dagen, kan arbejdet klares på en enkelt dag.

For
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

I går kl.
Tophistorie
Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
I går kl.
For
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.

En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.

- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.

Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.

I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.

I går kl.
Emil Selmer Hjernø

En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.


Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.


Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.


- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.


Kan blive trumfet af regeringen

Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.

Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.

Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.

- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.

Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.

- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.

Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.

Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.

- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.

I går kl.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.

Det skriver Storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her