Tirsdag blev retssagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen udsat igen.
Tre ud af tre retsdage er knap gået i gang, inden anklager, forsvar, tilhørere og journalister er blevet sendt hjem igen.
Men hvad er det egentlig, der er det store stridspunkt? Få svaret nedenfor:
Hvorfor blev sagen udskudt?
Det store omdrejningspunkt for udskydelsen er den aftale, der blev indgået mellem Britta Nielsen og de danske myndigheder inden hendes hjemrejse fra Sydafrika i 2018.
Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, mener ikke, at han har været inddraget i aftalen. Og han finder det kritisabelt, at han ikke har set erklæringen inden sagens begyndelse.
Anklager Kia Reumert har erkendt, at det er en fejl, at erklæringen ikke var vedlagt sagsakterne.
På anden retsdag bad Nima Nabipour derfor anklagemyndigheden om en redegørelse, da han problematiserer, at anklager og forsvarer ikke har haft samme grundlag i forberedelse af sagen.
Redegørelsen var ikke klar tirsdag, og derfor fandt retsformand Vivi Sønderskov Møller - efter aftale med forsvar og anklager - det nødvendigt at udsætte retssagen til 5. november.
Hvad er det for en redegørelse, forsvaret vil have?
Nima Nabipour var beskikket forsvarer for Britta Nielsen, da hun blev anholdt 5. november 2018 i Sydafrika og 8. november skrev under på en erklæring om frivilligt at rejse til Danmark.
Men han siger, at han ikke var i kontakt med Britta Nielsen, og underskriften blev derfor sat med hjælp fra en sydafrikansk advokat.
Det fremgår ikke, hvorfor Nima Nabipour ikke var i kontakt med den sydafrikanske advokat, eller hvorfor han ikke tidligere har anmodet om erklæringen.
Nima Nabipour har bedt om en forklaring på, hvordan erklæringen kom i stand, og hvordan Britta Nielsens forsvar blev inddraget. Nima Nabipour ønsker redegjort for i alt 24 punkter, oplyser han til TV 2.
Erklæringen blev læst op i retten i Sydafrika og sendt direkte på TV 2 NEWS 8. november 2018. Den har derfor været offentlig tilgængelig, hvilket anklagemyndigheden har påpeget. Men ifølge Nima Nabipour bør et forsvar retsprincipielt ikke have kendskab til afgørende viden via pressen.
Hvorfor er redegørelsen vigtig?
Redegørelsen er ifølge Nima Nabipour vigtig, da han vil være sikker på, hvad der skete i forbindelse med aftalen i Sydafrika.
Aftalen lød, at hun frivilligt rejste til Danmark mod at lade sig anholde i Danmark, uanset hvilken tiltale hun måtte møde.
Han mener, det var forkert, at den sydafrikanske advokat rådede Britta Nielsen til at skrive under på en sådan aftale. Han mener ikke, at den sydafrikanske advokat kendte dansk lovgivning godt nok, og at Britta Nielsen risikerede at blive tiltalt efter den særlige paragraf 88 i Straffeloven.
Paragraffen kan give op til 50 procent længere straf.
HVAD SIGER PARAGRAF 88?
Ifølge DR Nyheder, der er i besiddelse af aftalen, blev Britta Nielsen ikke vejledt i det såkaldte specialitetsprincip fra den europæiske udleveringskonvention. Princippet betyder, at en tiltalt kun kan blive retsforfulgt for de forbrydelser, der lå til grund for udleveringen. I aftalen fraskriver Britta Nielsen sig den ret.
Det kan være den manglende vejledning af Britta Nielsen, som Nima Nabipour forsøger at sætte spørgsmålstegn ved. Og med redegørelsen ønsker han, at retten allerede før Britta Nielsens forklaring tager stilling til spørgsmålet om paragraf 88, som han mener bør afvises.
Kan forsvarsadvokaten få noget ud af det?
Nima Nabipours arbejde er - efter at Britta Nielsen har erkendt sig delvist skyldig - at begrænse den straf, hun måtte få. Her spiller paragraf 88 en vigtig rolle, fordi den kan medføre en langt højere straf.
Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, der ikke er en del af sagen mod Britta Nielsen, mener, at der er noget vinde:
- Hvis det går, som han ønsker, kan retten ikke anvende paragraf 88, og det er jo bestemt noget at kæmpe for. Han skal prøve at overbevise retten om, at Britta Nielsen rejste hjem fra Sydafrika under andre betingelser, siger han.
Har erkendt sig delvist skyldig
Britta Nielsen er tiltalt for bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk ved at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv fra 1993 til 2018, da hun arbejdede i Socialstyrelsen.
Pengene blev ifølge anklageskriftet taget fra Satspuljen mindst 298 gange.
På retssagens første dag erklærede Britta Nielsen sig delvist skyldig i embedsmisbrug og bedrageri, da hun erkendte at have overført penge til sig selv.
Erkendelsen er kun delvis, da hun ikke kan huske alle transaktioner, sagde forsvareren. Hun erkendte sig også skyldig i at have forfalsket en underskrift fra revisionsvirksomheden PwC i 2014.
På retssagens anden dag var Britta Nielsen for syg til at deltage.