Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I stedet for regionsrådene skal der være politikere i 21 nye sundhedsfællesskaber.
Når regeringen onsdag præsenterer sin længe ventede sundhedsreform, lægges der op til, at regionsrådene skal nedlægges.
Det erfarer TV 2.
Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur. Blandt andet på følgende måde:
En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi. Bestyrelsen består af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.
Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse. I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.
Stephanie Lose er bekymret for at miste folkevalgt led
Blandt andre TV 2 erfarer, at regeringen ønsker at nedlægge regionerne. Regionsrådsformænd er bekymrede.
Det ærgrer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), at regeringen tilsyneladende vil lade de fem regioner, der driver sygehusene, lade livet.
- Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej.
- Det er jeg rigtig skuffet over, og jeg vil gerne advare om, at man skulle tro, at det ville være godt for det danske sundhedsvæsen, siger hun.
Venstre-politikeren, der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark, har tidligere luftet sin frygt for, at det folkevalgte led ville blive skrottet.
- Når man har et regionsråd, der er folkevalgt til at stå for en række beslutninger i relation til sundhedsvæsenet, får man nogle andre beslutninger, end hvis det er bestyrelser, og folk, der ikke er på valg.
- Så får man en anden form for demokrati, og der bliver potentielt længere fra dem, som skal udsættes for beslutningerne, til dem som tager beslutningerne, siger hun.
Stephanie Lose fortæller, at hun endnu kun har læst om regeringens planer i medierne og afventer derfor stadig at se det samlede udspil.
Det er flere medier, som fra centrale kilder tirsdag erfarer, at regeringen vil nedlægge regionerne. Det er først onsdag morgen klokken ti, at regeringen præsenterer sit udspil til den nye sundhedsreform.
I stedet for regionerne skal der oprettes de 21 sundhedsfællesskaber, som Løkke introducerede i sin åbningstale i oktober sidste år. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Det står endnu ikke klart, hvornår regeringen vil nedlægge regionsrådene, hvor der sidder 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
De blev oprettet for 12 år siden, og der var senest valg til dem i efteråret 2017.
Også regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen er bekymret. Han betragter det, som regeringen vil fremlægge, som en centralisering.
- Det er det, som jeg har frygtet længe, siger han.
Uenighed i blå blok
Regionerne har især ansvaret for sundhedsvæsnet, men i blå blok har der længe været et ønske om at nedlægge dem. I hvert fald fra flere partier.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil have dem lukket. De mener, regionerne udgør et unødvendigt bureaukratisk led, og der har været kritik af, at der i dag kan være store regionale forskelle i behandlingerne.
I Venstres bagland og helt ind i folketingsgruppen har der dog været stor modstand mod at fjerne de folkevalgte regionsrådspolitikere. Især i den jyske og fynske del af baglandet har der har været frygt for, at den lokale forankring forsvinder, og at sundhedsvæsnet skal styres fra København.
En af kritikerne har været Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gade.
Regionsformand tror på lukning
I kølvandet på den interne kritik svarede Lars Løkke Rasmussen (V) i fredags på spørgsmål fra baglandet. Det skete på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre.
Efter mødet ville statsministeren ikke afsløre, hvad der skal ske med regionerne, men han sagde, at der skal ses på opgavefordelingen i sundhedsvæsnet, så opgaverne bliver rykket tættere på der, hvor borgerne bor.
Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Regions Syddanmark og formand for Danske Regioner, er imod en lukning af regionsrådene. Efter mødet i Venstres hovedbestyrelse fredag, troede hun, at det ender med en lukning af dem.
- Jeg tror, der er en klar risiko for, at det ender uden det folkevalgte led i regionerne. Uden at det er sådan, at jeg har set det endelige reformforslag, sagde hun til DR.
Løkke: Vi tager chancen
Under en debat i Folketingssalen tirsdag ville Lars Løkke Rasmussen ikke blive mere konkret om planerne.
- Socialdemokratiet og De Radikale var imod at oprette regionerne. Nu mener man så, at det er det eneste rigtige, og at der ikke må røres ved regionerne.
- Jeg siger ikke, at I tog fejl dengang, og at I så også tager fejl nu. Men vi tager chancen og vil foreslå ændringer af vores sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge TV 2's oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.00.
Kendt V-politiker klar til at stemme imod lukning af regionerne
Venstres gruppeformand i regionsrådet Bo Libergren vil gerne ind i Folketinget, men vil ikke stemme for den kommende sundhedsreform, hvis regionerne nedlægges.
Frygten for, at regeringen pønser på at afskaffe de folkevalgte regionsråd i forbindelse med den kommende sundhedsreform breder sig i det jydsk-fynske Venstre
- Hvis jeg skal kunne se mig selv i spejlet om morgenen, skal jeg kunne stå ved det jeg selv mener. Jeg har hele tiden argumenteret for, at direkte folkevalgte skal stå til ansvar overfor borgerne. Det synspunkt kan jeg ikke gå på kompromis med, siger Venstres Bo Libergren, som er gæst i denne uges udgave af programmet Politik og Spin.
“Jeg kan ikke se mig selv stemme for at svække folkestyret i Danmark”
Bo Libergren er gruppeformand i regionsrådet og folketingskandidat i Nyborg-kredsen.
Venstres sjæl på spil
- I mine øjne vedrører det her (sundhedsreformen, red) Venstres sjæl og DNA. Det er et spørgsmål om at have folkevalgte, så befolkningen kan stille politikerne direkte til ansvar, siger Bo Libergren, som er stærkt bekymret på demokratiets vegne, hvis den kommende sundhedsreform indebærer, at det folkevalgte element bliver afskaffet.
- Jeg vil selvfølgelig kæmpe for Venstre og en Venstreledet regering. Men jeg kender også grundloven godt nok til at vide, at folketingsmedlemmerne alene er bundet af deres overbevisning. Og min overbevisning er ret kendt på det her område.
- Jeg kan ikke se mig selv stemme for at svække folkestyret i Danmark, siger Bo Libergren.
Et svært dilemma
Den liberale politiske kommentator Jarl Cordua, som har en fortid som politisk aktiv i Venstre, forudser, at mange af Venstres folkevalgte risikerer at stå i samme dilemma som Bo Libergren, når de om få uger eller måneder skal ud og føre valgkamp.
- Det er ret unormalt, at man står i et dilemma så tæt på et folketingsvalg i så vigtig en sag. Normalt samler man sig omkring et synspunkt, men i øjeblikket er det næsten dagligt, at baglandet udtrykker dissens, siger Jarl Cordua.
Han understreger dog, at man ikke skal undervurdere, at Lars Løkke også er kendt som en dygtig politisk håndværker, som måske alligevel kan finde en snedig udvej, så de oprørske Venstre-kandidater får et figenblad, så de ikke taber ansigt, når de skal ud og forsvare sundhedsreformen i valgkampen.
- Det kunne jo være, at Løkke finder en pose penge et eller andet sted og får strikket en konstruktion sammen, så det folkelige element ikke svækkes fuldstændigt. For eksempel med kommunale politikere i sundhedsplatformen eller på anden vis. Så kan det jo være, at det alligvel bliver lidt nemmere for Bo Libergren at forsvare sundhedsreformen om to-tre måneder, siger Jarl Cordua.
En naturlig debat
Bo Libergren mener ikke, at han undsiger partilinjen ved allerede nu, at tage afstand fra en eventuel nedlæggelse af regionerne.
- Det er jo ikke dissens i Venstre på det her område endnu. Men der er en politisk proces i gang med de tre centralistiske partier i blå blok, som har et synspunkt om at regionerne skal nedlægges. I den situation synes jeg, at det er naturligt, at de af os, som går ind for lokalt demokrati lader vores røst lyde og gør vores meninger klare i offentligheden.
- Det folkelige element er vigtigt for Venstre, fordi vi kommer fra andelsbevægelsen og det folkelige, demokratiske liv ude i sognene. Vi er ikke et centralistisk parti baseret på københavnske embedsmænd. Vi har simpelt hen en anden sjæl, en anden DNA end de konservative partier, siger Bo Libergren.
Korte videoer